Henrik Ibsens skrifter: Kejser og Galilæer

Du er her:

Kejser og Galilæer

Avansert visning

Innstillinger for teksten

Nedlastinger

	Sammenligne forskjellige utgaver av teksten
Gå til avansert visning

	Vis utgaveopplysninger
	Vis førsteutgavens sideskift
	Vis hundreårsutgavens sideskift

xml, pdf

Om verket

Les mer om verket

Faksimile

legg: , blad: [267]r

267

Notitser:

Constantius, Constantin den stores søn, kejser over
det samlede romerske rige.
Gallus
Julian halvbrødre og Constantius's fættere.
Nikokles, nyplatoniker, Julians lærer.
˹Mardonius˺ NB: {20}16 år gammel kaldes Julian f{ <...> }ra Macellum,
landgodset i Kappadokien, til Konstan-
tinopel, for at fortsætte sine studeringer.
Libanius, hedensk filosof, turde ikke omgåes
med Julian.
Ekebolios, hykler, rettende sig efter hofluften,
blev hans lærer.
Maximus, platoniker, berømt gøgler og åndemaner.
NB: 4 år senere (350) drog Julian til Athen.
Gallus var imidlertid bleven myrdet.
NB: Julian beklædes med en cæsars værdig-
hed og overtager krigsanførslen i Gallien,
355.
Gregor af Nazianz studerer på samme tid i Atheen.
NB: 355 beklædes Julian med Cæsar-værdig-
heden og overtager krigen i Gallien.
Oribasius hans bibliothekar, magiker, hans liv-
læge og spåmand.
Sallust statsmand, Konstantius spion men
Julians ven.
1ste del: Julians ungdom i Kejserstaden,
Julian i Athen,
Julian som Cæsar i Gallien.

Faksimile

legg: , blad: [267]v

Forspillet. (bag teppet.)

Skuepladsen er det svælgende dybs befæstning
Til højre lys og stråler; til venstre mørket
(Stjernenat; de dødes ånd<...> svæver opad; mørk<...>
dæmoner holder dem ved tråde; de synker
matte – –)

(Julenat. Kejserstaden ved Bosporus. Alle
kirker er festligt oplyste, salmesang;
tusender strømmer til).

[HIS: Regnestykker (beregning av inntekter).]

Faksimile

legg: , blad: [268]r

268

[HIS: Bl. 268/269 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]

Udkast.

1ste handling.

Byzantz. Lystgård med træer udenfor det
kejserlige palats. Slottets trappe til højre
venstre. I baggrunden kirken; til højre
balustrade med udsigt over Bosporus og
Asiens kyst. Stjerneklar nat; kristen
fest; kirken oplyst; salmesang af tusend
andægtige.

Scenegang.

Kristne trænges ved indgangen. Overmod og ondt begær; j sejersrus.
Salmesang fra kirken.
Julian fulgt af Ekebolios kommer ud på trappen; han søger sin broder i angst.
Theodoros møder de forrige.
Optrin mellem Julian og Theodorus; er- indringer fra barndomslivet i Kappadokien hvor Th: omvendtes af Julian. Julian vil bede kejseren om at indvies til prest for at leve som eneboer i ørkenen. Th: bort.
Ekebolios og Julian
Libanius forfulgt af en kristen skare. Julian frelser ham. Scene mellem dem; J: vil bede om Libanius's død, Scene igen Kejseren kommer; Gallus udnævnes til hærfører Julian beder om at måtte drage til Athen.

Faksimile

legg: , blad: [268]v

1ste handling.

Gudstjeneste. Kristne kirkegængere i klammeri
med hedenske tilskuere. Strid og slagsmål mel-
lem kirkegængerne selv. Afbrydelse ved kejserens
komme. Konstantius optræder med pr{g}agtfuldt
følge af hofmænd og prester. I følget er
Julian, Ekebolios og Memnon, kejserens sorte
livslave. Optrin mellem Konstantius og Juli-
anus. Afbrydes på anledning af Ekebolios
af Memnon, som har ubegrænset magt over
kejseren. Alle ind i kirken undtagen Julian
og Ekebolios. Optrin mellem disse to. Ekebolios
går for at søge Gallus. Julian alene; kort ordveksling
med den blinde på kirketrappen. Theodorus kom[HIS: Bindestrek ved linjeskift mangler.]
mer. Julian i angst for snigmord. Genkendelse
og langt optrin mellem dem. Minderne fra deres
fælles barndom. Omslag i kejserstaden; Julians had
til filosofen Libanius. Theodoros har hørt ham;
skildring heraf. Julian antyder at han vil bede
kejseren om filosofens død. Libanius og en
skare discipler kommer. Optrin mellem ham
og Julian. Libanius virker stærkt på hans
fantasi. Libanius går i båden som forviser
ham til Athen. Ekebolios kommer med
Gallus; denne udtaler sig i rå trads mot
kejseren. Kejseren med følge fra kirken. Stor
forsamling. Kejseren udnævner Gallus til
Cæsar. (Memnons spi<...> er skyld deri). Julian
beder at måtte følge Libanius til Athen. Nu

Faksimile

legg: , blad: [269]r

269

han vil lære sin fiende at kende for at kunne
bekæmpe ham; han vil som Daniel
ind i løvens hule. Kejseren og følget bak. En
lærer med tol 11 lærlinge forbi. Råb i nat-
ten «Julianus, Julianus»! – Julianus: Til Athen!

Faksimile

legg: , blad: [269]v

Faksimile

legg: , blad: [270]r

[Forfatternote: 20de bg, 4de kap <...> 9de kap 10de og 11 kap]

270

2den handling.

Kejseren tilegner sig fortjenesten af Julians sejr-
vindinger og triumpherer i Rom. Helenas
død; rygtet om kejserens giftermål. Julian udråbes
af hæren til kejser.
NB. I Første handling går hans taktik ud på at gøre den ene
skinsyg på den anden.

3die handling.

I vienna. Sallusts tilståelser. Julians drømme og
syner. Han beslutter at rykke imod kejseren. Meddels<...>
om kejserens død. NB. Julian beslutter at frafalde Gud
og kejseren – kejser og galilæer – han afryster begge de to der
har hæmmet hans fri tanke og hans fri gerning.

[Forfatternote: 20de bog, 4de kap o. s. v.]

Siden bliver spørgsmålet i hvis sted han skal sætte sig –
i begges – hvilken tanke eller gerning må hæmmes.

Efter Helenas død bøjer han sig forbigående ind under
det religiøse; den gamle tanke om at ty til ensomheden
dukker op igen –

Julians tanker ved Helenas båre – han går irette med Gud –
skønhed – er den der ikke under løgnen. Præsten besprænger
hende med vievand – bønner – løgn, løgn – Julian
triumferer –

Hans liv har været en sammenhængende rædsel for Gud
og mennesker.

I 2den afdelings 2den handling falder han fra kejseren
" " " 3 handling fra Kristus
I { <...> }3die afdeling – vil han udrydde Kristus –: der er ikke plads for os begge

Faksimile

legg: , blad: [270]v

Faksimile

legg: , blad: [271]r

271

2den handling.

Generalerne forsamler sig for at afhænte Cæsar til
triumftoget. Julian og Decentius er tilstede – –

Kejserens tilegnelse af sejren – hans beslutning at fratage Julian
en del af tropperne. Julian finder sig i alt med tilsyneladende
ydmyghed. Helena kommer i sælsom sindstilstand; hendes for-
fatning forrådes. Julian og Sallust, som besværger cæsar at
være på sin post; rygtet om kejserens påtænkte nye giftermål
antydes. Myrrha kommer i skræk og melder sin herskerindes plud-
selige sygdom.

Soldaterne og deres familjer i fortvivlelse over kejserens
befaling.

I palatshaven. Helena i vanvid. Julian kommer.
Helena dør. Decentius melder at han har ladet slaverne
henrette; Julian udspørger ham om kejserens giftermål; først
udflugter, endelig tilståelse.

Soldaterne i oprør. Julian tyr til dem; – hans tale;
han udråbes til kejser; opbrud til Vienna.

3die handling.

Faksimile

legg: , blad: [271]v

[HIS: Bl. 271v har utkast til et brev som ble sendt 23. november 1871.]

Faksimile

legg: , blad: [272]r

272

Optegnelser til Julians frafald. (År 357–360.)

Julians kampe med Alemanerne indtil slaget
ved Strasburg. – Am: Marcell: 16de bog.

Kejser Konstantius triumferer i Rom i anledning
af Julians sejr. Julian bagvaskes ved hoffet og ud-
skældes for fejghed og uvirksomhed. – Am: M: 17de bog.

Julian bliver i Paris, hvor han overvintrer, af
de bortkommanderte legioner med magt udråbt
til kejser. – Am: M: 20de bog.

Julian festligholder i Vienna quinquenalierne
og lader sig hylde som kejser; erholder underretning
om Konstantius's dø{g}d. – Am: M: 21de bog.

Argentoratum (Strasburg) Colonia Agrippina (Kølln)
Ursicinus ˹ rytter ˺, anfører – Skjoldbærere. Hustropper.
Marcellus – anfører. Drabanter.
for rytteriet viste sig forsømmelig i at undsætte Senones hvor
Cæsar lå i vinterkvarter.[HIS: Uklar sammenheng; strek i venstre marg synes å koble opplysningen om rytteriet til punktet om Ursicinus.]

NB Kejseren havde udfærdiget en rigelig spiseseddel for Julian.
Denne lod fasaner, fyldt svinebug o s. v udstryge –
˹Ryttergeneralen˺ Prokonsulen Arbetio var fra simpel soldat bleven anfører –
og mistænktes for at eftertragte mere af:
Statholder Verissimus, en skriger –
Lægen ved skjoldborgen, Dorus, forfulgte ham også;
denne havde været anfører for vagten over kunstv ærker
i Rom.

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.] Silvanus, anfører for fodfolket. 129. en brav og tapper mand.˺
Om Marcellus se side 140.
Om Eutherius se side 141 f.f.
Kejseren triumferer i Rom s. 150. ff.

Faksimile

legg: , blad: [272]v

Severus, overanfører, en brav krigsmand.
Barbatio, anfører for fodfolket, kom til undsætning, på kejserens befaling, med 25,000 mand; egenmægtig, s 161.
Barbatios nederlag. s. 161. f.
Chnodomar og Ves {r}talp, Allemanernes konger 162.
Suomar og Hortar. s 162.
Om Chnodomar se 163.
Julians tale til hæren. 164.
Chnodomars hoved var omviklet med et ildfarvet bånd. 169.
Om Mederich, Chndms brodersøn, og Agenarik 169.
Severus førte Romernes venstre fløj i slaget. 170.
Alemanerne tvinger sine fyrster til at kæmpe til fods 171.
Julian minder om Archelaus. 174.
Bataverne understøttede af de kejserl: hustropper rykker frem. 175.
De såredes skrig skræmte mange tilbage. 176.
Betegnende enkeltheder. 177 og 178.
Om Chnodomars sidste skæbne. 178–181.
De faldnes antal og navne 180.
Julian hilses som kejser, tilbageviser dette. 181.
Om kejserens praleri – 182–183. –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Mederichs søn og Chnodomars brodersøn, Agenarich, havde fåt tilnavnet Serapion, Se side 169.
Alemanernes hær udgjorde 35,000 bevæbnede. side 169.
Fem konger – ibid: Julians drage-fane side 173.
Julians opråb til de flygten<...> side 174.

1ste handling ved Argentoratum.
2den handling ved Parisiis.
3die handling ved Vienna.

Handlingen foregår i Gallien. Tiden 3{ <...> }57–360.
Prætorian-præfekten Florentius mente at slaget burde forsøges Side 165.
Severus kommanderede på venstre fløj – 170.

Faksimile

legg: , blad: [273]r

273

[HIS: Bl. 273/280 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]

Optegnelser og udkast til Tredje handling.

Længsel efter visdomsvennerne Brogl: 699.
Julian hengiver sig til kynismen " 704.
Overdrevne ofringer Amm: 459.
Herakleos latterliggør guderne Brogl: 708.
Julians mythe om sig selv " 711.
Den ældste dødsdømte vil dø selv først " 717.
Jovian forvises " 717.
Markos af Arethusa " 719.
Kristenforfølgelser " 721.
Julian spotter de klagende kristne " 727.
En yngling hudflettes o. s. v. " 728.
Forfølgelser " 730.
Om Gregor og Basilius " 732.
Presterne indordnes under verdslig ret " 696.
Kirkegodset tilbagegives stæderne " 697.
Julians første stridsskrift " 705.
Julians vrede over borgerne i Cæsaræa " 731.
De kristne lærere forbydes at undervise i klassikerne " 750.
Gregors ytringer herom " 757.
Om Kyrillos (Basil) martyr m m Brogl. 9.
Gregors udfald imod Julian " 13.
Folket i Cæsaræa vælger den udøbte Eusebios til biskop " 14.
Julians harme over hans tilhængeres lunkenhed " 16.
Libanius og kejseren " 18.
Om Athanasius af Alexandria " 22.

Faksimile

legg: , blad: [273]v

Fanatikerne i Antiokia, Publia, Apollinaris Brogl. 3˹9˺ 38 .
Julians udfald imod sine tilhængere " 41.
Befolkningen håner Julian " 50.
Skriftet «Skæghaderen». " 50.
Chi og Kappa " 52.
Påtænkt skrift imod kristendommen " 53.
Om Jerusalems tempel " 62.
Julian forkaster Persernes fredstilbud " 64.
Folkerygter om kejserens planer " 65.
Libanius udtaler sig " 71.

Faksimile

legg: , blad: [274]r

274

[HIS: Bl. 274/279 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]

Optegnelser efter M: Albert de Broglie.

Konstantius var børnløs; den Flaviske fa-
milie var decimeret ved mange blodbad; kun
Julius Konstantius's to sønner var, som ved et
mirakel frelste fra blodbadet i Konstantinopel,
ved hjælp af biskop Markus af Arethusa, der
havde skjult dem i rædselsdagene. Begge unge
prinser var halvbrødre. De opdroges på et
slot i Kappadokia, som fanger men med fyrste-
lige æresbevisninger. Gallus var stor, velbyg-
get, med blondt hår (som de fleste af familjen)
faldende ned over skuldrene; hans regelmæs-
sig smukke ansigt var belivet af et udtryk
af brændende følelse og sandselighed; hans natur
var hæftig og tilbøjelig til vrede. Han havde
kun liden lærdom, og uagtet gode lærere,
blev han rå i sit væsen. Hele Julians
personlighed var påfaldende og ualmindelig
Hans næse var lige, men munden altfor
stor; underlæben fortrak sig i en grimase; de brede
skuldre stod i modsætning til det lille liv. Li-
gesom modgangen <...> mere havde opirret end yd-
myget Gallus's urolige sind, havde den givet
Julian en tilbageholden forbeholdenhed og
et skin af forstillelse. Hans gamle barndoms-
lærer havde indprentet ham at bevare i hele

Faksimile

legg: , blad: [274]v

i hele sin ydre optræden et præg af værdig-
hed og beskedenhed og at anvende al sin kraft
på e{t}n fuldstændig selvbeherskelse. Han havde
et par glimrende øjne og et originalt fysignomi
der forrådte en tilbageholdt ild. Der var en
vis uro over hele hans person; konvulsiviske
bevægelser forstyrrede undertiden værdigheden
i hans optræden. Hans kejtede bevægelser åben-
bared en slet skjult ild under den tilsyneladende
indre ro – – I Kappadokia vilde de bygge
i fællesskab en kirke over martyren den
hellige {m}Mamass grav; men den fløj af bygn<...>
gen, som Julian overtog, blev aldrig endt.
I deres disputerøvelser overtog Julian at for-
svare hedenskabet. Han havde tilbøjelighed
til at iagttage stjernerne; solen, stjernenatten
satte ham i henrykkelse – – Til trods for
sin større tilbøjelighed for Julian ud-
nævnte dog Konstantius sin fætter Gallus
til Cæsar i Orienten. Gallus gik i for-
bøn for Julian som fik tilladelse
til at gå til Athen for at høre filo-
soferne.

(Efter Auer.)

Almindelig beklagelse over læreres og læreres usædelige
liv. En hob nyankomne blev om natten ført ind
i en sofists hus så at hele auditoriet overfyldtes

[HIS: Fortsettelse på bl. 279.]

Faksimile

legg: , blad: [275]r

275

[HIS: Bl. 275/278 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]

Udkast til Tredje handling.

En søjlegang med billedstøtter og vandspring
i Antiokia.

En stor skare af hoffolk, lærere og talere, blandt
dem Libanius og Herakleos, er tilstede. Man-
ge er klædte i forrevne kapper. Der spottes over
kejserens sære påfund, over de dårlige spiser
og det hårde levesæt. Herakleos gør sig især ly-
stig over denne måde at tjene guderne på.

Julian kommer. Også han bærer en kynikers
dragt og roser sig deraf. Han irettesætter sine om-
givelser for deres blødagtighed og viser hen til
galilæerne, hvis dyder i mange måder for-
tjener at efterfølges. Han får øje på Herakleos
og udskælder ham for hans usømmelige tale om
guderne. Derefter støder han på Libanius, med
hvem mødet er spændt men påtaget venligt fra
begge sider. Libanius er kommen for at ind-
lægge et godt ord for staden. Julian udbryder
i vrede og omtaler sit skrift «Skæghaderen.»

En gade i Antiokia. Til venstre en liden
kirke; til højre et forfaldent alter med et
halvt omstyrtet gudebillede.

Gregor fra Nazianz taler til en stor ophidset

Faksimile

legg: , blad: [275]v

folkeforsamling. Han fortæller dem om Markos
af Arethusa og de øvrige blodvidner. Apollinaris
synger sine vilde sange. Den vanvittige Publia for-
kynder hedenskabets fald. Kejser Julian kom-
mer med sine ledsagere gennem gade. Kristne
borgere beklager sig over at deres ejendom er dem
fratagen; kejseren spotter dem. Gregor spørger ham
om det er sandt at han har givet presterne ind
under den verdslige ret; om kirkegodset skal
tilbagegives stæderne; om alle bibler og hellige
skrifter skal fratages ejerne. Julian bekræfter
det. Gregor fordømmer ham som Antikrist.
Bevæbnede driver mængden fra hinanden. He-
kebolios ses ligge foran kirkedøren. Optrin
mellem ham og kejseren.

Landevej udenfor staden. Til venstre ved
vejkanten står Kybeles billedstøtte med et
alter foran. Solnedgang.

Julian kommer med få ledsagere og træf-
fer den gamle prest. Optrin mellem dem. Et tog
af kvinder kommer fra staden under jammerklage,
deres hellige skrifter er dem fratagne. Blodvidnet
Kyrillos tilkaster kejseren sit kød; en kvinde
sønderflænger sit bryst med en kniv. Kejseren
er rystet. De hedenske tilskuere forhåner ham
med allehånde skældsord. Han vil gå bort
i vrede, da kommer Jovian og bringer bud-
skabet om at opbyggelsen af Jerusalems tempel
er mislykket.

278

[HIS: Fortsettelse på bl. 278.]

Faksimile

legg: , blad: [276]r

276

Indhold

(2den handling.)

Et forværelse i kejserens palats i Antiochia.

Sofister, talere, digtere og anklagere er tilstede i stor
mængde ventende på kejseren. – Julian kommer;
han vredes over al denne påtrængenhed og sætter dem
i rette på forskellige måder. – Gregor fra Nazianz
kommer for at bede om retfærdighed og sætter Julian
stærkt i rette for hans fremfærd navnlig mod Ursulus.
Samtalen afbrydes idet det meldes kejseren at nogle unge
kristne har plyndret og hånet et tempel; i højeste vrede
befaler Julian at de skyldige skal opspores; derpå be-
reder han sig til Apollo-festen.

Et torv i Antiochia.

Stort og glimrende optog. Menneskemængde. Kejser
Julian kommer klædt som yppersteprest. Han hoverer
over de sky og frygtsomme kristne. Et tog under sal-
mesang kommer dem imøde; det er de fangne krist-
ne, der føres til pinebænken. Togene mødes og standser.
Han tiltaler en af de fangne og genkender Agaton
med hans lille broder. Rystende optrin; togene drager
hver sin vej; de kristne jubler imod martyriet. Da frem-
træder

En plads foran Apollo-templet.

Optoget kommer. Skrigende kristne; rygtet har ud-
bredt sig om martyrernes pinsler; barnet er dræbt; Aga-
thon i vanvid. Da træder den gamle Maris frem
og forbander apostaten; forfærdelse; hans ledsagere

Faksimile

legg: , blad: [276]v

[HIS: Bl. 276v har liste over matretter.]

24.

flygter men Gregor fra Nazianz tager ham ved
hånden, Julian truer med at udryde alle bibler
og hellige bøger; guderne skal sejre. Da ryster et jord-
skælv templet; søjler og mure styrter sammen;
vild skræk. Julian fatter sig og tilskriver det
gudernes vrede. Gregor råber at Kristus har
lagt det i grus ligesom han lyste forbandelsen
over Jerusalems tempel. Julian sværger at Jeru-
salems tempel skal oprejses og Galilæeren gøres
til løgner. Gregor svarer at kejseren ikke skal lægge
sten på sten.

277

Faksimile

legg: , blad: [277]r

277

Optegnelser:

1ste handling: a. Ved havnen. Frasigelsen o. s. v
b: I tronsalen.
Julian i glæde over forsættet at føre et Diogenes og de
andre vismænd værdigt liv; han lader hofbarbereren
komme; optrin mellem dem, endende med barberens
bortjagelse. De indiske sendebud bringer gaver.
Julian hoverer. En gammel hofmand gør ham
opmærksom på at æren galdt Konstantius. Julian i
vrede, forordner undersøgelse af embedsmændenes færd;
de skal straffes – ikke fordi de er kristne; han genta-
ger sine forsikringer i så henseende til Cæsarius,
hvem han gør store tilbud, der afslåes, hvorefter de
skilles. Julian beslutter sig til Bacchustoget.

c: Bacchustoget.
Julian omringet af skøger og gøglere; dårlige
kristne går over til ham.

d: I palatset, kejserens bogsal.
Julian i forbittrelse; han beslutter at sætte møde
med Libanius og andre visdomsvenner i Antiochia.

Er Dionysos fornedret ved optoget? Blev Galilæeren fornedret
ved den spot der overgik ham?

[HIS: Regnestykker.]

O, om jeg kunde udrydde jorden og dræbe guddommen at han
ikke skal vide min skam!

Faksimile

legg: , blad: [277]v

276

[HIS: Teksten på denne siden er i motsatt skriveretning av resten av teksten i det innbundne manuskriptet.]

Optegnelser til 2den handling.

Længsel efter visdomsvennerne Brogl: 699. f.f.
Julian hengiver sig kynismen " 704.
Julian og angiverne (purpurkåben Amm: 450.
Thalassios og angiveren af sine og kejseren˹ s ˺ kejseren{ f } fiender " 452.
Kvinden og den opkiltrede hofbetjent " 454.
Flere dødsdømte nævnes " 455.
Overdrevne ofringer " 459.
Apollotemplets brand " 461.
Herakleos latterliggør guderne Brogl: 708.
Julians mythe om sig selv " 711.
Den ældste dødsdømte vil dø først " 717.
Jovian forvises, Br: 717. Markus af Areth: " 719.
Kristenforfølgelser " 721.22
Julian spotter de klagende kristne " 727.
En yngling hudflettes m. m. " 728.29
Forfølgelser " 730.
Den blinde Maris forbander apostaten " 730.
Om Gregor og Basilius " 732. ff

[HIS: Bl. 275/278 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.] [HIS: Fortsettelse fra bl. 275.]

Faksimile

legg: , blad: [278]r

278

(Mellem ruinerne af Apollo-templet. Må-
neskinsnat.)

Julian og Maximus mødes. Julian udbry-
der i bittre klager over gudernes magtløshed.
Maximus udtaler sig gådefuldt om det «trede
rige» hvori både kejseren og Galilæeren skal gå
under for at opstå i noget nyt. Julian fatter
vinket. Han vil lægge jorden under sig og be-
slutter krigen med Perserne. Vilde sværme-
rier. Maximus kaster sig ned og tilbeder
den vordende Messias i Julian. –

Så tag et brækmiddel ind og se til at kaste eders uvidenhed op
med det samme. O, Diogenes, hvilke efterfølgere har du ikke! De
skammer sig ved at bære din kappe på åben gade!

Faksimile

legg: , blad: [278]v

275

[HIS: Bl. 274/279 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.] [HIS: Fortsettelse fra bl. 274.]

Faksimile

legg: , blad: [279]r

279

En nyankommen der bragtes syg i land, førtes i bad
og døde næsten af den voldsomme behandling.
Til forelæsningerne klapped man bifald med skrig og støj.
De ældre studenter drog væbnede med stokke om
ved havnen og hverved de nye for sine proffesorer.
De tog alt i besiddelse. Har man fanget nogle
nye så drager man med dem over torvet til
et badehus. Slag på døren, ægn ængstelse – derpå
er han optagen. Med optagelse var mysterier
forbundne som de eleusinske.

Faksimile

legg: , blad: [279]v

274

Faksimile

legg: , blad: [280]r

280

Faksimile

legg: , blad: [280]v

[HIS: Bl. 273/280 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]

Faksimile

legg: , blad: [281]r

281

[HIS: Bl. 281/288 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]

Faksimile

legg: , blad: [281]v

Faksimile

legg: , blad: [282]r

282

Faksimile

legg: , blad: [282]v

Faksimile

legg: , blad: [283]r

283

[HIS: Bl. 282/287 og 283/286 har opprinnelig vært dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen. Teksten begynner på bl. 283, fortsetter på bl. 286 og avsluttes på bl. 287v, fra 3. linje.]

Euther.

Jeg lyver ikke, herre! Jeg tror jo ikke på denne lære, men
hvad jeg så kan jeg ikke tvivle på –

C. J.

Hvad så du –

Euth

Hele staden er i oprør – der bæres syge og krøblinge ind
til fyrstindens kiste og de går bort helbredede –

C. J.

Og det har du set?

Euth

Ja, herre, jeg har set en faldsyg kvinde gå sund bort
prisende Galilæernes gud –

C. J.

O, Maximus – Maximus

{C}Euth

Hør, hvor præsterne jubler; – nu sker et nyt jertegn igen.

Lægen Oribases

.
(opp fra gangen til venstre.)

Eutherios – fandt du ham? Eutherios, Eutherios, hvor
er Cæsar –

C. J.

Her, her; er det sandt { o }Oribases?

L. Oribases

Uforklarligt, og dog sandt –; de rører ved kisten og
vorder helbrede – en røst forkynder højt i kirken
Hil være den rene kvinde –

C. J.

En røst –?

L. Orib.

En usynlig røst – under kirkens hvælving – ingen ved

Faksimile

legg: , blad: [283]v

hvor den kommer fra.

C. J.

Livet eller løgnen, Maximus.

M. Maximus

Vælg!

L. Orib.

Kom, kom, herre; de skrækslagne soldat truer dig –

C. J.

Lad dem true

L. Orib.

De giver dig og mig skyld for ke fyrstindens død –

C. J.

Jeg vil komme, jeg vil stille dem tilfreds –

L. Orib

Der gives kun et middel – du må give deres
tanker en anden retning –

Maximus

Fortabt, du dåre! {D}Fald for din herre og mester

C. J.

Jeg vil leve –; hvad løser pakten

(rækker ham offerkniven)

Denne –

C. J.

Hvad tvætter vandet af?

Dyrets blod –

(han <...> om hans pande.)

Orib.

Hvad gør du, herre –?

[HIS: Fortsettelse på bl. 286.]

Faksimile

legg: , blad: [284]r

284

[HIS: Bl. 284/285 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]

Optegnelser til Femte handling.

Julian og Maximos i katakomberne; Julian fortæller for-
varsler og syner, som han tror tyder på kejserens død.
Maximos går ind i de indre gange i det som kommer

Ridderen Sallust – der melder Julian om uro i lejren –

Eutherios kommer og fortæller o

Faksimile

legg: , blad: [284]v

Faksimile

legg: , blad: [285]r

285

Faksimile

legg: , blad: [285]v

[HIS: Fortsettelse fra bl. 283.]

Faksimile

legg: , blad: [286]r

286

C. J.

Forsk ikke

Euth.

Hør larmen – op, op – min Cæsar –

C. J.

Først ned, siden op – hvor, Maximus

Mx.

Hist i den anden hvælving –

Orib.

Hvor går du, Cæsar?

Max.

Til frihed.

C. J.

Gennem mørke til lys – Ah –

(ned gennem trappen.)

Max.

Så kom det dog.

Euth.

Tal, tal – hvad gælder disse lønlige kunster

Orib.

Og nu, da hvert øjeblik er dyrebart –

Max.

Disse glidende fugtige skygger, dette slimede kryb
om fødderne

Orib.

Larmen stiger – hør – hør

Euth.

Det er sangen fra kirken –

Orib.

Nej, det er soldater – de kommer –

(Sallust og soldat fra venstre.)

Faksimile

legg: , blad: [286]v

Sall.

Vær rolige; jeg besværger eder –

Soldater

Cæsar har forrådt os! Cæsar skal dø –

Sall.

Og hvad så, I rasende –

Fanebæreren Mauros

Hvad så? Med Cæsars hoved køber vi tilgivelse i Rom.

Soldater

Til Nåde i himlen –; frem, frem, Cæsar!

Sall.

Cæsar, min Cæsar, hvor er du –

C J.

(råber nede i gravkamret)

Helios, Helios!

Koret fra kirken

Fader vor, du som er i himlen.

Frigjort –

Koret oppe i Kirken

Helliget vorde dit navn Fader vor, du som er i himlen

Sall.

Hvor er han? Euth, Orib – hvad går her for sig –

Koret

Helliget vorde dit navn

C. J.

(stiger opad trappen; han har blod på[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] pande, på bryst
og på hænder.)

Nu Fuldbyrdet!

Sall.

Cæsar!

Det skabte er i din hånd.

[HIS: Fortsettelse på bl. 287v.]

Faksimile

legg: , blad: [287]r

287

Femte handling.

(I Vienn{d}a i Gallien. Et hvælvet rum i katakom-
berne. Til venstre i baggrunden fører en bugtet gang op-
ad. På bergvæggen i baggrunden fører en trappe op til
en dør, gennem hvis sprækker man ser lysningen fra en
udenfor tilbygget kirke. Til højre er en trappe ned
til de dybere liggende gange. L Rummet er svagt op-
lyst af en brændende hængelampe.)

(Cæsar Julian, med uraget skæk og i smudsige klæder,
står bøjet ud over trappen til højre. Dæmpet sang lyder
ude fra kirken.)

Cæsar Julian

(taler nedad.)

Endnu intet tegn?

En stemme

(dybt nede.)

Intet.

Cæsar Julian

Hverken ja eller nej; hverken for eller imod?

Stemmen

Begge dele.

Cæsar Julian

Det er jævngodt med intet.

Stemmen

Vent, vent.

Cæsar Julian

Jeg har ventet i fem døgn; du kræved kun tre. Jeg
siger dig, – jeg er ikke tilsinds at – (lytter mod udgangen

Faksimile

legg: , blad: [287]v

og råber dæmpet nedad.) Tal ikke; jeg hører nogen
komme –

[HIS: Fortsettelse fra bl. 286.]

Koret

Ske din vilje i himmelen så og på jorden

˹ (vedbliver under det følgende.) ˺

C. J.

Nu står ingen livvagt om Konstanzios længer

Mauros.

Hvad siger du herre?

C. J.

Ah, min trofaste! Op i dagen – til Konstan[HIS: Bindestrek ved linjeskift mangler.]
tinopel!

Sall.

Leve kejser Julian!

C. J.

Vi vil ikke se tilbage. Op i dagen; gennem kir-
ken. Løgnerne skal forstumme –

(han iler op ad trappen i baggrunden)

Min hær, min skat, mit kejsersæde!

Koret

Led os ikke ud i fristelse.

Cæsar

(Julian slår døren vidt op; man ser ind i den stærkt
oplyste kirke; prester står for højalteret, andægtige ska-
rer knæler nedenfor omkring furstinde Helenas
kiste.)

Cæsar Julian

Fri, fri! Mit er riget –!

Sall

Og magten!

<...>

Orib.

Og æren!

Faksimile

legg: , blad: [288]r

288

[HIS: Bl. 281/288 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]

Faksimile

legg: , blad: [288]v

Faksimile

legg: , blad: [290]r

290

[HIS: Bl. 290/291 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]

Kejser Julian.

Skuespil i fem handlinger. –

Faksimile

legg: , blad: [290]v

Faksimile

legg: , blad: [291]r

291

Kejser Julian

{ <...> }Krigsøversten Nevita

Guldsmeden Potamon.

En borger.

En kvinde

En prest.

Livlægen Cæsarios.

Taleren Mamertinos.

Taleren Themisteos.

Flere borgere.

Skatmesteren Ursulos.

Hofmænd og høje statstjenere.

Hårskæreren Eunapios.

Udsendinger fra de østerlandske konger.

En hofmand.

En anden hofmand.

Kvinden Barbara.

Skriftlæreren Hekebolios.

Borgerfolk i Konst

Dionysos-toget, fløjtespillere, kvinder o. s. v.

Tjenere i palatset; slaven Agilo.

Talere, lærere, borgere og ˹dommere˺ kvinder i Antiokia.

Kornhandleren Medon.

Skatteopkræveren Malkos.

Gregor fra Nazianz.

Farveren Fokion.

Kvinden Publia.

Hendes søn Hilarion.

Soldater og indvånere ˹i˺ af Antiokia.

Offerprester og tempeltjenere. Deltagere i Apollon-toget.

Harpeslagere, stadstjenere.

Fængslede kristne

Faksimile

legg: , blad: [291]v

Kappadokieren Agathon.

Biskop Maris af Kalkedon.

Digteren Herakleos.

Livlægen Oribases.

Veltalenhedslæreren Libanios (Taleren.) ˹stadsforstander i Antiokia. ˺

Salmedigteren Apollinaris.

Læreren Kyrillos.

En gammel prest ved Kybeles helligdom.

Høvedsmanden Fromentinos

Krigsøversten Jovian.

Mystikeren Maximos.

Spåmanden Numa

To andre etruskiske spåmænd.

Fyrst Hormisdas, en landflygtig Perser –

Høvedsmanden Am̅ian.

Visdomslæreren Priskos.

Visdomslæreren Kytron.

Basilios fra Cæsaræa.

Makrina hans søster.

En persisk flygtning overløber.

Livvagtsføreren Anatolos.

Husmesteren Eutherios.

Romerske og græske soldater.

Persiske krigsfolk.

Faksimile

legg: , blad: [292]r

292

Tredje afdeling.

1ste handling.

Kejser Konstantius's jordefærd. De fremmede ge-
sandters modtagelse. Julians bacchus-tog. Ju-
lian ensom i palatset; han beslutter at drage til
Antiochia.

2den handling.

Kejser Julian i Antiochia. Hans optog som
pontifex maximus; mødet med de krist-
ne martyrer; den gamle blinde biskop
forbander apostaten; {a}Apollotemplets brand;
Julian beslutter at opbygge templet i Jerusa-
lem; Gregor forudsiger ham at ikke en sten
skal lægges på den anden.

3die handling.

Alle planer mislykkes; efterretninger fra Jeru-
salem og Alexandria, hvor Athanasius er vendt
tilbage. Julian ensom ved ofringerne. ˹Den gamle Publia.˺ Han
beslutter at angribe Perserne; han ser sig selv
som kejser i Guds sted på jorden.

{3}4die handling.

Kejserhæren på marsch mod Perserne. Sammentræf
med Basilius og Makrina. – Den gådefulde
persiske overløber kommer til lejren; han
råder til at brænde skibene; det sker; murren
blandt soldaterne ˹det religiøse bedrag˺; befalingen tilbagekaldes;

Faksimile

legg: , blad: [292]v

for sent; den fremmede er forsvunden.

5te handling.

Fremdeles videre frem på <...> marschen; Julian
og Maximus; syner; gentagelser af gangen til
Golgata på en fjern klode; kampen står mellem
kejseren og galilæeren. Krigsråd; Julian mere og
mere forvildet; tænker på selvmord; sværmer
i natten; mødet med tømmermanden, som tøm-
rer kejserens kiste. Kamp; Julian falder.
I kejserens telt; Julian dør; Makrina og
Basilius ved liget –; Jovian udråbes
til kejser; Makrinas syner. –

[HIS: Regnestykker.]

Når verdensånden ikke længer finder sjæle at friste
og forlokke – da er den yderste dag kommen.

Skal den vordende Messias udgå fra kejseren eller fra
Galilæeren.

Faksimile

legg: , blad: [293]r

293

[HIS: Regnestykker.]

Udkast.

Fjerde handling.

En sal i Cæsars palats: «De varme bade»,
ved Paris.

Nat. Fyrstinde Helena i angst for Cæsars skæbne.
Rygter om kampen ved Rhin er nået til hende.
Slavinden Myrrha er hos hende. Fyrstinden
håber visst at han har sejret; de rige og kostelige
gaver, kejseren har sendt, syriske frugter i guld-
skåler, smykker og nubiske slaver, er hende
et tegn på kejserens nåde.

Cæsar Julian kommer hemmelighedsfuldt
og som en flygtende. Optrin mellem ham og
fyrstinden. Han har sejret og så fuldstændigt at
han frygter kejserens misundelse. Kejserens
krigsførelse er som vanligt falden slet ud i
Dacien og imod Perserne. Julians forelskelse
i Helena træder stærkt frem; han er angst for
hendes sikkerhed. Hun søger at berolige ham;
han betroer hende at kejseren selv har trium-
feret i Rom.

Eutherius kommer og melder ankomsten af
en kejserlig udsending, nemlig præfekten Decentius.
{ J }Cæsar befaler at hans hof og hærførere skal samles.

De forrige, Florentius, Severus, ridderen
Sallust, staldmesteren Sintula og hofmænd.
Derefter præfekten Decentius. Denne afgiver

Faksimile

legg: , blad: [293]v

kejserens befaling til at opløse hæren i Gallien. Almin-
deligt frafald fra cæsar, hvis unåde er klar. Cæsar
falder til føje.

Optrin mellem Cæsar og Sallust.

Myrrha kommer og melder fyrstindens sygdom.
De forrige og fyrstinde Helena; straks efter Oribases.
derpå Decentius og siden Sintula som melder
soldaternes oprør.

Soldaterne styrter ind for at myrde cæsar.
Han træder dem imøde og bønfalder om beskyttelse;
hans tale og bønner henriver dem; Decentius flygter;
hæren udråber Cæsar til kejser; han beslutter
at rykke mod Vienna.

Femte handling.

(I katakomberne ved Vienna.)

Julian skjuler sig af samvittighedsnag over det skete.
Ovenover i kirken læses messe over hans hustru.

Ridderen Sallust kommer og råder Julian til at gå raskt frem
mod kejseren. Julian kan ikke bekvemme sig dertil; han opregner
dog alt hvad kejseren har forbrudt imod slægten. Sallust åbenbarer
sin stilling og dens farlighed.

[HIS: I motsatt skriveretning utkast til et brev til [Frederikke Gram 1875–78].]

Faksimile

legg: , blad: [294]r

294

[HIS: Bl. 294/295 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]

Optegnelser til Femte handling.

Den ældste dødsdømte vil dø først Brogl 717.
Folkerygter om kejserens hensigter " 65
Om krigen efter flådens brand " 7981.
Livvagtsføreren Anatolos falder " 83.
Om krigen Amm: 555.
Videre om krigen 577, 578, 579.
Slutningen 581–596.

Faksimile

legg: , blad: [294]v

[HIS: Regnestykker (beregning av inntekter).]

Faksimile

legg: , blad: [295]r

295

[HIS: Bl. 294/295 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]

Optegnelser til Fjerde handling.

Overdrevne ofringer Amm: 459.
Julians mythe om sig selv Brogl: 711.
Den ældste dødsdømte vil dø først " 717.
Jovian forvises " 717.
Om Gregor og Basilius " 732.
Presterne under verdslig ret " 696.
Kirkegodset tilbagegives stæderne " 697.
Kristnes undervisnings-ret indskrænkes " 750.
Gregors ytringer herom " 757.
I Cæsaræa vælges den udøbte Eusebios til biskop " 1{ 9 }4.
Om Athanasios fra Alexandria " 22.
Folkerygter om kejserens hensigter " 65.
Om afmarschen til Persien " 69.
Libanius følger Julian et stykke " 71.
Maximus om Alexanders sjæl i Julians legeme " 76.
Den persiske overløber " 76.
Flåden brændes på Tigris " 78.
Varsler imod krigen Amm: 491.
Hjælpetropper tilbagevises " 492.
Søjlegangens sammenstyrten i Hierapolis " 494.
Julians hest falder " 496.
Barbarer hilser ham som verdenshersker " 497.
Julian har ikke anråbt om gudernes beskyttelse " 503.
En løve dræbes " 504.
Julian holder tale " 507.
Om krigen indtil flådens brand 541 – – – –

Faksimile

legg: , blad: [295]v

Faksimile

legg: , blad: [296]r

296

[HIS: Bl. 296/297 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]

Udkast til Femte handling.

(Øde afbrændt slette. Kejserens telt til højre.
Eftermiddag.)
Hærførere og visdomslærere i stor uro. Kejseren
rådvild. Soldaterne har tabt troen på ham.
Han har havt syner. Oraklerne spår ilde.

(Sumpig skogegn. Nat.)
Oribases og flere søger ængsteligt efter kej-
seren. – Derefter Julian, så Maximus. Vil-
delsen stiger. Synet af tømmermanden som
tømrer kejserens kiste. Oribases og Euterios
kommer til. Kampråb langt borte. Alle ud.

(Åbent landskab med en landsby langt borte
på sletten. Morgengry.)
Slagtummel. Julian kommer; hans hest
er skudt under ham. Han er fra sig selv;
tror det er kristus han kæmper med. Aga-
ton kaster sit spyd og rammer ham.
Han falder og bæres bort. Jovian tager
anførslen og opflammer soldaterne ved sin
tale.

(Julians telt. Dag.)
Kejseren bedøvet på lejet. Oribases, Eutherios,

Faksimile

legg: , blad: [296]v

Maximus, Priskos, Basilios og Makrina
er om ham. Han kommer til besindelse,
griber skjoldet, falder tilbage. Mere og mere
taler han uden samling. Dør. De fleste
bort. Maximus bort. Jovian udråbes
udenfor. Basilios og Makrina ved liget.

Faksimile

legg: , blad: [297]r

297

[HIS: Bl. 296/297 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]

Udkast til Fjerde handling.

(Ved kejser-rigets østlige grænse. Vildt berg-
landskab. En dyb dalkløf skiller den høje
forgrund fra de bagenfor liggende fjelde.)

Kejser Julian omgiven af sine hærførere
visdomsvenner, spåmænd og andre ser sin hær
drage gennem dalen. Nevita og Maximus
er tilstede. Tvivl og håb kæmper i Julian; han
udlægger alle varsler til sin fordel. Krigs-
øversten Jovian vækker kejserens vrede. Kristne
soldater drager over fjeldhøjden –, blandt dem
Agaton. Foranstaltninger imod de kristne om-
tales. Julians hest Babylonios falder. En løve
dræbes. Mystik om Alexanders sjæl i Julian. Han
rykker videre.

(Skønt skoglandskab med Basilius's og Makri-
nas bolig. Solnedgang.)

Hærafdelinger drager forbi. Makrina
vederkvæger soldaterne. Kejseren kommer.
Optrin mellem ham og Makrina. Hun tror
på Julian som et Guds redskab. De skilles. Hæren
drager videre mod øst.

Faksimile

legg: , blad: [297]v

Hinsides Eufrat i den kejserlige lejr. Julian
befaler at hans brystbillede skal opstilles på et alter
og soldaterne lokkes til at dyrke det som en gud-
dom. Den persiske flygtning kommer og råder
til at brænde skibene. Tumult blandt de bedragne
og forfærdede soldater mens flåden brænder. Be-
falingen kaldes tilbage, men for sent; perseren
er borte.

[HIS: Regnestykker (beregning av inntekter). Skrevet i motsatt skriveretning.]

Faksimile

legg: , blad: [298]r

298

Slutningsscene i 5te handling.

Julian regner op hvad kejseren har forbrudt imod ham,
hans forældres og slægtningers mord, hvorledes kejseren har
svinget frem og tilbage imellem samvittighed og mistro. Gallus
Cæsar, Gallus dræbt, Julian Cæsar, men Helena til ægte, sejrende
i krigen, hæmmet på alle kanter, i sin ungdom forkrøblet
af angst for livet – Helena dræbt – hans eneste lam, hvilket han
aldrig har ejet.

[HIS: Tegning av syv medaljer.]

Faksimile

legg: , blad: [298]v

[HIS: «Dresden den 23de Oktober 1872» og et påbegynt ord. ]

Faksimile

legg: , blad: [299]r

[Forfatternote: Eutherius, Julians Husmester ]

299

[HIS: Bl. 299/309 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]

I Efesus. (År 354.)

Hushovmesteren med Gr: og Basil. Disse og prins
Julian. Han er lykkelig; han og Gallus skal beherske ver-
den; tegn og underlige gerninger; Gr: bebrejder ham den
rolige nydelse; skildrer fordærvelsen i Rom; Gallus' gru[HIS: Bindestrek ved linjeskift mangler.]
somhed (Ammian 41 f. f) den gådefulde bestilling af pur-
purklædningen hos Appollinaris i Sidon. Julian ud-
vikler hvorledes den enkelte må gennemgå slægtens
udviklingsproces. Maximus agter den store gali-
læiske profet; inat vil han åbenbare Julian den
sidste store hemmelighed; Gr. og Basil: indbydes at
være tilstede; afslag; Julian udtaler at når han
er dukket tilbunds i den hemmelige visdom vil
han søge ensomheden; beder om Makrina til
hustru; – vil sende brev med Basil:, denne og Gr.
bort;. – Julian alene. – Julian og Maximus
rigets Genius fremmanes; derpå de to store
hjælpere, som har ofret det meste. – Kejserens
udsendinger kommer; Gallus er henrettet og
Julian Cæsar; de forrige Basil: og
Gregor.

NB: Hans opklarelse er sket i en drøm: han befandt
sig på et skib på havet; da blev havet gennemsigtigt, derpå
forsvandt det; han så havbunden i dens afskylighed; da
vendte han sit øje opad og droges opad imod den
himmelske herlighed.

Han vil gå gennem landene som et tegn til efterlevelse;
derpå vil han forsvinde i ørkenen lig hine floder der
flyder ud i sandet og vender tilbage til sit ophav

Faksimile

legg: , blad: [299]v

O{g}m Jehova havde sagt til Kain: gak hen og vord din
broders morder, og Kain havde svaret: herre, skal jeg fortabe
min sjæl, og Herren havde svaret, gør som jeg byder – hvad
så? – Om {h}Herren havde sagt til Judas – jeg behøver
dig til at forråde min søn for at værket kan fuld-
kommes, og Judas var gået hen og forrådt sin herre
og forspildt sin sjæl i lydighed – hvad så?

Faksimile

legg: , blad: [300]r

300

Pr. J.

Så vidt er det allerede kommet! O, er det ikke
som en forbandelse fulgte med magten og her-
redømmet!

Så åbenbar en vold, – midt i den store stad. Hvor
er vi, hvor er vi!

P: {G}J.

Ja du må vel spørge, hvor er vi! En kristen
morder, en kristen bolerske, en kristen –

Gr:

Klager forslår ikke. Hvad agter du at gøre.

Pr. J.

Jeg? Jeg vil takke h kaste mig ned for Herren
min Gud og takke ham at han tog magtens
fristelse fra mig.

Gr.

Godt; men så –

Pr. J.

Jeg forstår dig ikke –

Gr.

Så hør; det er ikke nok med mordet på Clematius
Denne uhørte skændselsdåd har slåt ned som en
pest over Antiochia, ˹alt ondt vågner op og myldrer frem
af sine smuthuller˺ kvinder angiver sine mænd,
sønner sine fædre – præsterne sine menighedslem-
mer –

Pr. J.

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i venstre marg.]
Ja jeg kan vide det; ingen
er sikkre –˺
O, om jeg kunde flygte til verdens grænse –

Bliv; det er din pligt at træde op her –

Pr. J.

Jeg – jeg – hvad kræver du –

Faksimile

legg: , blad: [300]v

Gr:

Du er denne blodtørstige Cæsars broder. Han kalder
sig jo en kristen; – træd frem for ham; slå ham
med rædsel –

Pr. J.

Afsindige – hvad tænker du!

Gr.

Har du ham kær? Vil du frelse ham?

Pr. J.

Jeg havde {g}Gallus kær som ingen anden

Gr.

Du havde –?

Pr J.

Sålænge han kun var min broder – men nu –
er han ikke Cæsar –! Gregor – Basilius – o –
I dyrebare venner, jeg skælver for mit liv,
jeg ånder i rædsel for Cæsar Gallus – er ikke selv
min tilværelse en fare for ham –

Gr:

Hvorfor kom du til Athen? Du sørged for at det
spredtes med pomp og bram over landene: Prins
Julian rejser til Athen for at bekæmpe filoso-
ferne – for at hævde kristendommens sandhed
imod den hedenske løgn – hvad har du virket?

Pr J.

O, det var heller ikke her slaget skulde stå.

Gr.

Nej det var ikke her – ikke med bog imod bog –
ikke i ordets fægtende leg i læresalen – Nej, Ju-
lian, det er ude i livet du skal møde frem, med
livet til indsats –

Faksimile

legg: , blad: [301]r

301

Pr. J.

Jeg ser det; jeg ser det!

Gr.

Og dog handler du ikke derefter. ˹Hvor meget af dit hører
Gud til? Hvor meget tør kejseren
kræve –˺ Du spotted
over Libanius. Han vidste alle dyders væsen
og natur. Men læren var ham kun en lære.
Er du bedre end Libanius.

Pr J.

Hvad vil du jeg skal gøre.

Gr.

Jeg vil du skal træde frem for Cæsar Gallus
lig profeten fordum – jeg vil du skal
træde frem for kejseren selv om det fordres –

Pr. J.

O, du kender ikke kejseren du ved ikke hvad
du siger – Men du, du er en biskops søn –
hvorfor træder du ikke selv frem –

Jeg har min lille kreds, jeg har min slægt –
at værne om, videre går ikke min magt og
min tanke.

Pr. J.

(lytter og råber)

Til bacchanal!

Basil.

Julian!

Pr. J.

Til bacchanal, I venner!

(Gregor går op ad søjlegangen til venstre. En stor
flok af højskolens lærlinge med de ny ankom-
ne mellem sig strømmer ind på[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] torvet.)

˹ [HIS: Den tilføyde teksten overskriver helt eller delvis den foregående teksten fom. «Til bacchanal!» ]

Pr. J.

Lad os ikke tale mer om dette. Hvad
var det for andre nyheder. Du sagde on-
de nyheder og – hvad var det andre

Det er st sælsomme

P. J.

Hvad –

Faksimile

legg: , blad: [301]v

Basil:

Julian, vil du høre mig?

Pr. J.

Se, se; de har ført sine nye venner i bad, – salvet
deres hår –; se hvor de svinger kniplerne; hvor de
hyler og slår i brostenene!

Basil:

Kom, kom –

Pr. J.

Ha, se ham, som de driver nøgen imellem sig –
f der kommer danserinder – – ha, ser du hv<...>

Basil.

Fy, fy – vend dit øje bort –

Pr. J.

Sig mig, Basilius, hvorfor var den hedenske synd
så skøn –

Basil.

Jeg siger dig, den var Det er et bedrag; Du fejler, ven;
der er digtet og berettet skønt om den; men den
var ikke skøn –

Pr. J.

O, hvad siger du! Var ikke Alkibiades skøn når han
hed af vin, som en ung gud stormed med sine ven-
ner gennem Athens gader ved nattetid; var han
ikke skøn i sin trods når han hamred på borgernes
døre, råbte på deres kv hustruer og døttre –, mens
kvinderne skalv og ønsked sig intet heller end at –

Basil.

O, jeg beder dig bønligt – lån mig øre –

Pr. J.

Var ikke Sokrates skøn i symposiet, og Platon og

Faksimile

legg: , blad: [302]r

302

og alle de andre lystige brødre. Og dog bedrev
de ting, som hine stympere der borte skulde
sværge sig fra Gud på, om man beskyldte
dem for det. Og tænk dig så Ødipos, Medea,
Leda –

Basil:

Digt, digt – du blander digt og sandhed sammen –

Pr. J.

Er ikke digtet sandhed i din forestilling. Og se
så til vore hellige skrifter, både de ældre og de
nye. Var synden skøn i Sodoma og Gomorrah?
Og dog var det den samme synd, Basilius, som So-
krates selv ikke veg tilbage for – O, når jeg lever
dette liv i storm og sværm, tænker jeg tidt
på om sandheden er skønhedens fiende.

Og i denne stund kan du kræve skønhed, – efter
det, som {n}du nys har hørt –

Pr. J.

Ikke et ord mere om ˹hine rædsler˺ de ting ; ˹Alt det fra Antiochia˺ det vil vi ryste
af os. Sig mig, hvad skriver {d}Makrina mere –
– det var noget andet – jeg syntes du sagde – hvad
kaldte du de øvrige tidender?

Basil:

Sælsomme.

Pr. J.

Ja, ja; hvad var det?

Basil:

Hun skriver om Maximus i Efesus –

Pr. J.

Mystikeren!

Faksimile

legg: , blad: [302]v

Basil:

Ja; hele Asien er i gæring. Maximus nævnes på alles
læber. Enten er han en bedrager, eller han har en dæ-
mon; ingen kan forklare de underlige gerninger –

Pr. J.

Mere, mere, jeg beder dig –

Basil.

Der er ikke mere om ham. Hun føler hans brøde som
et ansvar, siger hun, thi han er et medmenneske –

Pr. J.

Ja dette med ansvar – det er noget som jeg – O, Basilius
hun ˹må være˺ er en skelden kvinde, din søster –

Basil.

Ja, i sandhed, det er hun –

Pr. J.

Hendes breve har været som om der bares digte v <...> med
vinden til mig langvejs fra. Sig mig, står endnu
hendes tanke til at drage ind i ensomheden?

Basil.

Den tanke står fast.

Pr. J.

Hun som alle gaver er drysset ned over. Hun, som jo er
skøn, ung – som har rigdom og skelden kundskab –
Hvor jeg brænder efter engang at se hende – Og
hun vil ud i ensomheden –

Basil:

Jeg har jo fortalt dig – hendes brudgom døde –

Pr. J.

En brudgom hun aldrig har kendt; en brudgom
hendes fader gav hende mens hun endnu var
barn –

Faksimile

legg: , blad: [303]r

303

Basil:

Hun kalder ham sin husbond, hvem hun pligter at
møde ren.

Pr. J.

Denne dragende magt mod ensomheden –. Når du skriver
hende til, kan du fortælle at også jeg –

Basil.

Hun ved det, Julian; – men hun tror det ikke, –

Pr. J.

Hvorfor ikke j had siger {d}hun –

Basil.

Jeg beder dig, ven, forskån mig –

Pr: J.

Har du mig kær, så dølger du ikke et ord af hvad hun
skriver –

Basil.

Du vil det; læs – det begynder her –

Pr. J.

<...> (læser)

«Hver gang du skriver om din ven, den kejserlige prins,
fylder det mit sind med en stor og strålende glæde – –»
O, Basilus – jeg beder dig, læs du videre –

Basil:

(læser:)

Din fortælling om al den tillidsfulde vished, hvormed
han kom, var mig som et billed fra de gamle
skrifters tid; ja, jeg tror han er den y nye David,
som skal fælde Philisternes kæmpe; Gud være
over ham, i striden og alle dage – –»

Pr: J.

Lad det være nok. Hun også! Hvad vil I af mig?

Faksimile

legg: , blad: [303]v

Hvad er det I alle kræver som med en mund – –

Basil.

Ja, jeg ser det, det var en drøm –

Pr. J.

Giv hid – lad mig se – «Gud være over ham i striden
og alle dage –» O, Basilius – om jeg kunde; men jeg føler
mig som hin Dædalus i havet; en svimlende højde
og et svælgende dyb – Hvor er kristendommen? Er den
hos kejseren og hans slægt. Deres gerninger skriger nej,
nej! – Er den hos de mægtige og fornemme! Hælder de
ikke sågodtsom alle til Arianus, hin kætter – som kej<...>
selv begynd er begunstiger – Der rases imod templerne,
hedninger myrdes og udplyndres –; er det for {k}Kristi skyld
Haha, vore brødre, morderne, slås om de ranede efter-
ladenskaber. Du kan spørge Makrina om kristendom[HIS: Bindestrek ved linjeskift mangler.]
men er at søge på søjlen, hvor styliten står på et ben.
Eller er den hos hine bagere i Konstantinopel som nys
kæmpede med næverne for at klare det spørgsmål om
guddommen bestod af tre personer eller af tre hypo-
staser! Hvem af alle disse vilde Kristus kalde sin om
han steg ned til jorden igen? Frem med Diogenes-lygten.
Lys op – lys op – i dette nattemulm. Hvor er kristendom<...>

Basil:

Den er i de hellige mænds skrifter.

Pr. J.

Det samme fortvivlelsens svar. Bøger, altid bøger.
Stener for brød! Kom jeg til Libanius, så lød det altid,
bøger, bøger –! Kommer jeg til eder – bøger, bøger, bøger
jeg kan ikke bruge bøger – det er liv jeg tørster
efter – blev Paulus seende af en bog – var det ikke
en lysglans der slog ham imøde, et syn, en røst –

Faksimile

legg: , blad: [304]r

304

Basil.

Glemmer du synet og røsten, som hin Theodorus fra Ma-
cellum –

Pr. J.

Et lys som sluktes i samme stund. Et gådefuldt bud;
et orakel-råb, som jeg ikke kan tyde. Det ved jeg kun
her er ikke løvens hule. Men hvor, hvor! O, jeg famler
som i natten. Vil Gud mig noget, så må han tale
klart. Fingeren i naglesåret, det er nødvendigt –
Der må komme en ny åbenbaring. Der må, siger
jeg! Tiden er inde. Den gamle skønhed er ikke
længere skøn, og den nye sandhed ikke længere
sand – En åbenbaring! O, Basilius, bed den ned
over mig, og du skal se jeg skal ikke svigte.
Martyriet, om så skal være. Martyriet; o, jeg
føler dets sødme; tornekronen om min tinding.
(han griber sig med begge hænder om hovedet,
fatter rosenkrandsen, som han river af, besinder
sig længe og siger sagte.) Denne. Det havde jeg
glemt. – Den Et eneste har jeg lært i Athen.

Basil.

Hvilket, Julian?

Pr. J.

Den gamle skønhed er ikke længere skøn, og den nye
sandhed ikke længere sand.

(Libanius kommer fra torvet.)

Libanius

Nu har vi ham, nu har vi ham!

Pr J.

Hvem har vi?

Faksimile

legg: , blad: [304]v

Libanius

Han er fangen i sine egne garn!

Pr. J.

Hvem, hvem, spørger jeg?

Libanius

Ved du det ikke? Har du ikke hørt nyheden om
Maximus –

Pr. J.

Om Maximus, nej, nej –

Libanius

Så måtte det komme; skridt for skridt, ind i
vanvidet –

Pr J.

Hvad taler du om vanvid?

Held ham om det ikke er noget værre; – men
godt for os, godt for den sande lærdom – derfor er det
at alle flyr fra ham og søger hid – Nu vil det
gamle Athen blomstre

Pr J.

Hør, kære broder, såsom jeg ikke er alvidende –

Hør, hør – Maximus er trådt åbenlyst frem med
det som ligger på bunden af hans lære –

Pr J.

Og det laster du ham for.

Han maner ånder frem –

Pr J.

Libanius –

Nys har han i en natlig forsamling blandt sine tilhængere

Faksimile

legg: , blad: [305]r

305

øvet forbudne kunster med Hekates billedstøtte.
Det var mørk nat; Maximus talte sine sæl-
somme besværgelser, da tændte faklen sig
i støttens hånd –

Basil

Ugudeligt værk –

Pr J.

Og så?

Og i det stærke blålige lys lo støttens an-
sigt imod dem –

Pr. J.

Hvad mere?

Forfærdelsen greb alle. Mange har ligget i
sygdom eller afsind bagefter –. Men han,
trods kejserens strænge bud, turer frem på
sin forargelige bane –

Pr. J.

Forargelig –? Samkvem mellem ånd og ånd –

Basil

O, dyrebare ven!

Mere end forargeligt – Hvad er Hekate? Har ikke
Platon og efter ham kastet lys over det hele –
Er det ikke forargeligt med et greb ind i tåger og
gåder at rive ned den lysende bygning af begreb
og betydning –

Pr J.

Farvel, Basilius, nu ser jeg vejen –

Faksimile

legg: , blad: [305]v

Basil.

Nej, nej, jeg slipper dig ikke, jeg holder dig fast

Pr: J.

Det mægter ingen menskelig magt

Hvad afsind griber dig – hvor vil du hen –

Pr. J.

Did, did hvor faklen blusser og støtten smiler

Det kan du; svigte alt, hvad du i disse to år – svigte
Athens høje skole –

Pr J.

O, skole, skole – bliv du hos dine bøger; nu
har du vist mig den mand jeg søgte.

(ud i baggr)

(ser en stund efter ham)

De{t}n menneske yngling er farlig for videnskaben

Basil.

Han er farlig for mere.

Faksimile

legg: , blad: [306]r

306

ved jeg hvorhen din tanke går. Ikke til
ensomhed; kræv noget bedre – alt hvad du vil.

Ekebolios

For min lærlings skyld – før kejseren bort

En i følget

Det er på tiden –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Memnon

(tager ham i
armen.)

Kom, kom!

Ja kom –; jeg vil derind – hent Gallus –
her skal han vente mig –

(Toget går mod kirken. Betlere, krøblinge og
blinde flokkes om kejseren.)

En værkbruden

O, herre, lad mig røre ved din kjortelflig
at jeg kan vorde helbredet!

En blind

Bed for mig, du jordens herre, at jeg får
mit syn igen!

Vær trøstig, søn! Giv dem guld. Ind, ind!

(ind i kirken.)

Julian

(holder Ekebolios tilbage.)

Hvor er han!

Ek.

Hvorfor denne angst?

Julian

Spurgte han ikke hvor {g}Gallus var? Er der
ikke en dødsdom i det spørgsmål – hvor er
han?

Ek.

I kejserens ord er livet.

Faksimile

legg: , blad: [306]v

Julian

Evigheden.

Ek.

Hvad der sker, må ske.

Julian

Mord også? Hvor er min fader; hvor er min
moder; hvor er min ældste broder?

Ek.

Hos gud – eller blandt guderne; ingen har viss-
hed.

Julian

Ekebolios, din lære er tveægget; den har skå-
ret mig sønder til begge sider. Gå, gå; søg Gal-
lus; mærker du uråd –

Ek.

Men kejserens vrede –

Har du kejseren kær, så hold hans hånd
tilbage –

Ek.

Og du –?

Julian

Jeg venter her; jeg viger ikke fra kejserens
side. Gå, gå!

(Ekebolios går ind i paladset.)

Julian

.
(lytter udenfor kirken.)

Hvor sangen bruser stærkt. Kejseren og alt folket
i bøn og tilbedelse. Det er som vingeslag af store

Faksimile

legg: , blad: [307]r

307

[HIS: Bl. 307/308 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først. Teksten begynner på bl. 308 og avsluttes her på bl. 307r.] [HIS: Regnestykker.]

dryppende bly!

Pr. G.

Da måtte vor høje frænde være skaldet som Ju-
lius Cæsar.

Pr. J.

Forbryd dig ikke. Giv Kejseren hvad kejserens er –

Pr. G.

Din moders blod –!

Pr. J.

Det var soldaterne – det var oprørerne – onde råd-
givere –

Pr. G.

Du har anlæg for dit høje kald.

Pr. J.

O, Gallus, om jeg fik dø eller forjages i dit sted.

Nyheder fra Kappadocien; først om Gallus – dernæst om
Maximus. Studenterne kommer tilbage; der holdes bakka-
nal på torvet. Julian udtaler bittert sammenligningen
mellem det gamle og det nye Athen. Libanius
kommer Basilius og Julian. Basilius meddeler mere
af Makrinas brev. Hun spørger om fremgangen
af Julians store tanke. Han svarer: hvor er kristen
dommen? Hos kejseren, hos presterne, hos folket? Basil-
us henviser ham til skriften. Julian: Bøger, altid
bøger, stener for brød. – Libanius kommer og taler
triumferende om Maximus' forvildelser, fortæller
om hans underlige gerninger – Julian har fundet
den han søger!

Faksimile

legg: , blad: [307]v

Basil og Gregor –
Julian kommer
De forrige Theodorus.
Julian og Libanius.

1.) Ringagten for Libanius
2.) Foragt for tidens kristne.
3.) Athens store minder stiger frem
4.) Rygterne om Maximus, længselen efter ham
5.) Gallus og hans forholde –
6.) Makrina.

2den handling.

Basilius
Gregor mødes på torvet, et skib fra Efesus er landet;
studenter løber med skrig de nyankomne imøde.
Basilius til havnen for at spørge nyt.
Gregor
Pr: Julian
Libanius
Studenter Disputerøvelser; ordkampe o. s. v.
De forrige
Libanius Julians dulgte spot med Libanius. Li<...>
banius og studenterne brot.
Pr: Julian
Gregorius Julians dybe skuffelse over Libanius.
De forrige
Basilius Nyheder fra Makrina. Maximus
De forrige
Libanius Libanius hoverer over Maximus
Studenter-bacckanal. Julians sammenligning med Pe-
rikles og det gamle Athen
Basil og Julian – Kristendommens dybe forfald
og hule dogmatisme –
Julians begejstring for Maximus

Faksimile

legg: , blad: [308]r

308

[HIS: Bl. 307/308 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]

Th.

O, min herre og frelser!

Pr. J.

Hvad aned jeg ikke –! Men tal, tal!

Pr. G.

Ha<...> Mit sendebud er fængslet i Alexandria –

Pr. J.

Dit sendebud! Gallus, hvad har du gjort{!}?

Pr G.

O, kunde hvem kan leve dette liv i uvished
og angst. Ja jeg har skikket et spørgsmål til
Osiris-presterne i Abydos –

Pr. J:

Ha, oraklet – det var det –

Th.

Hedenskab!

Pr G.

Hedenskabet skulde man nok sætte sig ud over –
men – ja nu er det for sent – jeg har spurgt
om udfaldet af Perser-krigen –

Pr J.

Gallus –! Det har du gjort –; han tilgiver
dig aldrig.

Pr. G.

Lad komme hvad der vil; alt andet er bedre
end dette liv vi her fører –

Pr. J.

O, ti, ti!

Pr G.

Væk fra mig; du er fejg; men jeg skal
skrige det ud på alle torve – (til Th.) Har
du set ham? Har du set morderen?

Faksimile

legg: , blad: [308]v

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet øverst på siden.]

Gallus – broder broder

Th.

Morderen!

Pr G.

Morderen i kejserkåbe; min faders morder, min
stedmoders – min eldste broders –

Pr: J.

O, du kalder fordærvelse over dig.

Pr. G.

Elleve hoveder faldt på en gang – ha, ha –
du kan tro samvittigheden tumler med ham; den
risler ˹ham˺ ham gennem ˹benpiberne˺ ham som en ormemylder
i benpiberne

Pr. J.

Hør ikke på ham! Bort, bort!

P. G.

Stå; det er dig som har forrådt mig!

P. J.

Jeg! Jeg, din broder!

Pr. G.

Tror du ikke jeg ved hvad alle hvisker om!
Det er dig som skal være hans efterfølger

Pr. J.

Aldrig, det sværger jeg dig – lader jeg mig slæbe did –
Min vej er mærket –; jeg vil ikke – o, du almæg-
tige Gud – jeg på tronen – nej, nej – nej –

Pr. G.

Ha-ha – godt spillet, histrio!

Pr. J.

Du ved ikke hvad der er hændt; jeg ved det knapt
selv – O, Theodorus –, om dette hoved skulde salves –
{v}Vilde ikke Herrens hellige olje brænde mig som

[HIS: Fortsettelse på bl. 307.]

Faksimile

legg: , blad: [309]r

309

[HIS: Bl. 299/309 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]

Tredje Handling.

(Efesus. Oplyst hal i Prins Julians bolig;)
indgangen fra forhallen er på højre side; til
venstre en dør med forhæng for, som fører ind
til de indre rum..)

(Tjenere bereder aftensmåltidet og lægger hynder
om bordet. Hushovmesteren står ved indgangen
i ordstrid med Gregor fra Nazianz og Basili-
us fra Cæsaræa.)

Hovmesteren

Jeg siger, det er umuligt i aften.

Gregor

Og jeg sigger vi må tale med prinsen

Basil:

Vi er på rejse, ven. Han har selv befalet os – –

Hovm:

Imorgen, imorgen, gode herrer!

Prins Julian

(ser ind fra venstre.)

Hvad larm er dette? Har jeg ikke strængt forbudt
eder –? Ah, hvad ser jeg der! I to i Efesus? Vær
mig hjertelig velkommen, I, min sjæls venner.

Gregor

Vi kommer for at gå igen.

Pr. J.

Hvorhen?

Gr.

Til Kappadocien; Basilius til Cæsaræa og jeg

Faksimile

legg: , blad: [309]v

hjem til Nazianz.

Pr: J.

Altså forladt Athen for stedse.

Basilius

Lærdommen i Athen tager en vej hvor vi to ikke kunde
følge med.

Pr. J.

Hvad sagde jeg! Erkender I det nu endelig. O, jeg sagde dog
det var hulhed og tomhed –

Gr.

Og dette her?

Pr. J.

Spot ikke, hvad der går over dit begreb. Her er sandheden

Gr.

Vi vilde kun se dig, som du har befalet i dine breve.
Farvel –

Pr. J.

Nej, bliv. Hjem, hjem altså, til det kære Kappadocien.
Og hvad vil I der.

Gr.

Min fader er gammel, og ikke stærk af sind, hans stil-
ling som biskop er vanskelig –

Pr. J.

Aha, du vil støtte ham –

Gr.

Så godt jeg kan –

Pr. J.

Du kan meget, Gregor; du er stærk. Men du {b}Basilius –

Basil:

Lev hjertelig vel for lange tider

Faksimile

legg: , blad: [310]r

<...>

[Forfatternote: Quæstoren Leontius.]

310

Tredje handling.

(År 354.)

(Efesus. Oplyst hal i prins Julians bolig; ind-
gangen fra forhallen er på højre side; til venstre
en dør med forhæng for, som fører ind til de
indre rum.)

(Tjenere bereder aftensmåltidet og lægger
hynder om bordet. Hushovmesteren står ved
indgangen, hvor Gregor fra Nazianz og Ba-
silius fra Cæsaræa netop er trådt ind.)

Hushovmesteren

Jo, jo, det er alt rigtigt; min høje herre venter
eder.

Gr:

Umuligt!

Basil:

Du spøger, ven; hvor kan han vente os?

Gr:

Intet menneske har vidst vort komme.

Hushovm:

Han har vidst det.

(Prins Julian kommer fra venstre{.)}; han
er smykket som til fest; livfuld og i stærk bevægelse.)

Prins Julian

Så ser jeg eder! Tak, tak at eders tanker fløj
forud!

Gr:

Julian!

Faksimile

legg: , blad: [310]v

Basil:

Min ven og broder!

Gregor

Men forklar dog –; dine tjenere møder os for husdøren, vil
føre os i bad, og salve vort hår – og smykke os med roser –

Pr: J.

Jeg har beredt eder en fest. Jeg så eder sidste nat; der
ved mit bord var jeg falden i søvn træt af at skrive.
Da gik et vindstød gennem huset; forhænget ve{ d }g til
side, jeg så ud i natten vidt over havet; jeg
hørte liflig sang; – to svaner skar i høj flugt ind
mod kysten, der daled de, svanehammene løste sig
op som en hvidlig tåge og i et mildt dæmrende skær
så jeg eder to.

Gr:

Du har drømt –

Pr: J.

Tænkte I på mig, talte I om mig i nat –

Basil

Ja, ja – foran i skibet –

Pr J.

Og hvad tid på natten var det –?

Gr.

Hvad tid på natten havde du hint syn.

Pr. J.

En time efter midnat –

Gr.

Forunderligt –

Pr. J Basil:

O, så er det dog sandt –

Faksimile

legg: , blad: [311]r

311

Pr: J:

Hvilket; hvilket?

Basil:

Rygtet om de hemmelige kunster du her øver.

Pr. J.

Jeg er jordens lykkeligste søn, I venner! Og Maxi-
mus – han er den største som nogen tid har levet –

Gregor

Vi vilde kun se dig, prins!

Pr: J:

I viger i angst for det gådefulde. Således har også
jeg veget før jeg blev en seende og øjned opgaven.

Basil:

Hvad kalder du opgaven?

Pr. J.

Ligheden med Gud?

Basil:

Først døden, Julian!

Pr: J.

Først afdøen i livet. Det er den ny åbenbaring
jeg har ventet på.

Basil:

Og den er bleven dig til del?

Pr. J.

Næsten; jeg står lige ved det; endnu i denne nat,
har Maximus lovet mig –

Gr:

Maximus er en sværmer eller han bedrager
dig –

Pr: J.

Hvor kan I dømme om de hemmelige ting;

Faksimile

legg: , blad: [311]v

vejen ind i den store herlighed er forfærdelig.
Jeg har betrådt den. Jeg har vandret gennem
mørke egne, et vand, en stille strøm tror jeg,
var ved min venstre side; forvirrede stemmer
talte i natten; fra og til lyste et strejflys op –
skrækkelige skikkelser strøg forbi mig; – jeg
gik og gik i dødens rædsel – men jeg bestod prøven
Siden – o, siden, o, I venner, jeg har været
i paradisets egne – englene har sunget sine
hymner for mig –

Gr.

Ve over den ugudelige som har gøglet for dig –

Pr J.

Du fejler {B}Gregor. Maximus hylder sin broder
profeten fra Nazaret –; ved du hvorledes sandhe-
dens ånd fyldte mig? Det var en nat i bøn og faste.
Da følte jeg mig rykket vidt vidt ud i rummet og
stod på et skib midt i det blanke strålende Græker-
hav. Øer tårned sig som lette fæstnede skylag
langt borte, og skibet lå fast og tungt på den
vinblå flade. Se, da blev denne flade mere
og mere gennemsigtig, lettere, tyndere, tilsidst
var den der ikke mere og mit skib hang over
et tomt forfærdeligt dyb; intet grønt, ingen
sol dernede, kun den døde, våde, sorte havbund
i sin nagne afskylighed. Men ovenover i det
store rum, som før havde syntes mig tomhed,
der var var livet, der tog det usynlige former,
og stilhed toner – da gik det op for mig – da fatted
jeg den store forløsende sandhed.

Faksimile

legg: , blad: [312]r

312

Gr.

Hvilken sandhed mener du?

Pr. J.

Det, som er, det er ikke; og det som ikke er, det er.

Basil:

O, du fortabes i dette spind af ˹lys og tåger˺ løgn og sandhed .

Pr. J.

Jeg er sikker; jeg er sejrende. Sker der ikke tegn,
taler ikke varsler og orakler – der strømmer bud
ind på mig som melder at de himmelske magter
har noget stort isinde med mig –

Gregor

Tro ikke disse tegn!

Pr. J.

Har jeg ikke nylig fåt troen håndgribelig – har
I ikke hørt det syn som prefekten Appollinaris
i Sidon –

Basil.

Nej nej, hvad kan vi vide –

Pr J.

Det banked på hans dør ved nattetid, han stod op
og se – udenfor stod en skikkelse – mand eller kvinde
– han vidste det ikke – og skikkelsen bød ham
bestille en purpurklædning, således som kejseren
bærer den – og skikkelsen lagde til få den hur-
tigt færdig –

Gr.

Og hvorledes tyder du det syn –

Pr. J.

Tre dage efter kom et gesandtskab fra kejseren til
Cæsar Gallus, viste ham kejserlig ære og indbød

Faksimile

legg: , blad: [312]v

at komme til Rom. Hans rejse har været som et
triumftog gennem landene – vejen til kejsertronen; –
så forunderlig oprejser Gud vor slægt der var falden

Gr.

Sælsomt; i Athen gik andre rygter

Pr. J.

Der ser du. De himmelske vidste det; – purpurkåben –
og skulde jeg så tvivle på hvad der gælder mig –
endnu i denne nat har Maximus lovet mig –
o, bliv, bliv – venner, og vær vidne til –

Aldrig –

{B}Gr.

Kan ikke ske – vi er på hjemrejse –

Pr J.

Blot til i morgen –

Gr.

Umuligt, vort rejsefølge bryder op ved daggry –

Basil.

Men du Julian – når alle gåder er udgrundet
hvad så –

Pr. J.

Da vil jeg gå gennem landene som et tegn til efter-
levelse – og så – så ind i ensomheden lig hine
floder der svinder bort i sandet og vender tilbage
til sit ophav –

Basil

Det vil du –

Pr. J.

Det og intet andet. O, I ved ikke det store. Maximus
har udtydet det – det er i mig at slægten skal genop<...>

Faksimile

legg: , blad: [313]r

313

Og at du min Basilius kommer nu, er det ikke
en bekræftelse? Al åndens herlighed ligger vinkende foran
mig – O, ser I det ikke – hele denne slægt går under –
pest vil lægge stæderne øde, græshopper og tørke
vil sprede hungersdød over landene, havet vil
bryde sine volde igen, lægge øer og strande und<...>
magterne – Det er gennem mig at den nye slægt
skal genoprejses – Jeg er Adam, den anden gang
skabte – jeg kan blive det ved at ville – – og hun
hin herlige Makrina –

Basil.

Ha Julian –

Pr. J.

Giv mig hende, du er familiens hoved – ser
du ikke hendes bestemmelse.

Basil

Hvad tænker du på – du, en kejserlig prins

Pr. J.

Mere end det – o, denne lokkende røst ind i
ensomheden – var den ikke et forbud – ja
giv mig hende – hånd i hånd går vi mod
øst – søger paradiset – derfra skal det nye
liv udgå – sig mig – du vil jo –

Basil

Aldrig – det er afsind og vilde drømme –

Pr. J.

Gå forblindede – over mig er udvælgelsen –

Basil

Ve dig som forsynder dig mod herren –

Pr. J.

Betænk dig, Basilius; vil du skænke mig den rene kvinde

Faksimile

legg: , blad: [313]v

Gr:

Kom, Basilius!

Pr. J.

Du også, Gregor!

Gr:

Mellem os er et skille for alle tider.

(Han drager Basilius med sig; begge bort.)

Prins Julian

(alene, går op og ned.)

Ja, gå kun! Hvad ved I? Hvad har I to bragt med
fra Athen, du, min stærke, sunde Gregor, og du, Basilius
mere pige end mand. I kender kun to gader i Athen, –
gaden til skolen og gaden til kirken –; den tredje –
– den tredje – ha!

(Forhænget på højre side drages tilside; to tjenerere
i østerlandske klæder bringer en temmelig høj tilhyllet
genstand som de stiller bag bordet i Baggrunden, og
g<...> Lidt efter følger Maximus; han er en mager
temmelig høj mand med et høgagtigt ansigt; hår og
skæg næsten vidt undtagen de tykke øjenbryn og skægget
over munden der endnu er sort; han bærer en høj
spids hue, en lang sort klædning,)

Maximus

(går uden at agte på { <...> }Julian hen til den tilhyllede
genstand, fremtager et trekantet redskab og foretager
adskillige målinger; giver tjenerne et vink,
de går ud.)

Pr. J.

(sagte.)

Endelig!

Faksimile

legg: , blad: [314]r

<...>.

314

Maximus

(drager hyllet bort; man ser en lampe på en høj tre-
fod; derefter fremtager han fra brystet en sølvkrukke
hvoraf han hælder olje i lampeskålen.)

Prins Julian

Er tiden inde?

Maximus

Er dit sind og dit legem rent?

Pr: Julian

Jeg har fastet og salvet mig –

Maximus

Så til måltidet.

Pr: Julian

Du mener –

Maximus

Roser i håret. Skummende vin. Under dans
og sang af skønne piger skal det himmelske
vise sig.

Pr: Julian

Og du tror at midt under denne sandsernes
tummel –

Maximus

Har du ingen lid til mig?

Pr. Julian

Roser i håret. Skummende vin – (sætter skå-
len for munden) Ha, hvad er der i vinen!

Maximus

En funke af den ild, som Prometheus stjal.

Pr: Julian

Mine sanser flyder i hverandre, jeg hører

Faksimile

legg: , blad: [314]v

billeder klarhed og jeg ser toner.

Maximus

Vinen er druens sjæl; den frigjorte frivillige
fange; Logos i Pan.

Pr: Julian

Det bruser som en storm gennem huset; se, se, ilden
blegner.

Maximus

(skriger)

Ned på dit ansigt; timen er over os –

Julian

Maximus, Maximus –

Ser du noget.

Julian

Ja –

Hvad ser du –

En skikkelse hæver sig af lampen

Mand eller kvinde

Jeg ved det ikke

Tal til den –

Jeg tør ikke –

Tal, tal!

Faksimile

legg: , blad: [315]r

315

Pr: J.

Hvi blev jeg?

Stemmen i lyset

For at j tjene ånden.

Pr: J.

Svarer det?

Pr. J.

Ja, ja.

Spørg mere?

Pr. J.

Hvad er min gerning?

Stemmen i lyset

Du skal grundfæste riget.

Pr: J.

Hvilket rige?

Stemmen i lyset

Riget.

Pr: J.

Og på hvilken vej?

Stemmen i lyset

På frihedens.

Pr. J.

Tal fuldt ud! Hvad er frihedens vej?

Stemmen i lyset

Nødvendighedens vej.

Pr: J.

Og ved hvilken magt.

Stemmen i lyset

Ved at ville –

Faksimile

legg: , blad: [315]v

Pr. J.

Hvad skal jeg ville?

Stemmen i lyset

Hvad du må.

Pr. J.

Det svinder; det blegner –. Tal, tal, hvad må
jeg?

Stemmen i lyset

(med et smertesskrig)

Julian!

(Skikkelsen forsvinder; lamperne brænder
som før.)

Maximus

(ser op.)

Borte?

Pr. J.

Borte.

Maximus

Er du nu vidende.

Pr. J.

Mindre end før. (drikker) Jeg svæver som
i det yderste dybs befæstning. Hvad er riget

Maximus

Der er tre riger.

Pr. J.

Tre?

Maximus

Først var materiens rige som grundlagdes
af slangen i kundskabens træ; så åndens rige
det grundedes af den store profet fra Nazareth

Faksimile

legg: , blad: [316]r

<...>

316

Pr. J.

Det rige er evigt.

Maximus

Det står for fald, siger jeg dig. Profetens tid
er omme. Hine to riger skal opsluges af det
tridie, som nu kommer, i det skal ånden gen-
nemsyre materien og materien ånden, – da er
målet nået.

Pr. J.

Hvad er målet, vise mester?

Maximus

Det skabtes enheds-vorden med skaberen. Creator
in creatur<...>, i creaturet, creaturet i creator.

Pr. J.

Min tågede drøm! Jeg ser, jeg ser –!

Maximus

Jeg har regnet og regnet; alt slår til. 3{ <...> }65 dage
har året; for de evige er et år som en dag.
Profeten fra Nazareth skal råde en dag. Jeg
har regnet; om 9 år er hans rige ude; jeg
har regnet og regnet – altid samme udfald –
i året 365 skal et rige være ødelagt – det
er hans –

Pr. J.

Maximus!

Maximus

Vogt dig for Jehova – {d}han er den forfærde
ligste af dem alle; vogt dig for Jehova
under ham er mennesket i frihed og i nødvendighed
du kan og du kan ikke; du vil og du må.

Faksimile

legg: , blad: [316]v

Pr J.

Vil og må! Der er det!

Maximus

Jeg har regnet og regnet. Altid det samme tal
ud. På bekræftelsens side står altid hin Galilæer.
Og på benægtelsens side – det er sælsomt

Pr. J.

Hvilket, hvilket.

[Forfatternote: nødvendighedens vrede]

Maximus

På benægtelsens side står tre store tjenere

Pr J.

Nævn dem.

Det er de tre som tjente ham med det største

Pr J.

Nævn dem, siger jeg –

Jeg kan ikke

Pr. J.

Du vil ikke – er der grænser for din kundskab

Jeg kan ikke; men jeg kan vise dig dem

Pr. J.

Nu strax

Vogt dig –

Pr. J.

Strax, siger jeg – Jeg vil ikke stå på halv<...>
tilbunds i dette

Betænk dig, Julian –

Faksimile

legg: , blad: [317]r

317

Pr. J.

Jeg viger ikke. Se, bordet er rede; symposium med
ånderne!

Maximus

.
(svinger sin stav og råber)

Her frem for os, du, nødvendighedens første
hjælper i benægtelse.

Pr. J.

Ha!

Hvad ser du?

Pr. J.

Han er stor som Herkules; skøn – og dog ikke –
sit ned – drik – han tømmer skålen, sætter
den fra sig – den er lige fuld – Tal, tal –

En stemme

Hvad vil du vide.

Pr. J.

Hvad var dit værk i livet?

St.

Min brøde –

Pr. J.

Hvi forbrød du dig?

St.

Hvi blev jeg ikke min broder?

Pr. J.

Ingen udflugter. Hvi forbrød du dig?

St.

Hvi blev jeg mig selv?

Pr. J.

Og hvad vilde du som dig selv?

Faksimile

legg: , blad: [317]v

St.

Hvad jeg måtte.

Pr. J.

Og hvorfor måtte du?

St.

Jeg var mig.

Pr. J.

Du er ordknap; drik, drik –

In vino veritas.

Pr. J.

Herlige ånd i druen. Du liv<...>, dit øje <...>
– hvi rødmer hin stribe over panden; nej, dæk
den ikke til med håret. Hvad var det.

St.

Tegnet.

Pr. J.

Hm, ikke vide om det. Og hvad frugt har din
brøde båret –

St.

Den herligste –

Pr. J.

Hvad kalder du den herligste.

St.

Livet.

Pr. J.

Og livets grund?

St.

Døden.

Pr. J.

Og det dødens –?

Faksimile

legg: , blad: [318]r

318

Stemmen

Ja, det er gåden.

Prins Julian

Borte!

Maximus

(ser op.)

Borte?

Pr: J.

Ja.

Maximus

Kendte du ham?

Pr: J.

Ja.

Hvem var det.

Pr: J.

Kain.

Den vej altså! Så ikke mere.

Pr. J.

Den anden!

Nej, nej!

Pr: J.

Den anden!

Du har villet det, ikke jeg. Her frem og lad
dig tilsyne du som hjalp ved det andet store
vendepunkt.

Faksimile

legg: , blad: [318]v

Pr: J.

(stirrer et øjeblik i det tomme rum, træder i skræk et
skridt tilbage og siger afværgende:)

Ikke nærmere!

Er han der?

Pr. J.

Ja.

Hvorledes ser du ham?

Pr: J.

Jeg ser ham som en rødskægget mand. Han har
en strikke om halsen og forrevne klæder og
en strikke om halsen. Tal til ham, Maximus

Tal selv.

Pr. J.

Hvad var du i livet.

Stemme

Verdensvognens tolvte hjul.

Pr. J.

Det tolvte? Det femte regnes alt for unyttigt.

St:

Hvor var vognen rullet hen uden mig?

Pr: J.

Hvor rulled den hen ved dig?

Stemmen

Til forherligelse.

Pr: J.

Hvorfor?

Faksimile

legg: , blad: [319]r

319

Stemmen

Fordi jeg vilde.

Pr: J.

Hvad vilde du?

St.

Hvad jeg måtte ville.

Pr: J.

Hvem kåred dig?

St.

Den største.

Pr: J.

Var han alvidende da han kåred dig.

St:

Ja, det er gåden.

Maximus

.
(ser op.)

Du tier?

Pr: J.

Han er her ikke mere.

Kendte du ham.

Pr. J.

Ja.

Hvad hed han i livet?

Pr. J.

Judas Ischariotes.

Afgrunden skyder blomster; natten forråder

Pr: J.

Den tredje frem!

Faksimile

legg: , blad: [319]v

Han skal komme! (svinger staven.) Her frem
du tredje hjørnesten; herfrem du ulydige under
nødvendigheden! – Hvad ser du?

Pr: J.

Jeg ser intet.

Ved Salomons segl; ved øjet i trekanten, jeg
besværger dig – giv møde her. – Hvad ser
du nu?

Pr. J.

Intet; intet!

Herfrem du –! Ha, nu har jeg det; al kunst
er forgæves –

Pr. J.

Hvorfor? Tal, tal!

Han er ikke blandt skyggerne endnu.

Pr. J.

Han lever?

Ja han lever.

Pr J.

Hvor? Hvor?

På jorden eller blandt de ufødte; – jeg ved ikke

Pr. J.

Men jeg må, jeg vil vide det; alt hænger i
dette ene. (lytter). Hvad larm og skrig
op, op – man trænger ind i huset

Faksimile

legg: , blad: [320]r

320

Maximus

(springer op)

Man myrder dine tjenere! Flygt, flygt!

Pr: J.

Vær rolig, Maximus, ingen vold kan fælde mig.

Hovmesteren Eutherius

.
(fra venstre)

Herre, herre –

Pr. J.

Hvad betyder hin larm –

Euth:

Fremmede mænd trænger ind med vold – de –
kommer – der er de –

Præfekten Sallustius

(med flere væbnede mænd)

Tilgiv, min nådigste herre –

Pr: J.

Hvad ser jeg! Du, Sallustius, her i Efesus –

Pr: Sall:

Jeg kommer på kejserens befaling –

Pr. J.

På kejserens –? Og trænger med vold i mit hus –

Pr. Sall:

Så stort og glædeligt budskab kan ikke bringes for
tidligt –

Pr: J.

Tal, tal – hvad budskab bringer du –

Pf Sall.

Min høje herre – jeg hilser dig som Cæsar –

Pr. J.

{J}Cæsar! Hvad afsind taler du!

Faksimile

legg: , blad: [320]v

Pf: Sall:

Jeg bringer kejserens bud.

Pr: J:

Jeg, jeg – Cæsar – ha, hvor er Gallus –

Pf. Sall.

O, spørg ikke

Pr. J.

Hvor er Gallus – tal, tal –

Pf. Sall.

Falden på sine gerninger

Pr. J.

Forvist – i unåde – tal –

Pf Sa{f}ll

O, skån mig – nådigste herre

Pr. J.

Tal, siger jeg – hvor er Gallus

Pf. Sall.

Henrettet –

Pr. J.

Myrdet – myrdet –

Pf. Sall.

Henrettelsen – i Pala – det var kejserens vilje –

Pr. J.

Den tolvte – den sidste – nej – jeg – jeg –

Pf. Sall.

Lad ikke sorgen overvælde dig – han smeded hemmelige
rænker –

Pr. J.

Ja, ja, jeg ved det – jeg kan det udenad

Pf. Sall.

Kejserens vilje er retfærdig

Faksimile

legg: , blad: [321]r

321

Pr: J.

Myrdet – henrettet – lokket did med kejserlig
pragt, med løfter og med ydmyg tale – og så
myrdet –

Pf. Sall

Vel for dig; denne rasende skulde ikke skånet
dig –

Pr: J.

O, hvor forfærdelig ene –

Pf. Sall.

Værdiges at iføre dig –

P. J.

Rød af min broders blod –

Pf Sall

Den kommer ny fra Sidon

P. J.

Fra Sidon – Purpur – Apollinaruss syn

Pf.. Sall

Se den sendes dig af din frænde kejseren, han øn-
sker dig held og lykke – hans vilje er at du
drager til Gallien – hans ord var, ved Julian
skal riget grundfæstes –

Riget grundfæst<...> –

Pr. J.

Riget – riget – således var det ment

Pf. Sall

Hvorledes, høje Cæsar –

Pr: J.

De usynlige magter har bebudet min op-
højelse, I ædle herrer.

Faksimile

legg: , blad: [321]v

Pf: Sall:

Velsignet være de gode varsler; og tag så purpuret –

Basil: f: Cæsaræa

(ind fra højre.)

Tag det ikke!

Pr. J.

Du her igen?

Basil:

Det er rygtedes i herberget, hvad her går for sig –
tag ikke purpuret; for Gud herrens skyld, ikke Cæsar

Pr. J.

Hvad ængster dig –

Basil.

Hvad der vil komme –

Pr: J.

Ved mig skal riget grundfæstes.

Basil.

Guds rige?

Pr. J.

Kejserens rige?

Basil:

Var det det rige som stod dig for øje –

Pr. J.

Hint andet ligger bag mig som en drøm –

Basil.

Paradiset, du vilde søge –? den faldne slægt, du
vilde genoprejse – – Julian, hør, jeg skænker dig
hende –

Pr. J.

Makrina!

Faksimile

legg: , blad: [322]r

<...>.

322

Basil:

Hun skal føje sig; og hun gør det; thi hun er
dig god –

Pr: J.

O, Basilius, om jeg kunde –

Basil.

Kunde? En mand kan hvad han vil –

Pr: J.

Men han vil, hvad han må – lev vel –
lev vel – til præfektens bolig – I herrer –

Råb ved indgangen

Plads, plads for Cæsar Julian!

Faksimile

legg: , blad: [322]v

Faksimile

legg: , blad: [323]r

323

Faksimile

legg: , blad: [323]v

Faksimile

legg: , blad: [324]r

324

[HIS: Bl. 324/325 har opprinnelig vært et dobbeltblad.]

Hek

Er det dig, min Julian. Ak jeg har havt en tung stund for din skyld

Hvi så?

Hek.

Kristus er vred på dig min søn. Og det er dit trodsige sindelag –
det er dine kærlighedsløse tanker skyld i –

Jeg ved det, du siger mig det så tidt –

Nys løfted jeg mig i bøn for din bedring; O, det var som om
den velsignede frelser slog det hen – som han ikke vilde
høre mig – han lod tant og spredthed snige sig ind i mine
tanker –

Du bad atter for mig! O, du kær<...>fulde H. – du beder selv
for dyrene – at sige – når de går i hofklæder

Hvad mener du min søn –

H. hvorledes kunde du skrive hint skæmt<...> vers.

Jeg? Jeg sværger dig ved alt hvad helligt er –

Hvorledes kunde du skrive det, spørger jeg; og til og med
i Liban<...> navn –

Ja min søn, når du ved det, så –

Ah H. Svig, falskhed og bedrag –

Ja min dyrebare; så højt elsker jeg dig – Alt, alt kan jeg
gøre for den mands sjæl, hvem Herren engang skal salve –
Har jeg sveget og bedraget i denne sag, så ved jeg at en nådig
Gud har med velbehag skuet ned på min færd og udstrakt
sin velsignende hånd derover –

Faksimile

legg: , blad: [324]v

Faksimile

legg: , blad: [325]r

325

[HIS: Bl. 324/325 har opprinnelig vært et dobbeltblad. De er skilt fra hverandre ved innbindingen.]

Faksimile

legg: , blad: [325]v

Faksimile

legg: , blad: [326]r

1. a.

326

Første handling.

(Cæsars lejr i det østlige Gallien. Et åbent telt.
Tidlig morgen.)

(Cæsar Julian i fuld rustning. Prinsesse Helena
fra en sideåbning.)

Helena

Julian! I fuld rustning? Hvor hen?

C. J.

Farvel, Helena!

Helena

Hvor hen, min dyrebare herre?

C. J.

Farvel – Eutherius vil sige dig – –

Helena

Ikke Eutherius – <...> – og inat; hvi
var mit leje enligt –

C. J.

Krigsrådet –

Helena

Krigsrådet –, o, så er slaget nær –

C. J.

Nær og uundgåeligt –; spørg ikke mere –

Helena

O, for Kristi nådes skyld –

C. J.

Hvor skøn i angsten –

Helena

Er jeg skøn, Julian?

C. Julian

Den skønneste.

Faksimile

legg: , blad: [326]v

Helena

Jeg er ældre end du. Jeg vil ikke ældes mere. Når
Du har sejret, skænker du mig prydelser –

C. Jul.

Du skal få vælge af byttet hvad du vil –

Helena

Har Alamanerne rav – til perler og armbånd

C. Julian

I overflod min elskede –

Helena

O, så skik din hær imod dem – slå dem i slag på
slag –

C. Jn

Dette ene vil afgøre krigen –

Helena

O, gå gå – slå dem

C. Jn

Og du frygter ikke

Hell<...>

Er ikke lykken med dig – gå, slå dem – gør
ende på dette liv i udørken – jeg holder det
ikke ud hil Julian; jeg vil hjem igen til
Rom og Grækenland –

C. J.

Til kejserens nærhed –

Kejseren er affælddig

C. J.

Helena!

C. J.Helena

Jeg holder det ikke ud længere, siger jeg dig

Faksimile

legg: , blad: [327]r

327

tiden går; Eu{ <...> }sebia sidder i hæder og herlighed men
jeg ældes –

C. J.

Du ældes ikke, du er ung og skøn –

Helena

Nej nej – tiden går – jeg kan ikke bære dette med
tålmod –

C. Julian

Hvilket kan du ikke bære?

Helena

Han dør lidt hver dag; hænger med en tråd mellem
død og liv – gå elskede – kæmp, kæmp –; taber
du, vil skrækken – vi{l}nder du, vil glæden –

C. J.

Helena!

Helena

Han tåler ingen rystelse, – vinder du, så vil
glæden –

C. J.

Og hvis jeg taber –

Helena

Skrækken –.

C. J.

Og hvilke magter er med mig, om jeg går i kampen
med den tanke –

Kristus er god – bønner skal sendes op for dig –
lovet være de hellige – lovet være martyrerne
Blodoffer til soning, Julian – giv mig de
fangne unge kvinder – jeg vil omvende dem

Faksimile

legg: , blad: [327]v

de skal bøje sig ind under korsets nåde –

C. J.

Det lykkes dig ikke

Helena

Så skal de dø –; som en sød røg skal blodet stige op
til ham den velsignede; hans herlighed skal øges –
og jeg – forynget, forynget – Julian – et bad i nyt jomfru-
blod –

C. J.

Ingen brøde, Helena?

Er det en brøde at ville behage dig? –

C. J.

Er det kun for mig? O, svar, svar?

Min herre for Gud og mennesker –

C. J.

Farvel, min elskede –

Min helt, min cæsar – farvel –! – Myrrha, lad
hofpresten komme, alle mine kvinder skal samles
i bøn og anråbelse – – O, du velsignede, o, du her
skarernes Gud – {u}Du som har sejren i din hånd,
vær med os – vær med os – din er æren og magten!
i evighed – amen! (ud.)

Faksimile

legg: , blad: [328]r

1 b.

328

Første handling.

(Høstligt skoglandskab med en hulvej, som
bærer opover mellem bratte bergvægge. Efter-
middag.)

(Store skarer af skjoldbærere og kejserlige
hustropper søger at trænge ind i hulvejen.
Alamanske krigere skimtes oppe mellem
træerne. Kamp, våbenlarm og skrig langt
borte.)

Tribunen Laipso

(råber fremover.)

Viger de?

Centurionen Festus

De står som en mur.

Tribunen Laipso

I hulvejen?

Centurionen Festus

Nej, oppe på begge højderne.

Tribunen Laipsos

Igennem! Fremad, fremad, folk!

Centurionen Festus

Fremad! Dæk jer med skjoldene.

Tribunen Laipso

Hvad brag var det? Viger de?

Centurionen Festus

De vælter stene udover.

En soldat

De vælter træstammer –

Faksimile

legg: , blad: [328]v

Tribunen Laipso

Frem, frem; vi må igennem ellers omgår de os.

En soldat

(med en blødende arm.)

Er her ikke nogen, som kan forbinde mig?

En anden soldat

Kristus, – hvad slags våben har slåt dig det sår?

Den sårede

Barbartænder. Vand, vand!

Den anden soldat

Bidt –!

Den sårede

I krampe; han var stukken i maven så
indvoldene hang ud. Giv mig vand!

(Hærføreren Severus kommer med følge
befalingsmænd og friske tropper.)

Hærføreren Severus

(til tribunen Laipso.)

Hvad nøleri er dette! Har jeg ikke befalet dig at
tage hulvejen{!}?

Tribunen Laipso

Vi lader os slagte; mere kan vi ikke gøre.

Hærføreren Severus

Du er dog helskindet, så vidt jeg ser. Frem,
mand!

Tribunen Laipso

Du skal ikke længe spotte mit hele skind, herre!

(ind i trængselen.)

(Cæsar Julian med følge kommer.)

Cæsar Julian

Severus!

Faksimile

legg: , blad: [329]r

329

Hærføreren Severus

Her, høje cæsar?

Cæsar Julian

Lykkes det?

Hærføreren Severus

Jeg frygter det er umuligt –

Cæsar Julian

Så er slaget tabt; de omgår vor venstre
fløj og trænger os os i sumpene mod floden –

Hærføreren Severus

Endnu kunde tilbagetoget –

Cæsar Julian

Ti; tilbagetog? Har vi ikke de værste i ryggen?
Løgnerne og bagvaskerne i Rom; står de
ikke som en mur for at tage imod den flyg-
tende cæsar? Skimter du ikke den sky af
giftige pile, de vil lade regne ned over
os?

Hærføreren Severus

Frem da i Kristi navn!

Cæsar Julian

Nævn ikke navne; frem, frem, under de him-
melske magters skjoldborg! (råber.) Hvad går
for sig der foran?

Centurionen Festus

Vore folk kaster våbnene.

En soldat

(kommer våbenløs.)

Der er ufremkommeligt; hulvejen ligger fuld
af lig.

Faksimile

legg: , blad: [329]v

Soldaterne

(foran i snevringen.)

Tilbage! Plads, plads!

Cæsar Julian

Hvad er det –?

Centurionen Festus

Barbar-høvdingen selv rider ind i kløften.

Cæsar Julian

Er det Chnodomar?

Centurionen F ai ˹estus˺

Jeg ke Høje cæsar, jeg kender ham ikke.

Cæsar Julian

Har han et ildfarvet bånd om hovedet?

Centurionen Festus

Nej, en kobberhue med høgevinger.

Cæsar Julian

Så er det Hortar eller Vestralp.

Hærføreren Severus

Han vinder frem. Cæsar, cæsar, frels dig itide!

Cæsar Julian

(slår sig for panden.)

Sejr på sejr i disse tre år, – og så miste det
alt i et eneste slag! – Hvad blinker så hvast
derinde?

Hærføreren Severus

Barbarernes økser –

Cæsar Julian

Og disse dumpe klangløse slag –?

Hærføreren Severus

Det er huggene i romernes rygge –

Faksimile

legg: , blad: [330]r

330

Soldaterne

(skriger foran.)

Af vejen! Vig, vig; – tilside!

Cæsar Julian

Ja, vig, vig! Romere viger; Grækere viger. Vig,
som de andre har veget hist mod Perserne.
Vig, som eders brødre veg i Dacien! Vig, som
Barbatio nylig veg på sit skammelige t{ <...> }og,
der han brændte sit eget bytte for at komme
des fortere afsted.

Centurionen Festus

Cæsars øje hvilte ikke på Barbatio, derfor veg
han!

Cæsar Julian

Kast centurion-mærket væk; du er tribun.

Centurionen Festus

Mit liv for cæsar Julian!

Soldaterne

Leve cæsar; leve soldaternes fader!

Centurionen Festus

Leve Julians lykke!

Cæsar Julian

Min lykke er forrådt! Ikke af eder, I venner;
men af hadefulde magter. Hvad mægter I? Den
lange march har mattet og slappet jer.

Soldater

Nej, nej!

Cæsar Julian

Solen bøjer sig alt mod nedgang. Jeg kunde græde
over hvad der forestår eder. En hård en håbløs
kampdag, – og en lang stjerneløs nat efter –

Faksimile

legg: , blad: [330]v

Hærføreren Severus

Cæsar, cæsar!

Cæsar Julian

Ingen føde, ingen kilder i denne fortørrede egn –

Soldater

Sandt, sandt!

Cæsar Julian

Vi{ <...> }st nok er der forråd i barbarernes lejr, – forråd
i overflod – korn, kvæg, honning –; men hvorledes
nå did?

Soldater

Med sværdet!

Cæsar Julian

Er I guder? Mægter I det overmenneskelige?
Med sværdet? Når, når? Imorgen kanske, udhun-
grede, efter en hvileløs nat – mens fienden møder
jer, styrket af spise og drikke –; o, jeg beder eder
styr dette vilde mod!

Soldater

Frem, frem!

Cæsar Julian

I barbarernes lejr er bytte, kvinder, slaver, gode
våben, en uoverskuelig vognborg. O, at tænke den
tanke at I må gå glip af dette rige bytte –

Soldater

Før os, cæsar!

Cæsar Julian

Mænd, helte, brødre, I er uovervindelige, og ved
det ikke selv! Nu kunde vi sejre, hvis I så synes.
Ikke gennem hulvejen; det er højderne på begge
sider, som skal tages. Frem i sluttet række, { <...> }jeg ser

Faksimile

legg: , blad: [331]r

331

de guddommelige hærskarer over os –; legioner –
dersom det vandt eders bifald – dersom I nu var
tilsinds –

Soldater

Vi følger cæsar!

Cæsar Julian

Så fremad – hvo som viger, han melde til Rom
at cæsar blev på valpladsen.

Soldaterne

Med Gud for cæsar Julian!

Cæsar Julian

Hæren har villet det, Severus! Hug ind, hug ind.
Hvo der vender ryggen han spiddes af de efter-
følgende!

Fanebæreren

Frem, frem du lykkeligste blandt herskerne.

Cæsar Julian

Se de gyldne drage på fanestangen! Se purpur-
fanen, forreven i hundrede slag, lig drage-
hammen, afstrejfet og endnu hængende ved kroppen –

Soldaterne

(stormer.)

Slå, hug; cæsar er iblandt os!

Andre stemmer

Cæsar, cæsar!

Cæsar Julian

Det løsner foran, som om en dæmning brast.

Alamanerne

Der kæmper en gud i de fremmedes rækker.

Centurionen Festus

Barbarerne flygter; de kaster sine våben!

Faksimile

legg: , blad: [331]v

Råb blandt soldaterne

Rædsel slår dem! Alt viges for cæsar.

En soldat

(falder rammet af et kastespyd.)

Cæsar er stor!

Hærføreren Severus

Helst på de krumme veje.

(Højderne stormes; kamp og larm i hulvejen.)

(Åben egn med vid udsigt over sletterne og
staden Argentoratum. Rhin-floden bugter
sig i flere arme langt borte. I forgrunden
en højde med en rug-aker.)

(Cæsar Julian, prætorian-høvdingen Florentius og
præfekten Sallust med følge og vagt på højden i
kornet.)

Prætorian-høvdingen Florentius

Ikke nærmere, høje cæsar!

Cæsar Julian

Se, se, Sallust! Kampen strækker sig over hele
linjen!. – Hvor hornenes klang bæres vidt af vinden;
hvilke skrig; hvilke skjoldebrag. Mennesket vokser
i en slig time.

Prætorian-høvdingen Florentius

Ikke nærmere, jeg beder! Barbarernes pile slår ned
tæt foran.

Cæsar Julian

Den højeste gud vil at riget skal grundfæstes.

Faksimile

legg: , blad: [332]r

<...>.

332

Præfekten Sallust

.
(peger udover.)

Hvad nu –; der synes at ske et ophold i kampen.

Prætorian-høvdingen Florentius

Severus nøler. Hvi går han ikke frem?

Cæsar Julian

Legionerne drager ånde. Nu går det samlet frem-
ad. Vor venstre fløj breder sig mod nord.

Prætorian-høvdingen Florentius

Se, hin forvovne høvding –!

Cæsar Julian

Alemaner –; ja, ja, uden sadel –

Præfekten Florentius

Det er hverken Hortar eller Suomar; det tykkes
en yngling.

Cæsar Julian

Det er Serapion.

Præfekten Sallust

Serapion? En græker?

Cæsar Julian

Nej, Chnodomars brodersøn. Hans rette navn
er Agenarich.

Præfekten Sallust

Aha, en søn af hin rænkefulde Mederich,
der holdtes længe som gidsel i Massilia{!}?

Cæsar Julian

Rigtig; der lærte han græske mysterier at ken-
de, og kaldte sønnen Serapion. En helt,
ved de himmelske magter! Næsten skægløs
endnu –; hvor han tumler sin skimmel;
hvor han hugger ind!

Faksimile

legg: , blad: [332]v

Præfekten Sallust

Barbarerne tykkes at kæmpe mere voldsomt end
velbetænkt.

Cæsar Julian

Så er deres vane. Lykkes ikke det første angreb,
flygter de og samler sig langt borte.

Prætorian-høvdingen Florentius

Der er ikke mod hos disse horder; kun had og ra-
seri.

Cæsar Julian

Du mener, det er ringe ære at overvinde dem?

Prætorian-høvdingen Florentius

Det mente jeg ikke, høje cæsar.

Cæsar Julian

Der rider Chnodomar selv frem i spidsen.

Præfekten Sallust

Hin svære mand med talrigt rytterfølge?

Cæsar Julian

Ja, han med det ildfarvede bind om hovedet.
Fem konger og ti ringere fyrster følger ham al-
tid i slaget.

Prætorian-høvdingen Florentius

Herre, herre, rytteriet på vor højre fløj er i forvirring.

Cæsar Julian

De uforsigtige! Har man ikke advaret dem? Bar-
barerne bruger sin gamle list, kaster sig ned som
sårede og stikker hestene i bugen –

Prætorian-høvdingen Florentius

De flygter i alle retninger.

Cæsar Julian

Til hjælp, Florentius! Prætorianerne skal rykke frem;

Faksimile

legg: , blad: [333]r

333

gå, gå, alt hviler på dig.

{F}Prætorian-høvdingen Florentius

Jeg skal gøre min pligt høje cæsar!

(Han går med sit følge.)

Cæsar Julian

Hvad beundrer du mest i denne kamp, Sallust?

Præfekten Sallust

Din ro, herre!

Cæsar Julian

Og hvor tykkes dig faren størst?

Præfekten Sallust

Jeg er ikke krigskyndig –

Cæsar Julian

Min ro, siger du. I vor egen lejr er fienden. Ikke
en kan jeg stole på –

Præfekten Sallust

O, cæsar!

Cæsar Julian

Ikke en uden dig, velsignet være dit komme –
Holdt ikke Marcellus sin hær tilbage da jeg i
vinter lå indesluttet i Sennones, – og har han
ikke siden bagvasket mig i kejserens hof-
lejr.

Præfekten Sallust

Men Silvanus, herre, og den gamle Severus –

Cæsar Julian

Silvanus er brav og tapper, men ingen dygtig
hærfører. Severus holder på sine gamle va-
ner og er misnøjd med den nye stridsmå-
de. Og nu Arbetio, hin rå soldat, som har
svunget sig op til de højeste stillinger? Jeg

Faksimile

legg: , blad: [333]v

siger dig, han eftertragter mere. Kunde han
skrive vilde jeg tro det var ham, som sender kej-
seren disse skammelige breve fulde af løgner
om al min gøren og laden –

Præfekten Sallust

Herre cæsar –!

Cæsar Julian

Hvad er det? Hvi blegner du?

Præfekten Sallust

Jeg, herre? Nej, nej. Se, prætorianerne rykker frem.

Cæsar Julian

Rytteriet har samlet sig til nyt angreb. Ved du
vel at jeg ræddes for sejren?

Præfekten Sallust

Ræddes?

Cæsar Julian

Det er mig spået at jeg skal grundfæste riget.

Præfekten Sallust

Så vil det ske, høje cæsar.

Cæsar Julian

Og derefter?

Præfekten Sallust

Hvad blev der af Moses efter sejren? Hvad blev der
af profeten fra Nazareth?
Derefter – herre?

Cæsar Julian

Se, se, {f}Florentius hugger ind. Ha-ha, godt hugget!
Jeg hader ham, Sallust! Ved du vel, at han pønser
fo på min undergang.

Præfekten Sallust

O, tro dog ikke –

Faksimile

legg: , blad: [334]r

<...>.

334

Cæsar Julian

Det var ham som råded til angreb idag. Havde
jeg vægret mig, skulde han beskyldt mig for fejg-
hed –

{Sal}Præfekten Sallust

Og dog må han sejre for dig, herre –

Cæsar Julian

Han sigter ud over sejren –

Præfekten Sallust

Hvad mener du?

Cæsar Julian

Det er ikke første gang en prætorian-høvding griber
efter kejserkronen –

Præfekten Sallust

Herre, herre – barbarerne er bag i vore rækker!

Cæsar Julian

Barbarerne? Hvor?

Præfekten Sallust

Hine horder med dyrehuder nedad ryggen.

Cæsar Julian

Det er {b}Bataverne, vore forbundsfæller. Ha, se, se –
fienden bereder sig til flugt –

Præfekten Sallust

Hvor, høje cæsar –

Cæsar Julian

Hører du ikke hine skrig –

Præfekten Sallust

Ja, jo – de samler sig om Chnodomar og hans
følge –

Cæsar Julian

De tvinger fyrsterne til at stige af hestene

Faksimile

legg: , blad: [334]v

og kæmpe til fods –; så er deres skik i den yderste
nød –; det er for at fyrsterne ikke skal lade
dem i stikken –

Præfekten Sallust

De trænges mere og mere tilbage i sumpene –

Cæsar Julian

(råber)

Cornuterne – spydkasterne og de letbevæbnede
skal rykke frem. – Se, Sallust, hist stormer brac-
caterne løst på de vigende. Allerede deres hold-
ning indjager skræk. Har du hørt deres kampskrig
før? Først sagte mumlen, så stigende og stigende
til det ligner bølgernes ˹væltende hav-˺larm ved strandbredden.

Præfekten Sallust

Pilene falder tykt som fra en haglsky; våben imod
våben, legeme imod legeme. (får ondt.)

Cæsar Julian

(Cornuterne drager forbi til slagmarken.)

Cæsar Julian

Frem, frem, I tapre mænd, lad eders tapperhed aftvættes
den skænddsel, som hæren andetsteds har draget over
sig. Sejrer vi ikke idag, da ve mig at jeg efter
lang tøven antog en cæsars værdighed.

Præfekten Sallust

Alamanerne viger mere og mere. De er stærkere og
større end vore, og dog må de give tabt –

Cæsar Julian

Rytteriet afskærer dem fra bådene. – Frem, frem
hug ind – floden er i forbund med os – sumpene sluger
dem, natten slår dem med blindhed – jord vand og
himmel kæmper for riget.

(alle ud.)

Faksimile

legg: , blad: [335]r

335

(Sumpig egn ved flodbredden. En klyn-
ge af høje rør i vandet. Aften.)

(Alamannerne flygter; enkeltvis og i flokke
kommer de nedover og styrter sig i strømmen.
Severus med følge kommer.

Severus

Ikke videre. Hæren har gjort sit; floden gør
resten!

Cæsar Julian

Sejr uden grænse, Severus! Vognborg, lejr, alt
i vore hænder –

Severus

Mere end sextusend fiender ligger på slagmar-
ken –

Cæsar Julian

Men af vore –

Severus

Kan ikke siges endnu – Batavernes anfører er
falden –

C. J.

Falden – den brave Bainabaudes –

Severus

Ja – og tribunen Laipsos –, og ligeså In-
nocentius, anføreren for de harniskklædte rytt-
ere – og endnu en tribun, uden kommando,
hvis navn jeg ikke mindes.

C. J.

Hæder over dem der blødte – – Helena – –

(Prinsesse Helena med følge.)

Faksimile

legg: , blad: [335]v

Prinsesse Helena

O, lad mig være den første som hilser dig

C. J.

Bort, bort – hvor uforsigtigt – du elskede!

Prinsesse Helena

Er her fare? Kan der være fare i cæsars nærhed?
O, så lad mig dele den –

C. J.

Du skønne trofaste kvinde

Pr. Helena

Min helt og herre!

Cæsar Julian

Hvad gælder disse råb!

Stemmer

Fangen, fangen – han er fangen –

Cæsar Julian

Hvem – hvem –

Præt<...>S <...> Florentius

Høje cæsar, Chnodomar er fangen –

C. Julian

Ha, sejrens krone –

Tribunen Faustus

Lad mig være den første som melder det

C. J.

Chnodomar?

Tribunen Faustus

Fangen –

C. Julian

Fortæl – fortæl –

Trib. Faustus

Han havde fundet lejlighed til at komme bort

Faksimile

legg: , blad: [336]r

336

han blev set, med få drabanter at bane sig vej
over ligdyngerne – henimod lejren, som
han havde slåt nær Tribunci og Concord<...>

{F}Prætorianhøvdg. Florentius

Det er uforklarligt

C. J.

Lad ham berette!

Trib Faustus

Han må have anet udfaldet –; han havde
både skjulte i beredskab. Han havde hyllet sit
ansigt til; men en soldat i min kohorte
kendte ham; det blev en jagt, herre cæsar –
alt var han bredden nær – der standset en
sump hans flugt; til trods for sit svære
legems vægt arbejded han sig dog over og
ind i et lidet rørkrat –, der ringed vi
ham ind som der fortælles om løverne i
Afrika –, sendte en pileregn fra alle
kanter ind mod den skjulte – –

C. J.

Nu nu – såret

Trib Faust

Nej, herre, frivillig kom han frem
og overgav sig til – der bringer de
ham –

C. J.

Ja, ja – det er Chnodomar – stille
i mænd, ingen hån med den fangne –

Pr. Helena

Hvor sund og kraftfuld, Myrrha

Faksimile

legg: , blad: [336]v

Myrrha

For kraftfuld, min herskerinde.

Pr: Helena

Nej, nej, ikke for kraftfuld.

(Chnodomar føres bunden frem for cæsar)

C. Jul.

Så mødes vi, du overmodige

Chnod.

Lad mig kysse dine fødders støv –

C. Jul.

Stå op – stå op –

Chnod.

Nej, lad mig ligge her og trygle den sidste
nåde –

C. J.

Hvad begærer du –

Chnod.

Lad det ske hurtigt – ingen pinsler – o –
ikke bålet – ikke levende på bålet

Helena

Hvor dødsangsten gør ham skøn –

C. Jul.

Og hvor mange af vore har ikke du bundet til pælen
hvor mange har du ikke myrdet under værre pinsler

Chnod.

Tvungen, du mægtige – tvungen af folket
og af fyrsterne –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Helena

Ængst ham mere, min elskede!

{F}Sallust

Til døden med de<...> ham –

Helena

Skænk mig denne mands liv –

Faksimile

legg: , blad: [337]r

337

C. Jul.

Helena

Har ikke Gud vist dig nåde idag –; nåde
nåde for Chnodomar –

C. Jul.

Stå op og hør min villie –

Chnod.

Nej, lad mig høre den her –

C. Jul

Jeg skænker dig livet

Flor

Herre Cæsar –

Chnm

Livet – livet –

Flor

Vogt dig, Cæsar

C. Jul

Jeg byder he<...> – du går som fange
til Rom – intet hår skal krummes på
dig –

Chnod.

Ja – du er hærens og menneskenes Gud –
Priset være du jordens kejser –

Mængden

Kejser – leve kejseren; leve kejser
Julian –

C. Jul

Ti, ti – afsindige –

Mængden

Kejser, kejseren leve –

Faksimile

legg: , blad: [337]v

Nogle

Hvad er sket?

Andre

Cæsar Julian udråbes til kejser

Hæren

Leve – leve kejseren –

Sallust

{S}Cæsar – hvad har du gjort

C. Jul

Forfærdelige ting vil dette drage efter sig –

Flor

Hvad vil man sige i hoflejren

C. Jul.

Lad dem sige hvad de vil – jeg er vandt til bag-
vaskelse – jeg kræver himlen til vidne på
min uskyld –

Flor.

Hærens skrig taler højere end himlen

Sallust

Tag barbarkongens liv som bod for dette

C. J.

Aldrig – han har mit ord –

Helena

Ve om jeg skulde styrte dig i ulykke

C. Jul

Vær rolig – kejserinden er mig god – hun vil
beskytte mig – – hvad larm – hvad bevægelse

Severus

Bud fra Rom –

C. Ju

Hid, hid –

Severus

Kejserinde Eusebia er død. –

[Forfatternote: Julians tilfredsstillelse ved hærens holdning. Han hykler som om han tænkte på at trække sig tilbage.] [Forfatternote: NB: Hovedsummen er at cæsar triumferer i stilhed over de lønlige magter som støtter ham og lader alt lykkes. I næste handling hans stolthed og ydmygelse –]

Faksimile

legg: , blad: [338]r

<...>.

338

Så blindt er venskab! Så blindt, blindt, blindt!
Her har jeg det skrevet. Hør efter og sug det ind
som en erkendelsens læskende dugg. Det er kej-
serens melding til provinserne, som hin udmær-
kede Decentius har medbragt. Jeg har intet
udrettet. Det var en drøm, som jeg sagde. Her
har vi kejserens egne ord. Det er under kejserens
lykkelige forvarsler at oprøret er kuet –

Prætorianhøvdingen Florentius

Kejseren er stor.

Cæsar Julian

Mere, mere! Her berettes det at det er kejseren
som har kæmpet og sejret, det er ham som
har løftet op den ydmygt bedende Alemanerkonge
som kasted sig ned for ham – mit navn
er ikke nævnt – og ikke dit, Florentius, og ikke
dit, Severus, – og her, i beskrivelsen over slaget
ved Argentoratum, her står det – det var kejseren
som påbød slagordningen, det var kejseren
som kæmped selv i forreste række – det var
kejseren som drev barbarerne på hovedkuls
flugt – for ham var det Chnodomar blev
ført – læs, læs, siger jeg –

Hærføreren Severus

Høje cæsar, dit ord er nok –

Cæsar Julian

Men når så er, hvor vil I da hen med eders
smigrende tale? Vil I gøre mig til en usling?
Vil I tilegne mig min høje frændes fortjeneste?

Florent

I sandhed, mit ord er bleven mistydet, ifald –

Faksimile

legg: , blad: [338]v

Hærføreren Severus

Det kunde aldrig komme i min tanke at –

Cæsar Julian

Jeg ved, jeg ved; vi har alle svævet i vildfarelse; det var
sandheds-erkendelsen som mangled i cæsars lykke.
Ind med bigaen, Scintula – (Scintula går[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.])
Og du kan spare din sølvhjelm, tappre Florentius
Kejseren har triumferet i Rom. Lad alle festligheder
afsige. Det er bedst således – Var jeg ikke engang
en visdomsven? jeg tror det. Man sagde det idet-
mindste. Jeg er bleven visdommen utro; jeg er falden
fra; kejseren har påmindet mig; tak ham kærligst
Decentius. Har du mer at melde.

Decentius

Et endnu. det er store gerninger som er udført her
i Gallien.

Cæsar Julian

I sandhed, kejseren har udført store gerninger i Gallien

Florentius

Rigets grænser er sikkret for lange tider – herre

C. Julian

Af kejseren, af kejseren, ja, ja

Decentius

Og i det indre er intet at frygte

Severus

Ingen provins er mere at lide på –

C. Julian

Som venteligt var, efter de foranstaltninger, som kejseren
har truffet.

Decentius

I Dacien derimod står sagerne slet; og endnu slettere i

Faksimile

legg: , blad: [339]r

339

i Asien, hvor kong. Sapores stadig vinder fremgang.

C. Jul

Jeg ved det; kejseren har ikke behaget at besejre ham.

Decentius

Kejseren behager at slå dem ad åre. Her er hans
vilje, høje cæsar. (rækker ham en papirrulle.)

C. Julian

Lad se, lad se! (læser) Ah, – Severus, Floren-
tius! – Godt, godt, ædle Decentius, kejserens vilje
skal blive efterlevet.

Decentius

Det er nødvendigt at endnu idag –

C. Julian

Endnu idag – forstår sig – endnu idag – Scintula
skal komme.

Severus

Nu forstår jeg –

Florentius

Cæsar er falden.

Prinsesse Helena

Ind med bigaen? Hvad skal det sige? Intet indtog?
Ingen triumph?

C. Julian

Så er det bedst. Ingen forfængelighed. Skuespillet
er ude.

Pr. Helena

Er cæsar bleven en munk?

C. Julian

Det kan komme.

Pr. Helena

Træd dig ikke selv ned. Jeg tåler det ikke, Julian.

Faksimile

legg: , blad: [339]v

Fest, fest! Jeg vil vugge mig i festens pragt. Jeg,
selv anden –

C. Julian

Helena!

Decentius

Ah!

Helena

Jeg, og den vordende cæsar under mit hjerte

C. Julian

Helena, Helena!

Helena

Gud Herren har hørt mine bønner og gydt sin nå-
des skåler over mig; triumftoget skulde vie den
ufødte til hans kald – og nu – o, er du en
fader –

C. Julian

Jeg beder dig, Decentius, min hustru er upasselig –

Helena

Decentius, ah, kejserens udsending. Tak ham kær-
ligst. Ved du, Julian, han har skikket mig to
nubiske slaver med frugter i gyldne skåler,
ferskener fra Damaskus – o, han har gættet –
frugt, frugt, jeg tørster og forsmægter i dette
rå land –

C. Julian

Scintula skal komme, har jeg sagt! Ak, er du
der –

Helena

Altså ingen fest? O, men ikke sandt, Julian, du elsker mig.
Ja, ja, så er det godt. Hvor længe blir du hos os, ædle Decen
tius? Nu, nu, jeg vil ikke spørge –; længe, håber

Faksimile

legg: , blad: [340]r

340

jeg. Jeg må i messe; jeg har så meget at bede for,
så meget at takke for. Jeg føler det som om alle
kejserriget øjne ser store på mig, som om alle
munde åbnes af forventning – hvorledes går det
min ophøjede broder –; hans sundhed er dog
god?

C. Julian

Den er god, god – ja visst – o, gå, Helena, skån
dig, jeg beder –

Helena

Altså i messen; ingen triumf; ja, ja – det er bedre
således. Tak, min elskede husbond – led mig; peg frem
for mig; du ser det rette. På gensyn, I samtlige herrer!

(ud til højre.)

C. Julian

Decentius!

Decentius

Herre?

C. Julian

Lad et ord præge sig fast i dit minde; så sandt jeg her
står for dig, så sandt er det min agt at afføre mig
min værdighed –

Decentius

Det skal blive kejseren meldt.

C. Ju<...>

Jeg kræver himlen til vidne på at jeg aldrig har
eftertragtet denne højhed –; – hvor er min husmester
– Eutherius skal komme –

Florentius

(til Decentius.)

Jeg beder ydmygt, mistyd ikke hvad jeg før sagde.

Faksimile

legg: , blad: [340]v

Når jeg tillagde cæsar æren, så var det naturligvis –

Severus

Aldrig kunde det komme i min tanke at det ikke
var kejserens øverste vise ledelse som –

En hofmand

Jeg beder dig høje herre, læg et ord ind for mig i hoflejren
og forløs mig fra denne pinlige post hos en cæsar som
ja, han er kejserens høje slægtning – men –

En anden hofmand

Jeg kunde desværre fortælle ting, som vidner lige så meget
om grænseløs forfængelighed som om forvovne ˹håb˺ ønsker

En tredje hofmand

Hvis du ønsker at vide visse ting, så har jeg her i Gal-
lien været nødt til at høre på – –

C. Julian

.
(til Eutherius)

Kan du tvivle på at cæsars skib er i havsnød? Se
dig om. Rotterne søger redning?

Eutherius

Ufornu Forhastet vil jeg håbe.

C. Julian

Vi må være beredt på alt. Kan flugt, om det behøves,
gå for sig inat –?

Eutherius

Alt er rede som sædvanligt – men jeg frygter at Decen-
tius – ak, herre, hans opmærksomhed er vakt –

C. Julian

Min elskede Helena! O, hvilken uforsigtighed at
antyde –, du går, Decentius?

Decentius

Jeg har at forhandle med hærførerne, høje cæsar.

Faksimile

legg: , blad: [341]r

341

C. Julian

Uden min mellemkomst.

Decentius

Kejseren har befalet mig at skåne sin ˹dyrebare˺ kære slægtning.

(han bøjer sig og går fulgt af de øvrige undtagen
Scintula som blir stående i baggrunden.)

C. Julian

(op og ned.)

Scintula!

Scintula

Ja, høje herre!

C. Julian

Lad mig se på dig. Ja, sandelig du ser ærlig ud.
Tilgiv, jeg har aldrig tænkt på du kunde være mig
så hengiven.

Scintula

Jeg har aldrig dristet mig til at forsikre cæsar derom.

C. Julian

(slår på papirrullen)

Her står det. Du skal forlade mig, Scintula –

Scintula

Hvorledes, herr?

C. Julian

Kejseren befaler at hæren i Gallien skal opløses –

Scintula

Umuligt!

C. Julian

Jeg kalder det opløses –; det heder at hvis så store
ting er udrettet her, så må provinsens ro være sikkret.
Kejseren behøver forstærkning i {d}Dacien og imod Persernes,
Ärulernes og Ærulernes og Batavernes hjælpetropper

Faksimile

legg: , blad: [341]v

skal afgå i ilmarschen for at kunne stå i Asien
til næste forår.

Scintula

Men herre, du har jo højtideligt tilsagt disse bund-
forvandte at de ikke må bruges hinsides Alperne.

C. Julian

Der er det, Scintula! Jeg skal tvinges til at bry-
de mit ord, vanære mig i hærens øjne. Kejseren
er stor; hans vilje skal ske. Men ikke nok
med dette. Af hver af de andre legioner skal 300
mæ udvalgte mænd sendes til Rom – Tre
hundre mænd; det vil sige, jeg skal stå magtesløs
her!

Scintula

Udvalgte mænd, står det så –

{S}Julian

Ja, ja –, se selv –

Udvalgte mænd – så vælg, herre – vælg – dem
som er dig mest hengivne –

Julian

Ha – og hvorfor – hvad mener du jeg skulde
bruge en hengiven hær til –?

Sc.

Du mistyder mig, herre –

Julian

Du ved mere end du vil ud med.

Sc.

Om hvad herre?

Julian

Tilgiv<...> mig Scintula – jeg tror dig –; hør videre

Faksimile

legg: , blad: [342]r

342

Også blandt Skut<...> og Gentilerne skal de dyg-
tigste folk sendes til kejseren – under din
kommando, Scintula

Min?

Julian

Se selv – endvidere fordrer han Celterne
og Petulanterne. Hvad vil han med dem, de ky-
niske hunde. Nu, han om det – Scintula,
fatter du min stilling – der er ingen klage
mod kejseren, mistyd mig ikke – – nu, nu –
jeg tror dig – nu gå – kejserens bud skal efter-
leves – bogstaveligt – ah – (op og ned)

Hvad er det herre?

Julian

Intet, intet – – det var dog en mulighed.
Vælg de bedste –; de, som er mig mest hengivne

Scintula

Cæsar, cæsar –

Jul

Cæsar tør ikke fornægte sin fortid. Hvorledes vilde
forbilled<...> handlet i mit sted, Pla{ <...> }ton eller {O}Xenofon
Efter ordet eller bogstaven? Et rent sind, fre{m}d
med de himmelske –

[HIS: Regnestykker.]

Myrrha

O, forbarmende frelser! –

Julian

Myrrha, hvad er det –

Myrrha

O, kom, kom, min herskerinde

Faksimile

legg: , blad: [342]v

Julian

Helena – hvad hun!

Myrrha

Sygdom eller afsind – o, kom, kom

Jul

Også hun, min eneste, min sidste – nej, nej
nej – (ud i byen Myrrha følger.)

(Have ved Cæsars palats.)

(Fyrstinde Helena omringet af slavinder.)

Fyrstinde Helena

Løs kammen! Løs kammen, siger jeg! Den er
gloende! Ild i håret. Jeg brænder, jeg brænder!

Slavinderne

O, nådigste herskerinde –!

Fyrstinde Helena

Hjælp, hjælp; de myrder mig med nålestik –!

(Fyrst Cæsar Julian og Myrrha kommer; straks
efter livlægen Oribases.)

Myrrha

Se der, herre! O, se, se –

Cæsar Julian

Helena, for Guds nådes skyld –

Livlægen Oribases

.
(kommer.)

Hvilket rædselsbudskab fortælles i palatset! Er det
sandt –

Faksimile

legg: , blad: [343]r

343

Cæsar Julian

Helena! Min kærlighed, mit livs krone –

Fyrstinde Helena

Væk fra mig –; o, søde Jesus hjælp –

Cæsar Julian

Hun ser ikke –; hvad kan det være, Oribases?
O, se, se, øjnene – hvor store –

Livlægen Oribases

.
(til Myrrha)

Hvad har fyrstinden nydt – hvad har hun spist
eller drukket –

Cæsar Julian

Ah, du tror –?

Livlægen Oribases

Svar, kvinder, – hvad har I givet fyrstinden –

Myrrha

Vi? O, intet – intet –; hun har selv –

Livlægen Oribases

Nu nu –

Myrrha

Nogle frugter – det var ferskener tror jeg – o, jeg
ved ikke –

Cæsar Julian

Frugter, ferskener –? Af dem som kejseren sendte?

Myrrha

Ja, nej – ja – jeg ved ikke – to nubiske slaver
bragte dem –.

Cæsar Julian

O, skændselsfulde mord – hjælp – hjælp – Oribases

Livlægen Oribases

Desværre, jeg frygter –

Faksimile

legg: , blad: [343]v

Cæsar Julian

Men nej, nej – dette er dog umuligt

Livlægen Oribases

Stille, herre, hun kommer til sig selv –

Fyrstinde Helena

Hvi gik solen ned? O, hellige løndomsfulde
mørke!

Cæsar Julian

Helena! Tal, fort dig – du, min elskede – o,
red hende, Oribases –, jeg kan ikke miste hende
hun er den eneste kvinde, som har elsket mig –

Livlægen Oribases

Min høje fyrstinde –

Cæsar Julian

Det er lægen, Helena – nej. her, her hvor jeg
står –

Fyrstinde Helena

(river sig løs.)

Fy, munken –!

Cæsar Julian

Hun ser mig ikke. Her, her, Helena!

Fyrstinde Helena

Den afskyelige! Altid er han om mig –

Cæsar Julian

Hvad mener hun?

Livlægen Oribases

Kom, kom, herre –

Fyrstinde Helena

Søde stilhed! Han aner ikke –; o, min Gallus –

Cæsar Julian

Gallus?

[Forfatternote: Du skal forlade søster og broder; hustruen sin mand; denne skånselløse Gud. Giv Gud hvad Guds er – hustruens hjerte –] [Forfatternote: NB Julian Alle har vidst det, uden en; men der var ingen af dem alle som vidste at den ene ikke vidste det. Den vordende Cæsar! Kun en Gud kan herske over menneskene! Halv Gud halv menneske. Josefs skæbne; det ligger i Galilæerens æt! Han selv –]

Faksimile

legg: , blad: [344]r

<...>0.

344

Livlægen Oribases

Kom, høje cæsar; det er ikke tjenligt –

Fyrstinde Helena

Hvor dit tætte krøllede hår runder sig trodsigt om
nakken! O, denne korte kødfulde nakke –

Cæsar Julian

Alle afgrundes afgrund –

Livlægen Oribases

Feberen tager til –

Cæsar Julian

Jeg mærker, jeg mærker. Vi må forske, Ori-
bases!

Fyrstinde Helena

Nu vil han forske igen! Blæk på fingrene,
bogstøv i håret ˹uvasket˺; fy, fy, hvad han stinker –

Myrrha

Herre, befaler du ikke at jeg skal –?

Cæsar Julian

Væk med dig, kvinde!

Fyrstinde Helena

Hvor kunde du lade dig overvinde af ham,
du brune svulmende barbar? Han kan ikke
overvinde kvinder. Han er dydig, dydig; hvor
jeg ækles ved denne vanmagtens dyd –

Cæsar Julian

Til side, kvinder! Hvad lytter I efter? Jeg selv
skal vogte fyrstinden.

Fyrstinde Helena

Barbarkongen er dø{ <...> }d; {g}Gallus også, halshugget. –
Hvilket hugg det må have været. Ikke skinsyg
du min første og sidste, du min søde, min eneste

Faksimile

legg: , blad: [344]v

Cæsar Julian

Ikke nærmere, Oribases!

Fyrstinde Helena

Ikke skinsyg! Du ved jo vor søde hemmelighed.
O mine dages længsel, mine nætters henrykkelse –
du var der jo, i mørket, i luften, om mit leje da den
vordende Cæsar under mit hjerte –

Cæsar Julian

Tal!

Fyrstinde Helena

O, lad mig suge såret i din side – lad mig kysse nagle-
gabet i dine hænder og fødder –; min husbond
og herre! (falder til J jorden;{)}slavinde<...>
udstøder et råb men uden at nærme sig.)

Cæsar Julian

(farer et skridt tilbage, står et øjeblik som forstenet
knytter hånden mod himlen og råber:)

Galilæer!

Ridderen Sallust

(kommer fra palatset.)

Fyrstinden –! O, så er det dog sandt.

Cæsar Julian

Før hende varligt bort. Lad ingen uvedkommende
– hvor vil du hen, Oribases?

Livlægen Oribases

Prøve de midler, som min kunst –

Cæsar Julian

Jeg tror at din kunst vil vise sig unyttig.

Livlægen Oribases

Hvem ved, herre; det var dog muligt.

Faksimile

legg: , blad: [345]r

345

Cæsar Julian

Unyttig, siger jeg!

Livlægen Oribases

(et skridt tilbage.)

Høje Cæsar, det er min pligt at være dig ulydig i
dette.

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

※ Frugterne kom fra Rom,
fra kejseren.

Cæsar Julian

Ulydig i dette? Hvorledes tyder du mine ord.
Gå! Gør, som du kan forsvare.※ Din pligt, siger jeg.
Gå, gå[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.]!

Livlægen Oribases

Jeg tror min kunst er unyttig, herre.

slavinderne har imidlertid båret fyrstinden
ud; Oribases følger.)

Cæsar Julian

Ah, du, Sallust! Hvad tykkes dig. Det begynder
at gære i slægten igen. Først de ellve; så Gallus, –
det var den tolvte; og nu den trettende og –
den fjortende.

Ridderen Sallust

Nej, nej, der er redning. Oribases vil –

Cæsar Julian

(kort og afværgende.)

Fyrstinden dør. (går op og ned.) ˹Øjner du tråden i
dette, Sallust?˺ Den fjortende.
Ja, ja, hvem ved –! Ingen mand skulde tage en
kristen kvinde til ægte.

Ridderen Sallust

Hvorledes, herre?

Cæsar Julian

Der er en, som gør os til hanrej allesammen.

Ridderen Sallust

Kan Cæsar skæmte således?

Faksimile

legg: , blad: [345]v

Cæsar Julian

Nå, nå, du er ingen kristen. Du ser ikke hvor det
bærer hen. Men der skal ske ting som –! Mord,
nu! Fatter du gangen i dette, Sallust? En affældig
mand på tronen; ludende over sin egen ligkiste;
børnløs, og så et håb om at se slægten forplantet –
og dette håb gør han til intet –

Ridderen Sallust

O, om jeg turde tale. Ædle Cæsar, vær på din post –
der truer dig farer som – tro ingen; o, jeg beder
dig bønligt – tro ingen.

Cæsar Julian

Vær rolig, ven; alt skal for en dag. Decentius –

Husmesteren Eutherius

(fra palatset.)

Jeg tror det er gørligt, herre; men det må ske straks –

Cæsar Julian

Hvad må ske?

Husmesteren Eutherius

Flugten, som du bød –

Cæsar Julian

Nu ikke – jeg skælver ikke mere; det var ikke mig
jeg skalv for.

Husmesteren Eutherius

Og dog, herre, er du i dødens fare –

Tribunen Decentius

(kommer.)

Hvorledes skal jeg nærme mig Cæsars åsyn! Sønderknust,
o, om du kunde læse i mine indvolde; jeg sorgens
og ulykkens bud –

Faksimile

legg: , blad: [346]r

<...>1.

346

Cæsar Julian

J{eg}a, det må du vel sige, æde Decentius! Og hvor-
ledes skal jeg finde ord bløde og bøjelige og skånsel-
fulde nok for at bringe dette i en tålelig form for
kejserens kærlige broderlige øre –

Tribunen Decentius

Usalig var den stund da valget faldt på mig –

Cæsar Julian

En velsignelse i ulykken var dit valg, – jeg mener
for freden og den gode forståelse i slægten; hav-
de han sendt en mindre utvivlsom mand, hvor
let kunde jeg ikke falde på at tro –

{ <...> }Tribunen Decentius

Og nu –! Just nu! Dette lynslag fra forjættelsernes
klare himmel –

Cæsar Julian

Ja, denne skæbnens opdukkende og opslugende
Leviathan just som skibet var i havn – o, o, o –
ak, ak, ak – – sorgen gør os veltalende, Decentius, –
dig, som mig. Men først forretninger; de to Nubier
skal forhøres S

Tribunen Decentius

Herre, tror du min iver kunde tåle at de to upå-
lidelige tjenere et øjeblik længere –

Cæsar Julian

Hvorledes?

Tribunen Decentius

Min kærlighed til kejseren og til Cæsars hus var
i sandhed ringe ifald jeg ikke –

Cæsar Julian

Du har ladet dem dræbe?

Faksimile

legg: , blad: [346]v

Tribunen Decentius

Har de Har de ikke tifold fortjent døden, de efterlad<...>
– lade så vigtige ting stå uden bevogtning – tilgængelige
for enhver –

Cæsar Julian

Aha, ja så!

Tribunen Decentius

Jeg anklager ingen – o, men Cæsar, du er omgiven af
utro tjenere –

Ridderen Sallust

Herre!

Tribunen Decentius

Dit hof – hvilken usalig misforståelse – må[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] have
troet at øjne en unåde fra kejserens side –

Cæsar Juli an

Rotterne, ja, ja –

Tribunen Decentius

Jeg siger dig, herre, du har ikke en i dine omgivelser
du kan stole på –

Cæsar Julian

Det ved jeg, det ved jeg kun altfor godt. Hvem har
været i kejserin fyrstindens forværelse idag?

Husmesteren Eutherius

Jeg.

Cæsar Julian

Og ellers ingen.

Husmesteren Eutherius

Ingen uden jeg alene.

Cæsar Julian

Vagt, vagt!

Faksimile

legg: , blad: [347]r

347

Husmesteren Eutherius

Herre!

Cæsar Julian

Vagt, siger jeg!

Husmesteren Eutherius

Herre, har jeg fortjent dette?

Cæsar Julian

Kejseren skal dømme.

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg, og så strøket sammen med resten av tekstsiden.]

Ridderen Sallust

Husmesteren Eutherius

Kejseren har ingen tid, herre. Kejseren gifter sig.

Cæsar Julian

Hvad skal det sige –

Tribunen Decentius

Ah, hun har vovet –

Ridderen Sallust

Jeg har intet sagt. Jeg har intet vidst; jeg ved intet.

Cæsar Julian

Gifter sig –? Decentius, er det sandt?

Tribunen Decentius

Nu ja, herre cæsar, det er sandt –

Cæsar Julian

Kejseren gifter sig – ah<...> dette lyser op i meget –
og hvem tager han til ægte?

Decentius

Faustina, konsulens søster –

Cæsar Julian

Ung?

Decentius

Atten år –

Cæsar Julian

Og kristen naturligvis?

Faksimile

legg: , blad: [347]v

Decentius

Forstår <...> sig, herre!

C. J.

Forstår sig – forstår sig. Kristen – (ler) Ættens
forplantelse er sikkret – men hvorfor har du
intet sagt –

[HIS: Regnestykker.]

Decent

Jeg havde ingen ordre –

C. J.

Kejseren gifter sig – Sallust, hvad sagde du? Nå –
tilgiv mig, Eutherius – hør, svar mig på en ting,
har nogen vidst min hustrus tilstand før idag –

Husmesteren Euth

Jeg tror du har været den sidste som erfor den

C. Julian

Ja, ja, ja – – og de to {n}Nubere er hugget ned –
kom, kom, Eutheerius –

Staldmesteren Scintula

(kommer)

Herre, du har givet mig et hverv, som jeg ikke magter

C. Julian

K{ <...> }ejseren har givet dig hvervet –

Stalmester Sintula

Tag det fra mig, jeg er det ikke voksen –

Decentius

Hvad er hændt –

[HIS: Regnestykker.]

Sintula

Lejren er i voldsomt røre –

Decentius

Opsætsighed mod kejserens befalinger – høje Cæsar
jeg beder dig ydmygst –

Faksimile

legg: , blad: [348]r

12.

348

[HIS: Regnestykker.]

Cæsar Julian

Træd selv op; jeg har ingen myndighed mere –

Decentius

Da, herre, er jeg nødt til at sætte alle omsvøb til
side og erklære dig rent ud –

[HIS: Regnestykker.]

C. Julian

Nu?

Decentius

Enten sørger du for at de forlangte hærafdelinger
drager bort og tilføres kejseren – eller –

C. Julian

Eller –? Ud med det

Decentius

Eller – ja, herre, jeg har min befaling at gå
efter – jeg hvis jeg ser at Cæsar ikke længere
mægter at tøjle hæren – så må jeg i bekymring
for Cæsars liv –

C. Julian

Bringe mig for kejseren?

Decentius

Under sikker bevogtning here –

Ridderen Sallust

Nådigste herre, det yderste må forsøges –

Eutherius

Dyrebare herre – alt står på spil –

Sintula

Hør, hør – disse skrig –

C. Julian

Hvor er opløbet stort .

Sintula

I teltlejren på pladsen foran de varme bade.

Faksimile

legg: , blad: [348]v

C. Julian

Til badepladsen, I venner –

Eutherius

Herre!

Sintula

Vogt dig, nådige Cæsar; det er at gå lige ind i løvens
hule –

C. Julian

Ah, hvilket minde! { <...> }Falder jeg, Decentius, da skal
du vidne at Cæsar gjorde sin pligt til det sidste.

(ud til venstre; de andre følger ham.)

(Stor lejrplads udenfor staden. Telte, vogne og krigsred-
skaber rundt omkring.)

(Romerske legions-soldater, Bataviske hjælpetropper og andre
bundsforvandte, kvinder og børn i store støjende klynger.)

Hastaten Maurus

Gør det fort, siger jeg; her er ikke tid at spilde –

En kvinde

O, vær dog barmhjertig – jeg må sige ham det sidste
farvel –

Hastaten Maurus

Det har du nu gjort ti gange – afsted, afsted –

Faksimile

legg: , blad: [349]r

349

Faksimile

legg: , blad: [349]v

Faksimile

legg: , blad: [7]r

[Forfatternote: 24/7. 71. –]

Første handling.

(Påskenat i Byzantz. Skuepladsen forestil-
ler en lystgård ved det kejserlige palats. Slottets
portal med høj marmortrappe til venstre; ˹i bag-˺ til-
˹grunden˺ højre en balustrade med udsigt over Bospo-
rus og den asiatiske kyst; til højre en op-
lyst kirke.)

(Gudstjeneste. Store skarer af andægtige
strømmer ind i kirken. Betlere, krøblinge
og blinde udenfor. Hedenske tilskuere holder
sig ængsteligt tilbage.)

Hymne fra kirken

Evindelig være

korset pris og ære!

Slangen er henvejret

i afgrundens svælg;

lammet har sejret;

på jorden er helg!

En kirkegænger

˹Barbereren Eunapius˺
(støder en tilskuer tilside.)

Af vejen, hedning!

Faksimile

legg: , blad: [7]v

Tilskueren

Sagte, herre!

En anden kirkegænger

.˹Guldsmeden Potamon.˺

Han mukker!

Den første

Hund! Hund!

En tredje kirkegænger

.˹Farveren Faustus.˺

Mukke imod os! Imod kristne! Imod mænd
af kejserens egen tro!

Den første

.
(kaster ham omkuld.)

I smudset med dig!

Den anden

Ret så! Lig der, ligesom dine guder!

Den tredje

(slår ham med sin stok.)

Tag det; og det; og det!

Den første

.
(sparker ham.)

Og der; og der! Jeg skal mygne dit hedning-skind!

(Tilskueren skynder sig ud.)

Den ˹tredje˺ anden kirkegænger

Ufatteligt, o I brødre! Her vover de sig frem
en hellig nat. –

Den anden

Lige for slottets trappe –

Den første

Spærrer vejen for kirkens rene lemmer!

Faksimile

legg: , blad: [8]r

En fjerde kirkegænger

(i trængselen.)

Er Donatister rene?

Den tredje

Hvad? Donatist? Er du en Donatist?

Den første

Hvad nu? Er ikke du det samme?

Den tredje

Jeg? Jeg! Gid lynet slå din tunge!

Den anden

(gør korsets tegn.)

Gid pest og bylder –!

Den tredje

En Donatist! Du ådsel; du rådne træ!

Den anden

Ret så; ret så!

Den tredje

Spån på Satans ildsted!

Den anden

Ret så! Skæld ham; skæld ham, kære broder!

Den tredje

(støder den anden bort.)

Hold mund; vig langt ifra mig! Nu kender
jeg dig; du er Manikæeren Thoas!

Den første

En Manikæer! En stinkende kætter! Tvi, tvi!

Den anden

.
(til den tredje.)

Eja! Det er jo Faustus fra Antiokia! Kainiten!

Faksimile

legg: , blad: [8]v

Den første

Ve mig, som er kommen i løgnens samkvem!

Den tredje

Ve mig, som hjalp en djævelens søn!

Den første

(slår ham på øret.)

Tag det som løn for hjælpen!

Den første tredje

(slår igen.)

Anathema!

Den anden

Forbandet, forbandet være I begge!

(almindeligt slagsmål. Der høres musik
fra venstre.)

Råb blandt soldaterne

Kejseren kommer!

(De stridende skilles ad; mængden strømmer
ind i kirken.)

Hymne fra højalteret

Slangen er henvejret

i afgrundens svælg;

lammet har sejret; –

på jorden er helg!

(Hoffet kommer i optog. Prester med røgelsekar
går foran. I midten Kejser Konstantius, en smuk
mand på 34 år; han er i kejserlig dragt, men bleg
og med et mørkt ængsteligt blik. Kejserinde Eu-
sebia går ved hans venstre hånd. Bag
efter dem går prins Julian. Han er i hofdragt

Faksimile

legg: , blad: [9]r

bredskuldret, med urolige øjne og påfaldende lader.
Kejserens unge søster, prinsesse Helena følger
efter, omringet af damer. Hoffolk slutter laget.
Kejserens livslave, Memnon er iblandt følget.)

Kejser Konstantius

(standser pludselig, vender sig om til Julian og
spørger hvast:)

Hvor er Gallus?

Julian

(viger forfærdet.)

Gallus? Hvad vil du ham? Hvad skal {g}Gallus?

Kejser Konstantius

Der greb jeg dig!

Julian

Herre!

Kejserinde Eusebia

Kom; kom!

Kejser Konstantius

Samvittigheden skreg. Hvad pønser I to
på?

Julian

Vi?

Kejser Konstantius

Du og han!

Kejserinde Eusebia

O, kom, kom, Konstantius!

Kejser Konstantius

Så sort en dåd. Tusende gange nej! Lyver
nogen jer på, skal han falde for øksen.

Faksimile

legg: , blad: [9]v

(drager ham tilside.) O, lad os holde sammen, Julian.
Dyre frænde lad os det.

Julian

Alt ligger i dine hænder, herre! O, stræk dem
i nåde over os.

Kejser Konstantius

Mine hænder? Hvad tænkte du om mine hænder?

Julian

.
(griber hans hænder og kysser dem.)

Kejserens hænder er hvide og kølige.

Kejser Konstantius

Intet mærke ætset ind. Se, se!

Julian

De er som rosenbladene her i måneskinsnatten.

Kejserinde Eusebia

Fremad, det er på tiden.

Kejser Konstantius

At skulle i kirken! Jeg, jeg! O, bed for mig, Julian!
De vil byde mig den hellige vin! Jeg ser den! Den
funkler som ildsluer i guldkalken! (skriger)
Bølger i et blodhav! O, bed, bed for mig!

Kejserinde Eusebia

Kejseren er syg.

Prinsesse Helena

Hvor er Cæsarius? Livlægen, livlægen, – hent ham!

Kejserinde Eusebia

(vinker.)

Memnon, gode Memnon, – kom, kom!

(taler dæmpet med slaven.)

Faksimile

legg: , blad: [10]r

Julian

Herre, har du barmhjertighed, så skik mig
langt herfra.

Kejser Konstantius

Hvor vil du hen?

Julian

Til Egypten; til den store ensomhed. Her
flokkes onde tanker om mig; jeg kan ikke
værge mig længer.

Kejser Konstantius

Til ensomheden? Hvad vil du der? Forræder,
du vil gruble. Jeg forbyder dig at gruble.
Kræv noget bedre –

Memnon

.
(til kejseren.)

Det er på tiden –

Kejser Konstantius

Nei, nej; jeg vil ikke –

Memnon

.
(griber ham om håndledet.)

Kom, kom, siger jeg –

Kejser Konstantius

Ind i Herrens hus.

Memnon

Og glem så ikke –

Kejser Konstantius

.
(til Julian.)

Gallus skal vente mig her.

({t}Toget går mod kirken. Betlere krøblinge

Faksimile

legg: , blad: [10]v

og blinde flokkes om kejseren.)

En værkbruden

O, herre, lad mig røre ved din kjortelflig,
at jeg kan vorde helbredet.

En blind

Bed for mig, du landenes hersker, at jeg får
mit syn igen!

Kejser Konstantius

Vær trøstig, søn! Memnon, strø sølvpenge for
dem. Ind, ind!

(Hoffet bevæger sig ind i kirken; kun Julian
bliver tilbage udenfor.)

Julian

(efter en kort stilhed.)

O, min broder; min Gallus! Men nu, her, i den
hellige påskenat –! Nej, nej, det er utænkeligt.
(lytter mod kirken) Kejseren i bøn og tilbedelse.
Hvor sangen bruser stærkt. Det er som vingeslag
af store fugle. Bønnens fugle. Hvor højt kan
de fugle stige? O, den som vidste – (vender
sig og støder imod den blinde.) Se dig for, ven!

Den blinde

Jeg er blind, herre.

Julian

Giv tål; det dages snart; hør, hør hvor kejseren
beder for dit syn.

Den blinde

Hvem er du, som spotter den blinde.

Julian

En broder i blindhed. (han går over mod

Faksimile

legg: , blad: [11]r

den anden side, hvor han synes at se noget, der
foruroliger ham.) Hvad gør han? Vil ikke være
set; – spejder op mod vinduerne; mod bue-
gangen; tør ikke nærme sig –. O, om det var
en – (råber ud.) Stå; stå! Hvem søger du?
Er det Gallus –?

En stemme

(med et glædesskrig udenfor:)

Julian!

(En ung mand, i simple klæder og med van-
dringsstav kommer til syne mellem træerne.)

Julian

Ha, er det –! Nej –; jo, jo – Theodorus!

Theodorus

(omfavner ham.)

Julian – o, hvor stor en lykke!

Julian

Theodorus! Ven og broder –! Og du her!
Den lange vej fra Kappadocien –

[Forfatternote: Kan der komme noget godt fra Kappadocien.]

Theodorus

Jeg kom imorges –; jeg søgte dig; men alle
vagter viste mig bort –

Julian

Forstår sig. Men lad mig se på dig. Du
er vokset, Theodorus; du ser stærk ud –

Theodorus

Og du er blegere.

Julian

Stadens luft, Theodorus; – det er ikke som

Faksimile

legg: , blad: [11]v

i Macellum. – Ja, Macellum –; Macellum;
tidt nævner jeg det navn, så mange gange i
rad, at det får en fremmed klang –; er
du træt, Theodorus?

Theodorus

Slet ikke; der var hvile nok på skibet.

Julian

O, men lad os dog sætte os; tæt sammen; se så –
(drager ham ned på nogle omkastede søjlerester)
er det ikke, som i børneårene –

Theodorus

Jeg for dine fødder ligesom da.

Julian

Nej, nej –

Theodorus

O, lad mig ligge så.

Julian

Hvor fyldigt dit hår er blevet – og hvor lokket.
Men Mardonius – hvorledes går det ham –? Nu
er han vel næsten hvidhåret –?

Theodorus

Han er ganske hvidhåret.

Julian

Og mindes han mig?

Theodorus

Kan du tro andet? ˹Hvem mindes dig ikke der?
Er du ikke som en mythe, o. s. v<...> ˺

Julian

Nej, nej, jeg ved det nok. Ja, det var lykkelige
år for os og for Gallus. Ja, Gallus var nu så meget
ældre; men vi to –. Kan du mindes da vi kom

Faksimile

legg: , blad: [12]r

den første dag? Vi kom fra Arethusa med
Markus? Husker du Markus –

Theodorus

Jeg tror ikke jeg så ham.

Julian

Nu er han biskop.

Theodorus

Det siges i Kappadocien at hans
tro ikke er ren.

Julian

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Han trak om med os som med to
rædde fugle. ˺
Hans sind var rent, det ved jeg visst.O,
men et må du dog sige mig; kirken –

Theodorus

Kirken? Over den hellige Mamas's grav?

Julian

Som Gallus og jeg byggede. Gallus fik
sin fløj færdig; men jeg; det vilde aldrig
ret lykkes – hvorledes er det gåt siden –

Theodorus

Det gik ikke. Bygfolkene sagde at det ikke
var gørligt på den måde.

Julian

[Forfatternote: martyren var falsk –]
Ikke det? – Nej, nej – Gud vilde ikke vide af
mig, Theodorus.

Theodorus

O, tal ikke så. Var ikke Gud stærk i dig
da du drog mig ud af hedenskabets mørke,
og gav mig lys for alle tider, – du, et barn,
som du dengang var!

Faksimile

legg: , blad: [12]v

Julian

Ja, den sag er mig som en drøm.

Theodorus

Og dog så livsalig en sandhed.

Julian

(bittert.)

Det skulde været nu? Hvor tog jeg ild og ord fra –?
(stirrer ud.) Så du den?

Theodorus

Hvilken?

Julian

Stjernen, som faldt – der – bag de to cypresser.
Har jeg fortalt dig, hvad min moder drømte
natten før jeg blev født?

Theodorus

Det mindes jeg ikke.

Julian

Hun drømte at hun fødte Achilles.

Theodorus

Og tror du endnu så stærkt på drømme som
før?

Julian

Hvorfor spørger du.

Theodorus

Du skal få høre. Men der er så meget, jeg
gad vide. Fortæl mig om livet i staden;
om dig selv; om kejseren –

Julian

(ser visst på ham.)

Faksimile

legg: , blad: [13]r

Hvorfor vil du vide om alt det?

Theodorus

Kan det undre dig?

Julian

Hvem har du talt med her, før du traf mig.

Theodorus

Ikke med nogen.

Julian

Hvad tid kom du?

Theodorus

Imorges.

Julian

Og straks vil du vide –. Tror du kanske ik-
ke jeg er lykkelig her? Er der nogen, som
har sagt det?

Theodorus

Nej, ingen, men –

Julian

O, tilgiv mig, Theodorus, ven –

Theodorus

Hvad? Hvilket?

Julian

(lytter angst)

Hys! (beroligende) Der var ingen. – Skulde
jeg ikke være lykkelig? Her? Her er jo al
min slægt samlet. Ja, alle dem, som lever.

Theodorus

Og kejseren er dig jo som i faders sted.

Julian

Ja, den plads var ledig. Kejseren fylder den.

Faksimile

legg: , blad: [13]v

Kejseren er stor. Da han red gennem Konstan-
tins-buen i Rom, bøjde han hovedet, for
ikke at støde mod, – således – mindes du ikke
den gule gårdshane i Macellum – han duk-
ked også med nakken – når –

Theodorus

O, men –

Julian

Le ikke; det kan koste dig livet! Hvor-
for fritter du mig så meget? Ikke et ord
mere får du ud, før du siger mig hvad
du vil i Konstantinopel.

Theodorus

Jeg kommer i Guds ærind.

Julian

Ja, her er jo hans rette stad; det ny, det kejser-
lige Jerusalem. Du skal se det selv. Du vil
snuble over troen. Du må bruge albuerne,
skal du komme frem for kristendom i de
trange stræder. Hofmænd og gildinger tvister
om frelserens væsenslighed med faderen. Hen-
ter du en barber for at få dit hår krøllet,
vil han spørge dig om Guds søn er skabt
af intet. Forrige uge var her slagsmål
mellem borgerne; der måtte soldater til
at drive dem fra hverandre – Ved du hvad
tvisten gjaldt? Om guddommen udgør tre
substanser eller tre hypostaser. Hvad er
din mening?

Faksimile

legg: , blad: [14]r

Julian

Sandt

Theodorus

O, hvad ved jeg –

Julian

Sandt; sandt. Jeg vidste heller intet da
jeg kom fra Macellum. Her er meget,
meget at lære. Men vogt dig for en –

Theodorus

Hvem?

Julian

For ham, – den forfærdelige –

Theodorus

For hvem? For hvem?

Julian

For Libanius – for taleren –

Theodorus

Ja, ja – den store Libanius –

Julian

Har du hørt om ham.

Theodorus

Kan du spørge? Går ikke hans ry over
hele Asien?

Julian

I et år har han lært her.

Theodorus

Gud beskærme mig for det! Og du ken-
der ham?

Julian

(slår kors for sig.)

Gud beskærme mig for det. Havde jeg

Faksimile

legg: , blad: [14]v

en kvindes mod, vilde jeg bede kejseren om
Libanius's hoved på et sølvfad. { <...> }Ja, han
er forfærdelig. Fornægtelsen flyder dårende
fra hans læber som digt og sang om Troer
og Achæer. Han binder de unges øjne
og sjæle, så de følger ham hvor han går.
Theodorus! (rejser sig hæftigt.)

Theodorus

.
(rejser sig ligeså.)

Ja.

Julian

Ved du hvad jeg tror. Han er ånden, som
lå under de syv segl. Nu er han løs – Tror
du det ikke? Jeg har set det.

Theodorus

Hvad har du set.

Julian

Det var ifjor; en nat i September da pe-
sten myrded og myrded i Konstantinopel.
Rædselen gjorde mig syg, jeg sad en nat
på terassen. Da begyndte det at falde,
stjerne på stjerne – højt oppefra faldt
de i lange buer og sluknede før de nåde jord<...>
Sligt syn har jeg aldrig set. Det svimled for
mig og det var ligesom egnen skifted; jeg
sad ikke længer ved Bosporus – men
ude ved det svælgende dybs befæstning –
Da hørte jeg hærskarernes sang – men det
var ingen jubel, det var en himlens j{ <...> }am-

Faksimile

legg: , blad: [15]r

mer; «de når os ikke; ve, ve, ingen når
helt op – sang de –

Theodorus

Hvem nåede ikke op.

Julian

Det så jeg da; det var ikke stjerner, der
faldt; det var menneskesjæle, sjælene af
dem, som pesten myrded – en højere, en
lavere, alle måtte de til jorden igen –

Theodorus

O, hvad sælsomt syn.

Julian

Jeg så mere; jeg så en stor slette; den var
fuld af drenge ˹fauner˺ som legede; de havde bundet fine
fine tråde om benene på fuglene, der
steg – ja – de var som fugle –, og de steg
og steg til tråden stod stram, da dalte
de og dalte dybere, dybere, helt til
jorden og ned gennem jorden, ned i af-
grunden – og der var jubel – vi får
dem, vi får dem alle alle – sang
det – og jeg hører den endnu, den sang
fra himlen og fra afgrunden og fra
menigheden i alle kirker –

Theodorus

O, Kristus!

Julian

Ved du, hvem de var, der så ud som
drenge – det var alle de hedenske lærere

Faksimile

legg: , blad: [15]v

jeg kendte dem på de korte kapper.

Theodorus

Hvad sælsom åndens gave, at du kan se
alt dette.

Julian

Du ved jeg kunde det alt som barn –

Theodorus

Ja visst, jeg ved nok – helst ved fuldmåne

Julian

Hels da –

Theodorus

Er det en nåde, så har du meddelt den til
mig –

Julian

Hvad mener du –

Theodorus

Ja, det er gennem samlivet med dig –
ved du hvad der drev mig til Konstanti-
nopel –

Julian

Nu –

Th.

Et syn –

Julian

Et syn siger du –! O, tal, tal!
Nej, stille; vent; – der kommer nogen.

(En høj smuk mand i en kort kappe kommer
fra venstre, fulgt af to slaver der bærer bøger og
pergamentruller; de går alle tre hen mod skibstrappen)

Faksimile

legg: , blad: [16]r

Herren

Tab intet i vandet. Husk på, det er mere end
guld, I bærer.

Julian

Med tilladelse, gives der noget, som er mere
værd end guld?

Herren

Kan du købe visdom for guld?

Julian

Sandt, sandt. Men hvor hen går du med dine
skatte?

Herren

Til Athen:

Julian

Til Athen? O, rige herre, så ejer du jo ikke
din egen rigdom.

Herren

Hvi så?

Julian

Er det vismands værk at føre ugler til Athen?

Herren

Mine ugler forliges ikke med dagslyset i kejser-
staden.

Julian

Sandt, herre, her er meget lys.

Herren

Et tvefoldigt; lys fra Chi og lys fra Kappa.

Theodorus

(dæmpet.)

Hvad mener han, Julian?

Faksimile

legg: , blad: [16]v

Julian

(griber ham om armen)

Stille, røb mig ikke!

Herren

.
(sagte.)

Ha; Julian! (betragter ham opmærksomt men dulgt.)

Julian

Hvorfor ikke et trefoldigt?

Herren

.
(som før.)

Ja, ja, det er ham. (højt) Du tænker på lyset
fra læresalene?

Julian

Nu ja, skinner ikke det lys dig nærmest.

Herren

Min korte kappe vilde vidne mod mig, hvis
jeg nægtede.

Julian

Kender du mig?

Herren

Jeg kender en kristen i dig?

Julian

Af min hofklædning?

Herren

Af din tale hofklædning.

Julian

Give Gud Herren at det kendtes af mere. Men
sig mig, hvad søger du i Athen?

Herren

Hvad søgte Pilatus?

Faksimile

legg: , blad: [17]r

Julian

Ej hvad! Er ikke sandheden – din sandhed
her, hvor Libanius er?

Herren

Kender du Libanius?

Julian

Nej.

Herren

Gad du se ham?

Julian

Ja, død.

Herren

Så elsker du ham.

Julian

Hvorledes? Hvad mener du?

Herren

Kan en kristen spørge så? En sælsom sekt.
Der er kun en iblandt jer, som har syn for lyset
og for stjernerne og for verdenssandheden.

Julian

Hvem er den ene?

Herren

Det er farligt at nævne ham.

Julian

Hvorfor farligt?

Herren

Fordi det er farligt at prise kejserens efter-
følger.

Julian

Ha!

Faksimile

legg: , blad: [17]v

Herren

Du vredes over min tale.

Julian

Ingen vrede; jeg står prinsen nær; jeg gad vide –
– gå tilside, Theodorus – jeg må tale med denne
mand – – hvad ved du – hvad ved I alle om Ju-
lian –?

Herren

Kan skyen dølge en stjerne; vil der ikke hist
eller her gives en rift, hvor der glider med glans
forbi –

Julian

Lige til; jeg beder dig.

Herren

Hvorfor holdes han som en fyrstelig fange?
Hvorfor er det ham forbudt at søge omgang med
de lærde –

Julian

Det er af omhu for hans sjæl.

Herren

Du mener hans tro? Men hvad ved han om
sin tro, så længe han ikke kender hvad der
kan siges imod. Ved nogen, hvad et sverd duer
til, hvis det aldrig prøves.

Julian

Sandt, sandt.

Herren

Hvor kunde ikke han lyse over kejserstaden!
Går der ikke sagn om ham fra hans barndom

Faksimile

legg: , blad: [18]r

da han i ordkamp med sin broder Gallus
tog gudernes sag og forsvarede den mod
Galilæeren.

Julian

Det var spøg – taleøvelser.

Herren

Vel; men hvilken kunst lå der ikke
alt dengang i hans tale; hvilken skønhed,
hvilken ynde i tankernes lette leg –

Julian

Og det tykkes dig –?

Herren

Hvad mig tykkes, ligger liden vægt på. –
Men jeg kunde nævne Libanius.

Julian

Libanius!

O, tilgiv, herre – jeg glemte hvor bittert
du hader ham –

Ligemeget – hvad siger Libanius – hvad
siger Li han om – om prins Julian

Han kalder ham en åndens Achilles.

Achilles! (sagte) min moders drøm!

Herren

Der inde i de åbne læresale står kampen.
Ordets pile hviner, viddets hvasse sverd
glittrer i salen – de salige guder sidder højt

Faksimile

legg: , blad: [18]v

i skyerne –

O, vig fra mig med dit hedenskab!

Og heltene går hjem til lejren med sandhedens
bytte, og med krans om panden – men Achilles
er ikke iblandt dem – Achilles er vred –

Achilles er ulykkelig! ˹Men kan jeg tro det˺ O, sig mig – jeg svim-
ler – alt det siger Libanius –

[Forfatternote: Epigr: ikke det om Atlas med de skrå skuldre? Heller ikke de verset om aben i hofklæder?]

Havde prinsen kendt ham, havde han ikke
straffet ham så hårdt –

Straffet? Hvad taler du om?

Det ved du ikke?

Nej, tusende gange nej!

Så lad mig tie!

Nej, nej – tal.

Ikke et ord mere. Farvel.

Men sig mig dog, hvem er du –

En mand, som sørger når det store går under.

Faksimile

legg: , blad: [19]r

Julian

Hvad kalder du det store?

Herren

Det evige i det uskabte. ˹Det som er og blir sandt i det
skiftende.˺

Julian

Lige dunkelt for mig.

Herren

Der er en hel verden af ånd og skønhed, som
Galilæerne ikke kender; i den er livet en
fest med billeder og med sang, med fyldte
skåler og med løv i håret. Jeg ved den
som kunde være kejser i dette store strå-
lende rige –

Julian

Ja, med evighedens forlis!

Herren

Hvad er evighed? Genforening med op-
havet.

Julian

Ja, i bevidst liv – genforening for mig, som
den jeg er.

Herren

Genforening, som dråbens med havet.

Julian

O, havde jeg lærdom – ˹havde jeg våben at løfte
mod dig –˺

Herren

Vejen står dig åben – farvel!

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Julian

Vejen.
Hvilken vej?

Herren

Til sandhed.
Libanius stænger ikke sin
dør for nogen.

※Julian

Og alt, hvad du sagde om prinsen, om Julian

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden.]

Julian

Ha, da vil – jeg – jeg i løvens hule!

Faksimile

legg: , blad: [19]v

Herren

O, herre, forråd mig ikke –

Julian

Nej, nej, men sig mig –

Herren

Jeg må bort; her er sandheden landflyg-
tig. Men jeg går med løftet pande. Der,
som her, er Helios over mig.

(går ned i båden, som stødes fra land.)

Julian

Hvem var han, den gådefulde?

Theodorus

O, sig mig, hvad talte du om løvens hule?

Julian

Kun et ord. Ja, jeg vil ind iblandt det. O, Theo<...>
dorus – der er jeg altså forstået – du skulde hørt –

Theodorus

O, hør, hør – nu er det tid for mig at tale –

Julian

Jeg holder det ikke længer ud ved kejserhoffet,
jeg forhånes, de ler ad mig bag min ryg –
her er ingen som tror på at der er bor noget i
mig – de spotter mine lader, min tale –
de går efter mig – de vrænger ad mig – – o, jeg
føler det – {k}Kristus viger fra mig – jeg blir
v<...> her –

Theodorus

Kristus er med dig – hør mig Julian –

Faksimile

legg: , blad: [20]r

Julian

Jeg er den, som Libanius gad kæmpe mod, –
ja, det sagde han, den fremmede –

Th.

Hør, hør – Kristus har bud til dig –

Hvad mener du –

Th.

Et syn er det som fører mig til Konstan-
tinopel –

Julian

Et syn –

Th.

Det var en nat; da bares det mig for der
kom en mand i hvide klæder for min
seng – der stod stråler om hans hoved,
han holdt et rør i armen og så mildt ned på
mig –

[Forfatternote: Cybeledyrkerne overfaldtes, mange dræbtes i husene; o, det var en stor tid til Guds ære.]

Og det så du –

Th.

Og han talte og sagde: ˹stat op˺ søg ham, som skal
arve jordens rige og byd ham gå ind i løvens
hule –

Jul

O, sælsomt, sælsomt – og nu dette møde –
Ja det er guds villie at jeg skal søge Libani-
us –, lære ham hans lærdom af, slå ham
med hans egne våben – slå, slå, sejre for
herrens sag –

Faksimile

legg: , blad: [20]v

Nej, således er det ikke ment –

Kan du tvivle – ser du ikke Guds finger –

Th.

Jeg siger dig det er ikke så, thi synet lagde
til; sig ham, han skal ryste kejserstadens
støv af sine fødder, vende den ryggen og
aldrig gense den mere.

Bort, bort altså, o, hvor finder jeg lys –

(Gallus, en smuk, stærkbygget ung mand, med brunt
krøllet hår, kommer fra h venstre; Julian iler
ham imøde.)

Julian

O, Gallus, Gallus!

Gallus

Hvad godt? (peger på Theodorus) Hvem er det?

Julian

Theodorus.

Gallus

Hvilken Theodorus? Nå, {d}ham. Er du her?
Velkommen.

Julian

O, ved du det? Kejseren har spurgt efter dig.

Gallus

Nu? Inat?

Julian

Hvad vil han Ja, ja – –

Faksimile

legg: , blad: [21]r

Gallus

Det gælder død eller landsforvisning –

Julian

O, ti, ti –

Theodorus

Gallus – hvor kan du frygte –

Gallus

Hvad ved du om vore ting.

Julian

O, tal dog ikke så højt.

Gallus

Væk fra mig. Lad ham komme.
Og hvorfor er du her –

(peger mod kirken)

Julian

O, du ved jo – (peger mod kirken)

Gallus

Nej, det er sandt; han tåler os ikke under
kirketag med sig. Han gyser for vore bønner –
han ved vi beder om hævn –

Julian

Jeg ikke – jeg ikke

Gallus

Nej, thi du er fejg. Men jeg skal skrige
det ud på alle torve –

Julian

O, ti ti – man hører dig –

Gallus

Jeg skal skrige det ud, siger jeg. (til
Theodorus) Har du set ham – har du
set morderen?

Faksimile

legg: , blad: [21]v

Theodorus

Morderen?

Gallus

Han i kejserkåben; min faders morder –
min b moders, min ældste broders –

Julian

O, du kalder fordærvelse over dig –

Gallus

Elleve hoveder faldt på en gang –
ha, ha – men du kan tro samvittigheden mar-
trer ham – den rissler gennem ham som en
ormemylder i benpiberne –

{H}Julian

Hør ikke på ham; bort – bort –

Gallus

Stands! Du er med i det!

Julian

Jeg!

Gallus

Tror du ikke jeg ved, hvad alle hvisker om?
Det er dig som skal være hans efterfølger –

Julian

Aldrig, det sværger jeg, har kejseren talt
et ord til mig om sligt.

Gallus

Han! Når taler han? Han tier og lurer på
lejligheden, og så slår han ned.

Julian

Jeg, jeg. Ser jeg ud som en kejser{,}? Ved du ikke
at hofmændene ler ad mig –

Faksimile

legg: , blad: [22]r

Herren

O, herren forråder mig ikke –

Julian

Nej, nej, men sig mig –

Herren

Jeg må bort. Her er sandheden landflygtig.
Men jeg går med løftet pande; der, som her,
er Helios over mig – (går ud i båden.)

Gallus

Ja, så længe den gamle er ilive. Tør en hof-
mand lade sig mærke med at han tænker
kejseren kan dø?

Julian

O, hvad jammer over denne slægt. Broder
imod broder!

Gallus

Ha, ha, hvad gælder et broderskab som
spærrer vejen til tronen.

Julian

O, Theodorus – o Gallus – her, her tæt sam-
men; svar mig, broder; tror du jeg er
falsk –

Gallus

Du er fejg, Julian; du har ikke mod
til at være ærlig –

Julian

Fordi dette du taler om, tronen, er
min rædsel – jeg vil ikke – o, du
almægtige Gud – jeg på tronen – nej,
nej – nej!

Faksimile

legg: , blad: [22]v

Gallus

Ha-ha! Godt spillet!

Julian

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Også du læser mig som
en bog du ikke kan tyde. ˺
Du kender mig ikke –; du ser ikke min
syndige natur – du ved ikke hvad onde og
formastelige tanker – – o, dette hoved
skulde salves! Vilde ikke herrens hellige
olje brænde mig som hvislende bly –

Gallus

Da måtte vor høje fætter være skaldet,
som Cæsar.

Julian

Forbryd dig ikke imod kejseren. Han er skyld-
fri – må være det –

Gallus

Og din moders blod –

Julian

Det var soldaterne – onde rådgivere

Ha ha, hvem stod bag!

Men du – du selv blev dog skånet

Var jeg ikke syg, døende dengang –

Og jeg –

Et barn –

O, men siden –

Faksimile

legg: , blad: [23]r

Gallus

Tænk på, hvem vi nu havde været om
ikke kejseren var børnløs –

Julian

O, Gallus, om jeg fik gå i dit sted. Jeg forspil-
der min sjæl her. Dette liv skiller mig fra Gud.
Jeg kender det onde vokse i mig. Had,
hævn hvisker – – Nej, nej – tag dette fra mig;
Kristus, stå mig nær!

Gallus

Kejseren kommer!

Julian

Vær sindig, dyrebare broder!

(Kejseren med følget kommer fra kirken.)

Kejser Konstantius

Og nu til fest – –. Der står de begge.

Memnon

Nu straks, herre!

Kejser Konstantius

Gallus, frænde! (kysser ham.) I ser det alle;
bøj jer; hils Cæsar Gallus –

Gallus

Cæsar!

Julian

Ha!

Kejser Konstantius

Nærm dig ikke. Han er den ældste.
Han har en under-kejsers værdighed. Hvad
håb har du gjort dig. Hvad har du –?
Bort, bort, siger jeg –

Faksimile

legg: , blad: [23]v

Gallus

Jeg – jeg!

Kejser Konstantius

Du drager til Asien. Perserkongen står væbnet –
det er min vilje at slå ham –

Gallus

O, min nådigste herre!

Kejser Konstantius

Tak mig i gerning. Og du, Julian, fromme
broder – det måtte så være –

Julian

Velsignelse over kejserens vilje –

Kejseren Konstantius

Ingen ønsker. Hør, nu kan du ånde i Kon-
stantinopel –

Julian

Ja nu Kristus være lovet, nu kan jeg ånde
her.

Kejser Konstantius

Du ved det alt

Julian

Hvilket.

Kejser Konstantius

Libanius er forvist –

Julian

Libanius – forvist –

Kejser Konstantius

Til Athen –

Julian

Ha –

Faksimile

legg: , blad: [24]r

Kejser Konstantius

Derude ligger skibet; han sejler i nat.

Julian

Det var ham – ham selv –

Kejser Konstantius

Har du mødt ham.

Julian

Vis mig en nåde, herre!

Kejser Konstantius

Tal.

Julian

Lad mig rejser til Athen.

Kejser K.

Du – til Athen –

Julian

Ja, ja – did –

Kejser K

Og hvad vil du der –

Julian

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
lad mig rense verden og
så gå ind i ensomheden ˺
Som Daniel ind i løvens hule –

Kejser K.

Jeg forstår dig – og du tror dig stærk nok

Julian

Gud herren har sendt mig et bud i natten

Kejser K.

Julian

Gallus

Lad ham drage – det vil afholde ham fra
at pønse på større ting –

Faksimile

legg: , blad: [24]v

Kejser K.

Gå; hvor skulde jeg kunne nægte dig noget
Fremad –

Gallus

Helena – hvilket eventyr – hvilken drøm –

Helena

O, Gallus, nu dages det over os –

Gallus

Men hvem er skyld i dette –

Helena

Tys –

Gallus

Du, du – eller – kejserinden –

Helena

Memnons spartanske hund –

Gallus

Hvad mener du –

Helena

Memnons hund; Julian har givet den et
fodspark – det er det som hævnes –

(Alle undtagen Julian og Theodorus ind
i slottet.)

Julian

Det var stjernen som faldt –; riget af min
hånd – nu er jeg fri fri, fri –

Theodorus

Vidunderligt er Herrens råd åbenbaret

Julian

Theodorus, vil du følge mig.

Faksimile

legg: , blad: [25]r

Theodorus

Ja, jeg følger dig.

Julian

Der letter de anker –. God bør, du ˹verdens˺ løgnens
vismand; imorgen kommer din overvinder.
din overvinder følger dig i kølvandet.
(råber) Ha!

Theodorus

Hvad var det?

Julian

Der faldt en stjerne.

[Forfatternote: Euph<...> (gysende) De to brødre har rigets skæbne i hånd. Men om dem står de dræbtes ånder – Himmel, jord og afgrund ruster sig til en kamp om verdens ˹skæbne˺ fremtid .]

Faksimile

legg: , blad: [25]v

Anden handling.

I Athen. En åben plads, omgiven af søjlegange,
nær ved havnen. Henimod solnedgang.

Basilius fra Cæsarea, Gregor fra Nazians og
flere af højskolens lærlinge spadserer i spredte
klynger op og ned i søjlegangene. En anden
flok løber over pladsen ned mod havnen.

Basilius fra Cæsarea

Hvad betyder hine vilde skrig.

Gregor fra Nazianz

Et skib med lærlinge er kommet fra Efesus.

Basil:

Se hvor de ældre kredser om dem; med svungne
knipler, lig Skyter og Perser.

Gr:

Ej hvad, ˹det er jo hævdet skikk˺ nu føres de til badstuen; der går det
slemmere til. Se, klæderne rives af dem.

Basil.

O, vend dit øje bort fra al den råhed –

Gr.

Tag det dog ikke så dybt, ven –; det er ungdomslyst

Basil.

Ja men det skærer mig i hjertet – at vore egne er
de værste; er en borger slagen; har nogen fornærmet
hans hustru eller datter – er det ikke altid en
kristen –

Gr.

Nu, de har mindst at vove –

Faksimile

legg: , blad: [26]r

Basil:

Det vil blive anderledes; det må – ha – vend
dig bort – fy, fy – over al den uterlighed.

Gr.

Se did; er det et bedre syn –

Basil.

Prins Julian –

Basil.

Med egeløv i håret – hvad kan det være –

Gr.

En leg; ikke andet.

(Prins Julian og en stor skare studenter kom-
mer over torvet.)

Skaren

Leve Julian! Leve vort lys! Leve visdoms-
elskeren –

Pr: Julian

Nu en ny leg – det skal være om retsvidenskaben

Stemmer

Ja ja – Prins Julian på dommersædet –

Pr. J.

Væk med prinsen – der står en bedre –; hvem er
større i retslære end Gregor fra Nazians

St.

Det er sandt –

P. J.

På dommersædet, Gregor; jeg er en anklaget –

Lad mig udenfor –

Faksimile

legg: , blad: [26]v

Pr. J.

På dommersædet, siger jeg, på dommersædet

Basil.

Kom, kom –

Pr. J.

Bliv – Hvad har jeg forbrudt

St<...>

Ja hvad –

En enkelt

Det må være noget galilæisk

Pr. J.

Lad gå; noget galilæisk, som I siger; jeg
har nægtet at betale kejseren skat

Ha ha – leve prins Julian

Pr J.

Her føres jeg frem – som en synder

En student

Høje dommer – se denne ugudelige mand
har nægtet at betale kejseren skat

Pr. J

Døm mig ikke uhørt –; jeg er en græsk borger
hvor meget er en græsk borger kejseren skyl-
dig –?

Gr.

Hvad kejseren kræver

Pr. J.

Godt, men hvor meget tør kejseren kræve ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
svar mig som om kejseren selv var
tilstede ˺

Gr.

Alt tør kejseren kræve ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Det var svaret som om kejseren
selv var tilstede ˺

Faksimile

legg: , blad: [27]r

Pr. J.

Det tør han; men der står skrevet, Giv gud hvad
guds er, og kejseren hvad kejserens er –

Gr.

Og hvad så.

Pr J.

Så sig mig, vise dommer – hvor meget af mit
er Guds –

Gr.

Alt –

Pr. J.

Hvor meget tør så kejseren kræve

Ikke mer af denne leg –

Pr. J.

Svar, hvor meget – hvor meget tør kejseren kræve

Gr.

Jeg vil ikke –

Pr J.

Så en anden leg – nu vil jeg være dommer –
jeg vil være kejseren selv –

Gr. Basil.

Lad os gå –

Pr. J.

Hold ham! Frem for mig – Se, mit folk
denne mand er flygtet – til skyterne – han
skylder kejseren sig selv og alt sit – det har han
unddraget kejseren –, han har unddraget kejseren
sit liv –; hvad straf er der for det –

Stemmer

Døden –

Faksimile

legg: , blad: [27]v

Pr. J.

Lad os tænke efter. Hvor ophører kejserens magt –
Svar, fromme Basil –

Basil.

På verdens grænse –

Pr. J.

Kan en mand flygte udenfor verdens grænse

St.

Nej, nej –

Pr. J.

Så er flygtningen vanvittig – giv ham løs

Leve Julian – leve vor vise dommer – leve

(Libanius kommer.))

Libanius

Ej se, min broder Julian på dommersædet –

Pr. J.

Når visdommen vandrer ud får narren dømme

Er visdommen vandret ud – hvorhen, hvorhen

Pr J.

Til Piræus.

Hvorfor til { <...> }Piræus.

Pr J.

Ved du ikke, o vise broder, et skib med lærlinge
er landet –

Ej hvad gælder det; det kom jo fra Efesus –

Faksimile

legg: , blad: [28]r

Pr. J.

Er ikke guldet lige dyrt, hvor det kommer fra.

Guld – haha – kræmmersønner, håndværkeres før-
stefødte – guld – ja, I unge – jeg skal mynte
mangelen på guld om til guld for jer –
Se hine mænd, som kalder sig visdomsel-
skere – der strømmer de ned at hverve lær-
linger – hvor de bedrages – lær heraf hul-
heden –

Pr J.

Holdt, holdt – vise broder – aldrig er så me-
get guld kommet på engang til Athen

Fra Ephesus – du spotter –

Pr. J.

Præfekten Lykons to sønner er ombord

Hvad siger du –

P. J.

Eutherius er alt en rig mand –

Eutherius – Lykons to sønner – den
rige Lykon, den fortræffelige præfekt

Pr J.

Den gæstmilde, vise Libanius –

God aften jeg må afsted –

Pr J.

Hvorhen, hvorhen –

Faksimile

legg: , blad: [28]v

Thoas – Thoas – hvor er du hund –

Pr J.

Hvorhen – dog ikke til havnen

Er det ikke min pligt at redde ungdommen
Hvo ved i hvis klør de kan falde

P. J.

Plads for visdommen –

Afsted – hvorfor har du ikke sagt mig –

(ud til højre)

Pr. J.

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Slikker sig om mundkrogene for al
den vin som ikke skal koste dem noget. ˺
Se hvor de boltrer sig som en flok af fauner.
Lærlinge og lærere, med tungen ude af halsen.
O, I venner, er dette Attikas salt!

Gregor

Hvor tør du laste dem for det? Går ikke din store broder
i spidsen?

Pr. J.

Min broder? Ja, jeg ved hvad du sigter til. O, hvad har ikke
det menneske brudt ned i mig. Jeg gik ham imøde
da jeg kom hertil, bøjet mig for ham, kysset
ham og kaldte ham min store broder.

Gr.

Og dog din modstander –

Pr J.

Just derfor, Gregor – Jeg så en vældig kamp i ån-
den; – sandhed som skulde brydes imod sandhed –
hvor havde jeg mine øjne? Jeg ser dog ellers klart.

Faksimile

legg: , blad: [29]r

Men var det at undres over? Kom jeg ikke dengang
som fra et fængsel? Jeg vil sige eder det, – Libanius
er ingen stor mand.

Gr.

Da siger dig hele Grækenland at han er det.

Pr J.

Og dog er han ingen stor mand, siger jeg dig.
Han har stor lærdom, men han er ingen stor mand.
Libanius er misundelig – han er forfængelig
han er grisk. Er hans liv som hans lære?
Han kender alle dyders væsen og natur; men øver
han dem? Hvad er hans foragt for verdens
goder. Smigret han ikke kejseren indtil han blev
forjaget. – Og nu hans had til Maximus, hin
sælsomme mand, som er dukket op i Efesus?
Er dette det { <...> }store! O, når jeg hører råbet: han er stor,
da gad jeg spytte Grækerfolket i ansigtet –

Basilius fra Cæsarea

(kommer fra højre.)

Breve fra Kappadocien.

Gr.

{ T }Også til mig?

Basil:

Se her; fra din moder –

Gr.

Min fromme moder –

Br Pr J.

Er det fra hende – fra Makrina?

Basil:

Ja – varmt og inderligt – du, du fylder hver linje

Faksimile

legg: , blad: [29]v

Pr. J.

Hele Asien Ja, ja – hvad skriver hun?

Basil:

Hele Asien er i gæring. Maximus nævnes på alles
læber. Er han en bedrager eller en dæmon –
ingen kan forklare de underlige gerninger

Faksimile

legg: , blad: [30]r

Faksimile

legg: , blad: [30]v

Faksimile

legg: , blad: [31]r

Faksimile

legg: , blad: [31]v

Faksimile

legg: , blad: [32]r

Faksimile

legg: , blad: [32]v

Faksimile

legg: , blad: [1]r

Kejser og Galilæer.

Faksimile

legg: , blad: [1]v

Faksimile

legg: , blad: [2]r

Indhold:

- I
- Julian og visdoms-vennerne.
- II
- Julians frafald.
- III
- Julian på kejser-stolen.

Faksimile

legg: , blad: [2]v

Faksimile

legg: , blad: [3]r

[HIS: Bl. 3/6 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]

Julian og visdoms-vennerne.

Slavinden Myrrha.

Præfekten Decentius. ˹Tribunen˺

[Forfatternote: ??]

Staldmesteren Sintula.

Hærføreren Florentius.

Hærføreren Severus.

Befalingsmænd og herrer ved Cæsars hof i Lutetia

Lægen Oribases.

Fanebæreren Mauros.

Galliske soldater, ˹Bataver og andre˺ og hjælpetropper med deres kvinder og børn.

Soldaten Laipso. ˹Underføreren˺

Soldaten Festus. ˹Underføreren Varro.˺

Kor af prester i kirken i Vienna.

Faksimile

legg: , blad: [3]v

De handlende:

Kejser Konstantius.

Kejserinde Eusebia.

Prinsesse Helena, kejserens søster.

Prins Gallus, kejserens fætter.

Prins Julian, Gallus's halvbroder.

Memnon, en Abyssinier, kejserens livslave.

Agathon, en vingårdsmands søn fra Kappadocien.

Visdomslæreren Libanius.

Guldsmeden Potamon.

Farveren Faustus.

Hårskæreren Eunapius.

En frugthandler.

En sminket kvinde.

En værkbruden mand.

En blind betler.

Gregor fra Nazianz.

Basilius fra Cæsaræa.

Slaven Thoas. Sallust fra

Magikeren Maximus.

Husmesteren Eutheri{u}as.

Quæstoren Leontius.

Soldater, kirkegængere, hedenske tilskuere, hoffolk, lærlinge ved højskolen i Athen, danserinder, tjenere, quæstorens følge. Syner og stemmer.

(1ste handling foregår i Konstantinopel; 2den hand-
ling i Athen; 3die handling i Efesus. Tiden året
351 til året 354.)

Faksimile

legg: , blad: [6]r

[HIS: Bl. 3/6 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]

Kejser og Galilæer.

Et verdenshistorisk drama

af Henrik Ibsen.

1872.

Faksimile

legg: , blad: [6]v

Faksimile

legg: , blad: [4]r

[HIS: Bl. 4/5 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]

De handlende:

Kejser Konstantius.

Kejserinde Eusebia.

Prinsesse Helena, kejserens søster.

Prins Gallus, kejserens fætter.

Prins Julian, Gallus's halvbroder.

Memnon, en Abyssinier, kejserens livslave.

Agathon, en vingårdsmands søn fra Kappadocien.

Visdomslæreren Libanius.

Guldsmeden Potamon.

Farveren Faustus.

Hårskæreren Eunapius.

En frugthandler.

En blind betler.

En værkbruden mand.

Gregor fra Nazianz.

Basilius fra Cæsaræa.

Slaven Thoas.

Magikeren Maximus.

Husmesteren Eutherius.

Quæstoren Leontius.

Soldater, kirkegængere, hedenske tilskuere, hof- folk, lærlinge ved højskolen i Athen, danser- inder og tjenere. Syner og stemmer.

(1ste handling foregår i Konstantinopel i året 351,
2den handling i Athen 353, og 3die handling
i Efesus år 354.)

Faksimile

legg: , blad: [4]v

Faksimile

legg: , blad: [5]r

[HIS: Bl. 4/5 har opprinnelig vært et dobbeltblad. Det er brettet galt ved innbindingen, slik at det siste bladet kommer først.]

Første afdeling:

Prins Julian.

Faksimile

legg: , blad: [5]v

Faksimile

legg: , blad: [33]r

Første handling.

(Påskenat i Konstantinopel. Skuepladsen
forestiller en åben lystgård { <...> }ved det kejserlige
palats. I baggrunden den festligt oplyste hof-
kirke. Til højre en balustrade med udsigt
over Bosporus og den asiatiske kyst.)

(Gudstjeneste. Kejserlige hustropper på kir-
ketrappen. Store skarer af andægtige strømmer
ind. Betlere, krøblinge og blinde ved indgan-
gen. Hedenske tilskuere, hvoriblandt vand-
sælgere og frugthandlere, holder sig ængste-
ligt tilbage.)

Hymne fra kirken

Evindeligt være

korset pris og ære!

Slangen er henvejret

i afgrundens svælg;

lammet har sejret;

på jorden er helg!

Guldsmeden Potamon

.
(kommer ˹i˺fra venstre og spørger en af soldaterne:)

Når kommer kejseren?

Soldaten

Ved ikke.

Farveren Faustus

(i trængselen.)

Henimod midnat; eller lidt før. Jeg har

Faksimile

legg: , blad: [33]v

det fra Memnon selv.

Hårskæreren Eunapius

(kommer ilsomt og støder en frugthandler til-
side.)

Af vejen, hedning!

Frugthandleren

Sagte, herre!

Guldsmeden Potamon

Han mukker!

Hårskæreren Eunapius

Hund! Hund!

Farveren Faustus

Mukke imod en velklædt kristen; – imod en
mand af kejserens egen tro!

Hårskæreren Eunapius

.
(kaster frugthandleren omkuld.)

I smudset med dig!

Guldsmeden Potamon

Ret så! Ligg der ligesom dine guder!

Farveren Faustus

(slår ham med sin stok.)

Tag det, – og det, – og det!

Hårskæreren Eunapius

(sparker ham.)

Og der; og der! Jeg skal mygne dit hedning-
skind!

(Frugthandleren skynder sig ud.)

Farveren Faustus

Ufatteligt, o, I brødre! De vover sig frem

Faksimile

legg: , blad: [34]r

en hellig nat –

Guldsmeden Potamon

Udenfor selve hofkapellet –

Hårskæreren Eunapius

Spærrer vejen for kirkens rene lemmer!

En skøge

(i trængselen.)

Er Donatister rene?

Farveren Faustus

Hvad? Donatist! Er du en Donatist?

Hårskæreren Eunapius

Hvad nu? Er ikke du det samme?

Farveren Faustus

Jeg? Jeg! Gid lynet slå din tunge!

Guldsmeden Potamon

.
(gør korsets tegn.)

Gid pest og bylder –!

Farveren Faustus

En Donatist! Du ådsel; du rådne træ!

Guldsmeden Potamon

Ret så; ret så!

Farveren Faustus

Spån på Satans ildsted!

Guldsmeden Potamon

Ret så! Skæld ham; skæld ham, kære
broder!

Farveren Faustus

(støder guldsmeden bort.)

Hold mund; vig langt ifra mig. Nu

Faksimile

legg: , blad: [34]v

kender jeg dig; du er Manikæeren Pota-
mon!

Hårskæreren Eunapius

En Manikæer! En stinkende kætter! Tvi,
tvi!

Guldsmeden Potamon

(holder sin papirlygte frem.)

Eja! Det er jo farveren Faustus fra Antiokia!
Kainiten!

Hårskæreren Eunapius

Ve mig, som er kommen i løgnens samkvem!

Farveren Faustus

Ve mig, som hjalp en djævelens sø{m}n!

Hårskæreren Eunapius

.
(slår ham på øret.)

Tag det, som løn for hjælpen!

Farveren Faustus

(slår igen.)

Anathema!

Guldsmeden Potamon

Forbandet, forbandet være I begge!

(Almindeligt slagsmål. Der høres musik fra
venstre.)

Råb blandt soldaterne

Kejseren kommer!

(De stridende skilles; mængden strømmer
ind i kirken.)

Hymne fra højalteret

Slangen er henvejret

Faksimile

legg: , blad: [35]r

i afgrundens svælg;

lammet har sejret, –

på jorden er helg.

(Hoffet kommer i stort optog fra venstre.
Prester med røgelsekar går foran; derefter
drabanter og fakkelbærere, hofmænd og liv-
vagt. I midten Kejser Konstantius en 34-
årig mand af fornemt ydre, skægløs og med
brunt lokket hår; hans øjne har et mørkt og
mistroisk udtryk; hans gang og hele hold-
ning forråder uro og svækkelse. Ved hans
venstre side går kejserinde Eusebia, en yp-
pig skønhed, omtrent af samme alder,
som kejseren. Bag efter kejserparret føl-
ger prins Julian, en endnu ikke fuldt
udviklet yngling på 20 år. Han er sort-
håret med begyndende skægvækst, har spil-
lende brune øjne med et pludseligt kast.
Hofdragten vanklæder ham; hans lader
er kejtede, påfaldende og hæftige. Kej-
serens unge søster, Helena følger efter,
ledsaget af damer. Hoffolk og draban-
ter slutter toget. Kejserens livslave,
Memnon, en sværbygget Æthiopier er
iblandt følget.)

Kejser Konstantius

(standser pludselig, vender sig om til Ju-
lian og spørger hvast:)

Hvor er Gallus?

Faksimile

legg: , blad: [35]v

Prins Julian

(blegner.)

Gallus? Hvad vil du Gallus?

Kejser Konstantius

Der greb jeg dig!

Prins Julian

Herre!

Kejserinde Eusebia

Kom; kom!

Kejser Konstantius

Samvittigheden skreg. Hvad pønser I
to på?

Prins Julian

Vi!

Kejser Konstantius

Du og han!

Kejserinde Eusebia

O, kom, kom, Konstantius!

Kejser Konstantius

Så sort en dåd! Hvad svar gav oraklet?

Prins Julian

Oraklet? Ved min hellige frelser –

Kejser Konstantius

Lyver nogen jer på, skal han bøde på
bålet. (drager prinsen tilside.) O, lad os
holde sammen, Julian! Dyre frænde,
lad os det!

Prins Julian

Alt ligger i dine hænder, herre!

Faksimile

legg: , blad: [36]r

Kejser Konstantius

Mine hænder –!

Prins Julian

O, stræk dem i nåde over os!

Kejser Konstantius

Mine hænder? Hvad tænkte du om mi-
ne hænder?

Prins Julian

(griber hans hænder og kysser dem.)

Kejserens hænder er hvide og kølige.

Kejser Konstantius

Hvad skulde de ellers være? Hvad tænkte
du? Nu greb jeg dig igen!

Prins Julian

(kysser dem atter.)

De er som rosenbladene her i måneskins-
natten.

Kejserinde Eusebia

Fremad; det er på tiden.

Kejser Konstantius

At skulle i kirken! Jeg, jeg! O, bed for
mig, Julian! De vil byde mig den hel-
lige vin. Jeg ser den! Den spiller som
ildsluer i guldkalken – (skriger:) bøl-
ger i et blodhav! O, bed, bed for mig!

Kejserinde Eusebia

Kejseren er syg –!

Prinsesse Helena

Hvor er Cæsarius? Livlægen, livlægen, –

Faksimile

legg: , blad: [36]v

hent ham!

Kejserinde Eusebia

(vinker)

Memnon, gode Memnon!

(taler sagte med slaven.)

Prins Julian

(dæmpet.)

Herre, hav barmhjertighed og skik mig
langt herfra.

Kejser Konstantius

Hvor vil du hen?

Prins Julian

Til Egypten; – ind i den store ensomhed.
Her flokkes onde tanker om mig. Hverken bøn
eller anger kan værge mig længer.

Kejser Konstantius

Ind i ensomheden? Så? I ensomheden
grubler man. Jeg forbyder dig at gruble.

Slaven Memnon

(til kejseren.)

Nu er det på tiden –

Kejser Konstantius

Nej, nej, jeg vil ikke –

Slaven Memnon

.
(tager ham om håndledet.)

Kom, nådigste herre; kom, siger jeg.

Kejser Konstantius

.
(retter sig ivejret og siger med værdighed:)

Ind i Herrens hus!

Faksimile

legg: , blad: [37]r

Slaven Memnon

Og siden det andet –.

Kejser Konstantius

(til prins Julian.)

Gallus skal møde frem for mig.

(Toget går mod kirken. Betlere, krøblinge
og blinde flokkes om kejseren.)

En værkbruden

O, mægtigste herre, lad mig røre ved din
kjortelflig, at jeg kan vorde helbredet.

En blind

Bed for mig, du landenes hersker, at
jeg får mit syn igen!

Kejser Konstantius

Vær trøstig, søn! – Memnon, strø sølvpen-
ge for dem. Ind, ind!

(Hoffet bevæger sig ind i kirken. Kun prins
Julian bliver tilbage udenfor.)

Prins Julian

(efter en kort stilhed.)

Gallus! Nu, – her, – i den hellige påskenat!
O, er det tænkeligt! (lytter mod kirken.)
Hvor sangen bruser stærkt. – Kejseren i bøn
og tilbedelse. – – Det er som vingeslag
af store fugle. Hvor højt kan de fugle
stige? O, den, som vidste – (vender sig
og støder imod den blinde.) Se dig
for, ven!

Den blinde

Jeg er blind, herre.

Faksimile

legg: , blad: [37]v

Prins Julian

Endnu? Hvor tør du understå dig –? Hører
du ikke kejseren beder for dit syn?

Den blinde

Hvem er du, som spotter en blind broder?

Prins Julian

En broder i blindhed. (han går over mod
den anden side, hvor han synes at få øje på
noget, der foruroliger ham.) Hvad gør det
menneske? Hvad spejder han efter? O, om
det galdt Gallus! (drager sverdet halvt og
råber ud:) Stå, stå! Hvem søger du?

En stemme

(med et glædesskrig udenfor.)

Julian!

(En ung mand i simple klæder og med
vandringsstav kommer tilsyne mellem
træerne.)

Prins Julian

Ha, er det –! Nej –; jo, jo, – Theodorus!

Theodorus

(omfavner ham.)

Julian, – o, så fandt jeg dig!

Prins Julian

Theodorus! Barndomsven; legebroder!
Og du her? Over havet; – den lange vej
fra Kappadocien!

Theodorus

Jeg kom for to dage siden. Rundt om pa-
ladset har jeg søgt dig; men alle vagter

Faksimile

legg: , blad: [38]r

viste mig bort.

Prins Julian

Forstår sig. – Du; du! Lad mig se på
dig. Du er vokset, Theodorus; du ser stærk
ud.

Theodorus

Og du er blegere.

Prins Julian

Jeg kan ikke tåle luften i paladset. Jeg
tror, her er usundt. Det er ikke her, som
i Macellum. Macellum ligger højt; der
stryger den friske snevind fra Taurus
henover –. Er du træt, Theodorus?

Theodorus

Slet ikke.

Prins Julian

O, men lad os dog sætte os; tæt sammen; –
se så! (drager ham ned på en marmorbænk
ved balustraden.) «Kan der komme noget
godt fra Kappadocien», siges der. Ja, venner
kan komme. Gives der noget bedre? O,
du, min elskede ejendom! Er det ikke
som i børneårene?

Theodorus

(ned foran ham.)

Jeg for dine fødder, ligesom da.

Prins Julian

Nej, nej –!

Theodorus

O, lad mig ligge så.

Faksimile

legg: , blad: [38]v

Prins Julian

Hvor fyldigt dit hår er blevet, – og hvor lok-
ket. Men Mardonius, – hvorledes går det
ham? Nu er han vel næsten hvidhåret?

Theodorus

Han er ganske hvidhåret.

Prins Julian

Hvor han kunde tyde Homer! Helte mod
helte i kamp; – og guder over dem. Jeg så
det med øjnene.

Theodorus

Dengang stod dit sind til at blive en stor
kriger.

Prins Julian

Det var lykkelige år, de sex. Vi ved vore
bøger, og Gallus på sin persiske hest.
Som skyggen af en sky jog han over sletten. –
O, men et må du dog sige mig. Kirken –?

Theodorus

Kirken? Over den hellige Mamas's grav?

Prins Julian

Som Gallus og jeg byggede. Gallus fik sin fløj
færdig; men jeg –; det vilde aldrig ret lyk-
kes. Hvorledes er det gåt siden?

Theodorus

Det gik ikke. Bygfolkene sagde at det ikke
var gørligt på den måde.

Prins Julian

.
(tankefuld.)

Ja, visst; ja, visst. Men ved du hvorfor?

Faksimile

legg: , blad: [39]r

Mamas var en falsk helgen.

Theodorus

Falsk?

Prins Julian

Han har aldrig været nogen martyr.
Det hele var en vildfarelse; – de lærde
har bevist mig det her. – Når jeg tænker
på den kirkebygning, så ser jeg Kains
alter.

Theodorus

Julian!

Prins Julian

Gud vil ikke vide af mig, Theodorus.

Theodorus

O, tal ikke så! Var ikke Gud stærk i dig
da du ledte mig ud af hedenskabets mør-
ke og gav mig lys for alle tider, – du,
et barn, som du dengang var!

Prins Julian

Ja, den sag er mig som en drøm.

Theodorus

Og dog så livsalig en sandhed.

Prins Julian

.
(bittert.)

Det skulde været nu! – Hvor tog jeg ild og
ord fra? (stirrer ud.) Så du den?

Theodorus

Hvilken?

Prins Julian

Stjernen, som faldt; der, bag de to cypresser.

Faksimile

legg: , blad: [39]v

(tier lidt og slår pludselig om.) Har jeg for-
talt dig hvad min moder drømte natten
før jeg blev født?

Theodorus

Det mindes jeg ikke.

Prins Julian

Hun drømte at hun fødte Achilles.

Theodorus

(levende.)

Tror du endnu så stærkt på drømme, som
før?

Prins Julian

Hvorfor spørger du?

Theodorus

Du skal få høre. Men der er så meget, jeg
gad vide, – om livet i staden, om dig selv,
om kejseren –

Prins Julian

.
(ser visst på ham.)

Hvem har du talt med her, før du traf mig?

Theodorus

Ikke med nogen.

Prins Julian

Hvad tid kom du?

Theodorus

For to dage siden.

Prins Julian

Og straks vil du vide –? Hvad vil du vide
om kejseren? Er der nogen, som har
bedt dig –? O, tilgiv mig, Theodorus, ven!

Faksimile

legg: , blad: [40]r

Theodorus

Hvad? Hvilket?

Prins Julian

.
(rejser sig, lytter.)

Hys! (rolig.) Det var kun en fugl. – Tror
du ikke jeg er lykkelig her? Her er jo al
min slægt samlet; – ja, jeg mener, de, som
endnu lever.

Theodorus

Og kejseren er dig jo i faders sted.

Prins Julian

Kejseren er stor, og god.

Theodorus

Og du skal jo være hans efterfølger, siges der.

Prins Julian

Tal ikke om de farlige ting. Hvorfor frit-
ter du mig så meget? Ikke et ord får
du ud, før du siger mig, hvad du vil
i {k}Konstantinopel.

Theodorus

Jeg kommer i Guds ærind.

Prins Julian

Har du din frelser kær, så drag hjem igen.
(lytter ud over rækværket.) Tal sagte. Der
lægger en båd til. Hid over! (drager ham
mod den anden side.) Hvad vil du her?
Kysse splinten af det hellige kors? Drag
hjem igen, siger jeg! Ved du hvad Kon-
stantinopel er blevet i de sidste femten
måneder? Et bespottelsens Babylon.

Faksimile

legg: , blad: [40]v

Har du ikke hørt det, – ved du ikke at Libanius
er her?

Theodorus

Jo, jo!

Prins Julian

Der gik tegn forud for hans komme. En pest
myrded mennesker for fode i staden. Og så, da
den var over, i November måned, regned der
ild hver nat fra himlen. Siden har han lært her,
han, visdomselskeren, taleren. Jeg siger dig, han
er forfærdelig! Ynglinge og mænd flokkes om
ham; han binder deres sjæle, så de må følge
ham; fornægtelsen flyder dårende fra hans
læber lig digt og sang om Trojanere og Grækere –

Theodorus

Julian, – har også du søgt ham?

Prins Julian

(viger tilbage.)

Jeg! Nej, Gud har skærmet mig; – og kejseren og-
så. Kejseren har forbudt det. Alle troende, som
kommer ham nær, de falder fra og bliver spot-
tere. Og ikke de alene; – hans ord bæres for
vinden lige ind i palatset. Hans legende
hån, hans grunde, hans epigrammer slår
ned i min bøn; – jeg føler at jeg synker og
synker derunder. (med et udbrud af vild-
hed:) Havde jeg kejserlig magt, skulde jeg
sende dig Libanius's hoved på et sølvfad!

Theodorus

Men kejseren; vor store troende kejser –?

Faksimile

legg: , blad: [41]r

Prins Julian

Her er ikke tanke for andet end Perser-krigen.
Ingen agter den krig, som Guds rige er stedt i.
O, du min frelser, om jeg kunde flygte fra
alt dette! At leve her, er at leve i løvens hule –

Theodorus

Julian!

Prins Julian

Jo, jo; kun et under kan frelse os.

Theodorus

O, så hør; – det under er sket!

Prins Julian

Hvad mener du?

Theodorus

Så hør da, hvad der drev mig til Konstan-
tinopel; – et syn –!

Prins Julian

Et syn, siger du? Tal, tal! – – Nej, vent; –
der kommer nogen. Lad som intet.

(En høj smuk middelaldrende mand i en
kort kappe kommer fra venstre fulgt af
to slaver, som bærer bøger og pergamentruller.
De går alle tre hen mod skibstrappen ved
rækværket, hvor båden venter nedenunder.)

Den fremmede

Tab intet i vandet. Husk på, hvad I bærer
der, er mere værd end guld.

Prins Julian

Med tilladelse, gives der noget, som er
mere værd end guld?

Faksimile

legg: , blad: [41]v

Den fremmede

Kan du købe visdom for guld?

Prins Julian

Sandt, sandt. Men hvor sejler du hen med di-
ne skatte?

Den fremmede

Til Athen.

Prins Julian

Til Athen? O, rige herre, så ejer du jo ikke
din egen rigdom.

Den fremmede

Hvi så?

Prins Julian

Er det vismands værk at føre ugler til
Athen?

Den fremmede

Mine ugler forliges ikke med kirkelyset i kej-
staden. (til en af slaverne.) Ræk mig hånden,
Thoas! (vil stige ned.)

Slaven Thoas

.
(sagte.)

Herre, herre, – ved guderne, det er ham!

Den fremmede

Ham? Ha! (betragter prinsen opmærksomt men
dulgt.) Du smilte nys; – hvad smilte du ad?

Prins Julian

Da du klaged over kirkelyset, tænkte jeg på
om det ikke snarere var det store lys i
læresalen, som skar dig for stærkt i øjnene.

Faksimile

legg: , blad: [42]r

Den fremmede

Misundelse rummes ikke under den korte
kappe.

Prins Julian

Hvad ikke rummes, det stikker frem.

Den fremmede

Du har en spids tunge, høje Galilæer!

Prins Julian

Hvorfor Galilæer? Hvad er mit Galilæer-mærke?

Den fremmede

Hofklædningen.

Prins Julian

Silke og guld sømmer sig for den sejrende
kirke. Men sig mig, hvad søger du i A-
then?

Den fremmede

Hvad søgte Pilatus?

Prins Julian

Ej, hvad! Er ikke sandheden her, hvor
Libanius er?

Den fremmede

(ser visst på ham.)

Hm! – Libanius, ja! Libanius er ked af kam-
pen, herre!

Prins Julian

Ked? Han? Den altid sejrende –

Den fremmede

Han er ked af at vente på sin li-
gemand.

Faksimile

legg: , blad: [42]v

Prins Julian

Kan Libanius tænke at finde sin legemand?

Den fremmede

Han findes.

Prins Julian

Hvor? Hvem? Nævn ham!

Den fremmede

Det er farligt.

Prins Julian

Hvorfor?

Den fremmede

Er du ikke hofmand?

Prins Julian

Og hvad så?

Den fremmede

(sagtere.)

Er det ikke farligt at prise kejserens ef-
terfølger?

Prins Julian

Ha!

Den fremmede

Forråd mig ikke!

Prins Julian

Jeg forråder ingen; – men hvor kan du –

Den fremmede

Hvorfor holdes prinsen som iblinde, – fjernt
fra læresalens lys –

Prins Julian

Det er for at bevare troen ren!

Faksimile

legg: , blad: [43]r

Den fremmede

Har prinsen så ringe tro til sin tro? Hvad
ved han om sin tro? Hvad ved en kriger
om sit skjold før det har skærmet ham?

Prins Julian

Sandt; sandt –

Den fremmede

Jeg vil sige dig det. Det er kejseren, som hol-
der ham borte fra visdomslærerne. Kejseren
har ikke ordets guddommelige gave. Kej-
seren tåler ikke at hans efterfølger lyser
over riget –

Prins Julian

(forvirret.)

Og det vover du –!

Den fremmede

Ja, ja, du vredes over min tale.

Prins Julian

Ingen vrede; jeg står prinsen nær; men
jeg gad vide –. Gå tilside, Theodorus, jeg
må tale lidt med denne mand. (fjerner
sig nogle skridt med den fremmede.)
Du sagde lyse? Lyse over riget? Hvad ved
du, hvad ved I alle om prins Julian?

Den fremmede

Kan Sirius dølges af en sky? Vil der ikke
hist eller her gives en rift, hvor den glider
med glans forbi?

Prins Julian

Lige til; jeg beder dig.

Faksimile

legg: , blad: [43]v

Den fremmede

Kejserpalatset er som et bur, hvor avind holder
prinsen fangen. Buret er ikke tæt nok. Stun-
dom lader han et sælsomt ord falde; hof-
krybet – tilgiv mig, herre – hofmændene bærer
det ud, til spot; den dybe mening er ikke til
for dem, – tilgiv, – for de fleste er den ikke til.

Prins Julian

For ingen; for ingen!

Den fremmede

For os. Ja, han kunde lyse! Går der ikke
sagn om ham fra hans barne-år i Kappa-
docien, da han under ordkamp med sin
broder Gallus tog gudernes sag og forsva-
rede dem mod Galilæeren{?}!

Prins Julian

Det var spøg; taleøvelser –

Den fremmede

Hvad har ikke Mardonius optegnet om ham?
Og Ekebolios siden? Hvad kunst lå der ikke
allerede i drengens tale; hvad skønhed, hvad
ynde i tankernes lette leg!

Prins Julian

Og det tykkes dig?

Den fremmede

Hvad mig tykkes, ligger der kun liden vægt
på. Men jeg kunde nævne ham, som prinsen
hader mest.

Prins Julian

(griber ham om armen.)

Faksimile

legg: , blad: [44]r

Libanius! Har Libanius talt om – om prinsen!
Hvad sagde han!?

Den fremmede

Han sagde: se hin fyrstelige Galilæer; han
er åndens Achilles!

Prins Julian

Achilles! (sagtere.) Min moders drøm!

Den fremmede

Der inde i de åbne læresale står kampen.
Ordets pile hviner; viddets hvasse sverd
knittrer i slaget; de salige guder sidder
smilende i skyen –

Prins Julian

O, vig fra mig med dit hedenskab!

Den fremmede

– og heltene går hjem til lejren, med erken-
delsens bytte og med løv om panden. Men
Achilles er ikke iblandt dem; – Achilles er
vred –

Prins Julian

Achilles er ulykkelig! – Men kan jeg tro det!
O, sig mig –, jeg svimler –; alt det har Liba-
nius sagt?

Den fremmede

Kan du tvivle?

Prins Julian

Men, mand, hvorledes forliges det med al
den hån og spot –?

Den fremmede

Galilæer-rænker, for at tårne en mur

Faksimile

legg: , blad: [44]v

mellem de to kæmper.

Prins Julian

Det var ikke Libanius –? Epigrammerne
kom ikke fra ham?

Den fremmede

Nej, nej!

Prins Julian

Ikke det om Atlas med de skrå skuldre?

Den fremmede

Nej, nej, siger jeg!

Prins Julian

Heller ikke verset om aben i hofklæder?

Den fremmede

Det er digtet i paladset. Din tunge er hvass;
hvem ved om ikke du selv –

Prins Julian

Jeg –!

Den fremmede

Havde prinsen kendt sin fiende, havde
han ikke straffet ham så hårdt.

Prins Julian

Hvad taler du om?

Den fremmede

Nu er det for sent. Farvel!

Prins Julian

Ven og broder, hvem er du?

Den fremmede

En mand, som sørger fordi det store går
under.

Faksimile

legg: , blad: [45]r

Prins Julian

Hvad kalder du det store?

Den fremmede

Det uskabte i det skiftende.

Prins Julian

Lige mørkt for mig.

Den fremmede

Der er en hel verden, som Galilæeren er blind
for. I den er tilværelsen en fest mellem bil-
ledstøtter og under tempelsange, med fyld-
te skåler og med løv i håret. Jeg ved den,
som kunde være kejser i dette store strålen-
de rige.

Prins Julian

Ja, med salighedens forlis!

Den fremmede

Hvad er salighed? Genforening med
ophavet.

Prins Julian

Ja, i bevidst liv; – genforening for mig,
som den jeg er!

Den fremmede

Genforening, som dråbens med havet.

Prins Julian

O, havde jeg lærdom –! Havde jeg våben
at løfte mod dig!

Den fremmede

Du er væbnet, herre!

Prins Julian

Ha!

Faksimile

legg: , blad: [45]v

Den fremmede

Lev vel! Her er sandheden landflygtig. Men
jeg går med løftet pande; – hist, som her,
er Helios over mig.

(han stiger ned i båden, der ror bort mod et skib
langt ude.)

Prins Julian

.
(ser længe efter ham.)

Hvem var han, den gådefulde mand?

Theodorus

Hør mig, Julian –!

Prins Julian

(i livlig bevægelse.)

Han forstod mig! Og Libanius selv; den store
Libanius! Tænk dig – han har sagt –! O, hvor skarpt
er dog det hedenske øje –

Theodorus

Det var en fristelse –

Prins Julian

.
(uden at agte på ham.)

Jeg holder det ikke længer ud her ved kej-
serhoffet. Her forhånes jeg; de ler bag min
ryg; – her er ingen, som tror på at der bor no-
get i mig; de spotter mine lader, min ta-
le; de går efter mig; de vrænger ad mig;
– o, jeg føler det, Kristus viger fra mig;
jeg blir ond her!

Theodorus

O, du ved ikke, – du er en særlig benådet –!

Faksimile

legg: , blad: [46]r

Prins Julian

(går op og ned.)

Jeg er den, som Libanius gad kæmpe med.
Han kalder mig sin ligemand. Det er mig
han venter på –

Theodorus

Hør, hør; Kristus venter på dig!

Prins Julian

Hvad mener du?

Theodorus

Synet, som fører mig til Konstantinopel –

Prins Julian

Ja, ja, synet –?

Theodorus

Det var hjemme for en måned siden. Da kom
det rygte ud at hedningerne plejede at sam-
les lønligt ved nattetid i Cybeles tempel.

Prins Julian

Og så?

Theodorus

Alle troende rejste sig i harme. Under
salmesang og med de hellige faner foran
drog vi gennem staden og faldt over de
ugudelige; vi tog deres kostbarheder fra
dem; mange dræbtes i husene; – o, det
var en stor tid til Guds ære! Tredje nat,
da alt var over, lå jeg i brændende he-
de og kunde ingen søvn få. Med et
så jeg foran mig ved væggen et hvidt
skinnende lys, og i lys-skæret stod en

Faksimile

legg: , blad: [46]v

mand i en sid kåbe. Der gik stråler ud
fra hans hår; han holdt et rør i armen
og fæsted sine øjne mildt på mig.

Prins Julian

Det så du!

Theodorus

Jeg så det. Og da talte han og sagde:
stat op, Theodorus, søg ham som skal
arve jordens rige og byd ham gå ind
i løvehulen.

Prins Julian

O, sælsomt, sælsomt! Og nu mødet med hin
vismand –! Ja, det er Guds vilje at
jeg skal søge Libanius, liste ham hans
lærdom af; slå de vantro med deres egne
våben; slå, slå, sejre for Herrens sag.

Theodorus

Nej, således er det ikke ment.

Prins Julian

Kan du tvivle? Libanius, han er bjergenes
løve; og læresalen –

Theodorus

Jeg siger dig, det er ikke så; thi skikkelsen
føjed til: sig ham, han skal ryste kejser-
stadens støv af sine fødder, vende den
rygen og aldrig gense den mere.

Prins Julian

Altså bort? Jeg skal bort. O, hvor finder
jeg lys i dette!

(Prins Gallus, en smuk stærkbygget mand på

Faksimile

legg: , blad: [47]r

henved 25 år, med lyst krøllet hår og fuldt væ-
bnet, kommer fra venstre side.)

Prins Julian

(imod ham.)

Gallus, Gallus!

Prins Gallus

Hvad godt? (peger på Theodorus.) Hvem er det?

Prins Julian

Theodorus.

Prins Gallus

Hvilken Theodorus? Nå, ha{r}m. Er du her?
Velkommen.

Prins Julian

O, ved du det? Kejseren har spurgt efter dig.

Prins Gallus

Nu? I nat?

Prins Julian

Ja, ja.

Prins Gallus

Det gælder død eller landsforvisning.

Theodorus

Herre og frelser!

Prins Julian

Hvad aned jeg ikke! Men tal, tal!

Prins Gallus

Kejserens spejdere har fængslet mit sende-
bud i Alexandria.

Prins Julian

Dit sendebud? Gallus, hvad har du vovet?

Faksimile

legg: , blad: [47]v

Prins Gallus

O, hvem kan leve dette liv i uvisshed og angst?
Ja, jeg har skikket et spørgsmål til Osiris-pre-
sterne i Abydos –

Prins Julian

Ha, oraklet; det var det –!

Theodorus

Hedenskab!

Prins Gallus

Hedenskabet skulde man nok sætte sig ud
over, men – ja, nu er det for sent –, jeg har
spurgt om udfaldet af Perser-krigen.

Prins Julian

Hvilket afsind! Kejserens liv og død ligger i
det spørgsmål; – han tilgiver dig aldrig!

Prins Gallus

Lad komme, hvad der vil; alt andet er bedre
end fangenskabet her –

Prins Julian

(falder ham i armene.)

O, ti, ti!

Prins Gallus

Væk fra mig! Du er fejg; men jeg tåler det
ikke længer; jeg vil skrige det ud på al-
le torve – (til Theodorus.) Har du set ham?
Har du set morderen?

Prins Julian

Gallus! Broder!

Theodorus

Morderen!

Faksimile

legg: , blad: [48]r

Prins Gallus

Morderen i kejserkåbe; min faders mor-
der, min stedmoders, min ældste broders –

Prins Julian

O, du kalder fordærvelse over os!

Prins Gallus

Elleve hoveder faldt på en gang; elleve
lig; vor hele slægt; – ha, men du kan
tro, samvittigheden tumler med ham;
den risler ham gennem benpiberne som en
orme-mylder.

Prins Julian

Hør ikke på ham! Bort, bort!

Prins Gallus

(griber Julian i skulderen.)

Stå; det er kanske dig, som har forrådt mig!

Prins Julian

Jeg! Din egen broder –!

Prins Gallus

Å, hvad broder, broder! Tror du ikke jeg
ved, hvad alle hvisker om? Det er jo dig,
som skal være hans efterfølger –

Prins Julian

Aldrig, det sværger jeg dig, lader jeg mig slæbe
did! Min vej er mærket –; jeg vil ikke!
O, du almægtige Gud, – jeg på tronen; –
nej, nej, nej!

Prins Gallus

Ha-ha; godt spillet, histrio!

Faksimile

legg: , blad: [48]v

Prins Julian

Du ved ikke, hvad der er hændt. Jeg ved
det knapt selv. O, Theodorus, om dette ho-
ved skulde salves! Var det ikke et fra-
fald? En dødssynd? Vilde ikke Herrens
hellige olje brænde mig som dryppende
bly!

Prins Gallus

Da måtte vor høje frænde være skaldet, som
Julius Cæsar.

Prins Julian

Forbryd dig ikke. Giv kejseren hvad kejserens
er –

Prins Gallus

Din moders blod –!

Prins Julian

Det var soldaterne; det var oprørerne, – onde
rådgivere –

Prins Gallus

Du har anlæg for dit høje kald.

Prins Julian

(i gråd.)

O, Gallus, om jeg fik dø eller forjages i
dit sted! Jeg forspilder min sjæl her; jeg
skulde tilgive, – men jeg kan det ikke;
det onde vokser i mig; had, hævn hvisker –

Prins Gallus

(hurtigt.)

Der kommer han!

(griber efter sverdet.)

Faksimile

legg: , blad: [49]r

Prins Julian

Vær sindig, dyrebare brode{ <...> }r!

(Kejseren med hele sit følge kommer fra kirken{.)};
Theodorus træder tilbage mellem trægrupperne til
højre.)

Kejser Konstantius

Jeg længes efter påskemåltidet; min kapuan-
ske kok har opfundet nogle nye fastespiser;
karpenakker i Chios-vin og – (standser)
Der står de begge!

Slaven Memnon

(sagte.)

Nu straks, herre!

Kejser Konstantius

(nogle skridt frem.)

Gallus; frænde! (kysser ham.) I ser det alle.
Bøj jer; hils Cæsar Gallus!

Prins Gallus

Cæsar!

Prins Julian

Ha!

Kejser Konstantius

Nærm dig ikke! Han er den ældste. Han har
nu en under-kejsers værdighed. Hvad håb har
du gjort dig? Hvad har du –? Bort, bort,
siger jeg!

Prins Gallus

(ser jeg fortumlet om.)

Jeg – jeg Cæsar!

Faksimile

legg: , blad: [49]v

Kejser Konstantius

Inden tre dage drager du til hæren i Asien. Per-
ser-krigen ligger dig jo stærkt på hjerte –

Prins Gallus

O, min nådigste herre –!

Kejser Konstantius

Tak mig i {G}gerning. Kong Sapores står vest
for Eufrat; det er din sag at slå ham. – Og
du, Julian, fromme ven og broder, – det måt-
te så være –

Prins Julian

Velsignelse over kejserens vilje!

Kejser Konstantius

Ingen ønsker! Men hør, jeg har også tænkt
på dig; nu kan du ånde i Konstantinopel.

Prins Julian

Ja, Kristus være lovet, nu kan jeg ånde her.

Kejser Konstantius

Du ved det alt?

Prins Julian

Hvilket?

Kejser Konstantius

Sofisten Libanius er forvist.

Prins Julian

Libanius! Forvist?

Kejser Konstantius

Jeg har forvist ham til Athen.

Prins Julian

Ha!

Faksimile

legg: , blad: [50]r

Kejser Konstantius

Der ude ligger skibet; han sejler i nat.

Prins Julian

.
(sagte.)

Ham selv; ham selv!

Kejser Konstantius

Du har jo længe ønsket det; det være dig et ve-
derlag, Julian –

Prins Julian

.
(griber hans hånd.)

Vis mig en nåde, herre!

Kejser Konstantius

Kræv, hvad du vil.

Prins Julian

Lad mig rejse til Athen.

Kejser Konstantius

Du – til Athen.

Prins Julian

Ja, ja, – did!

Kejser Konstantius

Og hvad vil du der?

Prins Julian

Som Daniel, ind i løvens hule.

Kejser Konstantius

Jeg forstår deg. Og du tror dig stærk nok –?

Prins Julian

Gud Herren har sendt mig bud i natten.

Kejser Konstantius

Julian!

Faksimile

legg: , blad: [50]v

Prins Julian

Du var selv hans redskab uden at vide det. Alt
jordisk begær er veget fra mig; lad mig gå og ren-
se verden –

Prins Gallus

(sagte til kejseren.)

Føj ham; – det vil holde ham fra at pønse på
større ting.

Kejser Konstantius

Gå med Gud. Hvor skulde jeg kunne nægte dig
noget? (råber.) Fremad! Næst efter mig, Cæsar Gallus!

(Toget sætter sig i bevægelse.)

Prins Gallus

(sagte.)

Helena; hvilket eventyr, – hvilken drøm!

Prinsesse Helena

O, Gallus, nu dages det over os.

Prins Gallus

Men hvem er skyld i dette –?

Prinsesse Helena

Hys!

Prins Gallus

Du, du? Eller – kejserinden?

Prinsesse Helena

Memnons spartanske hund.

Prins Gallus

Hvad mener du?

Prinsesse Helena

Memnons hund. Julian har givet den et
fodspark; det et er det, som hævnes.

Faksimile

legg: , blad: [51]r

Kejserinde Eusebia

(sagte og bleg, til kejseren.)

Hvad har du vovet, Konstantius? Lægge rigets
skæbne i de to brødres hænder!

Kejser Konstantius

Elleve skygger fordred det. – Musik; musik!

(Alle, undtagen Prins Julian og Theodorus,
ud til <...> venstre.)

Prins Julian

Gallus hans efterfølger; og jeg – fri, fri, fri!

Theodorus

Vidunderligt er Herrens råd åbenbaret.

Prins Julian

Theodorus, vil du følge mig?

Theodorus

Ja, jeg følger dig.

Prins Julian

(ser ud fra balustraden.)

Der letter de anker. God bør, du verdens vis-
mand; din overvinder er i kølvandet. (råber)
Ha!

Theodorus

Hvad var det?

Prins Julian

Der faldt en stjerne.

Faksimile

Anden handling.

(I Athen. En åben plads, omgiven af søjlegan-
ge, nær ved havnen. Solnedgang.)

({Ba}Gregor fra Nazians og flere af højskolens lær-
linge spadserer i spredte klynger op og ned i
søjlegangene. En større flok løber støjende
over pladsen; larm langt borte. Basilius fra
Cæsaræa, en fint bygget ung mand, sidder
læsende ved en sokkel.)

Basilius fra Cæsaræa

Hvad betyder hine vilde skrig?

Gregor fra Nazianz

Der er landet et skib fra Efesus.

Basilius fra Cæsaræa

Med nye lærlinge?

Gregor fra Nazians

Ja.

Basilius fra Cæsaræa

.
(står op.)

Så får vi en larmfuld nat. Kom, kom, Gregor;
lad os ikke se al den uterlighed.

Gregor fra Nazianz

(peger ud.)

Se did. Er det et lysteligere syn?

Basilius fra Cæsaræa

Prins Julian; – med roser i håret, med blussen-
de ansigt –

Faksimile

legg: , blad: [52]r

Gregor fra Nazianz

Ja, og bag efter ham denne ravende tin-øjede
flok. Hør, hvor de lamme tunger laller af
vin! De har siddet hele dagen i Lykons
taverne.

Basilius fra Cæsaræa

Og det er vore egne, Gregor; det er kristne
allesammen.

Gregor fra Nazianz

Så kalder de sig. Kaldte ikke Lampon sig
kristen, – han, som voldtog oljehandleren Zenos
datter? Og Hilarius og de to andre, der be-
drev det, jeg væmmes ved at nævne –

Prins Julians stemme

(udenfor til venstre.)

Eja, se, se, – Kastor og Pollux fra Kappadocien!

Basilius fra Cæsaræa

Han har fåt øje på os. Jeg vil gå; jeg tåler
ikke at se ham således.

Gregor fra Nazianz

Jeg bliver; han trænger vel til en ven.

(Basilius fra Cæsaræa går ud til højre.
I det samme kommer Prins Julian og en
skare af unge mænd larmende ud fra
en trang gade; han har uredt hår og skæg
og er iført en sønderreven kappe.)

Skaren

Leve vort lys! Leve visdoms-elskeren!

Prins Julian

Al smiger er spildt. Ikke et vers mere får

Faksimile

legg: , blad: [52]v

I idag.

En ung mand

Når vor fører tier, blir det tomt som morgenen
efter en fest.

Prins Julian

En ny leg! Det skal være om rettergang –

Hele skaren

Ja, ja, – prins Julian på dommersædet!

Prins Julian

Væk med prinsen! Der står den rette mand.
Hvo er vel dreven i retslæren som Gregor fra
Nazianz?

Flere stemmer

Det er sandt!

Prins Julian

På dommersædet, Gregor{ <...> }; jeg er en anklaget.

Gregor fra Nazianz

Jeg beder dig, ven, lad mig være udenfor.

Prins Julian

På dommersædet, siger jeg! På dommersædet!
(til de andre.) Hvad har jeg forbrudt?

Flere stemmer

Ja, hvad skal det være?

En enkelt

Lad det være noget galilæisk, som hednin-
gerne kalder det.

Prins Julian

Rigtig; noget galilæisk. Nu har jeg det.
Jeg har nægtet at svare kejseren skat –

Faksimile

legg: , blad: [53]r

Mange stemmer

Ha-ha-ha! Prins Julian har nægtet at svare
kejseren skat!

Prins Julian

Her føres jeg frem; – skubbet i nakken; med
sammensnørte hænder –

En lærling

Vise dommer, – se denne ugudelige mand; han
vægrer sig for at betale kejseren skat.

Prins Julian

Tillad mig at kaste et ord i retfærdighedens vægt-
skål. Jeg er en græsk borger. Hvor meget er en
græsk borger kejseren skyldig?

Gregor fra Nazianz

Hvad kejseren kræver.

Prins Julian

Godt; men hvor meget, – ja, svar nu som om
kejseren selv var tilstede –, hvor meget tør
kejseren kræve?

Gregor fra Nazianz

Alt.

Prins Julian

Det var sandelig svaret, som om kejseren selv var
tilstede. Men nu er der en knude; thi der står
skrevet: Giv kejseren, hvad kejserens er, – og
Gud hvad Guds er.

Gregor fra Nazianz

Og hvad så?

Prins Julian

Så sig mig, o vise dommer, – hvor meget af

Faksimile

legg: , blad: [53]v

mit hører Gud til?

Gregor fra Nazianz

Alt.

Prins Julian

Og hvor meget af Guds ejendom har jeg lov til
at give kejseren?

Gregor fra Nazianz

Ikke mere af denne leg!

Stemmer

Jo, jo; svar ham!

Prins Julian

Hvor meget af Guds ejendom tør kejseren kræ-
ve?

Gregor fra Nazianz

Jeg svarer ikke; det er oprør og bespottelse; – lad
mig komme bort.

Mange stemmer

Slå ring om ham!

Prins Julian

Hold ham fast! Hvad, du ulykkelige dommer,
du har forplumret kejserens sag, – og nu vil
du flygte til Skyterne! Frem for mig! Svar
mig, I vordende vismænd, – har han ikke villet
unddrage sig kejserens magt?

Lærlingerne

Jo, jo!

Prins Julian

Og hvad straf sætter I for den ugerning?

Stemmer

Døden! Døden i et vinkar!

Faksimile

legg: , blad: [54]r

Prins Julian

Lad os tænke efter. Hvor er grænsen for kejserens
magt?

Nogle lærlinge

Kejserens magt er uden grænse.

Prins Julian

Det skulde jeg mene. Men at ville unddrage
sig det grænseløse, o, I venner, er ikke det van-
vid?

Lærlingene

Jo, jo; Gregor fra Nazianz er gal!

Prins Julian

Og hvad er så vanvid? Hvad dømte vore forfædre
om den ting? Hvad lærte de egyptiske prester?
Og hvad siger Maximus, mystikeren, og de an-
dre visdomsvenner i Lille-Asien? De siger at
den himmelske gåde åbenbarer sig i den van-
vittige. Vor Gregor a er altså i særligt forbund
med det himmelske i det han sætter sig op
mod kejseren. Libationer og sange til Gregors
pris! En æresstøtte for Gregor fra Nazianz!

Lærlingene

(under latter og jubel.)

Priset være Gregor fra Na{t}zianz! Leve Prins
Julian! Leve vor store dommer!

(Libanius fulgt af sine slaver og mange lærlin-
ge kommer over pladsen.)

Libanius

Ej, se, – min broder Julian lærer på torvet!

Faksimile

legg: , blad: [54]v

Prins Julian

Når visdommen vandrer ud, får dåren tilhø-
rere.

Libanius

Er visdommen vandret ud? Hvorhen, hvorhen?

Prins Julian

Til Piræus.

Libanius

Hvorfor til Piræus?

Prins Julian

Ved du ikke, min Libanius, der er landet et
skib –

Libanius

Ej, hvad bryder jeg mig om skibet.

Prins Julian

Det er lastet med lærdoms-emner.

Libanius

Det kommer jo fra Efesus!

Prins Julian

Er ikke guldet lige tungt, hvor det kommer fra?

Libanius

Guld? Ha-ha! De gyldne beholder Maximus
for sig selv; dem slipper han ikke. Hvem, tror
I, kommer hid? Kræmmersønner, hånd-
værkeres førstefødte. Guld! Ja, I unge, jeg
skal mynte mangelen på guld om til guld
for jer. Hør og lær! Se mine medbrødre,
hine mænd, der kalder sig visdomselskere;
hist stimler de sammen på landgangsbroen;

Faksimile

legg: , blad: [55]r

der puffes de, mundhugges, bides, glemmer al
anstand, – og hvorfor? For at rive de rigeste
til sig. Hvilken beskæmmelse, mine venner,
når det siden viser sig – ha-ha-ha! Ja, I yn-
glinge, her ser I hvad de jordiske begæringer –

Prins Julian

Holdt; holdt, du genfødte Diogenes; skelden
kommer så meget guld på engang til
Athen.

Libanius

Du spøger.

Prins Julian

Præfekten Milons to sønner er ombord.

Libanius

Hvad siger du!

Prins Julian

Den lærer, som får dem at opdrage, behøver ik-
ke at drikke af den hule hånd.

Libanius

Præfekten Milons sønner! Hin ædle Milon,
som sendte kejseren syv persiske heste med
sadeltøj syet med perler –

Prins Julian

Mange fandt, det var for ringe gave for Mi-
lon.

Libanius

Meget sandt. Milon burde sendt et vers, eller
han skulde sendt en tale eller et brev. Milon
er en rigt udrustet mand; – hele præfekten
Milons slægt er rigt udrustet –

Faksimile

legg: , blad: [55]v

Prins Julian

Mest de to ynglinge –

Libanius

Det vil jeg tro; nu gælder det blot hvad hæn-
der de falder i. Så bragte skibet dog guld,
o Julian! Thi er ikke åndens evner det ægte
guld? Afsted til havnen; hjælp mig, I unge!

Lærlingene

Til havnen, til havnen! Vi skal slå som panthere
for Libanius!

(Alle ud til højre; kun Prins Julian og Gre-
gor fra Nazianz blir tilbage i søjlegangen.)

Prins Julian

Se, hvor de boltrer sig lig en flok fauner. Hvor
de slikker sig om mundkrogene efter det mål-
tid, som vil vanke inat. Havde de i denne
stund et suk til Gud, skulde det være at han vil-
de tømme deres f maver for frokosten.

Gregor fra Nazianz

Julian!

Prins Julian

Se kun på mig; jeg er ædru.

Gregor fra Nazianz

Jeg ved det. Du er mådeholden i alle ting. Og
dog lever du dette liv med.

Prins Julian

[Forfatternote: Det er dødsstilheden, at kejseren ikke har ladt høre fra sig, som gør J. angst – han er sejlt fra Pergamon o. s v]

Er det ikke som om en dæmon var over mig? Går
det mig ikke her, som i kejserpalatset? overalt?
Dvæler jeg længere tid på et sted, bryder jeg selv min
agtelse ned. (knytter hænderne.) At jeg dog al-

Faksimile

legg: , blad: [56]r

drig kan mærke det, før det er for sent! – Men
det er kejserens skyld. Havde han ikke så-
ledes fra barnsben af holdt mig som en
fange –

Gregor fra Nazianz

Jeg tror det er dit hede sind, Julian –

Prins Julian

Denne Libanius! Hvorledes gik jeg ikke ydmyg
frem for det menneske, bøjed mig for ham,
kyssed ham og kaldte ham min store bro-
der!

Gregor fra Nazianz

Ja, det var alle kristnes mening at du drev det
for vidt.

Prins Julian

Og dog kom jeg med højtid i sjælen. Jeg så i
ånden en vældig kamp mellem os to; – verdens
sandhed, som skulde brydes imod Guds sand-
hed. Hvor havde jeg mine øjne? Jeg ser dog
ellers klart. – Jeg vil sige dig det, Gregor, –
Libanius er ingen stor mand.

Gregor fra Nazianz

Da råber dog hele Grækenland at han er det.

Prins Julian

Og dog er han ingen stor mand, siger jeg
dig. Libanius har stor lærdom, men han er in-
gen stor mand. Libanius er misundelig;
han er forfængelig; han er grisk. Kommer
du til ham, kan han regne dig op alle dyders
væsen og natur. Han har dem på rede hånd,

Faksimile

legg: , blad: [56]v

som urterne i en apothekers skuffer. Men
øver han dem? Er hans liv som hans lære?
Han en stoiker, – ha-ha! Smigrede han ikke
kejseren indtil han blev forjaget? Smigrede han
ikke mig ved vort sammentræf i Konstanti-
nopel? Og hvad er jeg ham nu! Nu sender han
breve til Gallus, til Cæsar Gallus, til kejserens
efterfølger, og ønsker ham til <...> lykke med
hans fremgang mod Perserne. O, når jeg hø-
rer råbet: Libanius er stor! da gad jeg spytte
Græker-folket i ansigtet!

Basilius fra Cæsaræa

(kommer fra højre.)

Breve! Breve fra Kappadocien!

Gregor fra Nazianz

Også til mig?

Basilius fra Cæsaræa

Se her; fra din moder.

Gregor fra Nazianz

Min fromme moder!

Prins Julian

(til Basilius.)

Er det din søster, som skriver?

Basilius fra Cæsaræa

Ja, det er Makrina. Hun melder både tunge
og sælsomme tidender.

Prins Julian

Hvilke; hvilke?

Basilius fra Cæsaræa

Først om din broder Gallus. Han øver et strængt

Faksimile

legg: , blad: [57]r

herredømme i Antiochia.

Prins Julian

Ja, Gallus er hård. Skriver Makrina «strængt her-
redømme»?

Basilius fra Cæsaræa

Makrina skriver «blodigt –

Prins Julian

Ha, jeg tænkte det! Hvorfor gav dog kejseren ham
denne ryggesløse enke, denne Konstantina, til æg-
te! Havde han dog givet ham den anden sø-
ster –

Gregor fra Nazianz

.
(læsende.)

O, hvad uhørt skændighed!

Prins Julian

Hvad er det, ven?

Gregor fra Nazianz

.
(til Basilius.)

Nævner Makrina intet om hvad der går
for sig i Antiochia?

Basilius fra Cæsaræa

Intet nøjere. Hvad er det? Du er bleg –

Gregor fra Nazianz

Du kendte dog den ædle Clematius, Alexan-
drineren?

Basilius fra Cæsaræa

Ja, ja; – hvad er det med ham?

Gregor fra Nazianz

Han er myrdet, Basilius!

Faksimile

legg: , blad: [57]v

Basilius fra Cæsaræa

Hvad siger du? Myrdet?

Gregor fra Nazianz

Jeg kalder det myrdet; de har henrettet ham
uden lov og dom.

Prins Julian

Hvem? Hvem har henrettet ham?

Gregor fra Nazianz

Ja, hvem? Hvor kan jeg sige, hvem? Min moder
fortæller sammenhængen således: Clematius's
svigermoder var bleven optændt af en uren el-
skov til sin datters mand; men da hun in-
gen vej kunde komme med ham, skaffe-
de hun sig gennem en bagdør adgang til
palatset –

Prins Julian

Hvilket palats?

Gregor fra Nazianz

Min moder skriver kun palatset.

Prins Julian

Nu? Og så –?

Gregor fra Nazianz

Man ved kun at hun der har skænket en
fornem og mægtig kvinde et meget kostbart smyk-
ke for at udvirke en dødsdom –

Prins Julian

Ha, men den fik de ikke?!

Gregor fra Nazianz

De fik den, Julian!

Faksimile

legg: , blad: [58]r

Prins Julian

O, Jesus!

Basilius fra Cæsaræa

Forfærdeligt! Og Clematius –?

Gregor fra Nazianz

Dødsdommen blev sendt til stadtholderen Hono-
ratus. Denne svage mand voved ikke at mod-
sætte sig så høj befaling. Clematius blev fæng-
slet og henrettet tidligt næste morgen, uden
at han, som min moder skriver, fik åbne
sin mund til forsvar.

Prins Julian

O, er det ikke som om en forbandelse fulgte
med højheden og med herredømmet!

Basilius fra Cæsaræa

Så åbenbar vold; midt i den store stad!
Hvor er vi; hvor er vi?!

Prins Julian

Ja, du må vel spørge, hvor er vi! En kri-
sten morder, en kristen bolerske, en kri-
sten –

Gregor fra Nazianz

Klager bøder ikke på denne sag. Hvad
agter du at gøre?

Prins Julian

Jeg? Jeg vil kaste mig ned for Herren
min Gud og takke ham at han tog mag-
tens fristelse fra mig.

Gregor fra Nazianz

Godt; men så –?

Faksimile

legg: , blad: [58]v

Prins Julian

Jeg forstår dig ikke –?

Gregor fra Nazianz

Så hør. Du må ikke tro, det er nok med mor-
det på Clematius. Denne uhørte skændsels-
dåd har slåt ned som en pest over Antiochia.
Alt ondt vågner op og myldrer frem af si-
ne smuthuller. Min moder skriver at det er
som en stinkende afgrund havde åbnet sig.
Kvinder angiver sine mænd, sønner sine
fædre, presterne sine menigheds-lemmer –

Prins Julian

Ja, jeg kan vide det; ingen er sikker. O, Gre-
gor, om jeg kunde flygte til verdens grænse!

Gregor fra Nazianz

Din plads er på verdens navle!

Prins Julian

Hvad kræver du?

Gregor fra Nazianz

Du er denne blodige Cæsars broder; – træd frem
for ham; han kalder sig jo en kristen; kast
ham hans gerning i øjnene, – slå ham til
jorden i angst og nag –

Prins Julian

(vigende.)

Afsindige, hvad tænker du!

Gregor fra Nazianz

Har du ham kær? Vil du frelse ham?

Prins Julian

Jeg havde Gallus kær som ingen anden.

Faksimile

legg: , blad: [59]r

Gregor fra Nazianz

Du havde –?

Prins Julian

Så længe han kun var min broder. Men
nu –; er han ikke Cæsar? Gregor, – Basilius, –
o, I dyrebare venner, – jeg skælver for mit liv;
jeg ånder i rædsel for Cæsar Gallus. Er ik-
ke selv min tilværelse en fare for ham!

Gregor fra Nazianz

Hvorfor kom du til Athen? Du lod det spre-
des med pomp og bram over landene: prins
Julian rejser til {a}Athen for at bekæmpe den
falske visdom; for at hævde den kristne sand-
hed imod hedenskabets løgn. Hvad har
du virket?

Prins Julian

O, det var heller ikke her slaget skulde stå.

Gregor fra Nazianz

Nej, det var ikke her; – ikke med talemåde
imod talemåde, ikke med bog imod bog,
ikke med ordets fægtende leg i læresalen!
Nej, Julian, det er ude i livet, du skal mø-
de frem, med livet til indsats –

Prins Julian

Jeg ser det; jeg ser det!

Gregor fra Nazianz

Ja, som Libanius ser det! Ham spotted du.
Han vidste alle dyders væsen og natur. Men
læren var ham kun en lære. Hvor meget af
dit hører Gud til? Hvor meget tør kejseren

Faksimile

legg: , blad: [59]v

kræve?

Prins Julian

Du sagde selv, det var oprør –

Gregor fra Nazianz

Mod hvem? Mod Gud eller kejseren?

Prins Julian

.
(rask.)

Nu vel; skal vi følges?

Gregor fra Nazianz

.
(afvisende.)

Jeg har min lille kreds; jeg har min slægt at værge
om. Videre går ikke min magt og mine evner.

Prins Julian

(vil svare; pludselig lytter han mod højre og råber:)

Til bacchanal!

Basilius fra Cæsaræa

Julian!

Prins Julian

Til bacchanal, I venner!

(Gregor fra Nazianz ser et øjeblik på ham, derpå går
han op ad søjlegangen til venstre. Store flokke af
højskolens lærlinge, med de ny-ankomne imellem sig,
stormer under larm og skrig ind på torvet.)

Basilius fra Cæsaræa

Julian, vil du høre mig?

Prins Julian

Se, se; de har ført sine nye venner i bad, – salvet
deres hår. Se, hvor de svinger kniplerne; hvor
de hyler og slår i brostenene!. Hvad vilde Pe-
rikles sige, hvis et under vakte ham idag?

Faksimile

legg: , blad: [60]r

Basilius fra Cæsaræa

Kom, kom!

Prins Julian

Ha, se ham, som de driver nøgen imellem sig.
Der kommer danserinder. Ha, ser du hvad –!

Basilius fra Cæsaræa

Fy, fy, – vend dit øje bort!

(Aftenen er falden på. Hele skaren lejrer sig på tor-
vet; der bringes vin; danserinderne danser ved
fakkelskin.)

Prins Julian

(efter en kort taushed.)

Sig mig, Basilius, hvorfor var den hedenske
synd så skøn?

Basilius fra Cæsaræa

Du fejler, ven; der er digtet og berettet skønt om
den hedenske synd; men den var ikke skøn.

Prins Julian

O, hvad siger du? Var ikke Alkibiades skøn
når han, hed af vin, som en ung gud stor-
med med sine venner gennem Athens ga-
der ved nattetid? Var han ikke skøn i sin
trods, når han håned Hermes og hamred på
borgernes døre, – når han råbte på deres
hustruer og døtre, mens kvinderne derinde
skalv og ønsked sig intet heller end at –

Basilius fra Cæsaræa

O, jeg beder dig bønligt, lån mig øre.

Prins Julian

Var ikke Sokrates skøn i symposiet? Og Platon

Faksimile

legg: , blad: [60]v

og alle de glade svælgende brødre? Og dog bedrev
de ting, som hine fuskere der borte skulde svær-
ge sig fra Gud på, om nogen beskyldte dem
for det. Og tænk dig så Ødipos, Medea, Leda –

Basilius fra Cæsaræa

Digt, digt; – du blander digt og sandhed sammen.

Prins Julian

Er ikke digtet sandhed i din forestilling?
Og se så til vore hellige skrifter, både de ældre og
de nye. Var synden skøn i Sodoma og Gomarrah?
Og dog var det hin samme synd, Basilius, som
{s<...> } Sokrats selv ikke veg tilbage for. O, når jeg
lever dette levnet i storm og sværm, tænker jeg
tidt på om sandheden er skønhedens fiende.

Basilius fra Cæsaræa

Og i en slig stund kan du kræve skønhed; – efter det,
som du nys har hørt –

Prins Julian –

.
(holder sig for ørene.)

Ikke et ord mere om hine rædsler! Alt det fra
Antiochia vil vi ryste af os. – Sig mig, hvad
skriver Makrina mere? Det var noget an-
det –; jeg synes du sagde –; hvad kaldte du
de øvrige tidender?

Basilius fra Cæsaræa

Sælsomme.

Prins Julian

Ja, ja; hvad var det?

Basilius fra Cæsaræa

Hun skriver om Maximus i Efesus.

Faksimile

legg: , blad: [61]r

Prins Julian

.
(levende.)

Mystikeren!

Basilius fra Cæsaræa

Ja, denne gådefulde mand. Nu er han dukket op
igen. Hele Asien er i gæring. Maximus næv-
nes på alles læber. Enten er han en bedrager,
eller han står i pakt med ånder. Selv kristne
drages underlig hen af hans bespottelige ger-
ninger.

Prins Julian

Mere, mere; jeg beder dig!

Basilius fra Cæsaræa

Der er ikke mere om ham. Hun føler hans
brøde som et ansvar, siger hun; thi han lok-
ker tanken ud over grænsen for det, som men-
nesket tør ville.

Prins Julian

Ja, – dette med ansvar; det er noget som jeg
tidt –. O, Basilius, hun må være en sjelden
kvinde, din søster.

Basilius fra Cæsaræa

I sandhed, det er hun.

Prins Julian

Når du meddeler mig af hendes breve, er det
som om der bæres digte med vinden til mig
langvejs fra. Sig mig, står endnu hendes
tanke til at drage ind i ensomheden?

Basilius fra Cæsaræa

Den tanke står fast.

Faksimile

legg: , blad: [61]v

Prins Julian

Hun, som alle gaver er drysset ned over. Hun som
jo er ung, skøn, – som har rigdom og sjelden kund-
skab. Ved du vel, Basilius, jeg brænder efter
at få se hende. (hæftigt.) Hvad vil hun i
ensomheden?

Basilius fra Cæsaræa

Jeg har jo fortalt dig, hendes brudgom døde.

Prins Julian

En brudgom, som hun aldrig har kendt; en
brudgom, som hendes faders vilje gav hende
mens hun endnu var barn –

Basilius fra Cæsaræa

Hun kalder ham sin husbond, hvem hun plig-
ter at møde ren.

Prins Julian

Denne dragende længsel mod ensomheden –. Når
du skriver hende til, kan du fortælle at og-
så jeg –

Basilius fra Cæsaræa

Hu{ <...> }n ved det, Julian; men hun tror det ikke.

Prins Julian

Hvorfor ikke? Hvad skriver hun?

Basilius fra Cæsaræa

Jeg beder dig, ven, forskån mig –

Prins Julian

Har du mig kær, så dølger du ikke et ord af
hvad hun skiver.

Basilius fra Cæsaræa

(rækker ham brevet.)

Faksimile

legg: , blad: [62]r

Du vil det; læs; det begynder der.

Prins Julian

.
(læser.)

«Hver gang du skriver om kejserens høje slægt-
ning, som er din ven, da fyldes mit sind
af en stor og strålende glæde – –». O, Basili-
us, vær du mit øje; læs videre for mig.

Basilius fra Cæsaræa

(læser.)

«Din fortælling om al den tillidsfulde viss-
hed, hvormed han kom til Athen, var mig
som et billed fra de gamle skrifters tid.
Ja, jeg tror han er den nye David, som
skal fælde Philisternes kæmper. Guds ånd
være over ham i striden og alle dage».

Prins Julian

(griber ham om armen.)

Lad det være nok! Hun også! Hvad er det, I
alle kræver som med en mund? Er det ikke
som om menneskeheden havde et skyldbrev på
mig!

Basilius fra Cæsaræa

Og om den havde?

Prins Julian

(går et par gange op og ned i søjlegangen.)

Giv hid; lad mig se. (læser.) «Guds ånd væ-
re over ham i striden og alle dage». –
O, Basilius, om jeg kunde –! Men jeg fø-
ler mig som hin Dædalus mellem himmel
og hav. En svimlende højde og et svælgende

Faksimile

legg: , blad: [62]v

dyb. Der lyder røster fra øst og vest: frels ˹det˺ krist{en-} ˹ne˺
˹samfund˺ dommen ! Hvor er kristendommen? Hvor er kri-
stendommen? Er den hos kejseren og hans slægt
slægt? Deres gerninger skriger: nej, nej! Er den
hos de mægtige og fornemme, hos disse lystne
halvmænd i palatset, som folder hænderne
midt over den mætte bug og læsper: mon Guds
søn er skabt af intet? Eller er den hos de op-
lyste, hos dem, der, ligesom du og jeg, har druk-
ket skønhed og lærdom af de hedenske kilder?
Hælder ikke de fleste af disse vore brødre til
det arianske kætteri, som kejseren selv har
yndest for? Du <...> Og nu den store hob, – de,
som raser mod templerne, som myrder hed-
ninger og hedningers slægt! Er det for Kristi
skyld? Ha-ha! bagefter slås de indbyrdes om
de dræbtes efterladenskaber. Du kan spørge
Makrina om kristendommen er at søge
i ensomheden, – på søjlen, hvor styliten
står på et ben. Eller er den i stæderne?
Kanske hos hine bagere i Konstantinopel,
som nys kæmped med næverne for at kla-
re det spørgsmål om treenigheden består
af tre personer eller af tre hypostaser! Hvem
af alle disse skulde Kristus ville tage i sin
mund, om han steg ned f til jorden igen?
Frem med Diogenes-lygten, Basilius! Lys
op, lys op i dette nattemulm. – Hvor er
kristendommen?

Faksimile

legg: , blad: [63]r

Basilius fra Cæsaræa

Den er, hvor den var i alle skrøbelige tider.

Prins Julian

Stæng ikke din kundskabs brønd! Læsk
mig, hvis du kan. Hvor skal jeg søge og
finde?

Basilius fra Cæsaræa

I de hellige mænds skrifter.

Prins Julian

Det samme fortvivlelsens svar. Bøger, – al-
tid bøger! Kom jeg til Libanius, så lød
det: bøger, bøger! Kommer jeg til eder, –
bøger, bøger, bøger! Stene for brød! Jeg kan
ikke bruge bøger; – det er liv jeg tørster
efter, samliv, ansigt til ansigt med ån-
den. Blev Saulus seende af en bog? Var
det ikke en lysflod, der slog ham imøde,
et syn, en røst –!

Basilius fra Cæsaræa

Glemmer du synet og røsten, som hin The-
odorus fra Macellum –?

Prins Julian

Et gådefuldt bud; et orakelråb, som jeg
ikke kan tyde. Det ved jeg kun: i Athen
er ikke løvens hule. Men hvor; hvor? O,
jeg famler som Saulus i natten. Vil Kri-
stus mig noget, så må han tale tydeligt.
Fingeren i naglesåret –

Basilius fra Cæsaræa

Og dog står der skrevet –

Faksimile

legg: , blad: [63]v

Prins Julian

.
(slår ud med hånden.)

Jeg ved alt hvad der står skrevet. Dette med
det skrevne, det er ikke sandhed i kødet. Føler
du ikke din tilværelse som en ækkelhed midt
under alt dette? Der må komme en ny åben-
baring. Eller en åbenbaring af noget nyt.
Der må, siger jeg; – tiden er inde. – Ja, en
åbenbaring! O, Basilius, kunde du bede den
ned over mig! Martyriet, om så skal være –!
Martyriet; o, jeg svimler i dets sødme –; torne-
kronen om min tinding – (han griber sig
med begge hænder om hovedet, fatter rosen-
kransen, som han river af, besinder sig
længe og siger sagte:) Denne. Det havde
jeg glemt. (kaster kransen bort.) Et eneste
har jeg lært i Athen.

Basilius fra Cæsaræa

Hvilket, Julian?

Prins Julian

Den gamle skønhed er ikke længer skøn, og
den nye sandhed ikke længer sand.

(Libanius kommer hurtig ned gennem søjlegangen.)

Libanius

Nu har vi ham; nu har vi ham!

Prins Julian

Hvem har vi?

Libanius

Han har fanget sig i sine egne garn!

Faksimile

legg: , blad: [64]r

Prins Julian

Aha! En vismand altså?

Libanius

Al visdoms modstander.

Prins Julian

Hvem; hvem, spørger jeg?

Libanius

Ved du det virkelig ikke? Har du ikke
hørt nyheden om Maximus?

Prins Julian

Om Maximus? O, hav dog den godhed –

Libanius

Did hen måtte det komme; – skridt for skridt,
ind i vanvidet.

Prins Julian

Med andre ord: ind i den højeste visdom.

Libanius

Ja, sådant kan siges. Men nu gælder det at hande
og gribe øjeblikket. Du er manden. Du er kej-
serens nære slægtning; – alles øjne er rettet på
dig både her og i Nikomedia –

Prins Julian

Hør, kære broder, såsom jeg ikke er alvidende –

Libanius

Så erfar da at Maximus nys er trådt åbenlyst
frem med det, som ligger på bunden af hans
lære.

Prins Julian

Og det laster du ham for?

Faksimile

legg: , blad: [64]v

Libanius

Han har udsagt at han kan byde over ånder
og skygger.

Prins Julian

(fatter hans kappe.)

Libanius!

Libanius

I Efesus har han i en forsamling af sine til-
hængere øvet forbudne kunster med He-
kates billedstøtte. Det var ravnsort nat om-
kring dem; Maximus talte sine sælsomme
besværgelser. Da tændte faklen sig i støttens
hånd –

Basilius fra Cæsaræa

Ugudeligt værk!

Prins Julian

.
(åndeløs.)

Og så?

Libanius

Og i det stærke blålige lys smilte støttens an-
sigt imod dem.

Prins Julian

Hvad mere?

Libanius

Forfærdelse greb alles sind. Mange har ligget
i sygdom eller afsind bagefter. Men han,
trods kejserens strænge bud, turer frem på
sin forargelige bane.

Prins Julian

Forargelig? Samkvem mellem ånd og ånd –

Faksimile

legg: , blad: [65]r

Basilius fra Cæsaræa

O, dyrebare forvildede ven –!

Libanius

Mere end forargelig, siger jeg! Hvad er Hekate?
Hvad er guderne for de opklaredes erkendelse?
Har ikke Platon, og, efter ham, vi andre, ka-
stet fortolkningens lys over det hele? Er det
ikke forargeligt nu, i disse vore egne tider, således
at hylle ind i gåder og tågefulde drømme den-
ne håndgribelige bygning af begreb og af udtyd-
ning, som vi, som skolen, som –

Prins Julian

(stormende.)

Farvel, Basilius! Jeg øjner et lys på min vej!

Basilius fra Cæsaræa

(slår armene om ham.)

Jeg slipper dig ikke! Jeg holder dig fast.

Prins Julian

(snor sig fra ham.)

Det mægter ikke menneske-kræfter!

Libanius

Hvad afsind griber dig? Hvor vil du hen?

Prins Julian

Did, did hen, hvor fakler tændes og hvor støt-
ter smiler!

Libanius

Det kan du! Du, Julian, du, vor stolthed, vort
lys, vort håb, – du skulde kunne ile hen og
give dig i en gøglers vold! Vid, at i samme
stund har du afført dig hint herlige ry, som

Faksimile

legg: , blad: [65]v

du i disse år ved Athens høje skole –

Prins Julian

O, skole, skole! Bliv du hos dine bøger; – nu
har du pegt på den mand, jeg ledte efter.

(ud i baggrunden.)

Libanius

(ser en tid efter ham.)

Denne fyrstelige yngling er farlig for viden-
skaben.

Basilius fra Cæsaræa

(halvt hen for sig.)

Prinns Julian er farlig for mere.

Faksimile

Tredje handling.

(Efesus. Oplyst hal i prins Julians bolig;
indgangen fra forhallen er på højre side;
længere tilbage en mindre dør, dækket af
et forhæng; til venstre en dør, som fører ind til
de indre rum; baggrunden er åben og ven-
der ud til en liden lukket gårdsplads, smyk-
ket med vandspring og statuer.)

(Tjenere bereder et festligt aftensmåltid
og lægger hynder om bordet. Husmesteren
Eutherius står ved indgangen og nøder
under mange høfligheder Gregor fra Nazianz
og Basilius fra Cæsaræa at træde ind.)

Husmesteren Eutherius

Jo, jo, jeg forsikkrer, det er alt rigtigt.

Gregor fra Nazianz

Umuligt! Driv dog ikke spot med os.

Basilius fra Cæsaræa

Du spøger, ven! Hvor kan han vente os? Intet
menneske vidste vor afrejse; intet ophold har
sinket os; vi har sejlet ikap med skyerne og
de vilde traner.

Husmesteren Eutherius

Se eder om; se bordet der. Til daglig lever han
af urter og brød.

Gregor fra Nazianz

Ja, sandelig alle sanser vidner for dig; vinkan-

Faksimile

legg: , blad: [66]v

derne, omvundne med blomster og grønt; lamper
og frugter; fløjteklangen i atriet; røgelsen, som
fylder salen med sin duft –

Husmesteren Eutherius

Tidligt imorges lod han mig kalde. Han var
særlig fornøjet; «bered en fest», sagde han, «in-
den aften kommer to venner fra Athen» –

(han har imidlertid kastet et øje ud til venstre,
tier pludselig og trækker sig ærbødig tilbage.)

Basilius fra Cæsaræa

Er han der?

Husmesteren Eutherius

(nikker til svar; derpå giver han tjenerne et vink
om at bortfjerne sig; de går ud til højre; selv
følger han efter.)

(Prins Julian kommer ind fra venstre. Han
er iført en lang østerlandsk klædning; hele hans
livful adfærd er livfuld og forråder en stærk indre
oprørthed.)

Prins Julian

(hen imod dem.)

Jeg ser eder! Jeg har eder! Tak, tak, at eders ånd
fløj forud!

Gregor fra Nazianz

Julian!

Basilius fra Cæsaræa

Min ven og broder!

Prins Julian

Jeg har været som en forsmægtende efter eders
håndtryk. Hofkrybet kaldte mig en abe; –

Faksimile

legg: , blad: [67]r

o, havde jeg dog abens fire hænder at jeg
kunde kryste eders fire på en gang!

Gregor fra Nazianz

Men forklar dog; – dine tjenere møder os med
fløjtespil for husdøren, vil føre os i bad, vil
salve vort hår og smykke os med roser –

Prins Julian

Jeg så eder sidste nat. Det var fuldmåne,
ved I, – og da er altid ånden så forunderlig
virksom i mig. Inde ved mit bord sad jeg
og var falden i søvn, træt, o, I venner, så
træt af at tænke og at skrive. Da fyldtes
huset som af et stormvejr; forhænget løftedes
flagrende opad, og jeg så ud i natten vidt
over havet. Jeg hørte liflig sang; men de,
som sangen kom fra, var to store fugle
med kvinde-ansigter. De skar i høj flugt
ind mod kysten; der daled de lindt ned;
fugle-hammen løste sig op som en hvidlig
tåge, og i et mildt dæmrende skær så jeg
eder to.

Gregor fra Nazianz

Er du viss på alt dette?

Prins Julian

Tænkte I på mig; talte I om mig i nat?

Basilius fra Cæsaræa

Ja, ja, – foran i skibet –

Prins Julian

Hvad tid på natten var det?

Faksimile

legg: , blad: [67]v

Gregor fra Nazianz

Hvad tid på natten havde du hint syn?

Prins Julian

En time efter midnat.

Gregor fra Nazianz

(med et blik til Basilius.)

Forunderligt.

Prins Julian

(selvtilfreds; op og ned ad gulvet.)

Ser I! Ha-ha; ser I vel?

Basilius fra Cæsaræa

O, så er det dog sandt –

Prins Julian

Hvilket? Hvad er sandt?

Basilius fra Cæsaræa

Rygtet om de løndomsfulde kunster, du her øver.

Prins Julian

Ej, hvad kan ikke rygtet overdrive? – Men hvad
siger rygtet om mig forresten? Jeg har hørt der
skal gå mange rygter om mig. Jeg tror der er
få mænd, i riget, hvem der tales så meget om,
som om mig.

Basilius fra Cæsaræa

Tilvisse.

Prins Julian

Hvad siger Libanius til alt dette? Og hvad siger
alle vennerne i Athen for resten? Man ved
vel at jeg er i kejserens unåde?

Gregor fra Nazianz

Du? Derom skriver min broder Cæsarius

Faksimile

legg: , blad: [68]r

intet.

Prins Julian

I unåde, siger jeg. Fra alle kanter holder
de øje med mig. Nylig sendte Cæsar Gallus sin
husprest Aëtius hid for at udforske om jeg
holdt fast ved troen.

Basilius fra Cæsaræa

Og så –?

Prins Julian

Jeg hører hver dag messe; jeg holder martyrer-
ne for store mænd. Aëtius var tilfreds med
mig da han rejste.

Basilius fra Cæsaræa

.
(griber hans hånd.)

Julian, for vort gamle venskabs skyld, – tal
åbent om din stilling.

Prins Julian

Jeg er jordens lykkeligste søn, I venner!
Og Maximus, – ja, han bærer sit navn med
rette. Maximus er den største, som no-
gen tid har levet.

Gregor fra Nazianz

.
(bereder sig til at gå.)

Vi vilde kun se dig, prins!

Prins Julian

I viger i angst for det gådefulde. Således
har også jeg veget før jeg blev seende og
aned det, som er livets kerne.

Basilius fra Cæsaræa

Hvad kalder du livets kerne?

Faksimile

legg: , blad: [68]v

Prins Julian

Maximus ved det. I ham er den ny åbenba-
ring.

Basilius fra Cæsaræa

Og den er bleven dig til del?

Prins Julian

Næsten. Jeg står lige ved det. Endnu i denne
nat har Maximus lovet mig –

Gregor fra Nazianz

Maximus er en sværmer, eller han bedrager
dig –!

Prins Julian

Hvor tør du dømme om de hemmelige ting?
Det er ikke for din lærdom, Gregor! Vejen ind
i den store herlighed er forfærdelig. Hine drøm-
mere i Eleusis var nær ved det rette spor; –
Maximus fandt det, og jeg siden – ved hans
hånd. Jeg har vandret gennem mørke kløf-
ter; et tungt sumpet vand var ved min venstre
side, – jeg tror det var en strøm, som havde
glemt at flyde. Hvasse stemmer talte forvirret
˹pludseligt og ligesom uden al årsag˺ i natten; fra og til så jeg et blåt lys; skræk-
kelige skikkelser strøg mig forbi; – jeg
gik og gik i dødens rædsel; men jeg holdt
prøven ud. – Siden, siden – o, I dyrebare –
jeg har været i paradisets egne; englene
har sunget sine lovsange for mig –

Gregor fra Nazianz

Ve over den ugudelige, som gøgler og bespot-
ter i hedenskab!

Faksimile

legg: , blad: [69]r

10.

Prins Julian

Blindhed, blindhed! Maximus hylder sin
broder, profeten fra Nazareth. – Ved du hvor-
ledes erkendelsens ånd fyldte mig? Det skede
en nat under bøn og faste. Da følte jeg
mig rykket vidt – vidt ud i rummet og stod
ensom på et skib med slappe sejl midt i det
blanke strålende Græker-hav. Øerne tårned
sig lig lette fæstnede skylag langt borte, og
skibet lå tungt, som om det sov, på den vin-
blå flade. Se, da blev denne flade me-
re og mere gennemsigtig, lettere, tyndere;
til sidst var den der ikke mere og mit
skib hang over et tomt forfærdeligt dyb.
Intet grønt, ingen sol dernede, – kun den
døde, slimede, sorte havbund i sin afskylige
nøgenhed. Men ovenover, i det uendelige
hvælv, som før havde syntes mig tomhed, –
der var livet; der tog det usynlige former,
og stilheden toner. Da gik det op for
mig; da fatted jeg den store forløsende
erkendelse.

Gregor fra Nazianz

Hvilken erkendelse mener du?

Prins Julian

Det, som er, det er ikke; og det, som ikke
er, det er.

Basilius fra Cæsaræa

O, du for{s}vpildes og fortabes i dette spind
af lys og tåger!

Faksimile

legg: , blad: [69]v

Prins Julian

Jeg? Sker der ikke tegn; melder ikke varsler
og orakler at de˹n˺ guddommelige vilje har no-
get stort isinde med mig?

Gregor fra Nazianz

Tro ikke disse tegn!

Prins Julian

Har de ikke nylig bekræftet sig? (hemmelighetsfuldt.)
Jeg siger eder, venner, der står en omvæltning for
døren. Cæsar Gallus og jeg skal dele herredøm-
met over verden, – han som kejser, og jeg –;
nok; ikke et ord mere før tidens fylde. – Ved I no-
get om hint syn som borgeren Apollinaris i Si-
don –?

Basilius fra Cæsaræa

Nej, nej; hvor kan vi vide –?

Prins Julian

Det banked på hans dør ved nattetid. Han stod
op og ik gik udenfor huset; og se, derude så
han en skikkelse, – mand eller kvinde, det vid-
ste han ikke. Og skikkelsen talte til ham og
bød ham bestille en purpurklædning, således
som den bæres af kejsere; men da Apollinaris
i skræk vilde vægre sig for så farlige ting, var
skikkelsen der ikke mere, og kun en røst råbte:
gå, gå, og få purpurklædningen hurtig færdig.

Gregor fra Nazianz

Og hvorledes tyder du det syn?

Prins Julian

Syv dage senere døde Cæsars hustru i Bithynien.

Faksimile

legg: , blad: [70]r

Det var hans onde engel, som måtte vige for den
guddommelige kaldelse. Tre uger efter Konstan-
tinas død kom kejserens udsending, tribunen
Scudilo med stort følge til Antiochia, viste
Cæsar Gallus kejserlig ære og bød ham til gæst
ved hoflejren i Rom. Hans rejse er som en
sejerherres tog gennem landene. I Konstan-
tinopel har han holdt væddeløb i hippodromen,
og mængden jublede højt da han { <...> }stod frem på
kejsernes vis og rakte kransen til hin Korax,
der vandt løbet. Så vidunderligt ophøjer Gud
vor slægt, som var falden under synd og for-
følgelse.

Gregor fra Nazianz

Sælsomt. I Athen gik andre rygter.

Prins Julian

Jeg har sikker kundskab. Det haster med pur-
purklædningen, Gregor! Og skulde jeg så tviv-
le på hvad der gælder mig? I nat falder det
sidste slør. O, bliv hos mig, mine venner, –
bliv hos mig i denne store stund; I skal
være vidne til –

Basilius fra Cæsaræa

Aldrig!

Gregor fra Nazianz

Kan ikke ske; vi er på hjemrejsen.

Prins Julian

Å, hvad, hjem; hjem! Hvad vil I hjemme.

Gregor fra Nazianz

Min fader er svag både af helbred og af sind;

Faksimile

legg: , blad: [70]v

han trænger til en støtte.

Prins Julian

O, men bliv i herberget; blot til i morgen –!

Gregor fra Nazianz

Umuligt; vort rejsefølge bryder op ved daggry.

Prins Julian

Ved daggry? Før midnat kunde dagen gry for eder.

Basilius fra Cæsaræa

Julian, lad mig ikke drage bort i angst. Sig mig, –
når alle gåder er løste, – hvad så?

Prins Julian

Mindes du hin flod, Strabo skriver om, som har
sine kilder på det lybiske berg? Den vokser
og vokser i sit løb; men når den er som størst,
siver den ud i ørkensandet og vender tilba-
ge til sit ophav.

Basilius fra Cæsaræa

Døden!

Prins Julian

Hvad I trældomsfuldt venter bag døden, kan
vindes i livet. Genoprejsning; lighed med gud-
dommen! Gen I hvert af de skiftende slægts-led
har der været en sjæl, hvori den rene Adam
genfødtes; han var stærk i lovgiveren Moses;
han var næsten fuldkommen i Jesus fra
Nazareth – (griber Basilius voldsomt i armen.)
Giv mig min Eva!

Basilius fra Cæsaræa

(river sig løs.)

Julian, Julian!

Faksimile

legg: , blad: [71]r

Prins Julian

Makrina for mig! Du er husets hoved;
giv mig hende!

Basilius fra Cæsaræa

Du er syg og forvildet.

Prins Julian

Er det min spinkle vækst som vidner imod
mig? Jeg siger eder, denne fede storlemmede
slægt skal forgå. I åndens afkom skal ånden
herske. Den første Adam var fuldkommen, som
hine billeder af Apollo; de andre ikke. Hav-
de ikke Moses en stam tunge? Måtte ikke hans
arme støttes, da han skulde holde dem beskyt-
tende oprakt hist ved den røde havbugt?
Og nu Jesus fra Nazareth? Havde ikke han
et skrøbeligt legeme? Faldt han ikke i søvn
på skibet, mens dog de andre holdt sig vågne?
Segned han ikke under korset, hint kors,
som jøden Simon bar med lethed?
De to røvere segned ikke. – Giv mig hende,
Basilius! Hånd i hånd vil vi gå mod øst,
hvor Helios fødes, ind i ensomheden, – skjule
os, som guddommen skjuler sig, søge pa-
radiset, finde det, finde hin have ved Eu-
frats bredder –; der, der skal åndens kej-
serdømme grundes.

Basilius fra Cæsaræa

O, jeg må vel vride mine hænder i sorg over
dig. Er du hin samme Julian, som for
tre år siden drog i kamp for den rene lære!

Faksimile

legg: , blad: [71]v

Prins Julian

Mennesket blev ikke til for at standse ved læren.

Gregor fra Nazianz

Ved du, hvor din vej standser –?

Prinsen Julian

Hvor vejen og målet er et. – For sidste gang, Ba-
silius, – skænk mig den rene kvinde!

Basilius fra Cæsaræa

Aldrig! Aldrig skal hun ved din hånd ledes ind
i afsind og vilde drømme!

Prins Julian

Jeg ser en hånd på væggen; den skriver: du skal
og må!

Gregor fra Nazianz

Kom, Basilius!

Prins Julian

O, I venner; I venner!

Gregor fra Nazianz

Melles os er et skille fra denne dag.

(han drager Basilius med sig; begge går.)

Prins Julian

(alene; går en stund hæftigt op og ned.)

Ja, gå! Gå, gå! Hvad ved I to lærde mænd?
Hvad har I bragt med fra Athen? Du min stær-
ke trodsige Gregor, – og du, Basilius, mere pige
end mand –. I kender kun to gader i Athen:
gaden til skolen, og gaden til kirken; – den
tredje – den tredje –; ha!

(Forhænget på højre side drages tilside. To tje-
nere i østerlandske klæder bringer ind en høj

Faksimile

legg: , blad: [72]r

tilhyllet genstand, som de stiller i hjørnet bag
bordet. Lidt efter kommer mystikeren Maximus
gennem den samme dør. Han er en mager,
middelshøj mand med et brunt høgagtigt an-
sigt; hans hår og skæg er næsten hvidt, undtagen
de tykke øjenbryn og skæget over munden, der
endnu har sin begsorte farve; han bærer en spids
hue og en lang sort klædning; i hånden har
han en hvid stav.)

Maximus

går uden at agte på Julian hen til den til-
hyllede genstand, standser og giver tjener-
ne et vink; de fjerner sig lydløst.)

Prins Julian

(sagte.)

Endelig!

Maximus

(drager klædet bort; man ser en broncelampe
på en høj fod; derefter tager han en sølvkruk-
ke frem og hælder olje i lampeskålen;
lampen tænder sig af sig selv og brænder med
et stærkt rødt skær.)

Prins Julian

(i spændt forventning)

Er tiden inde?

Maximus

(uden at se på ham.)

Er dit sind og dit legem rent.

Prins Julian

Jeg har fastet og salvet mig –

Faksimile

legg: , blad: [72]v

Maximus

Så kan festen begynde! (han giver et tegn; danser-
inder og fløjtespillere viser sig i atriet; musik
og dans under det følgende.)

Prins Julian

Maximus, hvad er dette?

Maximus

Roser i håret! Perlende vin! Se, se hist de skønne
lemmer i leg!

Prins Julian

Og midt under denne sansernes tummel vil du –?

Maximus

Synden er kun i dit syn på det syndige.

Prins Julian

Roser i håret! Perlende vin! (han kaster sig ned
ved bordet, tømmer en fyldt skål og sætter den
hurtigt fra sig) Ha, hvad var der i vinen?

Maximus

En glød af den ild, som Prometheus stjal.

(han lægger sig ned på den anden side.)

Prins Julian

Mine sanser bytter virksomhed; jeg hører klar-
hed og jeg ser toner.

Maximus

Vinen er druens sjæl; den frigjorte frivillige fan-
ge; Logos i Pan!

De dansende piger

(synger i atriet.)

Frigør dig, tømmende

Bacchi blod; –

Faksimile

legg: , blad: [73]r

11.

vug dig på strømmende

rythmers flod!

Prins Julian

(drikker.)

Ja, ja, der er frigørelse i rusen. Kan du
tyde denne salighed?

Maximus

Rusen er dit bryllup med naturens sjæl.

Prins Julian

Søde gåde; fristende, lokkende –; hvad
var det? Hvi lo du?

Maximus

Jeg?

Prins Julian

Det hvisker ved min venstre side; silkehyn-
det knittrer – (bleg) Maximus, vi er ik-
ke allene!

Maximus

Vi er fem tilbords!

Prins Julian

Symposion med ånderne!

Maximus

Med skyggerne!

Prins Julian

Nævn mine gæster!

Maximus

Ikke nu. Hør, hør!

Prins Julian

Det bruser som en storm gennem huset –

Faksimile

legg: , blad: [73]v

Maximus

(skriger.)

Bebudelsens time er over dig!

Prins Julian

(viger fra bordet.)

Ha!

(bordlamperne brænder uden glans; over den store
broncelampe hæver sig en blåligt lysende kreds.)

Maximus

(kaster sig ned)

Øjet mod lyset!

Prins Julian

Hist?

Maximus

Ja, ja!

Pigernes sang

(dæmpet fra atriet.)

Natten, den seende,

spænder sit spind;

lysten, den leende,

lokker dig ind.

Prins Julian

Maximus; Maximus!

Maximus

Ser du noget?

Prins Julian

Ja.

Maximus

Hvad ser du?

Faksimile

legg: , blad: [74]r

Prins Julian

Et skinnende ansigt i lyset.

Maximus

Mand eller kvinde?

Prins Julian

Jeg ved ikke.

Maximus

Tal til det.

Prins Julian

Tør jeg?

Maximus

Tal, tal!

Prins Julian

Hvi blev jeg?

En stemme i lyset

For at tjene ånden.

Maximus

Svarer det?

Prins Julian

Ja, ja.

Maximus

Spørg mere.

Prins Julian

Hvad er min gerning?

Stemmen i lyset

Du skal grundfæste riget.

Prins Julian

Hvilket rige?

Stemmen i lyset

Riget.

Faksimile

legg: , blad: [74]v

Prins Julian

Og på hvilken vej?

Stemmen i lyset

På frihedens.

Prins Julian

Tal fuldt ud! Hvad er frihedens vej?

Stemmen i lyset

Nødvendighedens vej.

Prins Julian

Og ved hvilken magt?

Stemmen i lyset

Ved at ville.

Prins Julian

Hvad skal jeg ville?

Stemmen i lyset

Hvad du må.

Prins Julian

Det blegner; det svinder –! Tal, tal; hvad
må jeg?

Stemmen i lyset

(med et smertesskrig.)

Julian!

(lyskredsen opløser sig; lamperne brænder som før.)

Maximus

(ser op.)

Borte?

Prins Julian

Borte.

Maximus

Er du nu vidende?

Faksimile

legg: , blad: [75]r

Prins Julian

Nu mindst. Jeg hænger over det svælgende
dybs befæstning; midt imellem lys og mørke.
Hvad er riget?

Maximus

Der er tre riger.

Prins Julian

Tre?

Maximus

Først er hint rige, som grundlagdes på kundska-
bens træ; så hint rige, der grundlagdes på
korsets træ –

Prins Julian

Og det tredje?

Maximus

Det tredje er den store hemmeligheds ri-
ge, det rige, som skal grundlæges på kund-
skabens og på korset træ tilsammen, fordi det
hader dem begge og fordi det har sine rød-
der under Adams lund og under Golgata.

Prins Julian

Og det rige skal komme –?

Maximus

Det står for døren. Jeg har regnet og regnet –

Prins Julian

Det hvisker igen! Hvem er mine gæster?

Maximus

De tre hjørnestene under nødvendighedens
vrede –

Faksimile

legg: , blad: [75]v

Prins Julian

Hvem; hvem?

Maximus

De tre store hjælpere i fornægtelse.

Prins Julian

Nævn dem!

Maximus

Det kan jeg ikke; – men jeg kan vise dig dem.

Prins Julian

Nu vel! Straks –!

Maximus

Vogt dig –!

Prins Julian

Straks, straks! Jeg vil se dem; jeg vil tale med
dem, en for en.

Maximus

Over dig selv komme skylden. (svinger sin stav
og råber:) Tag skikkelse og lad dig tilsyne, du
valgets første martyr!

Prins Julian

Ha!

Maximus

Hvad ser du?

Prins Julian

Der ligger han; lige for hjørnet. Han er stor
som Herkules, – og skøn – dog nej – ikke –. Kan
du, så tal til mig!

En stemme

Hvad vil du vide?

Faksimile

legg: , blad: [76]r

Prins Julian

Hvad var dit hverv i livet?

Stemmen

Min brøde.

Prins Julian

Hvi forbrød du dig?

Stemmen

Hvi blev jeg ikke min broder?

Prins Julian

Ingen udflugter. Hvi forbrød du dig?

Stemmen

Hvi blev jeg mig selv?

Prins Julian

Og hvad vilde du som dig selv?

Stemmen

Hvad jeg måtte.

Prins Julian

Og hvorfor måtte du?

Stemmen

Jeg var mig.

Prins Julian

Du er ordknap.

Maximus

In vino veritas.

Prins Julian

Du traf det, Maximus! (hælder en fyldt skål
ud foran det tomme sæde.) Bad dig i vin-
duften! Kend, kend, – den stiger tilvejrs
som en offerrøg.

Faksimile

legg: , blad: [76]v

Stemmen

Offerrøg stiger ikke altid.

Prins Julian

Hvi rødmer hin stribe på panden? Nej, nej, stryg
ikke håret over! Hvad er det?

Stemmen

Tegnet.

Prins Julian

Hm; ikke videre om det. Og hvad frugt har
din brøde båret?

Stemmen

Den herligste.

Prins Julian

Hvad kalder du den herligste?

Stemmen

Livet.

Prins Julian

Og livets grund?

Stemmen

Døden.

Prins Julian

Og dødens?

Stemmen

Ja, det er gåden!

Prins Julian

Borte!

Maximus

(ser op.)

Borte?

Faksimile

legg: , blad: [77]r

12.

Prins Julian

Ja.

Maximus

Kendte du ham?

Prins Julian

Ja.

Maximus

Hvem var det?

Prins Julian

Kain.

Maximus

Den vej altså! Forsk ikke mere!

Prins Julian

Den anden!

Maximus

Nej, nej, nej! Jeg gør det ikke!

Prins Julian

Den anden, siger jeg! Jeg vil se ham; jeg vil
kende mine gæster!

Maximus

Du har villet det, ikke jeg. (svinger staven.)
Her frem og lad dig tilsyne, du, som hjalp
ved det andet store vendepunkt!

Prins Julian

(stirrer et øjeblik i det tomme rum, pludselig
strækker han hånden afværgende ud og siger
dæmpet:)

Ikke nærmere!

Maximus

Ser du ham?

Faksimile

legg: , blad: [77]v

Prins Julian

Ja.

Maximus

Hvorledes ser du ham?

Prins Julian

Jeg ser ham som en rødskægget mand. Han
har forrevne klæder og et reb om halsen. –
Tal til ham, Maximus!

Maximus

Du må tale.

Prins Julian

Hvad var du i livet?

En stemme

Verdensvognens tolvte hjul.

Prins Julian

Det tolvte? Det femte regnes alt for unyttigt.

Stemmen

Hvor var vognen rullet hen uden mig?

Prins Julian

Hvor rulled den hen ved dig?

Stemmen

Ind i forherligelsen.

Prins Julian

Hvorfor?

Stemmen

Fordi jeg var villende.

Prins Julian

Hvad vilde du?

Stemmen

Hvad jeg måtte ville.

Faksimile

legg: , blad: [78]r

Prins Julian

Hvem kåred dig?

Stemmen

Mesteren.

Prins Julian

Var han forud-vidende da han kåred dig?

Stemmen

Ja, det er gåden!

(kort stilhed.)

Maximus

(ser op.)

Du tier?

Prins Julian

Han er her ikke mere.

Maximus

Kendte du ham?

Prins Julian

Ja.

Maximus

Hvad hed han i livet?

Prins Julian

Judas Ischariotes.

[Forfatternote: Iskariotes]

Maximus

(springer op.)

Afgrunden skyder blomster; natten forråder
sig selv!

Prins Julian

Den tredje frem!

Maximus

Han skal komme! (svinger staven.) Her frem

Faksimile

legg: , blad: [78]v

du tredje hjørnesten! Her frem, du tredje
store frigivne under nødvendigheden! – Hvad
ser du?

Prins Julian

Jeg ser intet.

Maximus

Og dog er han her. (svinger staven igen.) Ved
Salomons segl, ved øjet i trekanten, – jeg
besværger dig, – da lad dig tilsyne! – Hvad ser
du nu?

Prins Julian

Intet; intet!

Maximus

(svinger atter staven.)

Her frem, du –! (synker om på gulvet.) Ha,
nu har jeg det; al kunst er forgæves –

Prins Julian

Hvorfor? Tal, tal!

Maximus

Den tredje er ikke blandt skyggerne endnu.

Prins Julian

Han lever?

Maximus

Ja, han lever.

Prins Julian

Og her, sagde du –!

Maximus

Her, eller hist, eller blandt de ufødte; – jeg
ved ikke –

Faksimile

legg: , blad: [79]r

Prins Julian

.
(trænger ind på ham.)

Du lyver! Du bedrager mig! Her, her,
sagde du –

Maximus

Slip min kappe!

Prins Julian

Altså du eller jeg! Men hvem af os?

Maximus

Slip kappen, Julian!

Prins Julian

Hvem af os? Hvem? Alt hænger i dette ene!

Maximus

Du ved mere end jeg. Hvad forkyndte røsten
i lyset?

Prins Julian

Røsten i lyset –? (med et skrig.) Riget! Riget?
Grundfæste riget –!

Maximus

Det tredje rige!

Prins Julian

Nej; og tusende gange nej! Jeg siger mig løs
fra dig og alt dit værk –

Maximus

Fra nødvendigheden?

Prins Julian

Jeg knuser nødvendigheden! Jeg er fri, fri,
fri! (larm udenfor; danserinderne og fløjtespiller-
ne flygter.) Hvad skræk og skrig? Ud, ud;

Faksimile

legg: , blad: [79]v

Hør, hør; man trænger ind i huset –

Maximus

Man myrder dine tjenere!

Prins Julian

Vær rolig; der kan ingen ramme os.

Husmesteren Eutherius

.
(kommer ilsomt over forgården.)

Herre, herre!

Prins Julian

Hvad betyder hin larm –?

Husmesteren Eutherius

Fremmede mænd bryder ind med vold; – de
kommer; der er de!

(Quæstoren Leontius med et stort og pragtfuldt
følge kommer gennem atriet.)

Quæstoren Leontius

Tilgiv, min nådigste herre –

Prins Julian

Hvad ser jeg? Du, Leontius, her i Efesus –?

Quæstoren Leontius

Jeg kommer på kejserens befaling.

Prins Julian

.
(bleg.)

På kejserens –? Jeg er mig ingen brøde bevidst. Hvi
trænger man med vold ind i mit hus?

Quæstoren Leontius

Så stort og glædeligt budskab kan ikke bringes for
tidligt.

Prins Julian

Tal, tal; – hvad budskab bringer du?

Faksimile

legg: , blad: [80]r

Quæstoren Leontius

(knæler.)

Min nådigste herre, jeg hilser dig som Cæsar.

Quæstorens følge

Længe leve Cæsar Julian!

Maximus

Cæsar!

Prins Julian

(et skridt tilbage.)

Cæsar! Stå op; stå op! Hvad afsind taler du!

Quæstoren Leontius

Jeg bringer kejserens bud.

Prins Julian

Jeg, jeg – Cæsar! Ha, hvor er Gallus?

Quæstoren Leontius

O, spørg ikke.

Prins Julian

Hvor er Gallus? Jeg besværger dig, – hvor er han?

Quæstoren Leontius

(står op.)

Han er hos sin elskede hustru.

Prins Julian

Død!

Quæstoren Leontius

Salig hos sin hustru.

Prins Julian

Død, død! Min broder! Midt på sit sejerstog! Men
hvor – og når?

Quæstoren Leontius

O, nådigste herre, forskån mig –

Faksimile

legg: , blad: [80]v

Gregor fra Nazianz

.
(bry{g}des med tjenerne ved indgangen.)

Jeg må ind til ham! Tilside, siger jeg! – Julian!

Prins Julian

Gregor, broder, – så kom du dog igen!

Gregor fra Nazianz

Er det sandt, hvad rygtet bærer som en løbeild
over byen?

Prins Julian

Jeg ved knapt om jeg kan tro det –

Gregor fra Nazianz

For Kristi skyld, vis fristeren fra dig.

Prins Julian

Kejserens bud, Gregor!

Gregor fra Nazianz

Du vil træde på din broders blodige lig –

Prins Julian

Blodige –?

Gregor fra Nazianz

Ved du det ikke? Cæsar Gallus er myrdet!

Prins Julian

Myrdet!

Quæstoren Leontius

Ha, hvo er denne forvovne –?

Prins Julian

Myrdet; myrdet? (til Leontius.) Han lyver dog?

Quæstoren Leontius

Cæsar Gallus er falden på sine gerninger.

Prins Julian

Myrdet; – hvo myrded ham?

Faksimile

legg: , blad: [81]r

13.

Quæstoren Leontius

O, lad mig skåne dine broderlige øren.

Prins Julian

Jeg vil ikke skånes. Mine øren er vant
til det ord. Hvo myrded ham, spurgte jeg?

Quæstoren Leontius

Cæsar Gallus er henrettet på kejserens befa-
ling –

Prins Julian

Ja, ja; – i Rom?

Quæstoren Leontius

Nej, undervejs; – i staden Pola i Dalmatien.

Prins Julian

(hen for sig.)

Det var den sidste af slægten –

Quæstoren Leontius

(tager en purpurkåbe fra en af følget.)

Høje Cæsar, værdiges at iføre dig –

Prins Julian

Rød af min broders blod!

Quæstoren Leontius

Den kommer ny fra Sidon.

Prins Julian

Fra Sidon? Purpurklædningen, Apollina-
ris's syn –!

Quæstoren Leontius

Se, den sendes dig af din frænde, kejseren.
Han ønsker dig held og al lykke. Det er
hans vilje at du dæmper oprøret i Gal-
lien. Hans ord var: ved Cæsar Julian

Faksimile

legg: , blad: [81]v

skal riget grundfæstes.

Maximus

Riget grundfæstes!

Prins Julian

Riget; riget! Røsten i lyset!

Quæstoren Leontius

Hvorledes, høje Cæsar?

Prins Julian

Denne ophøjelse er mig varslet; – giv purpuret
hid.

Gregor fra Nazianz

Nej, nej, nej; det er fordærvelsens vinger de vil hæfte
på dine skuldre!

Quæstoren Leontius

Hvo er du, som trodser kejseren?

Gregor fra Nazianz

Mit navn er Gregor; jeg er søn af biskoppen i
Nazianz; – gør med mig hvad I vil –

Prins Julian

Han er Cæsars ven; ingen røre ham!

Basilius fra Cæsaræa

(kommer fra atriet.)

Cæsar; cæsar! Væk med purpuret, Julian!

Prins Julian

Du også, Basilius!

Basilius fra Cæsaræa

Det er rygtedes i herberget, hvad her går for sig.
Tag ikke purpuret! For Gud Herrens skyld –

Prins Julian

Hvad forfærder dig ved dette?

Faksimile

legg: , blad: [82]r

Basilius fra Cæsaræa

Det, som vil komme.

Prins Julian

Ved mig skal riget grundfæstes.

Basilius fra Cæsaræa

Guds rige?

Prins Julian

Kejserens store skønne rige.

Basilius fra Cæsaræa

Var det kejserens rige som stod i lys for
dit syn?

Prins Julian

Hint andet ligger bag mig som en ond drøm.

Basilius fra Cæsaræa

Paradiset, du vilde søge; den faldne slægt,
du vilde genoprejse –! Julian, hør; træd til-
bage og jeg skænker dig hende!

Prins Julian

Makrina!

Basilius fra Cæsaræa

Purpuret eller hende!

Prins Julian

Basilius, Basilius! O, det er mig, som røsten lok-
ked til flugt.

Maximus

(sagte.)

Al jordens herlighed lægges for dine fødder –

Quæstoren Leontius

(rækker hurtig et pergament frem.)

Dette brev fra kejseren!

Faksimile

legg: , blad: [82]v

Prins Julian

Et brev? Hvad skriver han? (åbner og læser.)
Ha! Helenas hånd! Helena til mig; – Helena,
hin elskede søster, som han nægted Gallus –

Quæstoren Leontius

Høje Cæsar, jeg tænker at tvivl og mistro må vige
for dette.

Prins Julian

Purpuret om mig!

Basilius fra Cæsaræa

Det er sket!

Quæstoren Leontius

Og nu til præfektens bolig; folket vil hilse Cæsar.

Prins Julian

Cæsar bliver i sin ophøjelse hvad han var{;}: den
fattige visdomselsker, der tog alt af kejserens
nåde! – Til præfektens bolig, I herrer!

Råb ved udgangen

Plads, plads for Cæsar Julian!

(Alle bort undtagen Gregor og Basilius.)

Basilius fra Cæsaræa

Gregor, – lad os holde sammen, i hvad der så
kommer.

Gregor fra Nazianz

Her er min hånd.

Faksimile

14.

Fjerde handling.

(En sal i Cæsars palats «De varme bade» i
{p}Paris. Indgang i baggrunden; et vindu med
forhæng i forgrunden til højre.)

(Fyrstinde Helena i en armstol ved vinduet.
Slavinden Myrrha bag stolen.)

Fyrstinde Helena

.
(ser ud.)

Hvilken stimmel! Hele staden strømmer
dem ˹imøde˺. Hys, – Myrrha, hører du ikke fløjter
og trommer?

Myrrha

Jo, jeg synes visst –

Fyrstinde Helena

Du lyver! Larmen er for stærk; du kan in-
tet høre. (springer op.) O, denne marterful-
de usikkerhed! Ikke at vide om han kom-
mer som sejerherre eller som flygtning –!

Slavinden Myrrha

O, ængst dig ikke, min herskerinde; Cæsar er
jo altid kommen som sejerherre.

Fyrstinde Helena

Ja, før; i alle de mindre sammenstød. Men
dennegang! Dette store forfærdelige slag –. Alle

Faksimile

legg: , blad: [83]v

disse krydsende rygter –! Ah, Eutherius!
Nu, nu?

Husmesteren Eutherius

(fra baggrunden.)

Det er umuligt at erfare noget pålideligt –

Fyrstinde Helena

Umuligt? Du bedrager mig! Soldaterne selv
må dog vide –

Husmesteren Eutherius

Det er kun bagtroppen som rykker ind; de ved
intet.

Fyrstinde Helena

.
(lytter og skriger ud.)

Ah Julian! Jeg hører ham! Julian, min
elskede!

Cæsar Julian

(kommer hurtig fra baggrunden.)

Helena!

Husmesteren Eutherius

Min høje Cæsar!

Cæsar Julian

(favner hende med voldsomhed.)

Helena! – Stæng alle paladsets døre, Eutherius!

Fyrstinde Helena

Slået! Forfulgt!

Husmesteren Eutherius

Herre!

Cæsar Julian

Dobbelte vagter for, hører du. Lad ingen kom-
me ind. Gå, gå! (til Myrrha.) Væk med dig!

Faksimile

legg: , blad: [84]r

(Eutherius og Myrrha ud i baggrunden.)

Fyrstinde Helena

(vrider hænderne.)

Så er da alting ude!

Cæsar Julian

(trækker forhænget for.)

Hvem ved. Blot forsigtig, så kan det endnu –

Fyrstinde Helena

Efter et sådant nederlag –?

Cæsar Julian

Nederlag? Hvad taler du om?

Fyrstinde Helena

Har ikke Alemanerne slåt dig?

Cæsar Julian

Hvavde de slåt mig, skulde du ikke set mig
levende igen.

Fyrstinde Helena

Men du himmelens herre, hvad er da
hændt?

Cæsar Julian

Det værste, Helena; sejer, sejer.

Fyrstinde Helena

Sejer, siger du? Du har sejret – og dog –?

Cæsar Julian

Du kan ikke fatte hvorledes jeg står. Du har
kun kendt den gyldne yderside af { <...> }al min
elendighed.

Fyrstinde Helena

Julian!

Faksimile

legg: , blad: [84]v

Cæsar Julian

Var det ikke min pligt at dølge for dig – ah,
hvad er det? Hvilken forandring –

Fyrstinde Helena

Hvad? Hvad?

Cæsar Julian

Hvilken forandring med dig i disse måneder!
Har du været syg –?

Fyrstinde Helena

Nej, nej; men sig mig –

Cæsar Julian

Jo, du har været syg; – disse feberhede tindinger,
disse blå-brune ringe om øjnene –

Fyrstinde Helena

O, intet min elskede Julian! Kun angst og nat-
tevågen; brændende bønner til den velsignede på
korsets træ –

Cæsar Julian

Skån dig, min elskede; – det frugter dog ikke –

Fyrstinde Helena

Fy, dit sind er ikke fromt. Men tal, jeg beder dig;
dølg intet for mig.

Cæsar Julian

Siden kejserindens død har jeg ikke kunnet
gøre et skridt her i Gallien uden at det er
bleven tydet ilde. Gik jeg forsigtigt tilværks imod
Alemanerne, så hed det at jeg var fejg og u-
virksom. Vandt jeg en fordel over dem, så
måtte jeg høre at jeg burde kunnet opnå

Faksimile

legg: , blad: [85]r

mere.

Fyrstinde Helena

Men dine venner i hæren måtte dog kunne
vidne –

Cæsar Julian

Hvem tror du er mine venner i hæren?
Ikke en, min elskede Helena! Jo en, hin
tuskulanske ridder Sallust, som jeg un-
der bryllupsfesten i Mailand måtte give
et afslag på en billig bøn. Han er kommen
ædelmodig til mig, har bedet om at måtte
følge mig i alle farer. Men hvad agtes
han ved kejserhoffet? Intet, intet. Og
nu de andre? Arbetio, som lod mig i stikken
da jeg lå indesluttet i Sennones! Den gamle
Severus, som tynges af sin egen udygtighed
og ikke kan forlige sig med min nye
krigsførsel? Eller tror du jeg kan støtte
mig til Florentius, prætorian-høvdingen? Jeg
siger dig, denne mand tragter efter de
højeste ting.

Fyrstinde Helena

Ah, Julian!

Cæsar Julian

Kunde jeg blot komme deres rænker på spor!
Hver uge går der hemmelige breve til Rom.
Alt, hvad jeg tager mig for blir berettet og
forvansket. Ingen træl i riget er lænkebunden
som Cæsar. Ved du vel, Helena, at den
spiseseddel min kok har at gå efter,

Faksimile

legg: , blad: [85]v

den er sendt ham fra kejseren, og jeg har ikke
lov til at ændre noget deri, hverken lægge til
eller tage fra –

Fyrstinde Helena

Og alt dette har du båret hemmeligt –?

Cæsar Julian

Jeg kunde ikke tåle at være til latter
for dig. Jeg har været nok til latter før. Jeg
bærer det ikke! Jeg vil det ikke!

Fyrstinde Helena

Men det store slag –? Fortæl mig, har rygtet
overdrevet –?

Cæsar Julian

Rygtet har ikke kunnet overdrive. Hys, hvad
var det? Nej, nej, jeg syntes kun –. Jeg tør sige
jeg har udrettet alt hvad der stod i menneske-
lig magt i disse måneder. Skridt for skridt,
og trods alle hindringer i min egen lejr, drev
jeg barbarerne tilbage mod den østlige grænse.
Foran Argentoratum, med Rhinen i ryggen,
trak kong Knodomar alle sine stridskræfter
sammen; fem konger og ti ringere fyrster
stødte til ham. Men uden han havde fåt
samlet de nødvendige både til overgang i nøds-
fald, lod jeg min hær rykke frem til angreb.
Lupicin med

Fyrstinde Helena

Min helt, min Julian!

Cæsar Julian

Lupicin med spydkasterne og de letbevæbnede

Faksimile

legg: , blad: [86]r

omgik fienden i nord; de gamle legioner
under Severus drev barbarerne mere og mere
østligt imod floden; Bataverne, vore bunds-
forvandte, under den trofaste Bainabaudes
stod legionerne ærligt bi, og da Knodomar
mærkede at der var al fare søgte han at
undkomme mod syd for at nå over til
øerne. Men før det kunde ske lod jeg Flo-
rentius møde ham med prætorianerne og
rytteriet. Helena, jeg tør ikke sige det højt,
men visst er det, forræderi havde nær røvet
mig sejrens frugter. Rytteriet veg gang efter
gang for barbarerne, som kasted sig til jorden
og stak hestene i bugen. Jeg så vor under-
gang for øjnene –

Fyrstinde Helena

Men Gud herren var med dig!

Cæsar Julian

Jeg greb en fane, ildned soldaterne med mine
tilråb og styrted mig ind i den tætteste slag-
tummel.

Fyrstinde Helena

Julian, og det kunde du! O, du elsker mig ikke!

Cæsar Julian

I det øjeblik var du ikke i mine tanker.
Jeg vilde dø; anden udvej øjned jeg ikke. Men
det kom, min elskede; der var som en uimod-
ståelig magt i vore lanser. Jeg så Knodo-
mar, hin forfærdelige kriger, flygte til fods

Faksimile

legg: , blad: [86]v

af slaget, og med ham flygted hans broder Hortar
og Suomar og hans broder Vestralp og alle
som ikke lå under for vore sværd.

Fyrstinde Helena

O, jeg ser det, jeg ser det! Velsignede, – det var
mordenglene fra den mulviske bro, som du
udsendte!

Cæsar Julian

Aldrig har jeg hørt slige jammerskrig, aldrig har
jeg set så gabende sår, som dem vi trådte i der
vi vaded over de faldne. Floden gjorde
resten; de druknende kæmped indbyrdes til
de væted rundt og gik tilbunds. De fleste af
fyrsterne faldt levende i vore hænder; Kno-
domar havde søgt tilflugt i en rørklynge, vore
folk opdagede ham, sendte en pilregn ind
imod den skjulte, men uden at ramme. Da
kom han frivilligt frem og overgav sig.

Fyrstinde Helena

Og efter en sådan sejr skulde du ikke føle dig
tryg?

Cæsar Julian

Efter sejren, endnu samme aften, indtraf et til-
fælde, en ubetydelighed –

Fyrstinde Helena

Et tilfælde?

Cæsar Julian

Jeg vil kalde det så. I Athen grubled vi så meget
over Nemesis. Sejren var så overvældende stor;
min stilling var ligesom kommen ud af ligevægt,

Faksimile

legg: , blad: [87]r

15.

jeg ved ikke –

Fyrstinde Helena

O, tal dog; du ængster mig!

Cæsar Julian

Det var en ubetydelighed, siger jeg dig. Jeg lod
den fangne Knodomar føre frem. Før slaget
havde han truet med at jeg skulde flåes le-
vende om jeg faldt i hans hænder. Nu
faldt han mig til fode, knækket af ulykken,
således, som det er barbarers vis, kyssed mine
fødder, omklamred mine knæ og bad for
livet.

Fyrstinde Helena

Med rædsels gysning gennem de kraftfulde lem-
mer; jeg synes jeg ser ham. Men du?

Cæsar Julian

Jeg kunde ikke dræbe denne mand. Jeg
tilsagde ham sikkerhed og lod ham sende som
fange til Rom.

Fyrstinde Helena

Uden at pine ham?

Cæsar Julian

Klogskab bød mig at hande mildt. Men da –
jeg fatter ikke hvorledes det gik til, – i over-
strømmende glæde sprang barbaren op, strak-
te sine bundne hænder ivejret og, ukyndig
som han var i vort sprog, råbte han, priset
være du, Julian, du jordens kejser!

Fyrstinde Helena

Ah!

Faksimile

legg: , blad: [87]v

Cæsar Julian

Mine ledsagere vilde til at le; men barbarens råb slog
ned som et tændende lyn iblandt soldaternes klynger.
«Leve kejser Julian» råbte de; og råbet forplanted
sig i videre og videre ringe til det fjerneste fjerne;
det var som om en Titan havde slynget et berg ud
i verdenshavet; tilgiv mig denne hedenske lig-
nelse, men –

Fyrstinde Helena

Kejser Julian! Han sagde kejser Julian!

Cæsar Julian

Hvad vidste han om kejseren? Kejseren, som han
aldrig havde set? Cæsar var for ham den største –

Fyrstinde Helena

Ja, ja, men soldaterne –

Cæsar Julian

Jeg satte dem strængt irette; men jeg så det godt; Floren-
tius, Severus og alle de andre stod stille omkring,
hvide af skræk og vrede –

Fyrstinde Helena

Ja, ja, men ikke soldaterne –

Cæsar Julian

Der var ikke en nat gåt tilende før man havde
forvansket sagen. Cæsar har ladet sig udråbe
til kejser, hed det, og til gengæld har han skæn-
ket barbarkongen livet. Og således er det blev og-
så bleven meldt til Rom.

Fyrstinde Helena

Er du viss på det? Og af hvem?

Faksimile

legg: , blad: [88]r

Cæsar Julian

Ja, af hvem? Af hvem? Jeg skrev selv til kejseren
og fortalte ham det hele, men –

Fyrstinde Helena

Nu, og hvad har han svaret?

Cæsar Julian

Ikke et ord, en taushed som foran et uvejr.

Fyrstinde Helena

Du mistyder alt dette; det er umuligt andet.
Legatens ankomst vil bringe dig sikkerhed
for at –

Cæsar Julian

Jeg har sikkerhed, Helena! Her på mit bryst
gemmer jeg opsnappede breve som –

Fyrstinde Helena

O, herre min Gud, lad mig se! Hvad er det?

Cæsar Julian

Siden, siden! (Går op og ned.) Og alt dette efter
de tjenester jeg har vist ham. Her har jeg ka-
stet al modstand til jorden, mens han selv
har lidt nederlag på nederlag i Dacien. Ved
du vel at jeg hånes ved hoffet, at man gør spot-
tedigte over mig, og kalder mig Viktorinus? Dette
må have en ende.

Fyrstinde Helena

{ <...> }Ja, jeg tror det også.

Cæsar Julian

Hvad er en Cæsars værdighed på de vilkår?

Fyrstinde Helena

Nej, du har ret, Julian; vi kan ikke blive

Faksimile

legg: , blad: [88]v

stående ved dette.

Cæsar Julian

Helena, kunde du følge mig?

Fyrstinde Helena

Frygt ikke for mig; jeg skal ikke vige tilbage.

Cæsar Julian

Så bort med alt dette! Kun med deg og med mine
bøger, i stille betragtninger –

Fyrstinde Helena

Ah, således –

Cæsar Julian

Hvad ellers?

Fyrstinde Helena

Nu ja, hvad ellers?

Cæsar Julian

Ja, ja, jeg spørger, hvad ellers?

Fyrstinde Helena

Hvorledes hilste barbarkongen dig?

Cæsar Julian

Helena!

Fyrstinde Helena

Hvad var det for et navn, som gav genlyd i soldaternes
rækker?

Cæsar Julian

Uforsigtige; her står kanske en lytter bag hver
dør!

Fyrstinde Helena

Hvad frygter du for lyttere? Er ikke Guds nåde
over dig? Har du ikke været uovervindelig i alle

Faksimile

legg: , blad: [89]r

{T}træfninger? Jeg ser ham! Jeg ser engelen med
flammesværdet, som baned vej for Konstantin
over den mulviske bro!

Cæsar Julian

Jeg skulde rejse mig mod jordens herre!

Fyrstinde Helena

Kun imod dem, som står imellem jer. O, gå, gå, –
slå dem med din vredes lyn! Gør ende på
dette tærende glædeløse liv. {g}Gallien er en udørk.
Jeg bærer det ikke længere, Julian! Jeg vil hjem
igen til Rom og Grækenland.

Cæsar Julian

Til kejserens nærhed?

Fyrstinde Helena

.
(sagte.)

Konstantius er affældig.

Cæsar Julian

.
(viger)

Helena!

Fyrstinde Helena

Jeg holder det ikke længer ud, siger jeg dig. Ti-
den går. Eusebia er borte; hendes tomme
sæde står og vinker til hæder og herlighed
mens jeg ældes –

Cæsar Julian

Du ældes ikke; du er ung og skøn!

Fyrstinde Helena

{M}Nej, nej, nej; tiden går; jeg kan ikke bære dette
med tålmod –

Faksimile

legg: , blad: [89]v

Cæsar Julian

(ser på hende)

Hvor guddomsfuld i brøden!

Fyrstinde Helena

Er jeg det, Julian!

Cæsar Julian

Du er den eneste kvinde, jeg har elsket, – den eneste
som har elsket mig.

Fyrstinde Helena

Jeg er ældre end du. Jeg vil ikke ældes mere. Når
alt er over så –

Cæsar Julian

Stille! Jeg vil ikke høre mere!

Fyrstinde Helena

(følger efter)

Han dør lidt hver dag, hænger i et hår over graven.
O, min elskede Julian, du har jo soldaterne for
dig –

Cæsar Julian

Ti, ti!

Fyrstinde Helena

Han tåler ingen rystelse; jeg ved det ganske sikkert.
Skrækken vil være nok –

Cæsar Julian

Og du ræddes ikke for den usynlige livvagt om
den salvede?

Fyrstinde Helena

Kristus er god. Bønner skal sendes op for dig.
Lovet være de hellige mænd! Lovet være mar-
tyrerne! Blod til soning! Julian, giv mig de

Faksimile

legg: , blad: [90]r

fangne kvinder. Jeg vil omvende dem; de skal bøje
sig ind under korsets nåde.

Cæsar Julian

Alemanerne bøjer sig ikke did under.

Fyrstinde Helena

Så skal de dø! Som en sød røg skal blodet stige
op til ham, den højt velsignede. Hans herlighed
skal øges, hans pris skal forkyndes ved mig, så
vil han være med os. Og jeg; – forynget, for-
ynget, Julian! Blod – middelet er usvigeligt;
et bad i ungt jomfrublod –

Cæsar Julian

Helena, du forbryder dig –!

Fyrstinde Helena

Er det en brøde at forbryde sig for din skyld?

Cæsar Julian

Du skønne; du eneste; du mit kejserrige!

Fyrstinde Helena

.
(bøjer sig ned over hans hænder.)

Min herre for Gud og mennesker! – Vig ikke
tilbage, Julian! Min helt, – min kejser! Jeg ser
himlen åb{nes}en. Presterne skal komme; mine
kvinder skal samles i bøn (med oprakte arme)
O, du velsignede! O, du hærskarernes Gud, – du, som
har dommen og sejren i din hånd –

Cæsar Julian

(med et blik til døren, skriger.)

Helena!

Fyrstinde Helena

Ah!

Faksimile

legg: , blad: [90]v

Husmesteren Eutherius

(fra baggrunden.)

Herre, kejserens sendebud –

Cæsar Julian

Lad ham straks komme. Og hør; endnu et. Mine
hærførere skal samles – har han talt med nogen
her?

Husmesteren Eutherius

Med ingen, nådige herre.

Cæsar Julian

Godt, godt! (Eutherius går.) Nu vil det vise
sig –.

Fyrstinde Helena

.
(sagte.)

Hvad der end kommer, Julian, så glem ikke at
du kan stole på soldaterne.

Cæsar Julian

Forsigtig; – jeg ved ikke om jeg kan stole på
nogen.

(Præfekten Decentius kommer.)

Fyrstinde Helena

(imod ham.)

O, velkommen, ædle Decentius! Et romersk ansigt, –
det er for mig som et strejf af sol og sommer i dette
rå land.

Præfekten Decentius

Det varer vel ikke længe før de romerske kvinder, smykket
med roser i håret, kan drage sin fyrstinde imøde.

Fyrstinde Helena

Siger du det, Decentius? Hvorledes er det med kejserens

Faksimile

legg: , blad: [91]r

16.

sundhed?

Cæsar Julian

Gå, gå, min elskede Helena!

Præfekten Decentius

Kejserens sundhed er altid god.

Fyrstinde Helena

Ja, ikke sandt? Det var det jeg vidste. Alle disse
rygter –; Gud være priset at –! Tak ham kær-
ligst, Decentius! Hvilke rige gaver, har du ik-
ke bragt! Kejserlige, – nej, nej, broderlige – perler
ser du, jeg bærer dem –; og søde svulmende
frugter; o, hvor de har læsket mig; frugt,
frugt; jeg forsmægter her.

Cæsar Julian

En fest bør ende denne glade dag; gå, min
dyrebare hustru, og sørg for alt fornødent –

Fyrstinde Helena

Så skal det være. Men først i messen til bøn og
pris og tak for al himlens nåde.

(ud til højre.)

Cæsar Julian

.
(efter et øjebliks ophold.)

Bud eller brevskaber?

Præfekten Decentius

Brevskaber. (rækker ham en papirrulle.)

Cæsar Julian

(læser, undertrykker et smil og strækker hånden ud.)

Mere, mere!

Præfekten Decentius

Høje Cæsar, det er omtrent alt.

Faksimile

legg: , blad: [91]v

Cæsar Julian

Virkelig? Har kejseren sendt dig den lange vej
kun for at – (brister i en kort latter; derpå går
han op og ned.) Var Alemanerkongen Knodomar
kommen til Rom før din afrejse?

Præfekten Decentius

Ja, høje Cæsar.

Cæsar Julian

Og hvorledes hjælper han sig i det fremmede
land, ukyndig i sproget, som han er? Ja, han
er højst ukyndig, Decentius. Var til latter
for mine soldater. Tænk dig, han forveksled
så gængse ord som kejser og Cæsar.

Præfekten Decentius

.
(trækker på skuldrene.)

En barbar. Hvad skal man vel sige?

Cæsar Julian

Ja, hvad skal man vel sige? Men kejseren
er ham dog nådig?

Præfekten Decentius

Knodomar er død, herre.

Cæsar Julian

(standser.)

Knodomar er død?

Præfekten Decentius

I fremmedlejren, på den Cøliske høj.

Cæsar Julian

Død? Så? Ja, luften i Rom er usund.

Præfekten Decentius

Han døde af hjemve, herre. Længselen

Faksimile

legg: , blad: [92]r

efter slægt og frihed –

Cæsar Julian

– den tærer, Decentius. Ja, ja, jeg ved det.
Jeg burde ikke skikket ham levende til
Rom; jeg burde ladet ham dræbe her.

Præfekten Decentius

Cæsars sind er mildt.

Cæsar Julian

Hm –! Hjemve{;}? Ja så! (Staldmesteren
Sintula kommer.) Er du der, gamle faun?
Frist mig ikke mere. Efter slaget ved Argento-
ratum taler han altid til mig om bigaen
og det hvide forspand. Det blev Phaëtons færd
mellem himmel og jord. Hvorledes endte
det med Phaëton? Med fald og død; har
du glemt – har du glemt dit hedenskab,
havde jeg nær sagt. Om forladelse, De-
centius, at jeg sårer dit fromme øre.

Præfekten Decentius

Mit fromme øre er usårligt, herre!

Cæsar Julian

Ja, ja, bær over med Cæsar, om han spøger;.
Jeg ved virkelig ikke at tage det på anden
måde. Der har vi dem.! (

(Hærførerne Florentius og Severus, høje
befalingsmænd og herrer ved Cæsars hof
kommer fra baggrunden.)

Cæsar Julian

God morgen, I herrer! God morgen, ædle Flo-
rentius! Sølvskinner, ser jeg; – du går Cæsar

Faksimile

legg: , blad: [92]v

en høj gang.

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet til høyre, øverst på siden.]

※Hvad fattedes i Cæsars
lykke

˺ ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Flor.

Hvad skulde fattes
i Cæsars lykke?

C. J.

Nu ingenting.※

Prætorianhøvdingen Florentius

Er der hændt noget særdeles, herre?

Cæsar Julian

Ja i sandhed, det er det.※ ※

Hæren har jo forlangt at
jeg skulde triumfere. I spidsen for legionerne vilde
man at jeg skulde drage ind i staden. Fangne bar-
bar-fyrster med bundne hænder skulde gå ved
vognhjulene; kvinder og slaver fra tyve over-
vundne folkeslag skulde følge efter, tæt, hoved
ved hoved. (bryder pludselig af.) Glæd
eder, mine tappre medkæmpere, her ser I
præfekten Decentius, kejserens højt betroede
mand. Han kom inat.

Prætorianhøvdingen Florentius

Ah, så fattes visselig intet i Cæsars lykke.

Hærføreren Severus

(sagte.)

Ufatteligt, han står højere i gunst end nogensinde.

Prætorianhøvdingen Florentius

(ligeså.)

Hvo udgrunder kejseren, ven?

Cæsar Julian

Dette synes at slå jer med stilhed. Ja, ja, det tør vel
skønnes at være for meget –

Prætorianhøvdingen Florentius

Hvor kan sligt komme i Cæsars tanke!

Hærføreren Severus

Vel sandt, det er en stor nådesbevisning; men for meget,
for meget, – nej, høje Cæsar!

Faksimile

legg: , blad: [93]r

Prætorianhøvdingen Florentius

Hvad har du ikke udrettet i disse år i Gallien?

Cæsar Julian

En årlang drøm, I dyrebare venner! Intet, intet.

Prætorianhøvdingen Florentius

Og det regner du for intet? Hvad var hæren, da du
overtog den? En uordnet hob –

Hærføreren Severus

– uden sammenhæng, uden lydighed, uden ledelse –

Cæsar Julian

Overdrivelse, Severus!

Prætorianhøvdingen Florentius

Og var det ikke med denne utøjlede hob at du
gik imod Alemanerne, slog dem med den hær
som du dannede til sejerherrer ved sejren, tog Co-
lonia Agrippina tilbage –

Cæsar Julian

Ej, ej, du ser med venskabs øje. – Eller er det vir-
kelig sandt? Er det så at jeg jog barbarerne bort
fra øerne i Rhin? At jeg satte det forfaldne
Tres Tabernæ i forsvarstilstand? Er det vir-
kelig så?

Prætorianhøvdingen Florentius

Hvorledes, herre? Kan du tvivle om så store
ting?

Cæsar Julian

Nej, i sandhed, jeg synes –. Og slaget ved Ar-
gentoratum? Var jeg ikke med der? Det
svæver mig så visst for at jeg sejrede over
Knodomar. Og efter sejren, Florentius –? Har

Faksimile

legg: , blad: [93]v

jeg drømt? Eller byggede vi ikke Trajans kastel
op igen da vi rykkede ind i Germanien?

Hærføreren Severus

(til Decentius.)

Jeg priser lykken at det blev mig forundt på mine
gamle dage at tjene så stor en fører.

Prætorianhøvdingen ˹Florentius˺ Decentius

(ligeså til præfekten.)

Hvad vending det alemanske indf overfald uden Cæsars
tapperhed og klogskab havde taget, det vover jeg
ikke at tænke på.

Flere hofmænd

(trænger sig frem)

Cæsar er stor!

Andre herrer

Cæsar er uden lige!

Cæsar Julian

(ser en stund afvekslende på Decentius og de an-
dre, derpå brister han ud i en høj kort latter:)

Så blindt er venskab! Så blindt, blindt, blindt!
(slår på pergamentrullen) Her har jeg det
skrevet. Hør efter og sug det ind som en erken-
delsens læskende dugg. Det er kejserens mel-
ding til provinserne, som vor udmærkede
Decentius har medbragt. Jeg har intet ud-
rettet i Gallien. Det var en drøm, som jeg
sagde. Her har vi kejserens eget ord. Det er
under kejserens lykkelige forvarsler at angrebet
blev kuet –

Faksimile

legg: , blad: [94]r

Prætorianhøvdingen Florentius

Alt lykkes under kejserens forvarsler.

Cæsar Julian

Mere, mere! Her berettes det at det er kejseren, som
har kæmpet og sejret; det er kejseren, som har
løftet op den ydmygt bedende Alemaner-kon-
ge, der kasted sig ned for ham. Mit navn er ik-
ke nævnt; og ikke dit, Florentius; og heller ikke
dit, Severus! Og her, i beskrivelsen over slaget
ved Argentoratum – hvor var det jeg havde
det? jo, her; her står det; det var kejseren
som påbød slagordningen; det var kejseren
som kæmped selv i forreste række; det var
kejseren, som drev barbarerne på hoved-
kuls flugt; – f læs, læs, siger jeg –

H{øje}ærføreren Severus

Høje Cæsar, dit ord er nok.

Cæsar Julian

Hvor vil I så hen med eders smigrende tale? Vil
I gøre mig til en usling? Vil I tilegne mig min
høje frændes fortjeneste? Hvad tykkes dig, De-
centius? Hvorledes tænker du det vil blive op-
taget i Rom?

Prætorianhøvdingen Florentius

I sandhed, mit ord er bleven mistydet ifald –

Hærføreren Severus

Det kunde aldrig komme mig i sinde på den
vis at –

Cæsar Julian

Så skal det være, I kampbrødre; lad os alle

Faksimile

legg: , blad: [94]v

æde vort hovmod i os. Det var sandheds-erkendel-
sen, som mangled i Cæsars lykke. Din sølvhjelm
vil ikke komme til at dækkes af festtogets støv,
tappre Florentius! Kejseren har triumferet i Rom.
Lad alle optog afsiges. Soldaterne skal blive
ude i lejren. – Var jeg ikke engang en visdoms
ven? Man sagde det idetmindste, både i Efesus
og i Athen. Jeg er bleven visdommen utro. Kejseren
har påmindet mig. Tak ham ydmygst, Decentius!
Har du mere at melde?

Præfekten Decentius

Et endnu. Det store fredsværk er {f}lykkeligt ført
til ende her i Gallien.

Cæsar Julian

Visselig; kejseren har dels ved sin tapperhed
og dels ved sin højmodige mildhed –

Præfekten Decentius

Rigets grænse er sikkret imod Rhin.

Cæsar Julian

Af kejseren, af kejseren.

Præfekten Decentius

I Dacien derimod står sagerne slet; og endnu
slettere i Asien; kong Sapores vinder stadig
fremgang.

Cæsar Julian

Den forvovne mand! Rygtet siger at kejseren
heller ikke i sommer har behaget at knuse ham.

Præfekten Decentius

Kejseren agter at knuse ham til foråret. Her
er hans vilje, høje Cæsar! (Rækker ham en

Faksimile

legg: , blad: [95]r

<...>7.

papirrulle.)

Cæsar Julian

Lad se, lad se! (læser.) Ah! Det er altså kej-
serens vilje at –! Godt, godt, ædle Decentius; kej-
serens vilje skal blive efterkommet.

Præfekten Decentius

Det er nødvendigt at den efterkommes endnu idag.

Cæsar Julian

Endnu idag; forstår sig. Bliv her, Sintula!
Nu, hvor er han? Ah så[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.]? Lad Sintula komme.

(går op og ned.)

Prætorianhøvdingen Florentius

(til præfekten.)

Jeg beder bønligst, mistyd ikke hvad jeg før sagde.
Når jeg tillagde Cæsar æren, så var det naturlig-
vis –

Hærføreren Severus

.
(sagte.)

Aldrig kunde det komme i min tanke at det
ikke var kejserens øverste vise ledelse som –

Cæsar Julian

En hofmand

Jeg beder dig, ædle herre, læg et ord ind for mig
i hoflejren og forløs mig fra denne pinlige post
hos en Cæsar som –; ja, han er kejserens høje
slægtning, men –

En anden hofmand

Jeg kunde desværre fortælle dig ting, der vidner
lige så meget om ˹grænseløs˺ forfængelighed som om forvovne
håb –

Faksimile

legg: , blad: [95]v

Cæsar Julian

Endnu idag! Lad et ord være sagt, Decentius!
Det var mit højeste ønske ifald jeg kunde ned-
lægge denne ansvarsfulde værdighed –

Præfekten Decentius

Det skal blive kejseren meldt.

Cæsar Julian

Jeg kræver himlen til vidne på at jeg
aldrig –; ah, der er Sintula; så kan vi
altså –; du går?

Præfekten Decentius

Jeg har at forhandle med hærførerne, høje Cæsar!

Cæsar Julian

Uden min mellemkomst?

Præfekten Decentius

Kejseren har befalet mig at skåne sin høje
dyrebare slægtning.

(han går, fulgt af de øvrige, undtagen af Sin-
tula, som blir stående i baggrunden.)

Cæsar Julian

(ser på ham; efter en pause.)

Sintula!

Staldmesteren Sintula

Ja, høje herre!

Cæsar Julian

Kom nærmere. – Ja, sandelig, du ser ærlig ud.
Tilgiv; jeg har aldrig tænkt på at du kunde være
mig så hengiven.

Staldmesteren Sintula

Hvoraf ved du at jeg er dig hengiven, herre?

Faksimile

legg: , blad: [96]r

Cæsar Julian

(slår på papirrullen.)

Her kan jeg læse mig det til; der står at du
skal forlade mig.

Staldmesteren Sintula

Skal jeg, herre?

Cæsar Julian

Kejseren opløser Galler-hæren, Sintula.

Staldmesteren Sintula

Opløser –?

Cæsar Julian

Ja, hvad er det andet end en opløsning. Kejseren
behøver forstærkning i Dacien og imod Per-
serne. Vore bataviske og æruliske hjælpetropper
skal afgå i ilmarscher for at kunne stå i
Asien til foråret.

Staldmesteren Sintula

Men, herre, det er jo umuligt. Du har jo højti-
deligt besvoret for dem at de ikke må bruges
hinsides Alperne.

Cæsar Julian

Just det, Sintula! Jeg skal tvinges til at bryde
mit ord, vanære mig, vende barbarernes utøjlede
harm imod mig, deres dødbringende våben kan-
ske –

Staldmesteren Sintula

Det vil slå fejl, herre! Legionerne vil byde dig
sit bryst til skjold –

Cæsar Julian

Legionerne? Hm. Af hver af dem skal der udtages

Faksimile

legg: , blad: [96]v

tre hundrede mænd og sendes til kejseren.

Staldmesteren Sintula

Ah, dette er –

Cæsar Julian

Kejseren er stor! Du må ikke tænke på at
forlokke mig til at –. Tilgiv mig, Sintula!
Jeg mistror dig ikke. Men mere endnu. Og-
så af Skutarierne og Gentilerne skal de dyg-
tigste folk skikkes til Rom –

Staldmesteren Sintula

Og jeg siger dig, herre, at ikke en af dine hærfø-
rere lader sig bruge til dette.

Cæsar Julian

Mine hærførere vil heller ikke komme i fri-
stelse; – du er manden.

Staldmesteren Sintula

Jeg! Jeg, herre, hvor mænd som Florentius og
den gamle Severus –

Cæsar Julian

Du har intet storværk på din syndeliste, Sintula!

Staldmesteren Sintula

Nej, det er sandt; aldrig har man her givet mig
lejlighed til at vise –

Cæsar Julian

Jeg har været uretfærdig imod dig. Tak for din tro-
skab –

Staldmesteren Sintula

Så stor en kejserlig nåde. Herre, må jeg se –

Cæsar Julian

Hvad vil du se? Du vægrer dig jo –

Faksimile

legg: , blad: [97]r

Staldmesteren Sintula

Gud bevare mig for at nægte kejseren lydighed.

Cæsar Julian

Du tog mig ordet af munden. Her er kejserens
befaling. Gå, gå[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.]!

Slavinden Myrrha

(ilsomt fra højre.)

O, forbarmende frelser!

Cæsar Julian

Myrrha! Hvad er det?

Myrrha

O, nådige himmel, min herskerinde –

Cæsar Julian

Helena, – hvad hun?

Myrrha

Sygdom eller afsing –; hjælp – hjælp!

Cæsar Julian

Syg! Livlægen, Sintula! Straks. Også hun,
min eneste, min sidste – nej, nej, nej!

(Sintula ud i baggrunden; Cæsar Julian vil
ile ud til højre men møder i døren fyrst-
inde {h}Helena omringet af slavinder.)

Fyrstinde Helena

Løs kammen! Løs kammen, siger jeg. Den
er gloende. Ild i håret; jeg brænder, jeg
brænder.

Cæsar Julian

Helena! For Guds nådes skyld –!

Fyrstinde Helena

Er der ingen som vil hjælpe! De myrder

Faksimile

legg: , blad: [97]v

mig med nålestik!

Livlægen Oribases

.
(kommer fra baggrunden.)

Hvilket rædselsbudskab fortælles –? Er det sandt?
Ah!

Cæsar Julian

Helena! Min kærlighed; mit livs krone –!

Fyrstinde Helena

Væk fra mig! O, søde Jesus, hjælp!

Cæsar Julian

Hun er fra sig. Hvad kan det være, Oribases? Se,
se, øjnene, hvor store –

Livlægen Oribases

(til Myrrha.)

Hvad har fyrstinden nydt? Hvad har hun spist
eller drukket?

Cæsar Julian

Ah, du tror –?

Livlægen Oribases

Svar, kvinder; hvad har I givet fyrstinden?

Slavinden Myrrha

Vi? O, intet, tro mig; hun har selv –

Lægen Oribases

Nu, nu!

Slavinden Myrrha

Nogle frugter; det var ferskener, tror jeg; – o, jeg
ved ikke –

Cæsar Julian

Frugter; ferskener? Af dem som –?

Faksimile

legg: , blad: [98]r

Slavinden Myrrha

Ja – nej – ja; jeg ved ikke –; det var to Nubiere –

Cæsar Julian

Hjælp, hjælp, Oribases!

Livlægen Oribases

Desværre, jeg frygter –

Cæsar Julian

Nej, nej, nej!

Livlægen Oribases

Stille, herre, hun kommer til sig selv.

Fyrstinde Helena

.
(hviskende.)

Hvi gik solen ned? O, hellige løndomsfulde
mørke!

Cæsar Julian

Helena! Hør; saml dine tanker –

Livlægen Oribases

Min høje fyrstinde –

Cæsar Julian

Det er lægen, Helena! (tager hendes hånd) Nej,
her, hvor jeg står.

Fyrstinde Helena

.
(river sig løs)

Fy; munken!

Cæsar Julian

Hun ser mig ikke. Her, her, Helena!

Fyrstinde Helena

Den afskyelige! Altid er han om mig!

Cæsar Julian

Hvad mener h{a}un?

Faksimile

legg: , blad: [98]v

Livlægen Oribases

Gå, gå, nådige herre!

Fyrstinde Helena

Søde stilhed! Han aner ikke –; o, min Gallus!

Cæsar Julian

Gallus?

Livlægen Oribases

Gå, høje Cæsar; det er ikke tjenligt –

Fyrstinde Helena

Hvor dit tætte krøllede hår runder sig trodsigt
om nakken. O, denne korte kødfulde nakke –

Cæsar Julian

Alle afgrundes afgrund –!

Livlægen Oribases

Feberen tager til –

Cæsar Julian

Jeg mærker, jeg mærker. Vi må forske, Ori-
bases!

Fyrstinde Helena

.
(ler sagte.)

Nu vil han forske igen. – Blæk på fingrene;
bogstøv i håret, – uvasket; fy, fy, hvor han
stinker!

Slavinden Myrrha

Herre, befaler du ikke at jeg skal –?

Cæsar Julian

Væk med dig, kvinde!

Fyrstinde Helena

Hvor kunde du lade dig overvinde af ham,
du brune svulmende barbar? Han kan

Faksimile

legg: , blad: [99]r

18.

ikke overvinde kvinder. Han er dydig, –
dydig. Hvor jeg ækles ved denne vanmagtens
dyd.

Cæsar Julian

Tilside, kvinder! Ikke så nær. Jeg selv
skal vogte fyrstinden.

Fyrstinde Helena

Barbarkongen er død. Gallus også. Halshug-
get –! Hvilket hugg det må have været.
Ikke skinsyg, du min første og sidste. Brænd
dem i helvedes ild; – det var jo dog kun dig,
dig, dig –!

Cæsar Julian

Ikke nærmere, Oribases!

Fyrstinde Helena

Dræb presten; jeg vil ikke se ham efter dette.
Du ved jo vor søde hemmelighed. O, du
mine dages længsel, mine nætters henrykkel-
se –! Du var der jo, i din tjeners skikkelse –
i bedekamret – ja ja – du var der, det var dig –
i mørket, i luften, hin nat, da den vorden-
de Cæsar under mit hjerte –

C{ <...> }æsar Julian

(viger med et skrig.)

Ah!

Fyrstinde Helena

O, lad mig suge såret i din side; lad mig
kysse naglegabet i dine hænder og fødder;
– min husbond og herre; – min, min, min!

(hun falder til jorden; slavinderne il{l}er til og

Faksimile

legg: , blad: [99]v

flokker sig om hende.)

Cæsar Julian

(står et øjeblik som forstenet; da knytter han hån-
den mod himlen og råber:)

Galilæer!

(Kvinderne bærer fyrstinden ud til højre, i det sam-
me kommer ridderen Sallust hurtigt gennem
atriet.)

Ridderen Sallust

Fyrstinden! I afmagt; o, så var det dog så!

Cæsar Julian

(griber lægen om armen og fører ham tilside.)

Sig sandheden; – har du vidst om – om fyrstindens
tilstand?

Livlægen Oribases

Jeg, som alle andre, herre!

Cæsar Julian

Og du har intet sagt mig.

Livlægen Oribases

Der var et, vi var uvidende om.

Cæsar Julian

Og det var?

Livlægen Oribases

At du intet vidste.

(vil gå.)

Cæsar Julian

Hvorhen?

Livlægen Oribases

Prøve de midler, som min kunst –

Faksimile

legg: , blad: [100]r

100

Cæsar Julian

Jeg tror at din kunst vil vise sig unyttig.

Livlægen Oribases

Herre, det var dog muligt at –

Cæsar Julian

Unyttig, siger jeg!

Livlægen Oribases

(et skridt tilbage.)

Høje Cæsar, det er min pligt at være dig ulydig
i dette.

Cæsar Julian

Hvorledes tyder du mine ord? Gå, gå; prøv hvad
din kunst –; { <...> }frels kejserens søster; kejseren vil
føle sig utrøstelig ifald –; ja du ved vel at hine
frugter var en gave fra kejseren?

Livlægen Oribases

Ah!

Cæsar Julian

Gå, gå, mand, og prøv hvad din kunst –

Livlægen Oribases

.
(bøjer sig ærbødigt.)

Jeg tror min kunst er unyttig herre!

(ud til højre.)

Cæsar Julian

Ah, du, Sallust! Hvad tykkes dig? Det begynder
at gære i slægten igen.

Ridderen Sallust

O, men der er redning. Oribases vil –

Cæsar Julian

(kort og afværgende.)

Faksimile

legg: , blad: [100]v

Fyrstinden dør.

Ridderen Sallust

O, om jeg turde tale! Om jeg turde vise dig tråden
i alt dette.

Cæsar Julian

Vær rolig, ven; det skal komme for en dag; – Decentius –

Tribunen Decentius

(fra atriet.)

Hvorledes skal jeg nærme mig Cæsars åsyn! Sønder-
knust – gid du kunde læse i mine indvolde. Jeg
sorgens og ulykkens bud –

Cæsar Julian

Ja, det må du vel sige, ædle Decentius! Og hvor-
ledes skal jeg vel finde ord, bløde og slørende
nok, for at bringe dette i en tålelig form for
kejserens broderlige øre!

Præfekten Decentius

Usaligt, at noget sådant skulde hænde samti-
digt med min sendelse! Og just nu! O, dette
lynslag fra forhåbningernes klare himmel –!

Cæsar Julian

Ja, denne skæbnens opdukkende og opslugende
Leviathan just sk som skibet syntes at være
i havn; – denne, denne –; sorgen gør os
veltalende, Decentius; dig, som mig. Men først
forretninger. De to Nubiere skal forhøres –

Præfekten Decentius

Herre, tror du min iver kunde tå{b}le at de to
upåpasselige tjenere et øjeblik længere –?

Faksimile

legg: , blad: [101]r

101

Cæsar Julian

Hvorledes? Dog vel aldrig –

Præfekten Decentius

Min kærlighed til kejseren og hans hus måtte
i sandhed være ringe ifald jeg ikke –

Cæsar Julian

Du har ladet slaverne dræbe?

Præfekten Decentius

Havde de ikke syvfold fortjent døden, de ef-
terladne? At lade så vigtige ting stå uden
bevogtning, tilgængelige for enhver –

Cæsar Julian

Aha; ja så!

Præfekten Decentius

Jeg anklager ingen. O, men, Cæsar, du er om-
given af utro tjenere. Dit hof – hvilken usalig
misforståelse –! man har troet at skimte en u-
nåde fra kejserens side –

Staldmesteren Sintula

(kommer.)

Herre, du har givet mig et hverv, som jeg ikke magter.

Cæsar Julian

Kejseren har givet dig hvervet.

Staldmesteren Sintula

Tag det fra mig; jeg er det ikke voksen <...> .

Præfekten Decentius

Hvad er hændt?

Staldmesteren Sintula

Lejren er i vildt oprør. Legionstropperne og de
bundsforvante har rottet sig sammen –

Faksimile

legg: , blad: [101]v

Præfekten Decentius

Opsætsighed imod kejserens vilje!

Staldmesteren Sintula

Soldaterne holder sig til Cæsars løfter.

Cæsar Julian

Hør, hør; disse brøl udenfor –

Staldmesteren Sintula

Sværmen stormer hid –

Præfekten { Sint }Decentius

Lad ingen komme ind!

Ridderen Sallust

(ved døren.)

Det er for sent –

Præfekten Decentius

Cæsars liv er i fare. Hvor er Florentius?

Staldmesteren Sintula

Flygtet.

Præfekten Decentius

Forræderi! Og Severus?

Staldmesteren Sintula

Han siger sig syg; er rejst til sit landsted.

Cæsar Julian

Jeg vil selv tale med de rasende.

Præfekten Decentius

Holdt; ikke af stedet, høje Cæsar!

Cæsar Julian

Hvad nu?

Præfekten Decentius

Det er min pligt. Kejserens bud –; hans dyrebare

Faksimile

legg: , blad: [102]r

102

slægtnings liv –; hustropperne, Sintula! Cæsar
er min fange.

Ridderen Sallust

Ah!

Præfekten Decentius

.
(til Sintula.)

Du indestår for alt; til Rom –

Staldmesteren Sintula

Med Cæsar?

Præfekten Decentius

Ja, ja, til Rom, siger jeg!

Cæsar Julian

Som Gallus! (ved vinduet.) Hjælp, hjælp –!
Ah, der er de!

(Romerske legionssoldater, bataviske hjælpetropper
og andre bundsforvante stormer ind i palatset.
Blandt de forreste er fanebæreren Maurus; kvin-
der, tildels med børn på armene, følger sværmen.)

Skrig blandt soldaterne

Cæsar, Cæsar!

Andre stemmer

Cæsar, hvi har du forrådt os!

Atter andre

Ned med Cæsar!

Cæsar Julian

Medkæmpere, krigsbrødre, frels mig fra mine
fiender!

Præfekten Decentius

Ah, hvad er det –?

Faksimile

legg: , blad: [102]v

Vilde skrig

Ned med Cæsar! Slå Cæsar ned!

Cæsar Julian

Slut kreds om mig! Drag eders sværd!

Soldater

De er alt dragne!

Kvinder

Hugg ham! Hugg ham!

Cæsar Julian

Tak, at I kom! Maurus! Brave Maurus; ja,
ja, på dig kan jeg stole –

Bataverne

Sende os til jordens grænse! Var det det du besvor?

Andre stemmer

Ikke over {a}Alperne; det pligter vi ikke.

Cæsar Julian

Ikke til Rom! Jeg går ikke; de vil myrde mig
som Gallus –

Præfekten Decentius

Herre –!

Cæsar Julian

Rør ham ikke. Den ædle Decentius er uden
skyld –. Laipso, er det dig! Tappre ven, er det
dig? Du slog godt ved Argentoratum.

Maurus. Laipso

Det mindes Cæsar?

Stemmer blandt soldaterne

Rive os fra hustruer og børn, fra hus og mark!

Cæsar Julian

I ærlige Batavere! Bedre bundsforvandte har riget

Faksimile

legg: , blad: [103]r

19.

103

aldrig havt. Ak, Festus

Cæsar Julian

, – dit sår er lægt, ser jeg –
o, du velfortjente mand, at det skulde nægtes mig
at gøre dig til centurion –

Festus

Det har du villet?

Cæsar Julian

Lægg det ikke kejseren til last; kejseren er uskyldig;
onde rådgivere –; ved I vel, I venner, at sorgen lægger
sig over kejserens ærværdige hoved? Se derinde,
ak, tårerne nægter mig mæle – min elskede hus-
tru på dødslejet –

Kvinder

Hvad siger han?

Præfekten Decentius

Herre, jeg beder dig –

Cæsar Julian

Ja, min elskede hustru – lumskelig forgiftet – just –
nu, med rigets håb under sit hjerte – hvi lo
du, Sallust –

Ridderen Sallust

Jeg, høje Cæsar!

Kvinder

Ah!

Andre

Lad hende dø!

Soldater

Hun var os aldrig god!

Kvinder

Løn som forskyldt! Du river vore mænd fra os!

Faksimile

legg: , blad: [103]v

Cæsar Julian

Kejseren er sandelig uskyldig. Hvad vidste han at
de frugter, han sendte –; jeg fatter det ikke. Og nu
mig selv! Man vil føre mig til Rom – som fange –
Gallus, Gallus – o, broder, o, du varslende skygge –

Præfekten Decentius

Soldater, hør mig!

Cæsar Soldater

Væk med Cæsar! Til Rom; til døden!

Cæsar Julian

Og det nu, på denne dag da det var min agt –
o, ikke at kunne vise mig taknemmelig – min
andel af krigsbyttet skulde tilfaldt eder, fem guldstykker
og et pund sølv til hver soldat og –

Soldaterne

Hvad siger han!

Cæsar Julian

Det er ikke kejseren, som har forbudt det; det er mine
misundere; kejseren er god, I venner; o, men kejseren
er syg; han kan intet udrette –

Soldaterne

Fem guldstykker og et pund sølv –

Andre

Og det nægtes os –

Atter andre

Hvem tør nægte Cæsar noget!

Faustus

Bør ikke Cæsar, sejerherren, kunne gøre til centu-
rion hvem han vil?

Faksimile

legg: , blad: [104]r

104

Maurus

Således handler man med Cæsar, soldaternes
fader!

Nogle stemmer

Med Cæsar, som mere har været os en ven end en
herre!

Cæsar Julian

Alt skulde jeg kunne bære, spot og ydmygelse; men
dette, at måtte skilles fra eder, se eder føres til
de fjerneste lande, gå en uvis skæbne imøde –

Soldater

Vi går ikke –

Cæsar Julian

Vide eder givne til pris for pest, hunger og fiendens
sværd; vide eders hustruer og børn truede
af barbarernes overfald –

Kvinder

Cæsar, Cæsar, tag dig af os.

Cæsar Julian

Hvad er Cæsar? Hvad mægter han?

Laipso

Skriv til kejseren; lad ham vide –

Cæsar Julian

Ak, hvad er kejseren? Syg på sind og legem! Nedbrudt
af omhu for rigets vel. Ikke sandt, Decentius?

Tribunen Decentius

Jo visselig, men –

Cæsar Julian

Hvor skar det mig ikke i hjertet, da jeg erfor –
o, bed for ham, bring offer for hans helse; ved

Faksimile

legg: , blad: [104]v

I vel at kejseren har triumferet i Rom –?

Soldater

Han! Han, som kom slagen fra Dacien!

Cæsar Julian

Triumferet, siger jeg, – for vore sejervindinger –

Tribunen Decentius

Høje Cæsar, betænk –

Cæsar Julian

O, betænk, I venner, hvorledes hans sind må være
omsløret. Bed for ham! Da han red gennem
{k}Konstantins bue trode han sig så stor at han
bøjed hovedet mod sadelknappen.

Latter blandt soldaterne

Som en hane i en porthvælving!

Andre stemmer

Er det en kejser!

Atter andre

Og ham skal vil lyde! Væk med ham!

Maurus

Cæsar, tag du styret!

Tribunen Decentius

Oprør –

Stemmer

Tag magten, tag magten, Cæsar!

Cæsar Julian

Afsindige! Er det at tale som Romere? Vil I efter-
ligne barbarerne? Hvad var det Knodomar
råbte ved Argentoratum?

Maurus

Leve kejser Julian!

Faksimile

legg: , blad: [105]r

105

Cæsar Julian

Ah, ti, ti!

De bageste

Hvad går for sig?

Festus

De udråber Cæsar Julian til kejser!

Skrig

Leve kejseren! Leve kejser Julian!

(Råbet forplanter sig i videre og videre kredse u-
denfor.)

Cæsar Julian

O, jeg beder { <...> }eder bønligt, – se, jeg udstrækker mine
hænder – bliv her Decentius – I vil det; godt,
jeg underkaster mig – Sintula, lad paladsvagten
samles –; Decentius, du skal vidne for kejseren
at jeg kun nødtvungen –; gå, gå, Centurion –
meld for hæren, hvad I her har besluttet – jeg
vil skrive til kejseren – Sallust, gå, lad Se-
verus fængsle –

Maurus

Diademet om dit hoved, kejser –

Cæsar Julian

Et sligt har jeg aldrig havt –

Maurus

Denne, denne!

Råb udenfor

Kejseren! Kejseren! Vi vil se kejseren.

Soldater

På Skjoldet med ham! Op, op!

Faksimile

legg: , blad: [105]v

(Cæsar Julian løftes på skjoldet og vises for mængden
udenfor. {)}Stormende jubelråb.)

Cæsar Julian

Hærens vilje ske! Alle løfter fornyer jeg –

Soldater

Fem pund guldstykker og et pund sølv –

Andre

Ikke over Alperne –

Cæsar Julian

Til Vienna! Jeg svarer for alt. Ah, Oribases –

Lægen Oribases

(fra højre.)

O, nådigste herre!

Cæsar Julian

Død Helena –?

Lægen Oribases

Død!

Cæsar Julian

Nemesis!

[HIS: Regnestykker.]

Faksimile

106

Femte handling.

(I Vienna. Hvælving i katakomberne med
en brændende lampe under loftet og en forfal-
den stentrappe der fører til kirken ovenover.)

(Cæsar Julian, i forrevne klæder, sidder på jor-
den i en lyttende stilling. Dæmpet kirkesang
lyder ovenfra.)

Cæsar Julian

Nu lyver de for Gud Herren igen. Bønner og sal-
mesang over hendes kiste. Lys og røgelse ved
dag og nat. Der er ikke den dyd, hun ikke
har ejet, synger presterne. Ha-ha, presterne;
ja, de må jo vide det. Det er en kejserindes
himmelfærd, i forherligelse løftes hun opad,
opad, ind i det højeste. Hm –! Det jordiske
kejsersæde, det fyldte hun ikke, og det var dog
det, som hun –. Der er Nemesis i dette. Er
Nemesis? Nemesis er jo ikke.※ Nemesis vej-
red hen som en tåge for Galilæeren.

Ridderen Sallust

(fra trappen.)

Herre, endnu som en begravet, i mørke –

Cæsar Julian

Er det dig, Sallust? Hvad vil du her?

Ridderen Sallust

Tjene dig, om jeg kunde.

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet nederst på siden.]

※ingen har set nåden, ingen billedhugger har stillet hende f<...>

Faksimile

legg: , blad: [106]v

Cæsar Julian

Hvad nyt oppe fra verden?

Ridderen Sallust

Der er tegn til at soldaterne –

Cæsar Julian

Nu skinner visst solen deroppe?

Ridderen Sallust

Ja.

Cæsar Julian

Himmelhvælvingen tindrer af lys; der er dag; det
er varmt; floden risler over hvide kiselstene –
skønne liv, skønne verden!

Ridderen Sallust

O, kom, kom, herre, dette ophold i mørket udlægges
falsk –

Cæsar Julian

Hvorledes udlægges det?

Ridderen Sallust

Tør jeg sige det?

Cæsar Julian

Ja, ja, dølg intet.

Ridderen Sallust

De siger, det er ikke sorg, men samvittigheden –

Cæsar Julian

De tror jeg dræbte hende?

Ridderen Sallust

Det gådefulde i sagen må undskylde dem som –

Cæsar Julian

Det tykkes dem mindre gådefuldt om jeg –? En

Faksimile

legg: , blad: [107]r

20.

107

fader skulde gøre sit eget håb til intet? (sprin-
ger op.) Hvad lo du af? Er der nogen, som
ikke tror at –?

Ridderen Sallust

Herre, jeg forstår dig ikke.

Cæsar Julian

Hvad nyt spurgte jeg om?

Ridderen Sallust

Kejseren er, ved rygtet om hvad der gik for
sig i Paris, skyndsomt flygtet over til Anti-
okia.

Cæsar Julian

Jeg ved det; han så os i ånden for Roms por-
te.

Ridderen Sallust

De, som slutted sig til dig, så i ånden det
samme.

Cæsar Julian

Kejseren er affældig.

Ridderen Sallust

Kejseren lever. De breve, du har skrevet ham
til om din udråbelse –

Cæsar Julian

Om min nødtvungne udråbelse. Man tvang
mig; der var intet valg –

Ridderen Sallust

Kejseren drager en hær sammen for at ryk-
ke ind i Gallien.

Cæsar Julian

Hvoraf ved du –?

Faksimile

legg: , blad: [107]v

Ridderen Sallust

Ved et tilfælde, herre! Jeg bønfalder dig, tro mig –

Cæsar Julian

Godt, godt; så vil vi mødes; – ikke med sværd i
hånd –

Ridderen Sallust

Ikke? Og hvad da?

Cæsar Julian

Jeg vil give kejseren, hvad kejserens er.

Ridderen Sallust

Træde af?

Cæsar Julian

Kejseren er affældig.

Ridderen Sallust

O, dette forfængelige håb! (kaster sig på knæ.)
Så tag mit liv, herre!

Cæsar Julian

Hvad nu!

Ridderen Sallust

Tag mit liv; jeg vil heller dø på dit end på kej-
serens bud –

Cæsar Julian

Rejs dig, ven –

Ridderen Sallust

Nej, lad mig ligge for dine fødder og tilstå
alt. O, nådigste Cæsar, at måtte sige dig dette. Da
jeg kom til dig her i Gallien, kom jeg som en spej-
der i kejserens sold –

Cæsar Julian

Du –!

Faksimile

legg: , blad: [108]r

108

Ridderen Sallust

Mit sind var fyldt af hævn imod dig; man holdt
mig for den rette –

Cæsar Julian

Og det kunde du; så sort et bedrag!

Ridderen Sallust

Ja, herre, jeg forrådte dig – i de første måne-
der; siden ikke. Din mildhed, dit store sind,
al den nåde du viste mig – jeg blev, hvad jeg
havde givet mig ud for, din beundrende ven,
og en forræder imod dem, som havde udsendt
mig.

Cæsar Julian

O, Sallust.

Ridderen Sallust

Siden den tid har jeg intet berettet til din skade;
jeg fortaug, eller jeg formildede – indtil der
fattedes rejstes mistanke imod mig. Hine breve
som meldte om kejserens triumf i Rom –

Cæsar Julian

Ja, ja –?

Ridderen Sallust

Jeg spilled dem i dine hænder, min dyrebare
herre. Tale turde jeg ikke; men siden den
tid –

Cæsar Julian

Stå op; du er mig kærere således, – vunden imod
min vilje. Stå op, du min sjæls ven, ingen
skal røre et hår på dit hoved.

Faksimile

legg: , blad: [108]v

Ridderen Sallust

Tag det liv, som du ikke længe har magt til at skær-
me. Du siger kejseren er affældig. (rejser sig.)
Cæsar, hvad jeg har svoret på at fortie, det røber
jeg nu. Kejserens affældighed rummer intet håb
for dig. Kejseren tager en ny hustru til ægte.

Cæsar Julian

Ah, afsindige mand!

Ridderen Sallust

Kejseren tager en hustru, herre! Læs, læs; disse bre-
ve vil ikke levne nogen tvivl –

Cæsar Julian

Ja, ved solens lys og magt! –

Ridderen Sallust

O, at jeg dog havde talt før!

Cæsar Julian

Han tager en kvinde tilægte! Faustina – ung –
atten år, en datter af hin overmodige slægt – en kri-
sten kvinde – ha-ha – kejseren får børn –

Ridderen Sallust

At nøle er at gå til grunde.

Cæsar Julian

Nu fatter jeg alt. Derfor måtte Helena –

Ridderen Sallust

Ja, derfor; jeg var den, man først kasted øjet på;
o, herre, du tror mig dog; jeg afslog det; jeg skød
mig ind under umuligheden af at finde en lejlighed –
jeg tænkte den brødefulde plan var opgiven, og da –

Cæsar Julian

Han tager en hustru! Så er visselig alt håb ude ifald

Faksimile

legg: , blad: [109]r

109

jeg ikke –

Ridderen Sallust

Ja, nådige Cæsar, ifald du ikke uden ophold –

Cæsar Julian

Og om jeg drager mig tilbage i ensomheden, vil de
nye magthavere tåle min tilværelse? Vil ikke blot
det, at jeg lever være som et hængende sværd over
deres hoveder?

Ridderen Sallust

Det var den vordende kejserindes slægtninge som
var hos Cæsar Gallus i hans sidste timer.

Cæsar Julian

Tribunen Skudilo. Tro mig vel, jeg har ikke glemt
det. Og for denne blodige kejser skal jeg falde!
Skåne ham? Ham, som i lange år har stolpret
omkring mellem mine nærmestes lig.

Ridderen Sallust

Mere blod vil flyde, ifald du ikke kommer ham
i forkøbet; alle dine trofastes blod –

Cæsar Julian

Ja, ja, det har du ret i; træder jeg op imod
ham, så er det ikke for min egen skyld. –
Er det ikke tusenders ve og vel, som her hand-
les om? Gælder det ikke tusenders liv? Sig
mig, Sallust, hvorfor har du ikke talt før?

Ridderen Sallust

Jeg havde svoret at tie.

Cæsar Julian

Ved guderne?

Faksimile

legg: , blad: [109]v

Ridderen Sallust

Ja, herre, – ved guderne.

Cæsar Julian

Og dog bryder du eden?

Ridderen Sallust

Jeg ønsker at leve; guderne er langt borte.

Cæsar Julian

Ja, eders guder er langt borte; de tynger ingen; de
under en mand plads til at handle. O, dette
herlige at føle sig fri! Du sagde det vilde koste
mine trofastes blod? Hvem kan tvivle på det?
Blev Knodomar skånet? Måtte han ikke bøde
med livet for en sprogfejl? Thi jeg ved det,
Sallust, de dræbte ham; der var ikke noget
i dette med hjemve. Hvorledes har vel Flo-
rentius fremstillet sagerne. Er det ikke nødværge
om jeg går mod kejseren?

Ridderen Sallust

O, liv og håb –!

Cæsar Julian

Er jeg ikke hærens fader?

Ridderen Sallust

Soldaternes fader, og deres hustruers og børns fader.

Cæsar Julian

Og hvad blev rigets lod, om jeg vakler nu? En affæl-
dig kejser, og efter ham et umyndigt barn i kejser-
stolen; splid og oprør; alles hånd imod alles for
at rane magten. Jeg taler ikke om mig selv;
men tør jeg dette, Sallust? Jeg taler ikke om mig;

Faksimile

legg: , blad: [110]r

110

og dog jo! Har jeg ret til at stå for kejserens
mordere med hængende arme og give ham
lejlighed til at vælte en ny blodskyld over
sit syndbetyngede hoved? Er det ikke bedre
for ham at jeg selv –; jeg mener det er bedre at
lide uret, end at øve uret. Dette, ser du, Sallust,
det var en opgave for visdomsvennerne. Vilde ikke
Platon og Mark Aurel, hin ˹Sofias˺ visdommens kronede
brudgom give mig medhold? O, at jeg havde
Libanius her!

Ridderen Sallust

Herre, du er jo selv mester i de ophøjede viden-
skaber.

Cæsar Julian

Jeg gad dog høre de andres mening. Ikke fordi
jeg vakler, tro ikke det. Når jeg har besteget tronen
vil jeg forfatte et skrift som skal bevise –

Ridderen Sallust

Men, herre, soldaterne er utålmodige; de ønsker
at se dig og høre af din egen mund at –

Cæsar Julian

Gå gå, og berolige dem; sig dem at Cæsar skal
vise sig.

Ridderen Sallust

Det er kejseren de vil se.

Cæsar Julian

Kejseren kommer.

Ridderen Sallust

Med tusenders liv i din hånd.

Faksimile

legg: , blad: [110]v

Cæsar Julian

Et bytte, Sallust; tusenders liv imod tusenders død.

Ridderen Sallust

Har dine fiender vennens ret?

Cæsar Julian

Lykkelig du, hvis guder er langt borte.Gå fra
mig, siger jeg! Et tegn; et tegn! O, hvis jeg blot
havde –! (Ridderen Sallust går.) (lytter.) Ah,
hvad larm! Dernede, hør, se; underverdenen
åbner sig!

Cæsar Julian

Ridderen Sallust

Mordere!

Cæsar Julian

Stå, stå og giv dig tilkende!

En stemme

(fra den dybere gang.)

Ven og broder!

Cæsar Julian

Maximus!

Ridderen Sallust

O, hvad tænker du!

Cæsar Julian

Maximus, Maximus!

Magikeren Maximus

.
(med tilhyllet hoved og et hvidt offerbind om panden
stiger op.)

Op, op, kejser Julian; hvad søger du i mørket?

Cæsar Julian

Lys.

Faksimile

legg: , blad: [111]r

21.

111

Magikeren Maximus

Gå iblinde, kejser Julian; lyset søger dig.

Cæsar Julian

Stemme og skikkelse, – alt er der! Lad mig føle
dine hænder, dine klæder! Ja, ved solens magt,
det er ingen tåge, ingen tom dårende lyd. – Gå[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.],
gå, Sallust!

Ridderen Sallust

O, herre, ingen drømme nu; tiden haster; det er ger-
ning, som kræves af dig.

Cæsar Julian

Hvad der kræves, vil vorde åbenbaret. Stil soldaterne
tilfreds; gå, gå, siger jeg!

(Ridderen Sallust går.)

Cæsar Julian

Du her, Maximus! Hvad skal jeg se andet i
dette, end tegn og varsler!

Magikeren Maximus

Tegn og varsler har drevet mig som Ødipos dreves
af de udjævnende gudinder.

Cæsar Julian

Og så kommer du i en time som denne, da
uvissheden˹s˺ ˹tåger˺ omspænder mig. (omfavner ham.)
O, ven, broder, lærer – vær mig som en lods på dette
tvivlrådighedens farvand.

Magikeren Maximus

Er du kejseren? Hvorledes tyder jeg dette? Alle
tegn og { <...> }varsler pegte hen på at jeg skulde møde
dig undervejs, sejrende, omstrålet af den lyse
dag, skridende mod øst, ansigtet imod Helios.

Faksimile

legg: , blad: [111]v

Og så finder jeg dig her, i mørket, i forrådnelsens hus.
Er du kejseren.

Cæsar Julian

Ved du, hvad ˹jeg har erfaret fra Rom –˺ der gik for sig ved Paris?

Magikeren Maximus

˹Jeg vil ikke vide hvad du har erfaret –˺ Jeg ved at du t{o}ag din skæbne i egne hænder.

Cæsar Julian

I sandhed, hvad er han, denne Konstantius, –
denne furiepiskede synder, denne hensmuldrende
levning af et fordums menneske!

Magikeren Maximus

Mausoléet over ham, kejser Julian!

Cæsar Julian

Har han ikke i al sin færd mod mig været som et vrag
uden ror, – snart drevet til venstre på mistroens strøm
snart kastet til ˹højre˺ venstre af samvittighedens stormpust?
Raved han ikke op på kejsersædet med purpurkåben
våd af min faders blod – kanske af min moders også –
Måtte ikke alle mine slægtninge falde, for at han kunde
sidde trygt? Nej, ikke alle. Gallus skåntes, og jeg. Der
måtte være liv igen, som han kunde købe tilgivelse
på. Så drev han på mistroens strøm igen. Hvad
for et liv skænkte han os? Et gyldent slaveri i
angst for at hver dag kunde være den sidste.

Magikeren Maximus

Var det din værste angst{,}?[HIS: Rekkefølgen i overskrivningen er usikker.] Tænk dig om{?}!

Cæsar Julian

Ja, du har vel ret. Presterne! Hele min ungdom
har været en sammenhængende rædsel for kejseren og

Faksimile

legg: , blad: [112]r

112

for Galilæeren. O, han er forfærdelig, denne gåde-
fulde, – dette skånselløse gudemenneske. Overalt,
hvor jeg vilde frem, trådte han mig stor og
streng ivejen med sin ubetingede fordring.

Magikeren Maximus

Og denne fordring, – var den i dig?

Cæsar Julian

Altid udenfor. Jeg skulde! Krøb mit sind sam-
men i gravende og tærende had til min slægts
morder, så lød fordringen: elsk din fiende!
Tørsted mit skønhedsbetagne sind imod sæder
og billeder fra det forgangne, så slog Galilæerens
krav ned i mig med sit: søg det ene fornødne!
Fornam jeg legemets søde lyst, så skræmte han
mig med sit: afdø her for at leve hisset! Det
menneskelige er blevet ulovligt, fra hin stund
da Galilæeren tog verdensroret. At leve er
at dø. At elske og at hade, det er at synde. Har
han da forvandlet menneskets kød og blod?
Nej, mennesket er blevet det samme. Menneskets
sunde inderste væsen rejser sig imod dette.
Og dog skal mennesket ville tvert imod sit
eget væsen. Det skal, skal, skal!

Magikeren Maximus

Og videre, end som så, er du ikke kommen?

Cæsar Julian

Jeg?

Magikeren Maximus

Ja, du, manden fra Athen og fra Efesus.

Faksimile

legg: , blad: [112]v

Cæsar Julian

Ak, hine tider, Maximus! Dengang var det let
at vælge. Hvad gjaldt det? En læresætning.

Magikeren Maximus

For eller imod.

Cæsar Julian

En sagfører blir den han er, enten han står på
forsvarets eller på anklagens side. Dette her ligger
dybere. Det er en handling, som jeg skal over.
«Giv kejseren, hvad kejserens er». I Athen gjorde jeg
engang leg deraf; – men det ligger dybere. Du
kan ikke fatte det; du har aldrig været under
Galilæerens magt. Det er mere end en lære, han
har spredt ud over verden. Det er en trolddom,
som tager sindene fangen. Den, som engang har
været under ham, – jeg tror aldrig han kommer
helt løs.

Magikeren Maximus

Fordi du ikke vil helt.

Cæsar Julian

Hvorledes skal jeg kunne ville det umulige?

Magikeren Maximus

Er det møjen værd at ville det mulige?

Cæsar Julian

Ordklang fra læresalene. I mætter mig ikke læn-
ger med sligt. Og dog –; o, nej, nej, Maximus!
Men I kan ikke fatte, hvorledes vi har det. Vi
er som vinstokke, der er plantede i en fremmed
kunstig jordbund; plant os tilbage igen, og vi

Faksimile

legg: , blad: [113]r

113

skulde gå ud; men i det nye vantrives vi.

Magikeren Maximus

Vi? Hvem kalder du vi?

Cæsar Julian

Alle dem, som er under Galilæerens rædsel.

Magikeren Maximus

Skyggerædsel!

Cæsar Julian

Det være som det vil. Men ser du ikke at denne
lammende rædsel har tætnet sig til en mur
om kejseren. O, jeg ser vel hvorfor den store Kon-
stantin førte denne bindende lære til magt
og sejr i riget. Ingen livvagt med skjold og spyd
slutter så<...>des således op om kejsersædet, som hin
betagende tro der altid peger ud over jordlivet.
Intet æreshåb får lov at spire i denne henrugende
tilværelse.

Magikeren Maximus

Og hvad mere ser du i dette?

Cæsar Julian

Peg for mig.

Magikeren Maximus

Ser du ikke at kejseren må stå udenfor?

Cæsar Julian

Må?

Magikeren Maximus

Kejser eller Galilæer. Det er valget. Træl under
rædselen eller hersker i dagens og lysets og
glædens land. Du kan ikke ville det modsigende

Faksimile

legg: , blad: [113]v

og dog er det det, du vil. Du vil forene det uforen-
lige, forlige de to, som ikke står til at forlige.
Derfor er det at du ligger her ˹og rådner˺ i mørket.

Cæsar Julian

Kan du, så lys for mig.

Magikeren Maximus

Er du bleven den Achilles, som ˹Basilina˺ din moder drømte
at hun skulde skænke verden? Såret i hælen gør
ingen mand til Achilles. Rejs dig, herre! Lig
en rytter på sin vælige hest må du sætte over
Galilæeren, hvis du skal vinde frem til kejser-
sædet.

Cæsar Julian

Maximus!

Magikeren Maximus

Se dig om i verden. Falder ikke sindene fra ham,
en for en? Hvad er der blevet af denne kærlig-
hedens lære, som den kaldes? Raser ikke sekt i-
mod sekt, – indbyrdes, værre end de vilde dyr
i ørken? Hvilken vej har det taget med de to
forventede store galilæiske lys i Athen? Jeg <...>
Basilius er gåt på rejser for at øge sin verdens-
visdom, og bispesønnen Gregor fra Nazianz
fører retssager i sin fødeby.

Cæsar Julian

Sandt, sandt; jeg står alene i alvoret.

Magikeren

Og det nu da timen er inde. Nu eller aldrig.
Har du <...> ikke hørt rygtet om kejserens gifter-

Faksimile

legg: , blad: [114]r

114

mål?

Cæsar Julian

Med en kristen kvinde! Slægten dør ikke ud.

Magikeren Maximus

Og hvad er så du? Forstødt af alle magter på jor-
den og over jorden. Eller vil du ty til Galilæerens
favn? Hvorledes står det mellem dig og ham?
Har du ikke selv sagt at du er under rædselen?
Har du hans fordring i dig? Elsker du din
fiende fordi om du ikke slår ham? Hader du
kødets lyst og jordens lokkende færd fordi om
du ikke som en hed svømmer dukker dig
ned deri?

Cæsar Julian

Og hvad har han gjort for mig, denne Gali-
læer? Var jeg ikke som hin fattige, der kun
ejed et eneste lam? Han kom og tog det.

Magikeren Maximus

Hvad mener du?

Cæsar Julian

Han tog det lam, – som jeg aldrig har ejet. Hvi
lod han mig ikke have ejet det? Holder han
verdensvognens tøjler i sin hånd, så måtte
han jo have kunnet –. Og nu at afdø! Skønne
fristende liv, lys, magt og herlighed! Ja, om jeg
havde levet! Jeg har aldrig levet. Jeg vil, jeg
vil –

Magikeren Maximus

Hvad talte røsten i lyset. «Ved dig skal riget grund-

Faksimile

legg: , blad: [114]v

fæstes!»

Cæsar Julian

Maximus, lad røsten tale en gang til.

Magikeren Maximus

Kræv ikke sligt. Hver gang koster mig ˹syv˺ ti år af
mit liv.

Cæsar Julian

Tager jeg styret, skal du hvert år leve syvfoldigt.

Magikeren Maximus

Men hvis du ikke –?

Cæsar Julian

Frygt ikke. Blot et tilråb i tvivlen; en støtte, et var-
sel udenfra –

Magikeren Maximus

Den døende hilser dig, kejser! (råber.) Vis dig, du
rigets ånd! Tal, du rigets røst!

Cæsar Julian

Ah!

Magikeren Maximus

Ser du ham?

Cæsar Julian

I lys og stråler. Hvad har du at sige mig?

En røst

Nu eller aldrig.

Cæsar Julian

Og hvis jeg ikke vælger nu?

Røsten

Da ser du mig aldrig mere.

Faksimile

legg: , blad: [115]r

22.

115

Cæsar Julian

Men hvis jeg vælger?

Røsten i lyset

Ved dig skal riget grundfæstes.

Cæsar Julian

Råd mig!

Røsten i lyset

Kejser Julian!

Magikeren Maximus

Borte?

Cæsar Julian

Borte.

Magikeren Maximus

Og nu?

Cæsar Julian

Nu eller aldrig.

Koret i kirken

«Fader vor, du, som er i himlene!»

Cæsar Julian

Løgnernes højsang til løgnen –

Koret i kirken

«Helliget vorde dit navn –»

Cæsar Julian

Syndernes pris til den medskyldige –; hvad tvæt-
ter dåben af?

Magikeren Maximus

Offerblod.

Koret i kirken

«Til os komme dit rige.»

Faksimile

legg: , blad: [115]v

Cæsar Julian

Offerblod? Og hvor er offerdyret?

Magikeren Maximus

Der; nede i hvælvingen.

Cæsar Julian

Så viss var du på mig?

Magikeren Maximus

Tegn og varsler har forkyndt mig hvad der skul-
de komme.

Cæsar Julian

Offerbind om panden; – hvad har du øvet
dernede.

Magikeren Maximus

Forsk ikke.

Cæsar Julian

Her; her, på indviet grund – forvovne!

Magikeren Maximus

Intet lyn ramte mig; tag bindet om panden;
offerkniven – tag, tag! Tvæt dåben af; kløv
rædselens tåger –

Koret oppe i kirken

«Ske din vilje, som i himmelen, så og på jorden.»

Cæsar Julian

Til frihed! Gennem mørket til lys! Ah! (ind
i hvælvingen.)

Magikeren Maximus

Så kommer det dog! Disse glidende fugtige skygger!
dette slimede kryb om fødderne –! Så kom det, –
fordi det måtte komme. Skridt for skridt

Faksimile

legg: , blad: [116]r

116

fremad på sejersvejen –

Cæsar Julian

(råber i hvælvingen.)

Helios, Helios!

Magikeren Maximus

Det skabte er i min hånd!

Cæsar Julian

.
(kommer tilbage med blod på panden, på bry-
stet og på hænderne.)

Fuldbragt.

Magikeren Maximus

Frigjort.

Cæsar Julian

Galilæeren er falden; nu står ingen livvagt om
kejseren længer – op i dagen – Sallust,
Eutherius – hvad siger I her –

(Sallust og Oribases Eutherius med breve.)

Eutherius

Min højeste herre – et stort og vigtigt budskab?

Cæsar Julian

Uro blandt soldaterne?

Sallust

Nej herre; kejser Konstantius er død.

Cæsar Julian

Død!

Eutherius

Skrækken har dræbt ham –

Cæsar Julian

Skrækken for mig?

Faksimile

legg: , blad: [116]v

Sallust

For dig, for dit store navn, for dine hensigter –

Cæsar Julian

Så har jeg dræbt ham –

Magikeren Maximus

Din slægts morder –

Eutherius

Og her hans sidste vilje – tre år gammelt, du
er indsat til hans arving –

Cæsar Julian

Maximus – og vi som –

Magikeren Maximus

Så jævnes vejen for den kårne –

Cæsar Julian

Uudgrundelige nødvendighed. Jeg vil ikke se
tilbage. Op i dagen; gennem kirken; løgnerne
skal forstumme! Min hær, min skat, mit kej-
sersæde! Fri, fri; mit er riget og magten og
æren – (slår døren til kirken op;)

Koret i kirken

Dit er riget og magten og æren –

Cæsar Julian

(blændet af lyset og sangen.)

Ah!

Magikeren Maximus

Sejer!

Koret i kirken

I evighed, amen!

Faksimile

legg: , blad: [117]r

117

En stemme

(råber nede i gravgangen)

Julian!

Sall.

Ah, hvad er det!

Jul.

Gå, gå!

Stemmen

Døv sangen, Julian! –

Sall.

O, så er det dog sandt –

Jul.

Hvad er sandt –

Sall.

At du lever hernede med en gådefuld fremmed som
er kommen til dig ved nattetid –

Jul.

Så det siger man{;}? gå, gå.

Sall

Jeg besværger dig herre – lad disse fordærvelige drømme fare,
kom med op i d{ <...> }agen –

Stemmen

.
(nede i trappen)

Al møje er spildt –

Julian

(ved åbningen)

Intet tegn, min Maximos?

Sall.

Maximos!

Faksimile

legg: , blad: [117]v

Jul.

Gå, gå[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] – træder jeg ud af dette forrådnelsens hus, så kom-
mer jeg som kejser –

Sall.

O, jeg bønfalder dig – hvad søger du her i mørket –

Jul

Lys – gå, gå!

Sall.

Nøler Cæsar, så frygter jeg han finder vejen spærret

(han går ud { i }gennem gangen til venstre)

Jul.

Tal, min Maximos

M. Max.

(stiger op med offerbind om

Al møje er spildt – –; hvi døver du ikke kirkesangen
den de dræber alle varsler – de vil tale men kan ikke
komme til orde –

Jul

Taushed, mørke, og jeg kan ikke vente længer. Hvad
råder du mig til.

Max.

Gå[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] i blinde – kejser Julian – lyset søger dig.

Faksimile

legg: , blad: [118]r

118

Faksimile

legg: , blad: [118]v

[HIS: Regnestykker.] [Forfatternote: Hilarion.]

Faksimile

legg: , blad: [119]r

<...>4.

119

uovervindelig i alle træfninger? Jeg ser ham;
jeg ser engelen, som med flammesværdet, som
baned vej for Konstantin over den mulvi-
ske bro!

Cæsar Julian

Du er min himmelske udsending, min til-
værelses krone.

Prinsesse Helena

O, gå, gå; – slå dem med din vredes lyn! – Gør
ende på dette tærende glædeløse liv her i udør-
ken. Jeg bærer det ikke længer, Julian! Jeg
vil hjem igen til Rom og Grækenland.

Cæsar Julian

.
(ser stivt på hende.)

Til kejserens nærhed?

Prinsesse Helena

(sagte.)

Kejseren er affældig.

Cæsar Julian

.
(viger.)

Helena!

Prinsesse Helena

Jeg holder det ikke længer ud, siger jeg
dig! Tiden går; Eusebia sidder i hæder
og herlighed, mens jeg ældes –

Cæsar Julian

Du ældes ikke; du er ung og skøn!

Prinsesse Helena

Nej, nej, nej; tiden går; jeg kan ikke bære

Faksimile

legg: , blad: [119]v

dette med tålmod.

Cæsar Julian

Stille! Om nogen hører dig –!

Prinsesse Helena

Han dør lidt hver dag, – hænger i et hår over
graven. Gå, elskede; kæmp, kæmp; – vinder
du, så vil glæden –

Cæsar Julian

Helena!

Prinsesse Helena

.
(sagte.)

Han tåler ingen rystelse; jeg ved det ganske
sikkert. Vinder du en stor sejr, så vil glæden –

Cæsar Julian

Men ifald et nederlag –

Prinsesse Helena

Da vil skrækken gøre det. –

Cæsar Julian

Ikke mere om dette. Mener du engelen med
flammesværdet baner mig vej, hvis jeg går
i kampen med de tanker?

Prinsesse Helena

Kristus er god. Bønner skal sendes op for
dig. Lovet være de hellige mænd! Lovet være
martyrerne! Blodoffer til soning, Julian!
Giv mig de fangne unge kvinder. Jeg vil om-
vende dem. De skal bøje sig ind under kor-
sets nåde.

Cæsar Julian

Alamanerne bøjer sig ikke did under.

Faksimile

legg: , blad: [120]r

120

Prinsesse Helena

Så skal de dø. Som en sød røg skal blodet
stige op til ham, den højt velsignede.
Hans herlighed skal øges, hans pris skal
forkyndes ved mig. Og jeg; – forynget,
forynget, Julian –; midlet er usvigeligt;
et bad i ungt jomfrublod –

Cæsar Julian

Du forbryder dig!

Prinsesse Helena

.
(blidt.)

Er det en brøde at ville behage dig?

Cæsar Julian

Er det kun for mig? O, svar, svar!

Prinsesse Helena

(bøjer sig ned over hans hænder:)

Min herre for Gud og mennesker!

Cæsar Julian

Farvel, min elskede!

(ud i baggrunden.)

Prinsesse Helena

Min helt, min cæsar, – farvel! (råber ud
til venstre.) Myrrha, Myrrha, lad presterne
komme! Alle mine kvinder skal samles i bøn
og anråbelse. (med oprakte hænder.) O, du vel-
signede! O, du hærskarernes Gud, – du, som har
dommen og sejren i din hånd, – vær med os; vær
med os! Din er magten og æren i evighed. Amen!

(ud til venstre.)

Faksimile

legg: , blad: [120]v

(Høstligt skoglandskab med en trang kløft,
som bærer opover mellem bratte bergvægge.
Eftermiddag.)

(Store skarer af skjoldbærere og kejserlige hus-
tropper søger at trænge ind i kløften. Ala-
manske krigere skimtes oppe mellem træerne.
Kamp, våbenlarm og skrig.)

Tribunen Laipso

.
(råber fremover.)

Viger de?

Centurionen Festus

De står som en stenvold.

Tribunen Laipso

I hulvejen?

Centurionen Festus

Både i hulvejen og oppe på højderne.

Tribunen Laipso

Igennem! Bryd vej, siger jeg! Fremad, fremad,
folk!

Centurionen Festus

Fremad! Der er befalet: fremad! Dæk jer med
skjoldene.

Tribunen Laipso

Hvad brag var det? Jeg synes de viger.

Centurionen Festus

De vælter stene ned på os.

En soldat

De ruller træstammer udover.

Faksimile

legg: , blad: [121]r

121

Tribunen Laipso

Frem, frem; vi må igennem!

En soldat

(med en blødende arm.)

Er her ikke nogen, som kan forbinde mig?

En anden soldat

Kristus, – hvad slags våben har slåt dig det sår.

Den sårede

Barbartænder. Vand, vand!

En tredje soldat

Bidt –?

Den sårede

I krampe; han var stukken i maven så
indvoldene hang ud. Giv mig vand!

(Hærføreren Severus kommer med be-
falingsmænd og friske tropper.)

Hærføreren Severus

(til tribunen Laipso.)

Hvad nøleri er dette! Har jeg ikke
befalet dig at tage hulvejen?

Tribunen Laipso

Vi lader os slagte; mere kan vi ikke gøre.

Hærføreren Severus

Du er dog helskindet, så vidt jeg ser.
Frem, mand!

Tribunen Laipso

Du skal ikke længe spotte mit hele skind,
herre!

(ind i trængselen.)

Faksimile

legg: , blad: [121]v

(Cæsar Julian kommer med følge og
livvagt.)

Cæsar Julian

Severus!

Hærføreren Severus

Her høje cæsar!

Cæsar Julian

Lykkes det?

Hærføreren Severus

Jeg frygter, det er umuligt.

Cæsar Julian

Så er slaget tabt; de omgår vor venstre
fløj og trænger os ud i sumpene mod
floden.

Hærføreren Severus

Endnu kunde tilbagetoget –

Cæsar Julian

Tilbagetog? Du råder godt. Har vi ikke de vær-
ste i ryggen? Misunderne og bagvaskerne i
kejserlejren. Trænger de sig ikke sammen til
en mur for at tage imod den flygtende
cæsar? Øjner du ikke den sky af giftige
pile, som vil hagle ned over os?

Hærføreren Severus

Fremover da, i Kristi navn!

Cæsar Julian

Lad alle navne være udenfor. Fremover,
fremover, under de himmelske magters
skjoldborg! (råber.) Hvad går for sig

Faksimile

legg: , blad: [122]r

122

der foran?

Centurionen Festus

Vore folk kaster våbnene.

En soldat

(kommer våbenløs)

Der er ufremkommeligt; kløften ligger fuld
af lig.

Soldater

(i snevringen.)

Tilbage! Plads, plads!

Cæsar Julian

Centurion, hvad går for sig?

Centurionen Festus

Barbar-høvdingen selv rider frem i rækkerne.

Cæsar Julian

Er det Chnodomar?

Centurionen Festus

Høje cæsar, jeg kender ikke Chnodomar.

Cæsar Julian

Har han et ildfarvet bind om hovedet?

Centurionen Festus

Nej, en kobberhue med høgevinger.

Cæsar Julian

Så er det Hortar eller Vestralp.

Hærføreren Severus

Han vinder frem. Cæsar, cæsar, frels dig
itide!

Cæsar Julian

.
(slår sig for panden:)

Faksimile

legg: , blad: [122]v

Sejr på sejr i tre år, – og så miste det
alt i et eneste slag! – Hvad blinker så
hvast derinde?

Hærføreren Severus

Barbarernes økser.

Cæsar Julian

Og disse dumpe klangløse slag –?

Hærføreren Severus

Det er huggene i Romernes rygge.

Soldaterne

(skriger foran.)

Af vejen! Vig, vig! Tilside!

Cæsar Julian

Ja, vig, vig! Romere viger; Grækere viger!
Vig, som de andre har veget hist mod
Perserne. Vig, som eders brødre veg i
Dacien. Vig, som Barbatio nylig veg
på sit skammelige tog, der han brændte
sit eget bytte for at komme des fortere
afsted.

Centurionen Festus

Cæsars øje hvilte ikke på Barbatio; der-
for veg han.

Cæsar Julian

Kast centurion-mærket væk; du er tribun!

Centurionen F <...> estus

Mit liv for cæsar Julian!

Soldaterne

Leve cæsar! Leve soldaternes fader!

Faksimile

legg: , blad: [123]r

15.

123

Centurionen Festus

Leve cæsars lykke!

Cæsar Julian

Min lykke er forrådt! Ikke af eder, I
venner, men af hadefulde magter. Hvad
mægter I? Den lange møjsomme van-
dring har mattet og slappet eders vanlige
mod – stridslyst –

Soldater

Nej, nej, herre!

Cæsar Julian

Solen bøjer sig alt mod nedgang. Jeg
kunde græde blodtårer over det som
forestår jer. En hård, en håbløs
kampdag, og en lang stjerneløs nat
efter –

Hærføreren Severus

(sagte, trækker ham i kappen)

Cæsar, cæsar!

Cæsar Julian

Vort forråd er sluppet op; ingen føde, in-
gen kilder i denne fortørrede egn –

Soldater

Undergang til alle sider!

Cæsar Julian

Vist nok er der forråd i barbarernes lejr, –
forråd[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] i overflod, – korn, kvæg, honning –;
men hvorledes nå did?

Soldater

Med sværdet!

Faksimile

Cæsar Julian

Er I guder? Mægter I det overmenneskelige?
Med sværdet? Når; når? Imorgen kanske,
udhungrede, efter en hvileløs nat, mens
fienden møder jer styrket af spise og
drikke? O, jeg beder eder, styr dette vil-
de mod!

Soldater

Frem, frem!

Cæsar Julian

I barbarernes lejr er sølv, kvinder, slaver,
gode våben, en uoverskuelig vognborg.
O, at tænke den tanke at I må gå glip
af dette rige bytte –!

Soldater

Før os, cæsar!

Cæsar Julian

Mænd, helte, brødre, I er uovervin-
delige, og ved det ikke selv! Nu kunde
vi sejre – hvis I så synes. Ikke gennem
hulvejen! Det er højderne på begge si-
der, som skal tages. Storm i sluttet ræk-
ke! Jeg ser de guddommelige hærska-
rer over os! Legioner, dersom det
vandt eders bifald, – dersom I nu var
tilsinds –

Soldater

Vi følger cæsar!

Cæsar Julian

Så fremad; opover! Hvo som viger,

Faksimile

legg: , blad: [124]r

124

han melde til Rom at cæsar blev på val-
pladsen.

Soldaterne

Med {g}Gud for cæsar Julian!

Cæsar Julian

Hæren har villet det, Severus! Hug ind,
hug ind! Hvis nogen vender sig til flugt,
skal de efterfølgende spidde ham i bry-
stet.

Cæsars fanebærer

Frem, frem, du lykkeligste blandt her-
skerne!

Cæsar Julian

Se den gyldne drage på fanestangen!
Se purpurdugen, forreven i hundrede
slag, lig en drageham, afstrejfet, og
endnu hængende efter kroppen –

Soldaterne

(stormer.)

Slå, hug; cæsar er iblandt os!

De kæmpende

(foran.)

Cæsar, cæsar!

Cæsar Julian

Det løsner, som om en dæmning brast.

Alamanerne

(på højden.)

Der kæmper en gud i de fremmedes rækker!

Centurionen Festus

Barbarerne flygter; de kaster sine våben!

Faksimile

Råb blandt soldaterne

Rædsel slår dem! Alt viger for cæsar!

En soldat

(falder rammet af et kastespyd.)

Cæsar er stor!

Hærføreren Severus

Helst på de krumme veje.

(Højderne stormes. Kamp og skrig i hulvejen.)

Åben egn med vid udsigt over sletterne og
staden Argentoratum. Rhin-floden bugter sig
i flere arme langt borte. I forgrunden en
højde med en rugaker.)

(Cæsar Julian, prætorianhøvdingen Florentius
og præfekten Sallust med følge og vagt på
bakken i kornet.)

Prætorianhøvdingen Florentius

Ikke nærmere, høje cæsar!

Cæsar Julian

Se, se, Sallust! Kampen strækker sig langs
hele linjen. – Hvor hornets klang bæres vidt
for vinden! Hvilke skrig; hvilke skjolde-
brag!

Prætorianhøvdingen Florentius

Ikke nærmere; jeg beder!

Cæsar Julian

I kampen er det, jeg søgte i bøger og i drøm-

Faksimile

legg: , blad: [125]r

125

me. I kampen er det sande samliv med
ånderne; det store, det isnende og ild-
nende. Mennesket vokser ud over sig
selv –

Prætorianhøvdingen Florentius

Tilbage, herre! Barbarernes pile slår ned
i bakken!

Cæsar Julian

Den er skudfri, som skal grundfæste riget.

Præfekten Sallust

(peger udover.)

Hvad nu? Der sker et ophold i rækkerne –

Prætorianhøvdingen Florentius

Silvanus nøler. Hvi rykker han ikke frem?

Cæsar Julian

Legionerne drager ånde. Nu går det samlet
fremad. Vor venstre fløj breder sig mod nord.

Prætorianhøvdingen Florentius

Se, hin forvovne yngling – høvding –

Cæsar Julian

Alamanen, – ja ja, uden sadel –

Prætorianhøvdingen Florentius

Det er hverken Hortar eller Suomar; det tyk-
kes en yngling –

Cæsar Julian

Det er Serapion.

Præfekten Sallust

Serapion? En Græker?

Cæsar Julian

Nej, Chnodomars brodersøn. Hans rette

Faksimile

legg: , blad: [125]v

navn er Agenarik.

Præfekten Sallust

Aha, en søn af hin rænkefulde Mederik,
der holdtes længe som gidsel i Massilia?

Cæsar Julian

Rigtig; der lærte han græske mysterier at ken-
de og kaldte sønnen Serapion. En helt,
ved de himmelske magter! Næsten skægløs
endnu. Hvor han tumler sin skimmel; hvor
han hugger ind!

Præfekten Sallust

Barbarerne tykkes at kæmpe mere voldsomt
end velbetænkt.

Cæsar Julian

Så er deres vane. Lykkes ikke det første
angreb, flygter de og samler sig langt borte.

Prætorianhøvdingen Florentius

Der er ikke mod hos disse horder; kun had
og raseri.

Cæsar Julian

Du mener, det er ringe ære at overvinde dem?

Prætorianhøvdingen Florentius

Det mente jeg ikke, høje cæsar.

Cæsar Julian

Der rider Chnodomar selv frem i spidsen.

Præfekten Sallust

Hin svære mand med talrigt rytterfølge –?

Cæsar Julian

Ja, han med det ildfarvede bind om hovedet.

Faksimile

legg: , blad: [126]r

126

Fem konger og ti ringere fyrster følger ham
altid i slaget. – Hvad er det, Florentius? Hvad
ængster dig?

Prætorianhøvdingen Florentius

Rytteriet på vor højre fløj er i forvirring,
herre!

Cæsar Julian

De uforsigtige! Har man ikke advaret dem?
Barbarerne bruger sin gamle list, kaster
sig ned som sårede og stikker hestene
i bugen –

Prætorianhøvdingen Florentius

Vore flygter i alle retninger –

Cæsar Julian

Prætorianerne skal rykke frem. Gå, gå, Flo-
rentius; alt hviler på dig.

Prætorianhøvdingen Florentius

Jeg skal gøre min pligt, høje cæsar.

(Han går med sit følge.)

Cæsar Julian

(ser længe ud over slagmarken.)

Hvad beundrer du mest i denne kamp,
Sallust?

Præfekten Sallust

Din ro, herre!

Cæsar Julian

Hvor tykkes dig faren størst, Sallust?

Præfekten Sallust

Herre, jeg er ikke krigskyndig –

Faksimile

legg: , blad: [126]v

Cæsar Julian

Min ro, siger du. I vor egen lejr er fienden.
Ikke en kan jeg stole på –

Præfekten Sallust

O, cæsar!

Cæsar Julian

Ikke en uden dig. Velsignet være dit komme<...>
Hvormed har jeg fortjent det af dig, at du kunde
opgive dit lykkelige landliv for at følge
mig i disse barske egne? I Mailand, i bryl-
lupsdagene måtte jeg afslå dig en bøn –

Præfekten Sallust

Ikke mere; ikke mere; – det er glemt for
længe siden.

Cæsar Julian

Sandelig, du er en ædel mand, Sallust. Pri-
set være lykkens styrer at jeg har dig. Jeg
har ingen anden. Eller hvem? Går de ikke
hver efter sit? Holdt ikke Marcellus sin hær
tilbage da jeg i vinter lå indesluttet i Sen-
nones? Og har han ikke siden bagvasket mig
i kejserens hoflejr?

Præfekten Sallust

Men Silvanus, herre? Silvanus har dog in-
tet at håbe for sig selv. Og den gamle
Severus –?

Cæsar Julian

Silvanus ˹fortæres af sin egen middelmådighed; han er med på alt og intet.˺ er <...> ærlig, det tror jeg; men han er
˹ikke nogen˺ ingen dygtig hærfører. Severus holder på det
tilvante og kan ikke forlige sig med den nye

Faksimile

legg: , blad: [127]r

<...>6.

127

stridsmåde. Jeg vilde helst være dem kvit,
begge to; men kejseren tillader det ikke.
Det er kejserens vilje at jeg skal føre krigen
langsomt, frem og tilbage, uden nederlag
og uden store påfaldende sejre. Fatter du
min stilling? Hvad synes du? Hvad synes du
vel!

Præfekten Sallust

Kejserens visdom er urandsagelig.

Cæsar Julian

Du tog mig ordet af munden. Ja, jeg er en-
som mellem disse mænd. Eller er jeg det
kanske ikke? Se kun til Arbetio, hin rå
soldat, som har svunget sig op til de højeste
værdigheder. Jeg siger dig, han eftertrag-
ter mere. Kunde han skrive, vilde jeg tro
det er ham, der sender kejseren disse hem-
melige breve fulde af løgn og bagvaskelse –

Præfekten Sallust

Herre cæsar –!

Cæsar Julian

Hvad er det? Hvi blegner du?

Præfekten Sallust

Jeg, nådigste herre? Nej, nej, ingenlunde. Se,
prætorianerne rykker frem –

Cæsar Julian

Rytteriet har samlet sig til nyt angreb.
Ved du vel at jeg ræddes for sejren?

Præfekten Sallust

Ræddes –?

Faksimile

Cæsar Julian

Det blev mig spået i Efesus at jeg skal grund-
fæste riget.

Præfekten Sallust

Det vil ske idag, herre!

Cæsar Julian

Og hvad er så jeg imorgen? Ikke mere om dette.
Se, se; Florentius hugger ind. Ha-ha; godt hug-
get! Jeg hader ham, Sallust! Jeg ser hans øn-
sker i denne stund, – nederlag for hæren; en lysende
våbendåd for ham selv. Han pønser på min
undergang –

Præfekten Sallust

O, tro dog ikke –

Cæsar Julian

Det var ham, som råded til angreb idag.
Havde jeg vægret mig, skulde han have
beskyldt mig for fejghed –

Præfekten Sallust

Og dog må han sejre for cæsar.

Cæsar Julian

Ved sejrens styrer, han sigter ud over sejren!
Hvad vil han? Han ser syner; – kejserkronen
på spidsen af sit sværd –

Præfekten Sallust

Herre, herre, barbarerne er bag i vore rækker!

Cæsar Julian

Barbarerne? Hvor?

Præfekten Sallust

Hine horder med dyrehuder nedad ryggen

Faksimile

legg: , blad: [128]r

128

Cæsar Julian

Det er Bataverne; vore forbundsfæller; trofaste
venner i alle disse år. Ah, se, se; fiender
bereder sig til flugt.

Præfekten Sallust

Hvor, høje cæsar?

Cæsar Julian

Hører du ikke de˹res˺ vrede hvinende skrig –?

Præfekten Sallust

Jo, jo; – de ˹flokker˺ samler sig tæt om Chnodomar
og hans følge.

Cæsar Julian

De truer fyrsterne til at stige af hestene.
Så er der og kæmpe tilfods. Så er deres
skik i den yderste nød. Det er for at
ikke høvdingerne skal lade dem i
stikken.

Præfekten Sallust

De trænges drives dybere og dybere ud i sum-
pene –

Cæsar Julian

.
(råber.)

Cornuterne, spydkasterne og de letbevæbnede
skal rykke frem! – Se, Sallust, hist stor-
mer Brakkaterne løs på de vigende. Alle-
rede deres holdning indjager skræk. Har
du hørt Brakkaternes hærskrig før?
Først sagte mumlen, så stigende og stigende
til det ligner et væltende hav imod strand-
bredden.

Faksimile

legg: , blad: [128]v

Præfekten Sallust

Pilene falder tykt, som fra en hagelsky. Våben imod
våben; legeme imod legeme; – tilgiv, herre, det
svimler for mig, – jeg tåler ikke at høre disse
dødsskrig –

Cæsar Julian

Du bløde Romer!

Præfekten Sallust

(holder for ørene)

O, var jeg døv; – aldrig har jeg tænkt mig kampen
så vild.

(Cornuterne drager forbi til slagmarken og hil-
ser cæsar med høje råb.)

Cæsar Julian

Frem, frem, I kække mænd! Lad eders tapper-
hed aftvætte den skændsel, som hæren andet-
steds har draget over sig. Sejrer vi ikke
idag, da ve mig at jeg efter lang vægring
modtog en cæsars værdighed.

Præfekten Sallust

Alamanerne viger mere og mere. De er stærkere
og større end vore, og dog må de give tabt
for dig –

Cæsar Julian

Rytteriet afskærer dem fra bådene. Frem,
frem; hug ind! Floden er i forbund med
os; sumpene sluger dem; natten slår dem
med blindhed. Jord, vand og himmel kæmper for
riget! (alle ud.)

Faksimile

legg: , blad: [129]r

129

(Sumpig egn ved flodbredden. Aften.)

(Alamanerne flygter. Enkeltvis og i flokke
løber de henover sletten og kaster sig i vandet;
nogle svømmer over, andre rives bort af strøm-
men. Skrig og forvirring. Romerhæren forfølger
dem under ledelse af Severus.)

Hærføreren Severus

Ikke videre! Hæren har gjort sit; floden gør
resten.

Cæsar Julian

(kommer med sit følge.)

Sejr uden grænse, Severus! Vognborg, lejr,
alt i vore hænder –

Hærføreren Severus

Mere end sex tusend fiender ligger på
slagmarken –

Cæsar Julian

Men af vore?

Hærføreren Severus

Kan ikke siges endnu. Batavernes anfører
er falden.

Cæsar Julian

Falden? Den trofaste Bainabaudes?

Hærføreren Severus

Ja; og tribunen Laipso; og ligeså Inno-
centius, anføreren for de harniskklædte
ryttere, og endnu en tribun uden kom-
mando, hvis navn jeg ikke kender.

Faksimile

legg: , blad: [129]v

Cæsar Julian

Hæder over dem, som blødte for kejseren.

(Prinsesse Helena kommer omgiven af prester
og slavinder.)

Prinsesse Helena

Hil dig, min sejrrige helt!

Cæsar Julian

Helena! Her? Bort, bort! Hvor uforsigtigt, du
elskede!

Prinsesse Helena

Hvad agter jeg faren? Holder jeg ikke korset i mine
hænder? Er jeg ikke i cæsars nærhed?

Cæsar Julian

Du skønne trofaste kvinde!

Prinsesse Helena

Min helt og herre!

Cæsar Julian

(lytter.)

Hvad gælder disse råb?

Stemmer

(udenfor.)

Fangen; fangen! Han er fangen!

Cæsar Julian

Hvem, hvem –?

Prætorianhøvdingen Florentius

(kommer.)

Høje cæsar, Chnodomar er fangen!

Cæsar Julian

Ha, sejrens krone!

Faksimile

legg: , blad: [130]r

130

Tribunen Festus

.
(kommer.)

Hvor er cæsar? Tilside der; – lad mig være den
første –

Cæsar Julian

Chnodomar –? Er det sandt –?

Tribunen Festus

Ja, ja; fangen, herre!

Prinsesse Helena

Min bøn er hørt i nåde; den højeste er
med os!

Cæsar Julian

(til Festus.)

Fortæl, fortæl, tribun!

Tribunen Festus

Chnodomar havde fundet lejlighed til at
slippe ud af slagtummelen –; han kæmpe-
de tilfods, herre –

Cæsar Julian

Jeg ved det; tvungen; jeg så det selv; –
videre!

Tribunen Festus

Han blev set med få drabanter at bane sig vej
over ligdyngerne henimod lejren, som han
havde slåt nær Tribunci og Concordia –

Prætorianhøvdingen Florentius

Der var ufremkommeligt; jeg havde sørget
for det.

Cæsar Julian

Lad tribunen tale.

Faksimile

legg: , blad: [130]v

Tribunen Festus

Han må have frygtet for et nederlag; han havde
skjulte både i beredskab. Med tilhyllet ansigt
løb han os forbi; men en soldat i min kohor-
te kendte ham og råbte: der flygter over-
kongen! Det blev en jagt, herre cæsar! Alt var
han bredden nær, da standsed en sump hans
flugt. Til trods for sit svære legems vægt ar-
bejded han sig over og ind i et lidet rør-
krat. Der ringed vi ham ind, som der
˹man gør med˺ fortælles om løven i de Lybiske lande,
sendte en pileregn ind over den skjulte –

Cæsar Julian

Nu? Er han såret?

Tribunen Festus

Nej, ingen traf; han kom frivilligt frem
og overgav sig.

Prætorianhøvdingen Florentius

Han er uskadt. Se hvilken sammenstimlen.
Der bringer de ham.

Cæsar Julian

.
(ser ud.)

Ja, ja, det er Chnodomar. Nej, det er mere
end Chnodomar, I venner; det er krigen
selv med bundne hænder. (Prætorianerne
trænger sig med høje bifaldsråb sammen om
cæsar.) Ikke mig, I uforlignelige; (om-
favner Florentius.) pris denne mand, min ven
og broder i alle farer. (sagte til Festus.)

Faksimile

legg: , blad: [131]r

17.

131

Din løn er dig viss, tribun! (højt.) Ingen hån
mod den fangne!

Chnodomar føres bunden frem for cæsar.)

Prinsesse Helena

(sagte)

Hvor sund og kraftfuld, Myrrha!

Slavinden Myrrha

For kraftfuld, min herskerinde!

Prinsesse Helena

Nej, nej, ikke for kraftfuld.

Cæsar Julian

.
(til Chnodomar.)

Så mødes vi, du overmodige –

Chnodomar

(kaster sig ned.)

Lad mig kysse dine fødders støv!

Cæsar Julian

Ikke dette! Stå op; stå op!

Chnodomar

Nej, lad mig ligge så til du rejser mig med
et nådens ord.

Cæsar Julian

Hvad begærer du?

Chnodomar

At det sker hurtigt. Ikke pinsler; – o, ikke bå-
let˹,˺ ˹herre˺; ikke levende på bålet; jeg kan det ikke!

Prinsesse Helena

(sagte til Myrrha.)

Hvor dødsskrækken gør ham skøn.

Faksimile

legg: , blad: [131]v

Cæsar Julian

Og hvor mange af vore har ikke du myrdet
under værre pinsler?

Chnodomar

Tvungen, du mægtige; det var folket og
fyrsterne som –; o, hør mig, hør mig!

Prinsesse Helena

(sagte til Julian.)

Ængst ham mere, min elskede!

Cæsar Julian

I barbarer blir eder selv lige; frække i lykken
og fejge i modgang.

Prætorianhøvdingen Florentius

Til døden med denne mand. Soldaterne fordrer det.

Cæsar Julian

Hvem?

Prætorianhøvdingen Florentius

Jeg og hæren.

Prinsesse Helena

(sagte.)

Tål ikke dette. Skænk mig den fangnes liv.

Cæsar Julian

Helena!

Prinsesse Helena

Har ikke hærskarernes Gud vist dige nåde idag?
Nåde, nåde for Chnodomar!

Cæsar Julian

.
(til Chnodomar.)

Stå op og hør min vilje.

Faksimile

legg: , blad: [132]r

132

Chnodomar

Nej, nej, nej!

Cæsar Julian

Stå op, siger jeg; jeg skænker dig livet.

(Knurren blandt soldaterne.)

Prætorianhøvdingen Florentius

Herre cæsar!

Chnodomar

Livet –! Livet?

Hærføreren Severus

Vogt dig, cæsar!

Cæsar Julian

Jeg byder her –; i hærens navn. Eller er
det ikke i hærens navn jeg taler, når jeg siger
at eders mådehold, I uovervindelige, er lige
så stort, som eders tapperhed. Fangen sendes
til Rom. Ikke et hår skal krummes på
hans hoved. Hæren vil det. Hæren vil at
dens be{r}drifter skal stilles folket levende for
øje, hvor denne mand føres frem. Hæren
har ret til at fordre sig priset gennem alle
landsdele lige til hoflejren. Hvo vil hindre
hæren fra at nyde sin vel fortjente ros?
Eller er det ikke som jeg siger? Har jeg
ikke forståt eders vilje?

Soldaterne

Jo, jo, jo! Leve cæsar Julian! Leve cæsar!
Cæsar har forståt os!

Chnodomar

(rejser sig)

Faksimile

legg: , blad: [132]v

Ja, du er sejrens gud! Herre, herre, du er
slagmarkernes og menneskenes gud! Priset
være du landenes store kejser!

De omstående soldater

(leende.)

Kejser, siger han! Han kalder cæsar kejser!

Tribunen Festus

Godt talt, barbar! Leve kejser Julian!

Prætorianerne

Leve hærens fader! Leve kejser Julian!

Cæsar Julian

Ti, ti, afsindige!

(Skriget udbreder sig i videre og videre kredse under
stormende jubel: Leve kejseren! Leve kejseren!)

Cæsar Julian

.
(råber)

Florentius, Severus, – jeg kræver eder til vidne
på min uskyld!

Præfekten Sallust

(baner sig vej i trængselen.)

Plads, plads! For himlens skyld, hvad er sket?

Hærføreren Severus

Jeg forstår det ikke. Soldaterne udråber cæsar til
kejser.

Præfekten Sallust

Umuligt! Forræderi? Nej, nej! (til Florentius.)
Jeg besværger dig, herre, – hvad sandt er der i
dette?

Prætorianhøvdingen Florentius

Barbarkongen har hyldet cæsar som kejser.

Faksimile

legg: , blad: [133]r

133

Præfekten Sallust

Barbarkongen? Men cæsar –?

Prætorianhøvdingen Florentius

Skænkte sin fange livet til gengæld – und-
skyld; jeg ved ikke mere.

(fjerner sig.)

Cæsar Julian

Dette var mere end et tilfælde, Helena!

Præfekten Sallust

Herre, tag den uforsigtiges liv.

Prinsesse Helena

Ja, lad ham dø, Julian! Ikke til Rom med ham.

Cæsar Julian

Han har mit ord. Og hvad frygter I? Jeg vil
skrive til kejserinden. Kejserinden er den som
skærmer mig mod alle ondskabens pile. Og
nu til hvile, I mødige helte; til hvile under
de magters beskyttelse, som har stridt med
os idag. Oprøret er slukket; i Paris vil vi
holde vort festlige indtog; – og derefter, Flo-
rentius, Severus, foren eders bønner med
mine, så det må tækkes kejseren at lade mig
træde tilbage i ensomheden –

Prætorianhøvdingen Florentius

Herre, hvad tænker du!

Cæsar Julian

– tilbage i Ensomheden, siger jeg, – til de
forskninger, som før optog mit sind og som
jeg tror at jeg ikke uden held har drevet.

Faksimile

legg: , blad: [133]v

Purpurkåben er ikke for den stille visdomsven.
Feltherrestaven må lægges i en værdigeres hæn-
der, Florentius!

Hærføreren Severus

Cæsar, det vil ikke hæren tåle.

Cæsar Julian

Hæren vil intet. Skrig, skrig uden mening. Jeg
vil skrive til kejserinden –

Husmesteren Eutherius

(kommer ilsomt.)

Ulykkeligt nyt fra Rom, herre!

Cæsar Julian

Hvad er sket? Du er dødsbleg –

Husmesteren Eutherius

Kejserinden er død.

Prinsesse Helena

Kejserinden!

Cæsar Julian

Kejserinden død!

Prinsesse Helena

Død! Død; – og børnløs, Julian!

Cæsar Julian

Og kejseren –?

Husmesteren Eutherius

Som slåt til jorden af smerte og sorg –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

Helena

Han overlever det ikke!

Cæsar Julian

Lad ikke dette komme videre. Ikke et ord, hører
du. Alle vagter om mit telt skal fordobles inat.
(bydende) Florentius, hid! Der skal udfær-

Faksimile

legg: , blad: [134]r

134

diges en dagsbetaling til soldaterne. Det skal
siges at cæsar er fornøjet med dem. Hæren –
har gjort sin pligt. Den har grundfæstet
riget.

Faksimile

legg: , blad: [134]v

Anden handling.

(Cæsars palats udenfor Paris. En hal,
festligt smykket med alemanske vålen
og kostbarheder.)

(Cæsar Julian i triumfator-klædning med laurbær-
krans om hovedet går op og ned. Statssekretæren
Decentius står ubevægelig i nogen frastand.)

Cæsar Julian

Mere, mere!

Decentius

Høje cæsar, det er alt.

Cæsar Julian

Virkelig? Er det alt? Har kejseren sendt
dig den lange vej kun for at –?

Decentius

For at tilsige sin høje frænde al kejserlig
nåde og kærlighed –

Cæsar Julian

Ja, ja, så er det. Han er bekymret for mit
åndelige vel. Han vil ikke tåle at forfæn-
gelige tanker vokser sig store i mig. Er
det ikke så, Decentius?

Decentius

Nådige cæsar, jeg drister mig ikke til
at tyde min herres mening.

Cæsar Julian

Jeg heller ikke. Jeg sandelig heller ikke;

Faksimile

legg: , blad: [135]r

18.

135

det være langt fra mig. (går op og ned.) Var
Alamanerkongen Chnodomar kommen til
Rom før din afrejse?

Decentius

Ja, høje cæsar.

Cæsar Julian

Og hvorledes hjælper han sig i det fremmede
land, ukyndig i sproget, som han er? Ja,
han er ko højst ukyndig, Decentius. Var til
latter for mine soldater. Tænk dig, han for-
veksled så gængse ord som kejser og cæsar.

Decentius

En barbar. Hvad skal man sige?

Cæsar Julian

Ja, hvad skal man vel sige? Men kejseren
er ham dog nådig?

Decentius

Chnodomar er død, herre.

Cæsar Julian

Chnodomar er død?

Decentius

I fremmedlejren, på den Cøliske høj.

Cæsar Julian

Død? Så? Ja, luften i Rom er usund.

Decentius

Han døde af hjemve, herre. Længselen ef-
ter slægt og hjem –

Cæsar Julian

– den tærer, Decentius. Ja, ja, jeg ved det.
Jeg burde ikke skikket ham levende til

Faksimile

legg: , blad: [135]v

Rom. Jeg burde ladet ham dræbe her.

Decentius

Cæsars sind er mildt.

Cæsar Julian

Han forså sig mod kejserens majestæt, den uvidende
mand. Ja, du ved det vel?

Decentius

Jeg ved intet.

Cæsar Julian

Hm –! Hjemve? Ja så!

Staldmesteren Scintula

(kommer.)

Nu er tiden inde, herre!

Cæsar Julian

Hvad vil du sige med det?

Staldmesteren Scintula

Din biga står forspændt.

Cæsar Julian

Til Phaëtons færd mellem himmel og jord?
Lok mig ikke ud på farlige veje, gamle faun!
Hvorledes endte det med Phaëton? Med fald og død, –
har du glemt – har du glemt dit hedenskab, havde
jeg nær sagt. Om forladelse, Decentius, det var ik-
ke min agt at såre dit fromme øre.

Decentius

Mit fromme øre er usårligt, herre!

Cæsar Julian

Ja, ja, bær over med cæsar, om han spøger. Jeg ved
virkelig ikke at tage det på anden måde.

Faksimile

legg: , blad: [136]r

136

(går op og ned.) Bigaen, – den gyldne karm –
med hvide hingste for? Var det ikke så?

Staldmesteren Scintula

Som brugeligt er, herre!

(Hærførerne Florentius og Severus, høje befalings-
mænd og herrer ved cæsars hof kommer.)

Cæsar Julian

Der har vi dem. ˹Se på dem˺ Jeg havde tænkt at triumfere
idag, Decentius! I spidsen for hæren havde
˹de˺ jeg tænkt at drage ind i staden. Fangne
barbar-fyrster med bundne hænder skulde
gå ved vognhjulene. Kvinder og slaver
fra tyve overvundne folkeslag skulde følge
efter, tæt, hoved ved hoved. – God morgen,
ædle Florentius! Sølvskinner, ser jeg; du går
cæsar en høj gang.

Prætorianhøvdingen Florentius

Er der hændt noget særdeles, herre?

Cæsar Julian

Ja, i sandhed, det er der. Hvad fattedes i cæsars
lykke?

Prætorianhøvdingen Florentius

Hvad skulde fattes i cæsars lykke?

Cæsar Julian

Nu ingenting. Glæd eder, mine tappre medkæmpere;
her ser I statssekretæren Decentius, kejserens højt
betroede mand. Han kom inat.

Prætorianhøvdingen Florentius

Ah! Så fattes visselig intet i cæsars lykke.

Faksimile

legg: , blad: [136]v

Hærføreren Severus

.
(sagte.)

Hvorledes har I båret jer ad –?

Prætorianhøvdingen Florentius

.
(ligeså.)

Ufatteligt!

Hærføreren Severus

Han står højere i gunst end nogensinde.

Prætorianhøvdingen Florentius

Hvo udgrunder kejseren, ven?

Cæsar Julian

I står så stille der. Ja, I har ret; I finder, det
er for meget –

Prætorianhøvdingen Florentius

Hvor kan det komme i din tanke –

Hærføreren Severus

Skulde jeg være af en anden mening end kejseren –?

Prætorianhøvdingen Florentius

Vel sandt; det er en høj nådesbevisning; men
for meget? For meget; nej, høje cæsar –

Hærføreren Severus

Hvad har du ikke udrettet i disse år i Gallien?

Cæsar Julian

En årlang drøm, I dyrebare venner! Intet, intet.

Prætorianhøvdingen Florentius

Og det regner du for intet? Hvad var hæren da du
overtog den? En uordnet hob –

Hærføreren Severus

– uden sammenhæng, uden lydighed, uden ledelse –

Faksimile

legg: , blad: [137]r

137

Cæsar Julian

Overdrivelse, Severus!

Prætorianhøvdingen Florentius

Og var det ikke med denne utøjlede hob, at du
gik imod Alamanerne, slog dem med den hær,
som du selv dannede, tog Colonia Agrippina
tilbage –

Cæsar Julian

Ej, ej, du ser med venskabs øje. – Eller er
det virkelig sandt? Er det så at jeg jog bar-
barerne bort fra øerne i Rhin? At jeg satte
det forfaldne Tres Tabernæ i forsvarstilstand?
Er det virkelig så?

Prætorianhøvdingen Florentius

Hvorledes, herre? Kan du tvivle om så store
ting?

Cæsar Julian

Nej, i sandhed, jeg synes –. Og slaget ved
Argentoratum? Var jeg ikke med der?
Det svæver mig så visst for at jeg sejrede over
Chnodomar. Og efter sejren, Florentius –?
Har jeg drømt; eller byggede vi ikke Trajans
kastel op igen da vi rykkede ind i Germa-
nien?

Hærføreren Severus

(vendt til Decentius.)

Jeg priser min lykke at det blev mig for-
undt på mine gamle dage at tjene så
stor en fører.

Faksimile

legg: , blad: [137]v

Prætorianhøvdingen Florentius

.
(ligeså.)

Hvad vending det alemanske oprør havde taget
uden cæsars klogskab og tapperhed, det vover
jeg ikke at tænke på.

Flere hofmænd

(trænger sig frem.)

Cæsar er stor!

Andre

Cæsar er uden lige!

Cæsar Julian

(ser en stund afvekslende på Decentius og de an-
dre; derpå brister han ud i en høj kort latter:)

Så blindt er venskab! Så blindt, blindt, blindt! –
Her har jeg det skrevet. Hør efter og sug det ind
som en erkendelsens læskende dugg. Det er kej-
serens melding til provinserne, som vor udmærkede
Decentius har medbragt. Jeg har intet udret-
tet i Gallien. Det var en drøm, som jeg sagde.
Her har vi kejserens eget ord. Det er under
kejserens lykkelige forvarsler at oprøret er
kuet –

Prætorianhøvdingen Florentius

Alt lykkes under kejserens forvarsler.

Cæsar Julian

Mere, mere! Her berettes det at det er kejseren,
som har kæmpet og sejret; det er kejseren, som
har løftet op den ydmygt bedende Alemaner-
konge, der kasted sig ned for ham. Mit navn

Faksimile

legg: , blad: [138]r

138

er ikke nævnt; og ikke dit, Florentius; og hel-
ler ikke dit, Severus! Og her, i beskrivelsen
over slaget ved Argentoratum – hvor var det
jeg havde det –? jo her; her står det;
det var kejseren, som påbød slagordningen;
det var kejseren, som kæmped selv i forreste
række; det var kejseren som drev barbarerne
på hovedkuls flugt; for ham var det Chno-
domar blev ført –; læs, læs, – siger jeg –

Hærføreren Severus

Høje cæsar, dit ord er nok.

Cæsar Julian

Men hvor vil I så hen med eders smigrende
tale? Vil I gøre mig til en usling? Vil I tilegne
mig min høje frændes fortjeneste? Hvad tyk-
kes dig, Decentius? Hvorledes tænker du det
vil blive optaget i Rom?

Prætorian-høvdingen Florentius

I sandhed, mit ord er bleven mistydet, ifald –

Hærføreren Severus

Det kunde aldrig komme mig i sinde på den vis at –

Cæsar Julian

Så skal det være, I kampbrødre; lad os alle tilhobe æde
vore store indbildninger i os. Det var sandheds-
erkendelsen, som mangled i Cæsars lykke. Ind med
bigaen, Sintula! (Sintula går.) Din sølvhjelm
vil ikke komme til at dækkes af festtogets støv,
tappre Florentius! Kejseren har triumferet
i Rom. Lad alle optog afsiges; soldaterne skal
gå tilbage i lejren. – Var jeg ikke engang en

Faksimile

legg: , blad: [138]v

visdoms-ven? Man sagde det idetmindste, både i
Efesus og i Athen. Jeg er bleven visdommen utro.
Kejseren har påmindet mig. Tak ham tusend
gange, Decentius! Har du mere at melde.

Præfekten Decentius

Et endnu. Det store fredsværk er nu lykkeligt
ført til ende her i Gallien.

Cæsar Julian

Visselig; kejseren har dels ved sin tapperhed og
dels ved sin højmodige mildhed –

Præfekten Decentius

Rigets grænse er sikkret imod øst –

Cæsar Julian

Af kejseren, af kejseren.

Præfekten Decentius

I Dacien derimod står sagerne slet; og endnu slettere
i Asien; kong {s}Sapores vinder stadig fremgang.

Cæsar Julian

Den forvovne mand! Rygtet siger at kejseren endnu
ikke har behaget at knuse ham.

Præfekten Decentius

Kejseren behag agter at knuse ham til foråret.
Her er hans vilje, høje Cæsar! (rækker ham en
papirrulle.)

Cæsar Julian

Lad se, lad se! (læser.) Ah! – Det er altså kejserens
vilje at –! Godt, godt, ædle Decentius; kejserens
vilje skal blive efterkommet.

Præfekten Decentius

Det er nødvendigt at den efterkommes endnu idag.

Faksimile

139

Kejser Julian.

Skuespil i fem handlinger.

Faksimile

140

De optrædende:

Kejser Julian.

Krigsøversten Nevita

Guldsmeden Potamon.

Livlægen Cæsarios.

Taleren Mamertinos.

Taleren Themisteos.

Skatmesteren Ursulos.

Hårskæreren Eunapios.

Kvinden Barbara.

Skriftlæreren Hekebolios.

Hofmænd og statstjenere.

Borgerfolk i Konstantinopel.

Udsendinger fra de østerlandske konger.

Deltagere i Dionysos-toget{:}; fløjtespillere, dansere gøglere og kvinder.

{T}Husmesteren Eutherios.

Tjenere i palatset.

Dommere, talere, lærere og borgere i Antiokia.

Kornhandleren Medon.

Skatteopkræveren Malkos.

Gregor fra Nazianz.

Farveren Fokion.

Kvinden Publia.

Hendes søn Hilarion.

Agathon fra Kappadokia.

Biskop Maris af Kalkedon.

Deltagere i Apollon-toget.

Offerprester, tempeltjenere, harpeslagere og stadsvogtere.

Faksimile

legg: , blad: [140]v

De kristne fangers tog.

Digteren Herakleos.

Livlægen Oribases.

Taleren Libanios, stadsforstander i Antiokia.

Salmedigteren Apollinaris.

Læreren Kyrillos.

En gammel prest ved {k}Kybeles helligdom.

Høvedsmanden Fromentinos.

Krigsøversten Jovian.

Mystikeren Maximos.

Spåmanden Numa.

To andre etruskiske spåmænd.

Fyrst Hormisdas, en landflygtig Perser.

Livvagtsføreren Anatolos.

Visdomslæreren Priskos.

Visdomslæreren Kytron.

Høvedsmanden Ammian.

Basilios fra Cæsaræa.

Makrina, hans søster.

En persisk overløber.

Romerske og græske soldater.

Persiske krigsfolk.

(Første handling foregår i Konstantinopel, anden
handling i Antiokia, tredje handling ligeledes i Anti-
okia, fjerde handling i de ø og omkring de østlige
egne af kejserriget og femte handling på sletterne
hinsides Tigris. Begivenheden omfatter tidsrummet
fra December måned i året 361 ˹til˺ ind slutningen af
Juni 363.)

Faksimile

[Forfatternote: 21/11.72. –]

141

Første handling.

(Ved havnen i Konstantinopel. I forgrun-
den en pragtfuld landgangstrappe klædt med
sort; ved trappen en tilhyllet sten. Den kejser-
lige flåde, behængt med sørgeflag langt ude på
Bosporus.)

(Talløs menneskemængde i både og på stranden.
Oppe på trappen står kejser Julian klædt i
purpur, omgiven af sit hof og rigets øvrige stor-
mænd.)

Kejser Julian

.
(ser vidt ud over vandet.)

Hvilket stævne! Den døde kejser og den levende.
Hvor er ligskibet?

Generalen Nevita

Der kommer det.

Kejser Julian

Hin lange båd?

Generalen Nevita

Ja, nådige kejser.

Kejser Julian

Arme frænde! Så stor i livet; og nu må du nøjes
med så lavt et tag. Nu skal du ikke støde din pan-
de mod kistelåget, du, som bøjed dit hoved da
du red gennem Konstantins bue.

Guldsmeden Potamon

(til en anden borger blandt tilskuerne.)

Faksimile

legg: , blad: [141]v

Hvor ung han ser ud, vor nye kejser.

Borgeren

Han er dog bleven før af lemmer. Da jeg så ham sidst
her, var han spæd og mager; – det er nu en seks–syv
år siden.

Guldsmeden Potamon

Ja, han har øvet store gerninger i de år.

En kvinde

Og alle de farer han har svævet i lige fra barn af.

En prest

Vidunderligt frelst af dem alle; den guddommelige va-
retægt er over ham.

Kejser Julian

Nu kommer han. Solen, som jeg anråber, og den store
lynslyngende gud ved at jeg ikke har ønsket Kon-
stantius døden. Det har i sandhed været langt fra
min tanke. Jeg har opsendt bønner for hans liv.
Sig mig, Cæsarius, – du må jo vide det bedst – har
man undervejs vist det kejserlige legeme al søm-
melig ære?

Livlægen Cæsarius

Toget var en triumfators tog, gennem hele Lille-Asien.
I alle byer, vi kom igennem, stimlede de troende
sammen på gaden, hele nætter genlød kirkerne
af bønner og sange, mørket blev til høj lys dag un-
der blusset af de tusend tændte kerter –

{Cæsar}Kejser Julian

Godt, godt, godt! Jeg gribes af en utrolig bang-
hed ved tanken om at skulle tage styret efter

Faksimile

legg: , blad: [142]r

142

en så stor og dydig og højt elsket kejser. Hvi blev
det mig ikke forundt at få leve i tilbagetrukken
stilhed?

Konsulen Mamertinus

Og hvem skulde da gjort fyldest i det store vanske-
lige kald, således som, du, uforlignelige herre,
vil gøre det? Jeg tilråber dristigt hine andre
som har attrået kejserværdigheden: Kom hid
og tag rigets ror, med tag det således som Julian
tager det. Våg nat og dag for alles velfærd. Vær
herrer i navnet og dog borgerfrihedens tjenere.
Vælg eders plads forrest i de kæmpendes rækker
og ikke ved gæstebudene. Tag intet for eder selv,
men udøs gaver til alle. Lad eders retfærdig-
hed være lige fjernt fra føjelighed og fra grusom-
hed. Lev således at ingen jomfru på jordens kreds
skal vride hænderne over eder. Byd trods både
Galliens ufremkommelighed og Germaniens
kulde. Hvad vilde de svare? Forfærdede over
så strænge fordringer vilde de tilstoppe sine blød-
agtige øren og råbe: kun Jul en Julian kan gøre
fyldest for alt dette.

Kejser Julian

Den alt-styrende give at så store forhåbninger ik-
ke må skuffes. Men hvor meget fattes der mig
ikke? En gysen overfalder mig. At skulle sam-
menlignes med Alexander, { <...> }med Mark Aurel
og så mange andre fortræffelige mænd!
Har ikke Plato sagt at kun en gud kan herske

Faksimile

legg: , blad: [142]v

over menneskene? O, bed med mig at jeg må gå
fri for ærgærrighedens snarer og magtens fristelser.
Athen; Athen! Did går min længsel! Jeg var som
en mand, der for sin sundheds skyld drev en
gavnlig legemsøvelse. Og nu kommer man til
mig: træd frem på arenaen og sejr i de olympi-
ske lege. Alle Grækere skal sidde som tilskuere! –
Må ikke mit sind gribes af skræk allerede før
jeg begynder på kampen?

Taleren Themisteos

Hvad skræk, o kejser? Har du ikke allerede Græ-
kernes bifald før kamplegen? Er du ikke kom-
men for at indsætte alle landflygtige dyder i de-
res gamle ret? Er { <...> }ikke hos dig samlet i en
mand al den sejervindingens evne, som Herkules,
som Bakkus, som Solon, som –?

Kejser Julian

Stilhed! Ikkun den dødes pris skal høres idag.
Der lægger de til land. Tag mit diadem og mine
kæder. Jeg vil ikke bære kejserlige prydelser i en
stund som denne. (han giver smykkerne til
et par af de omstående. Ligtoget kommer med
stor pragt; prester med tændte lys i spidsen;
kirkefaner bæres foran kisten; kordrenge svinger
røgelsekar; skarer af kristne borgere følger efter.)

Kejser Julian

(lægger hånden på kisten og sukker lydeligt.)

En tilskuer

Slog han korsets tegn for sig?

Faksimile

legg: , blad: [143]r

143

En anden i hoben

Nej.

Den første

Ser du; ser du!

Den anden

Ikke heller bøjed han sig for det hellige.

Den første

Ser du vel! Hvad sagde jeg?

Kejser Julian

Så far hjem under pragt og ære, du min fræn-
des afsjælede legeme! Jeg gør ikke dette støv an-
svarligt for hvad din ånd forbrød imod mig.
Hvad siger jeg? Var det din ånd, som for så
hårdt med slægten at jeg nu står alene tilbage?
Var det din ånd, som bød at min barndom skul-
de formørkes af tusend ængstelser? Var det
din ånd, som lod {d}hin ædle Cæsars hoved falde?
Var det dig, som stilled mig, den uerfarne yng-
ling på så vanskelig en post i det ugæstmilde
Gallien, og som siden, da det ikke lykkedes u-
lykken at overvinde mig, gjorde mig æren
for mine sejervindinger stridig? O, Konstan-
tius, min frænde, – alt dette havde ikke sit ud-
spring i dit store hjerte. Hvorfor vred du dig
i nag og kval; hvorfor så du blodige skygger
om dig på dit sidste smertefulde leje? Onde
rådgivere har forbittret dit liv og din døds-
stund. Jeg kender dem, disse rådgivere;
det var mænd som tog skade af at færdes i

Faksimile

legg: , blad: [143]v

din nådes uophørlige solskin. Jeg kender dem,
disse mænd, der så villigt iførte sig det overbe-
visningens klædebon, der tyktes hoffet tække-
keligst.

Hedenske borgere

Leve kejser Julian!

Livlægen Cæsarius

Nådigste herre, toget venter –

Kejser Julian

.
(til presterne.)

Lad ikke eders fromme sang forstumme for min
skyld. Fremad mine venner! (toget skrider lang-
somt ind i kirken.) Følg efter, hvo der vil; og
bliv, hvo der vil. Men det skal I alle vide
på denne dag at min plads er her. (uro
og bevægelse i mængden.) Hvad er jeg? Kejseren.
Men har jeg dermed sagt alt? Gives der ikke et
kejserligt embede, som tykkes hånligt visket ud af erin-
dringen i de senere år? Hvad var den kronede
visdomsven Mark Aurel? Kejser? Blot kejser?
Nær havde jeg spurgt: var han ikke noget mere
end kejser? Var han ikke pontifex maximus?

Stemmer i mængden

Hvad siger kejseren? Hvad var det? Hvad sagde han?

Taleren Themiteos

O, herre, skulde det i sandhed ligge i din tanke –?

Kejser Julian

End ikke min store farbroder Konstantin vo-
vede at frasige sig denne værdighed. Selv efter at

Faksimile

legg: , blad: [144]r

144

han havde indrømmet en viss ny troeslære så
højst overordentlige rettigheder vedblev han
dog at kaldes ypperste-prest af alle dem der
holdt fast ved Grækerfolkets ældgamle gud-
domme. At dette embede i de senere tider
blev sørgeligen forsømt, vil jeg ikke her tale
om, men kun om at ingen af mine ophø-
jede forgængere, end ikke han, hvem vi idag
med tårevædt ansigt tilråber den sidste hilsen,
har vovet at nedlægge det. Skulde jeg forma-
ste mig til noget, som så vise og retfærdige
kejsere ikke fandt ret og rådeligt? Det være
langt fra mig!

Taleren Themisteos

O, store kejser, vil du dermed sige –?

Kejser en Julian

Jeg vil dermed sige at der skal være fuld fri-
hed for alle borgere. Hold fast ved de kristnes
gud, I, som finder det ønskeligt for eders sinds-
ro. Hvad mig angår, så drister jeg mig ikke
til at bygge mit håb på hin gud, som hidtil
har været mig fiendtlig i alle foretagender.
Jeg har sikkre tegn og varsler for at al den
fremgang jeg vandt på Galliens grænser, den
skylder jeg hine guddomme, der begunstigede
Alexander på en noget lignende måde. Un-
der hine guddommes skærm og skjold slap
jeg lykkeligt gennem alle farer; og navnlig var
det dem, der førte mig frem på min rejse hid

Faksimile

legg: , blad: [144]v

med en så vidunderlig hurtighed og lykke, at
jeg her i gaderne har hørt tilråb, der tyder
på at man holder mig for et guddommeligt
menneske, – hvilket er en stor overdrivelse,
I venner. Men visst er det at jeg ikke tør vise
mig utaknemmelig for så vedholdende nådes-
bevisninger.

Stemmer i mængden

(dæmpet.)

Hvad vil han gøre?

Kejser Julian

Så indsætter jeg da vore forfædres ærværdige gu-
der i deres gamle ret. Men ingen krænkelse
skal vederfares {g}Galilæernes gud, og heller ikke Jø-
dernes. De templer, som fromme herskere i for-
dums dage med så megen kunstfærdighed lod
bygge, de skal igen oprejses i forynget herlighed
med altere og billedstøtter, hvert for sine særlige
guder, således at sømmelig dyrkelse der kan
finde sted på ny. Dog vil jeg ingenlunde tå-
le at der sker de kristnes kirker nogen hade-
fuld medfart; heller ikke skal der øves over-
last mod deres gravsteder eller mod andre plad-
se, som en sælsom vildfarelse bringer dem til
at holde for hellige. Vi vil bære over med de
andres forvildelse. Jeg har selv været hildet i
fejltagelser. Dog, over dette kaster jeg et slør.
Hvad jeg siden mit enogtyvende år har tænkt
om de guddommelige ting, det vil jeg ikke

Faksimile

legg: , blad: [145]r

145

dvæle ved. Jeg vil kun sige at jeg lykønsker
dem, der efterligner mig, at jeg smiler ad dem
der ikke vil træde i mit fodspor, at jeg
vel vil forsøge på at overtale, men uden
at ville tvinge nogen.

(han holder et øjeblik forventningsfuldt inde;
svagt bifald høres hist og her i sværmen.)

Kejser Julian

(hæftigere.)

Med rette havde jeg regnet på taknemmelige
tilråb hvor jeg nu kun sporer en nysgærrig
forundring. Dog, jeg burde vidst det; der råder
en sørgelig ligegyldighed iblandt de{r}m der siger
sig at have holdt fast ved vor gamle tro. Un-
dertrykkelse og spot har bragt fædrenes ærværdi-
ge skikke i forglemmelse. Jeg har spurgt mig
for, højt og lavt, men knapt en har kunnet
give mig troværdig besked om hvorledes en
ofring til Apollo eller Fortuna i et og alt er
at foretage. Jeg må da gå foran i dette som
i andet. Det har kostet mig mangen nats søvn
at udfinde af gamle bøger, hvad fordum har
været brugeligt i så måde. Men jeg besværer
mig ikke derover når jeg eftertænker hvor
stor tak vi er netop hine guddomme skyl-
dig. Og jeg skammer mig ikke over at forret-
te alting selv –. Hvor hen, Cæsarius?

Livlægen Cæsarius

Til kirken, nådigste kejser.

Faksimile

legg: , blad: [145]v

Kejser Julian

Gå, gå! Enhver har sin frihed i deslige sager.
(Cæsarius og nogle ældre hofmænd går ind i
kirken.) Men den frihed, som jeg forbeh til-
står den ringeste borger, den forbeholder jeg
også mig selv. Så forkynder jeg eder, I borgere, at
jeg igen vender mig med hele mit hjerte til de lær-
domme og skikke, som var vore forfædre hellige,
at de frit tør forkyndes og udøves ved siden af alle
nye og fremmede vilfarelser, – og da jeg er et
barn af denne stad, og da jeg har den så for-
trinlig kær, så forkynder jeg dette i de staden
beskyttende guddommes navn.

(han giver et tegn; nogle tjenere drager forhænget
fra den tilhyllede sten; man ser et alter og ved
dettes fod vinkande, oljekrukke, brænde og andet
tilbehør. Stærk men stum bevægelse i mængden
idet Julian går til alteret og gør forberedelse
til ofringen.)

Taleren Themisteos

O, vel må jeg, som Græker, smelte hen i tårer ved
synet af så megen ydmyghed og from iver.

En borger

Se, han bryder brændet selv.

En anden

Over det venstre lår. Er det så det skal brydes.

Den første

Det må vel så være.

Konsulen Mamertinus

Den ild, du der tænder, o store kejser, i den skal gransk-

Faksimile

legg: , blad: [146]r

146

ningen og lærdommen lyse, {jeg}ja opstå forynget liger-
vis som hin forunderlige fugl –

Hærføreren Nevita

Denne ild vil hærde de græske våben. Jeg kender
ikke meget til de jødiske lærdomme, hverken de ældre
eller de nyere, men det har jeg mærket at alle, som
bekender sig til dem, de er fejge og ubrugelige til
større ting.

Taleren Themisteos

I denne ild, o du uforlignelige, ser jeg visdommen
renset for al anklage og for alle beskyldninger.
Den vin, som du udgyder, er lig et purpur, hvor-
med du omhyller sandheden og sætter den på
e{n}t kongelig˹t˺ tsæde. Nu da du oprækker dine hænder –

Konsulen Mamertinus

Nu da du oprækker dine hænder er det som om
du omslynger videnskabens pande med guld; – og
de tårer du udgyder –

Taleren Themisteos

.
(trænger han tilside.)

Ja, ja; de tårer, jeg ser dig udgyde, de er som per-
ler, hvormed veltalenheden igen skal lønnes og hæ-
dres. Og så er det da igen tilladt Grækerne at hæve
sine øjne til himlen og følge de evige stjerner på
deres gang. Hvor længe er det ikke siden at dette
var os forundt! Måtte vi ikke, af frygt for angi-
vere, skælve og bøje vort åsyn mod jorden ligesom
dyrene? Hvem iblandt os turde fordriste sig til
at beskue solens opgang og nedgang? (vender

Faksimile

legg: , blad: [146]v

12.

sig til hoben.) End ikke I agerdyrkere, som er
strømmet hid i så store skarer idag, end ikke I,
vovede at mærke eder himmellegemernes stilling,
skønt I dog skulde afpasse eders arbejder derefter –

Konsulen Mamertinus

Og I sømænd, har I eller eders fædre vovet at ud-
tale navnene på de stjernebilleder, som I skulde
rette eders sejllads efter? Nu tør I det; nu er
det ingen forment at –

Taleren Themisteos

Nu har ingen Græker længere nødig at leve på
land eller vand uden at rådspørge de uforander-
lige himmellove; han behøver ikke at lade sig
omtumle som en bold for tilfældigheder og
hændelser, han –

Konsulen Themiste Mamertinus

O, hvilken mand er ikke denne kejser, som vi skyl-
der så store goder –!

Kejser Julian

(for altret med oprakte arme.)

Så har jeg da åbenlyst og i ydmyghed udgydt
olje og vin for eder, I velgørende guddomme,
der så længe har måttet savne denne for eder
så højst sømmelige ihukommelse. Jeg har opsendt
min tak til dig, o Apollo, hvem nogle af vismæn-
dene, og især de fra østerlandene, tillægger navnet
sol-kongen, fordi du bringer og fornyer det lys, hvori
livet har sin grund og sit ophav. Jeg har bragt
mit offer til dig, o Bacchus, du henrykkelsens gud,

Faksimile

legg: , blad: [147]r

147

13.

der løfter menneskenes sjæle ud af lavhed{ <...> }en og bæ-
rer dem op til et for ånden værdigt samliv med
højere ånder. Og, skønt jeg nævner dig sidst, har
jeg dog ikke derfor mindst ihukommet dig, o For-
tuna! Stod jeg vel her uden din bistand?
Visselig ved jeg at du ikke længere selv lader dig
tilsyne, således som tilfældet var i den gyldne
tidsalder hvorom hin uforlignelige blinde san-
ger har fortalt os. Men det ved jeg dog, – og
deri er alle andre visdomsvenner enige med
mig, – at det er dig som har en væsentlig andel
i hvilken dæmon, god eller ond, der skal
følge ethvert menneske på hans livsgang.
Jeg har ingen årsag til at klage over dig,
o Fortuna! Meget mere har jeg den højseste
opfordring til at yde dig lov og pris. Denne
for mit hjerte så dyrebare pligt har jeg idag un-
derkastet mig. Jeg har ikke skyet end det ringeste
arbejd. Her står jeg, ved høj lys dag; alle Grækeres
øjne er rettede på jmig; jeg forventer at alle
Grækeres røster vil forene sig med min i et til-
råb til eder, I udødelige gu{ <...> }der!

(under offertjenesten har alle kristne tilskuere
efterhånden fjernet sig; kun en liden hob er
bleven tilbage. Da kejser Julian holder inde
høres et svagt bifaldsråb blandet med latter
og forundret hvisken.)

Kejser Julian

Ah, så! Hvad er der blevet af dem alle? Lister

Faksimile

legg: , blad: [147]v

man sig bort?

Taleren Themisteus

Ja, med skamrødme over en så mangeårig utaknem-
melighed.

Taleren Mamertinus

Nej, det var glædesrødme. De gik for at udbrede
det store budskab i alle gader.

Kejser Julian

Den uvidende hob ved aldrig at finde sig tilrette i
det uvante. Jeg får et besværligt arbejde at gøre; men
ingen møje skal fortryde mig. Hvad er sømmeligere
for en visdomsven, end at udrydde vildfarelser. I det
øjemed regner jeg på eder, I oplyste venner. Dog,
vore tanker må forlade dette for en kort stund.
Følg mig; jeg går nu til andre pligter.

(han går; hoffolk og borgere ledsager ham.)

(Tronsalen i kejserpalatset.)

(Kejser Julian omgiven af sit hof og høje embeds-
mænd deriblandt Skatmesteren Ursulus, livlægen
Cæsarius, samt talerne Mamertinus og Themisteos.)

Kejser Julian

Så langt har guderne hjulpet. Nu vil værket
rulle fremad som en stormflods bølger. Den stum-
me trods, som jeg sporer fra visse hold, hvor jeg mindst
burde vente det, skal ret ikke bringe mit sind ud
af ligevægt. Det er jo netop den ægte visdoms

Faksimile

legg: , blad: [148]r

148

særkende at lægge tålsomhed for dagen. Du, min
Cæsarius, ved jo at man ved passende midler
kan læge helbrede legemets onder. Men kan
man med ild og sverd tilintetgøre vildfarel-
serne om G guddommens natur? Og hvad
nytter det mig at eders hånd ofrer, dersom
eders sjæle fordømmer, hvad hånden gør?
Således vil vi leve i endrægtighed med hver-
andre. Mit hof skal være tilgængeligt for alle
udmærkede mænd, hvad meninger de end
måtte have. V Lad os vise verden det usæd-
vanlige og ophøjede skuespil af et hof uden
hykleri, tilvisse det eneste hof i sit slags, –
et hof, hvor smiger blir regnet til de far-
ligste fiender. Vi vil anklage og dadle hver-
andre, når sådant måtte være betimeligt,
dog uden derfor at elske hverandre mindre.
(høvedsmanden Nevita kommer.) Dit
ansigt lyser, Nevita. Hvad gode tidender brin-
ger du?

Høvedsmanden Nevita

Sandelig de bedste og glædeligste. Et stort antal
sendebud fra fyrster i det fjerne Indien er
kommet for at bringe dig gaver og bede om
dit venskab.

Kejser Julian

Ah, fortæl mig dog, – fra hvilke folkeslag –?

Høvedsmanden Nevita

Fra Armenierne og dem hinsides Tigris. Ja der
gives endog nogle iblandt dem der siger sig

Faksimile

legg: , blad: [148]v

at komme fra øerne Diu og Serandib.

Kejser Julian

Altså fra verdens yderste grænse, I venner!

Taleren Themisteos

Selv did hen har rygtet båret dit navn og din hæder.

Taleren Mamertinus

Selv i hine ukendte egne er dit sværd en skræk for
fyrster og folkeslag.

Taleren Themisteos

Diu og Serandib! Langt øst i det indiske hav –

Taleren Themisteos Mamertinus

Jeg tager ikke i betænkning at sige: udenfor jordens
kreds.

Kejser Julian

Hårskæreren skal komme! – Jeg vil modtage sendebu-
dene i sømmelighed, – dog uden pragt og smykker.
Således vilde den ophøjede Mark Aurel have modta-
get dem; og jeg vælger heller ham til mit forbil-
lede, end den kejser, der nys bedrøvede os ved
sin bortgang. Ikke mere nogen prunk med for-
gængelige jordiske ting. Selv barbarerne skal mærke
sig at visdommen – rigtignok i sin ringeste tjeners
skikkelse – igen har taget sin plads på kejsersædet.
(Hårskæreren Eunapios, { <...> }kommer; han er rigt
klædt. Kejseren hilser ham.) Hvad søger du
her, herre?

Hårskæreren Eunapios

Nådigste kejser, du har befalet mig at komme.

Kejser Julian

Du tager fejl ven; jeg har ikke havt bud efter nogen

Faksimile

legg: , blad: [149]r

149

af mine rådsherrer.

Hårskæreren Eunapeos

Allernådigste kejser –

Skatmesteren Ursulus

Tilgiv herre, denne mand er den kejserlige hår-
skærer.

Kejseren Julian

Hvad siger du! Virkelig? Denne mand – o, du
spøger! Denne mand – i silke, med guldstukne
støvler – ja så! Så du er hårskæreren! (bukker
for ham) A{d}ldrig skulde jeg formaste mig til
at lade mig betjene af så fine hænder.

Hårskæreren Eunapeos

Allernådigste kejser, jeg beder for Guds og min frel-
sers skyld –

Kejser Julian

Ho-ho! En Galilæer! Ja, tænkte jeg det ikke nok!
Er dette den forsagelse, som I praler med? Men
jeg kender jer vel! Hvilken guddoms tempel har
du plyndret, eller hvor mange greb i statens
kasse har du gjort, for at kunne stadse
dig således til? Du kan gå igen; jeg har ikke
brug for dig (hårskæreren går) Sig mig, Ursu-
lus, hvad har denne mand i løn?

Skatmesteren Ursulus

Nådigste kejser, efter din ophøjede forgængers
befaling er der tillagt ham tyve mænds dagligt
underhold –

Kejser Julian

Se, se; ikke mere?

Faksimile

legg: , blad: [149]v

Skatmesteren Ursulus

Jo, herre, i den senere tid har han havt frit heste-
hold i de kejserlige stalde, samt en viss årlig sum
i penge og et guldstykke for hver gang han –

Kejser Julian

Og alt det for en hårskærer! Hvad må så ikke de
andre –. Der skal kom gøres en ende på dette. Lad
de fremmede sendebud komme. Jeg vil modtage
dem med uklippet hår. Det er sømmeligst så-
ledes; thi omendskønt jeg vel ved at det ikke er
det uredte hår eller den pjaltede kappe, som gør
den sande visdomsven, så <...> mener jeg dog at det
forbillede som både Antisthenes og Diogenes har
givet, vel bør tages iagt af den mand, som, selv på
kejsersædet, gerne vil følge i så store læreres fod-
spor.

(Han stiger op på forhøjningen, hvor tronstolen står;
Hoffet ordner sig nedenfor. Sendebudene, indførte af
høvedsmanden Nevita, kommer ind i pragt-
fuldt optog, ledsaget af slaver der bringer gaver
af alle slags.)

Høvedsmanden Nevita

Nådigste kejser og herre! Ikke mægtige det ædle
tungemål, som så mange veltalende mænd, og ikke
mindst du selv, har udbildet til fuldkommenhed
fremfor alle andre tungemål, samt derhos vel
vogtende sig for at lade barbariske lyde skur-
re i dine øren, har disse udsendinger fra
østerlandske fyrster kåret mig til talsmand.

Faksimile

legg: , blad: [150]r

150

Kejser Julian

Jeg er rede til at høre dig.

Høvedsmanden Nevita

Først nedlægger da kongen af Armenien for dine
fødder denne rustning som han beder dig bære
i kampen mod rigets fiender skønt han vel
ved at du, uovervindelige helt, står under gu-
dernes skærmende øje, der ikke tillader nogen døde-
ligs våben at såre dig. Her bringes dig kostelige
klæder, telte og sadeltøj fra fyrsterne hinsides Ti-
gris-floden. De vil dermed give tilkænde at når
guderne har forundt hine lande en overvættes rig-
dom så skete det i det øjemed at den skulde kom-
me deres yndling tilgode. Kongen af Serandib
og ligervis kongen af Diu sender dig disse våben,
sværd, spyd og skjold samt buer og pile; thi, si-
ger de, vi agter det rådeligst at stå værgeløse lige
over for den sejerherre, der, ligesom en guddom,
har vist sig mægtig nok til at bryde enhver
modstand. Til gengæld beder de, som den højeste
nåde, om dit venskab, og navnlig beder de at
du, hvis du, som et rygte har sagt dem, til
våren agter at tilintetgøre den forvovne Per-
ser-konge, – at du da vil skåne deres lande
fiendtligt indfald.

Kejser Julian

Ikke kunde en sådan sendelse komme mig
ganske uventet. De medbragte gaver skal ned-
lægges i mit skatkammer, og gennem eder lader

Faksimile

legg: , blad: [150]v

jeg eders herskere vide at det er min agt at holde
venskab med alle de folkeslag, der ikke sætter sig
op i mod min magt. Hvad det angår at man
i eders fjernt liggende lande, forledet af mine
lykkelige sejervindinger, har ladet sig henrive
til i mig at se en guddom, så vil jeg ikke vi-
dere indlade mig på den sag. Jeg agter gu-
derne for højt til at jeg skulde ville tilrane
mig en upassende plads iblandt dem, skønt jeg
vel ved at det oftere, og især i ældre tider, har
levet helte og herskere, som har været således frem-
dragne af gudernes yndest og nåde at det har vær<...>
vans keligt at sige om de rettest var at henregne
til de dødelige eller til de udødelige. Om deslige
ting er det imidlertid voveligt at dømme, selv for
os Grækere. Hvor eget mere da for eder? Altså,
nok om dette. Du, Nevita, fører de fremmede til
hvile og sørger for at intet fattes dem.

(Sendebudene forlader salen.)

Taleren Themisteos

Så ung og allerede så højt hædret fremfor alle andre
kejsere.

Taleren Mamertinus

Jeg spørger: vil ikke Fama fattes lunger til at for-
kynde dit ry ifald guderne, hvad jeg visst håber,
forunder dig et langt liv.

Taleren Themisteos

Det skrækkens råb som de flygtende Alemaner
udstødte ved Rhin-strømmens yderste grænser,

Faksimile

legg: , blad: [151]r

151

det har væltet sig østover indtil det slog an imod
Taurus og Kaukasus –

Taleren Mamertinus

– nu runger det som en genlyd over hele Asien.

Høvedsmanden Nevita

Hvad der har forfærdet Inderne er denne lighed
mellem dig og hin makedoniske Alexander –

Taleren Mamertinus

O, hvad lighed! Havde kong Alexander lønlige
fiender i sin egen lejr? Havde han et misunde-
ligt og bagtalerisk kejserhof at kæmpe imod?

Høvedsmanden Nevita

Sandt, sandt; og der var heller ingen udugelige
feltherrer, som hæmmed hans fremgang.

Kejser Julian

Ursulus, det er min vilje at disse sendebuds kom-
me skal gøres bekendt i staden og i provinserne.
Alt skal fortælles nøjagtigt, hvor de kommer
fra og hvilke gaver de har medbragt. Jeg
vil ikke forholde borgerne noget af det som kom-
mer min styrelse ved. Du kan også lade indflyde
noget om den forunderlige mening iblandt Inderne
at Alexander skulde være kommen tilbage –

Skatmesteren Ursulus

Tilgiv mig, nådigste kejser, men –

Kejser Julian

Nu?

Skatmesteren Ursulus

Du har selv sagt at ved dette hof skal ingen smiger

Faksimile

legg: , blad: [151]v

tåles –

Kejser Julian

Tilvisse, ven!

Skatmesteren Ursulus

Så lad mig da ærligt sige dig at disse sendebud kom hid
for at søge din forgænger og ikke dig.

Kejser Julian

Hvad vover du at ville indbilde mig!

Taleren Themisteos

Ej, hvilken urimelig tale!

Taleren Mamertinus

Hvilken opdigtelse!

Skatmesteren Ursulus

Det er sandhed. Jeg har længe vidst at de skulde kom-
me, længe før kejser Konstantius lukkede sine
øjne. O, min nådigste herre, lad ikke en falsk
forfængelighed få indgang i dit unge sind –

Kejser Julian

Nok, nok! Du vil altså dermed sige at –?

Skatmesteren Ursulus

Tænk selv efter? Hvorledes skulde dine sejre i Gallien,
så berømmelige de end har været, kunne nå til
hine fjerne folkeslags øren? Når sendebudene talte
om heltegerninger, så tænkte de på krigen imod Per-
serkongen.

Høvedsmanden Nevita

Jeg vidste ikke at krigen imod kong Sapores var bleven
ført på den vis at den skulde sprede skræk til verdens
grænse.

Faksimile

legg: , blad: [152]r

152

Skatmesteren Ursulus

Sandt; lykken har været vore våben imod i hine
egne. Men rygtet om de store rygt rustninger
som kejser Konstantius påtænkte til våren, det
var det, som ængstede Armenierne og de andre
folkeslag. O, regn dog tiden efter, herre; tæl da-
gene om du vil, og sig så om andet er muligt.
Dit tog hid fra Gallien skete med vidunderlig
hurtighed; men hine mænds rejse fra de
indiske øer – det vilde dog være tifold vid-
underligere ifald – spørg dem og du skal
få høre –

Kejser Julian

Hvorfor siger du mig alt dette?

Skatmesteren Ursulus

Fordi det er sandhed og fordi jeg ikke kan tåle
at se din unge skønne hæder formørket af en
lånt kappe.

Taleren Themisteos

Hvilken forvoven tale!

Taleren Mamertinus

Hvilken højst forvoven tale!

Kejser Julian

Det kan du ikke tåle? Så! O, jeg kender dig bedre.
Jeg kender alle eder gamle ved dette hof. Det er
guderne, hvis hæder I vil forringe. Thi er det ikke
gudernes hæder at de mægter store ting gennem
et menneske? Men I hader dem, disse guder, hvis
templer I har nedbrudt, hvis billedstøtter I har

Faksimile

legg: , blad: [152]v

24.

slåt sønder, og hvis skatte I har tilranet jer. I har
knapt tålt dem engang, disse vore højst velgørende
guder. I har knapt tilladt at de fromme bar dem
løndomsfuldt i hjerterne. Nu vil I også ned-
bryde det taknemmelighedens tempel som jeg
har rejst for dem i mit hjerte; I vil tage fra mig
den erkendtlige tanke at jeg skylder de udødelige
en ny og såre attråværdig velgerning; – thi er
ikke hæder at agte for en sådan?

Skatmesteren Ursulus

Den eneste himmelens Gud er mit vidne at –

Kejser Julian

Den eneste! Der har vi det igen! Således er I altid.
Hvilken utålsomhed! Spejl eder dog i os. Siger vi
at vore guder er de eneste? Agter vi ikke både Egyp-
ternes guder og hin jødiske Jehova, der visselig
har udført store ting i sit folk! Men I derimod, –
og det en mand, som du, Ursulus! Er du en Romer
født af græske forfædre? Den eneste! Hvilken
barbarisk uforskammethed!

Skatmesteren Ursulus

Du har lovet at du ikke vil hade nogen for hans me-
ningers skyld.

Kejser Julian

Det har jeg lovet; men jeg tåler heller ikke at I træ-
der os for nær. Sendebudene skulde ikke være
komne for at –? Det vil altså med andre ord sige
at den store guddommelige Bacchus, der besynderli-
gen har sin magt i åt åbenbare menneskene de

Faksimile

legg: , blad: [153]r

25.

153

skjulte ting, at han ikke skulde være virksom
nu ligeså vel som i de henfarne tider. Bør
jeg tåle dette? Er det ikke en overvættes frækhed?
Tvinges jeg ikke til at drage dig til regnskab –?

Skatmesteren Ursulus

Da vil alle kristne sige at det er deres tro du for-
følger.

Kejser Julian

Der skal ingen forfølges for troens skyld. Men
har jeg ret til at slå en streg over hvad I måtte
gøre eder skyldige I, blot fordi I er kristne. Skal
eders vildfarelse skærme eders fejl. Hvad har ikke
I forvovne mænd allerede længe øvet, både her ved hof-
fet og andetsteds? Hvorledes har I ikke smigret for
alle laster og bøjet eder for alle luner? Ja, hvad
har ikke du, Ursulus, selv set gennem fingre med?
Jeg tænker på hin skamløst udpyntede hårskæ-
rer, hin salve-stinkende nar, som nys fyldte mig
med ækkelhed her. Er du ikke skatmester. Hvor-
ledes har du kunnet give efter for hans ublu
fordringer.

Ska{ld}ttmesteren Ursulus

Er det en brøde at jeg har været min herres tjener?

Kejser Julian

Jeg bruger ikke deslige overdådige tjenere. Alle
hine frække halvmænd skal jages ud af palatset;
og alle kokke og gøglere og dansere ligervis.
En sømmelig tarvelighed skal indføres igen. (til
Themisteos og Mamertinus.) I, mine venner, skal
gå mig til hånde i dette. Og dig, Nevita, hvem

Faksimile

legg: , blad: [153]v

jeg, for at du kan træde op med des større anseelse,
giver en hærførers værdighed, dig overdrager jeg
at undersøge hvorledes statens embeder er blevne
forvaltede i de senere år. Du kan tilkalde
bekvemme mænd, hvem du vil, til at dømme
i disse sager. (til de ældre hofmænd og råds-
herrer.) Jeg har ikke længere brug for jer. Gå
hjem; og når I har gjort rede for eder, da kan
I drage hvorhen I vil!

Skatmesteren Ursulus

Gud Herren opholde og skærme dig, min kejser!

(han og flere ældre bøjer sig og går. Nevita, Mamer-
tinus og Themisteos samt nogle andre blir tilbage
hos kejseren.)

Hærføreren Nevita

Min ophøjede herre, hvorledes skal jeg tilfulde tak-
ke dig for det tegn på din nåde, som du nys –

Kejser Julian

Ingen tak. Jeg har lært at skatte din troskab og din
dømmekraft i disse dage. Kundgørelsen om de
østerlandske sendebud overdrager jeg dig også at for-
fatte. Skriv den således at de velgørende guder ikke
deri skal finde grund til at fortørnes på nogen af
os.

Hærføreren Nevita

Jeg skal handle efter din vilje både i det ene og i det
andet. (han går.)

Kejser Julian

Og nu, I trofaste, nu priser vi de udødelige magter

Faksimile

legg: , blad: [154]r

154

som har vist os den rette vej.

Taleren Themisteos

De udødelige og deres ophøjede yndling!

Taleren Mamertinus

Hvilken jubel vil vi ikke få høre gennem riget
når det rygtes at du har fjernet hine voldsomme
og egennyttige mænd!

Taleren Mamertinus

Med hvilken spænding og hvilket håb vil man ik-
ke vente på valget af deres efterfølgere!

Taleren Themisteos

Alle Grækere vil råbe med en mund: Platon selv har
taget statens ror!

Taleren Mamertinus

Nej, nej, værdige ven; alle Grækere vil råbe: Platons
udsagn er bleven til virkelighed; – kun en gud
kan herske over menneskene.

Taleren Themisteos

Nu give blot guderne at Nevita –. Han har fåt et
stort og vanskeligt hverv; jeg kender ham ikke og
ved ikke om han er den rette –

Taleren Mamertinus

Der turde vel findes andre mænd som –

Taleren Themisteos

Ikke vil jeg dermed have sagt at det valg, som du,
o, store kejser –

Taleren Mamertinus

Nej, nej, på ingen måde.

Taleren Themisteos

Men hvis det er en fejl at brænde af iver efter at

Faksimile

legg: , blad: [154]v

tjene dig –

Taleren Mamertinus

– da har du i sandhed mere end en fejlende ven –

Taleren Themisteos

– selv om du ikke hædrer dem således som du har
hædret den højst lykkelige Nevita.

T{h}aleren Mamertinus

– selv om de måtte undvære ethvert synligt tegn på
din nåde –

Kejser Julian

Vi vil ikke lade nogen dygtig mand unyttet og
heller ikke ulønnet. Hvad dig angår, Themisteos,
da overdrager jeg dig præfektskabet her i Konstan-
tinopel; og du, Mamertinus, kan berede dig på
i det kommende år at rejse til Rom og overtage
et af de ledige konsulater.

Taleren Themisteos

Min kejser! Så megen nåde –!

Taleren Mamertinus

Så høj en hæder! Konsul! Fandtes der nogen
tid en så højt hædret konsul, som jeg? Mon Lucius,
mon Brutus eller Publius Valerius? Hvad var
disses hæder imod min? Hine udnævntes af
folket, men jeg af Julian!

En hofmand

Priset være den kejser, som lader retfærdigheden
råde!

En anden hofmand

Priset han, hvis blotte navn slår barbarerne med
forfærdelse!

Faksimile

legg: , blad: [155]r

155

Taleren Themisteos

Priset være alle de ophøjede guder som i sam-
drægtighed har kastet sine forelskede øjne på
en eneste mand, således at denne eneste, når
han første gang – det ske sent! – volder os sorg og
går b{ <...> }ort, må siges at have stillet Sokrates og
Mark Aurel og Alexander i skyggen!

Kejser Julian

Der traf du tingens kerne, min Themisteos!
Til guderne er det vi skal opløfte vore hænder
og vore hjerter. Jeg siger ikke dette for at belære
eder, men for at påminde eder om hvad der ved
dette hof så længe er bleven forsømt. Det være fjernt
fra mig at ville tvinge nogen. Men er jeg vel at
laste fordi jeg gerne vil gøre andre delagtige i
den søde henrykkelse, som gennemstrømmer mig
idet jeg føler mig vugget i de udødeliges samfund?
Priset, priset være du, vinløvkransede Dionysos!
Thi det er nærmest dig, som virker så store og
hemmelighedsfulde ting. Gå I nu hver til
eders gerning. Jeg for min part har tilsagt et
festligt optog gennem stadens gader. Det skal
ikke være nogen ˹glædesgilde˺ fest for mine hoffolk, ej heller
˹et gæstebud˺ inden fire vægge. Frit kan borgerne slutte sig til
mig, eller holde sig borte; jeg vil udskille de re-
ne fra de urene, de fromme fra de vildfarende.
O, solkonge, kast lys og skønhed over dagen! O,
Dionysos, sænk din svimlende herlighed over sin-
dene; fyld sjælene med dit hellige stormsus, fyld

Faksimile

legg: , blad: [155]v

dem indtil alle bånd brister og den frigjorte jubel
drager ånde i dans og sang. Liv, liv, liv i skønhed!
(han iler ud til højre. Hoffolkene samler sig i hviskende
klynger og går efterhånden bort.)

(En trang gade i Konstantinopel.)

(Stor sammenstimlen af mennesker; alle ser i en
retning henad gaden. Larm, sang og musik af for-
skellige instrumenter i nogen frastand.)

En mand

.
(i en husdør.)

Hvad er på færde, kære nabo?

En handelsmand

(i huset ligeoverfor.)

Man siger det skal være nogle syriske gøglere, som
er komne til staden.

En mand på gaden

Visst ikke; det er en ægyptisk bande, der drager om
med abekatte og dromedarer.

Hårskæreren Eunapeos

.
(tarveligt klædt, søger forgæves at slippe igennem.)

Plads dog, I dårer! Hvor djævelen kan nogen glæde
sig p fjase og snadre på en slig ulykkesdag!

En kvinde

(i et lidet vindu.)

Pst, pst; Eunapeos! Smukke herre!

Faksimile

legg: , blad: [156]r

156

Hårskæreren Eunapeos

Tal ikke til mig på åben gade, din rufferske!

Kvinden i vinduet

List dig ind bagvejen, søde ven!

Hårskæreren Eunapeos

Tvi med dig! Er jeg oplagt til at skæmte –

Kvinden i vinduet

Du skal nok bli oplagt. Kom, smukke Eunapeos;
imorges iforgårs fik jeg en sending friske duer –

Hårskæreren Eunapeos

O, du syndige verden! Plads, plads dog i satans navn;
lad mig komme frem!

Læreren Hekebolios

.
(rejseklædt fulgt af et par slaver der bærer bylte.)

Er staden bleven en dårekiste? Alle skriger i mun-
den på hverandre og ingen kan sige mig besked.
Ah, <...> se, Eunapeos, min fromme broder!

Hårskæreren Eunapeos

Bud og hilsen, ærværdige herre! Du er altså kom-
men tilbage til staden?

Læreren Hekebolios

I dette øjeblik; – jeg har helliget de hede høstmåneder
til stille andagt på mit landgods på Kreta. Men
sig mig for alting, hvad går her for sig?

Hårskæreren Eunapios

Ulykke og forvirring. Den nye kejser –

Læreren Hekebolios

Ja, ja, jeg har hørt forunderlige rygter –

Hårskæreren Eunapios

Tifold værre end rygterne. Alle tro tjenere er

Faksimile

legg: , blad: [156]v

forjagne fra palatset.

Læreren Hekebolios

Taler du sandhed?

Hårskæreren[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] Eunapios

Ve mig; jeg selv var den første –

Læreren Hekebolios

Forskrækkeligt! Så er kanske også jeg –?

Hårskæreren Eunapios

Tilvisse. Alle kasser skal undersøges, alle gaver skal
tages tilbage, alle unøjagtige oppebørsler –

Læreren Hekebolios

(bleg)

Gud forbarme sig!

Hårskæreren Eunapios

Hårsk Herren være lovet, jeg har en god samvittighed.

Læreren Hekebolios

Jeg også, jeg også; men alligevel –. Ah, så er det sagtens
dog sandt at kejseren har ofret til Apollo og Fortuna?

Hårskæreren Eunapios

Ja vist, men hvem bryr sig om slige småting?

Læreren Hekebolios

Småting? Skønner du da ikke, forblindede ven,
at det er vort sindelag som gode kristne –

Hårskæreren Eunapios

Hvad siger du{,}? Herrens kors, skulde det være mu-
ligt –?

Kvinder i trængslen

Der kommer de!

En mand på et hustag

Jeg kan se ham!

Faksimile

legg: , blad: [157]r

157

Andre stemmer

Hvem kommer? Hvem, hvem?

Manden på taget

Kejser Julian! Han har vinløv i håret.

Mængden

Kejseren!

Hårskæreren Eunapios

Kejseren!

Læreren Hekebolios

Kom, kom, fromme broder!

Hårskæreren Eunapios

Slip mig{;}, jeg herre; jeg er sletikke from.

Læreren Hekebolios

Ikke from –?

Hårskæreren[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] Eunapios

Hvem tør sige mig på –? Vil man ødelægge mig?
From? Når var jeg from? Jeg hørte engang til
Donatisterne; – ˹det er mangfoldige år siden˺ gid djævelen tage ˹donatisterne ˺ dem ! (banker
på vinduet.) Hej, Barbara, Barbara, luk op, gam-
le tæve!

Mængden

Der er han! Der kommer han!

Læreren Hekebolios

Alle unøjagtige oppebørsler –! Undersøgelse! O, for-
færdelsens lynslag!

(han lister sig bort.)

(Ba{ cch }kkustoget kommer nedad gaden. Fløjtespillere
går foran. Drukne mænd og kvinder da tildels
klædte som fauner og satyrer danser efter takten.

Faksimile

legg: , blad: [157]v

Derefter kommer kejser Julian, ridende på et æsel, der
er overtrukket med panterskind. Han er klædt som
guden Dionysos, med en panterhud over skulderen, vin-
løvkrans om panden og en stav i hånden, omvunden
med grønt og på enden et pinjeæ<...> en pinjekongle. Halv-
nøgne sminkede kvinder og ynglinge, gøglere og
dansere omringer ham. Nogle slår tamburiner,
andre bevæger sig fremad under vilde spring og fagter.)

Danserne

(synger.)

Ildnende drag af fyldte skåler!

Ildnende drag!

{ <...> }Læberne nippende,

øjnene klippende,

bukkeben, trippende,

hylder dig, Bacchus, i svimlende lag.

Kvinderne

(synger.)

Kærlighedsleg, som ej natten selv tåler,

prøv, I bacchanter!

Øv den i dagglansens tindrende stråler!

Se, – på sin panter

sidder den herlige!

Favn os, bacchanter;

kend, vi er hede, føl, vi er kærlige; –

˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]

tumlende buldrende

bid os i skuldrene;

springende, syngende,

ravende, gyngende,

favn os, bacchanter!

Kejser Julian

Plads! Ryddeligt, I borgere; vig ærbødigt tilside;

Faksimile

legg: , blad: [158]r

158

ikke for os, men for ham, som vi hædrer!

En røst i mængden

Kejseren i skøgers og gøgleres selskab!

Kejser Julian

Skam få I, at jeg må tage tiltakke med slige.
Blues I ikke over at finde større fromhed og mere
iver hos disse, end hos eder selv?

En gammel mand

Kristus oplyse dig, herre!

Kejser Julian

Aha, du er en galilæer. Og du vil tale med?
Sad ikke din store mester tilbords med syndere?
Gik han ikke ud og ind i huse, som holdtes for
lidet sømmelige? Svar mig på det.

Hårskæreren Eunapios

Ja, svar, svar, om du kan, du dåre!

Kejser Julian

Ej, se, – er du ikke hin hårskærer, som –?

Hårskæreren Eunapios

En frigjort mand, nådigste kejser! Plads, I
bacchanter; plads for en broder! (ind i rækkerne.)

Kejser Julian

Det må jeg vel lide. Spejl eder i denne mand, hvis
I har en gnist af de gamles ånd tilbage. Og
det er vel fornødent, dette, I borgere; thi ingen
gud er bleven så miskendt ja latterliggjort, som
denne henrykkelse bringende Dionysos, hvem
Romerne også kalder bacchus. Mener I han er
en gud for drukkenbolte? O, I højst uvidende,
jeg ynker eder, hvis I tænker så. Hvem anden

Faksimile

legg: , blad: [158]v

36:

end ham er det, hvem seerne og digterne skylder
sine vidunderlige gaver? Vel ved jeg at nogle til-
lægger Apollo denne virksomhed. Dog herom vil
jeg ikke tvistes med eder på åben gade. Heller ikke
tillader tiden det. Ja, spot kun! Slå kun korsets
tegn! Jeg ser det godt. I peb gerne i fingrene; I ka-
sted gerne stene efter mig, om I voved det. O, må
jeg ikke skamme mig over denne stad, der er
sunken ned under barbarerne og som ikke ved
noget bedre end at holde fast ved en vankundig
Jødes vildfarende påfund! Fremad; tilside; – stands
os ikke!

Danserne

Se, på sin panter

sidder den herlige!

Kvinderne

Kend, vi er hede; føl, vi er kærlige!

Springende, syngende,

Kend, vi er hede; føl, vi er kærlige!

ravende, gyngende,

Favn os, bacchanter!

(Optoget drager videre; mængden ser til i stum forun-
dring.)

(En badesal i palatset.)

En tjener

(med tæpper på armen kommer fra venstre og råber
ud til den anden side:)

˹Agilo, Agilo˺ Varro, Varro , varmt rosenvand! Kejseren vil i
bad. (ud til højre.)

(Kejser Julian kommer ilfærdigt fra venstre. Han
bærer endnu panterhuden og vinløvkransen; i hånden

Faksimile

legg: , blad: [159]r

37.

159

har han thyrsusstaven. Han går et par gange op
og ned af gulvet, derpå slænger han staven hen i en
krog.)

Kejser Julian

Var der skønhed i dette? – – –

Hvor var oldingerne med det hvide skæg? Hvor
var de rene jomfruer med bånd om panden, med søm-
melige lader, tugtige midt i dansens glæde?

Tvi eder, I skøger! – –

(han river panterhuden af og kaster den tilside.)

Hvor er skønheden bleven af? Kan ikke kejseren
byde den stå op igen, og så står den op?

Tvi over denne stinkende utugt! – –

Hvilke ansigter! Alle laster skreg ud af disse
forstyrrede drag. Kroppens og sjælens bylder – –.
Fy, fy! Et bad, Agilo! Stanken kvæler mig.

Slaven Agilo

(fra højre.)

Badet er rede, nådigste herre!

Kejser Julian

Badet? Lad blive med det. Hvad er legemets
smuds at regne imod alt det andet? Gå! (Agi-
lo går ud til højre.) Kejseren står en stund i tanker.)
Profeten fra Nazareth sad til højbords mellem
toldere og syndere. –

Hvori ligger svælget mellem hint og dette? – –

(Læreren Hekebolios kommer fra venstre.)

Kejser Julian

Hvad vil du, mand?

Faksimile

legg: , blad: [159]v

Læreren Hekebolios

.
(på knæ.)

Herre!

Kejser Julian

Ah, hvad ser jeg? Hekebolios; – er det virkelig dig?

Læreren Hekebolios

Den samme, og dog en anden.

Kejser Julian

Min gamle lærer. Hvad vil du? Stå op!

Læreren Hekebolios

Nej, nej, lad mig ligge. Og vredes ikke over at jeg gør
brug af min fordums ret til at gå ud og ind hos
dig{:}. –

Kejser Julian

.
(koldt.)

Jeg spurgte hvad du vilde mig.

Læreren Hekebolios

Min gamle lærer, sagde du. O, om jeg kunde kaste
glemselens nat over hine tider.

Kejser Julian

.
(som før.)

Jeg forstår. Du mener at –

Læreren Hekebolios

O, at jeg kunde synke i jorden og dølge min skam-
fuldhed! Se, se, – her ligger jeg for dig, en mand,
hvis hår er nær ved at gråne, en mand, som
har gransket og grundet alle sine dage og som
nu, må bekende at han foer vild og han førte sin
lærling vild!

Faksimile

legg: , blad: [160]r

160

Kejser Julian

Hvad vil du sige med det?

Læreren Hekebolios

Du kaldte mig din gamle lærer. Se, her ligger jeg
for dine fødder, ser med undren op til dig og
kalder dig min nye lærer.

Kejser Julian

Rejs dig, Hekebolios!

Læreren Hekebolios

(rejser sig.)

Du skal høre alt, herre, og døm mig så efter din ret-
færdighed. Da du var borte blev det mig utåleligt
at leve ved din høje forgængers hof. Jeg holdt ikke
længere ud at se på hvorledes mænd, der bar en pra-
lende dyd tilskue, tog imod gaver og bestikkelser
af alle slags. Det blev mig forhadt, dette samkvem,
med grådige lykkejægere, hvis forbøn var tilfals
for enhver som kunde opveje klingende ord med
klingende guld. O, min kejser, du ved ikke
hvad her gik i svang –

Kejser Julian

Jeg ved det, jeg ved det.

Læreren Hekebolios

Et tarveligt liv i ensomhed lokked mig. Jeg
drog til Kreta, til mit beskedne Tusculum, min
lille landgård, hvor ikke al dyd syntes at være
flygtet fra verden. Der har jeg levet denne
sommer overvejende de menneskelige ting og
de himmelske sandheder.

Faksimile

legg: , blad: [160]v

Kejser Julian

Lykkelige Hekebolios!

Læreren Hekebolios

Da nåde rygtet om alle dine vidunderlige gerninger
til Kreta.

Kejser Julian

Ah!

Læreren Hekebolios

Jeg spurgte mig selv, er han mere end et menne-
ske, denne højst lykkelige yngling? Under hvis
beskyttelse står han? Er det på slig vis at de krist-
nes gud åbenbarer sin magt –

Kejser Julian

Nu! Nu?

Læreren Hekebolios

Jeg gav mig til at forske de gamles skrifter igen-
nem påny. Lys for lys gik op for mig –. O, at
måtte tilstå dette!

Kejser Julian

Tal ud, – jeg besværger dig!

Læreren Hekebolios

.
(kaster sig på[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] knæ.)

Straf mig i din retfærdighed herre; men afstå fra
din ungdoms vi vildfarelser om de guddommelige
ting! Ja, nådigste kejser, du er hildet i vildfa-
relse, og jeg – o, at måtte tilstå dette – jeg har
været med at føre dig vild –

Kejser Julian

Kom i min inderste favn!

Faksimile

legg: , blad: [161]r

161

Læreren Hekebolios

O, jeg bønfalder dig, vis taksomhed imod de udøde-
lige guder, hvis yndling du er! Og kan du ikke
dette, så straf mig fordi jeg gør det i dit sted –

Kejser Julian

Kom, kom i min åbne favn, siger jeg! (han løfter
ham op og trykker ham i sine arme.) Min
Hekebolios, hvilken stor og uventet glæde!

Læreren Hekebolios

Herre, hvorledes skal jeg forstå dette?

Kejseren Julian

O, du ved da ikke –? Hvad tid kom du til
staden?

Læreren Hekebolios

Jeg gik fra skibet for en time siden.

Kejser Julian

Og iled lige hid?

Læreren Hekebolios

Forstår sig, herre!

Kejser Julian

Uden at tale med nogen?

Læreren Hekebolios

Ja, ja, uden at tale med nogen; men –?

Kejser Julian

O, så kan du jo ikke vide –. (omfavner ham
igen.) Min Hekebolios, så erfar det da nu. Jeg,
så vel som du har afkastet vildfarelsens åg. Den
udødelige sol-konge, hvem vi mennesker skylder
så meget, har jeg indsat i sin fordums ret;

Faksimile

legg: , blad: [161]v

Fortuna har modtaget sit offer af mine ydmyge
hænder, og hvis du i dette øjeblik finder mig træt
og en smule afkræftet, så er det fordi jeg har
fejret en fest til ære for den udødelige Dionysos –

Læreren Hekebolios

Jeg hører og jeg forbauses –!

Kejser Julian

Se her, endnu sidder kransen i mit hår. Un-
der mængdens jubel – ja, der var temmelig man-
ge –

Læreren Hekebolios

Og jeg, som ikke har anet så store ting.

Kejser Julian

Nu vil vi samle alle sandheds-venner og visdoms-el-
skere om os, alle sømmelige og ærbare dyrkere af
guderne – der er allerede nogle, dog ikke ret mange –
– ah, se der, Cæsarius!

Livlægen Cæsarius

(fra venstre.)

Nådige kejser, vil du tillade din tjener et spørgs-
mål?

Kejser Julian

Spørg, min kæreste Cæsarius.

Livlægen Cæsarius

Sig mig da, o herre – (bemærker Hekebolios.) Hvad
ser jeg? Hekebolios her!

Kejser Julian

Nys hjemkommen –

Livlægen Cæsarius

Da beder jeg om at måtte vente –

Faksimile

legg: , blad: [162]r

162

Kejser Julian

Visst ikke, min Cæsarius; denne ven tør høre
alt.

Livlægen Cæsarius

Ven, siger du? O, min kejser, disse fængslinger sker
altså ikke med din vilje?

Kejser Julian

Hvad taler du om?

Livlægen Cæsarius

Du ved det altså ikke? Høvedsmanden Nevita –
hærføreren, som han nu kalder sig, lader i dit navn
anstille forfølgelser imod alle din forgængers
betroede mænd.

Kejser Julian

Undersøgelser, højst nødvendige undersøgelser,
min Cæsarius.

Livlægen Cæsarius

O, men, herre, forbyd ham at fare så voldsomt
frem. Bogføreren Pentadius eftersøges af soldater,
og ligeså tribunen Florentius, denne ulykkelige
mand, der allerede med hele sit hus holder
sig skjult i angst for dig –

Kejser Julian

Du kender ikke denne mand. I Gallien omgik-
kes han med højst forvovne tanker.

Livlægen Cæsarius

Lad så være; men nu er han jo uskadelig. Dog
ikke han alene trues med undergang. Også
skatmesteren Ursulus er fængslet.

Faksimile

legg: , blad: [162]v

Kejser Julian

Ah, Ursulus? Det var altså dog fornødent!

Livlægen Cæsarius

Fornødent! Var det fornødent, herre! Tænk dig dog
Ursulus, denne olding, på hvem ingen plet hviler,
denne mand, for hvis ord høj og lav bøjer sig i
ærefrygt –

Kejser Julian

Denne mand uden al dømmekraft, siger jeg!
Ursulus er en ødeland, som uden indvendinger har
mættet hofbetjentenes grådighed. Og han er der-
hos en ubrugelig mand; jeg har selv erfaret jeg det;
jeg vilde ikke kunne betro ham at modtage et
fremmed sendebud engang.

Livlægen Cæsarius

Og dog beder jeg dig, herre: vær højmodig – både imod
Ursulus og imod de øvrige.

Kejser Julian

Hvem er de øvrige?

Livlægen Cæsarius

Altfor mange, frygter jeg. Jeg vil kun nævne under-
skatmesteren Evagrios, den forrige husmester,
Saturninus, overdommeren Cyrenus og –

Kejser Julian

Hvorfor standser du?

Livlægen Cæsarius

Herre, blandt de anklagede er også hof-forelæseren
Hekebolios.

Kejser Julian

Hvad?

Faksimile

legg: , blad: [163]r

163

Læreren Hekebolios

Jeg? Umuligt.

Livlægen Cæsarius

Anklaget for at have taget stikpenge af uværdige
embedssøgere –

Kejser Julian

Og det skulde Hekebolius –? En mand, som
Hekebolios –?

Læreren Hekebolios

Hvilken skændig bagvaskelse! O, Kristus – hvad
jeg vilde sige – o, I himmelske guddomme!

Livlægen Cæsarius

Ah!

Kejser Julian

Hvad mener du?

Livlægen Cæsarius

Intet, min nådigste kejser.

Kejser Julian

Cæsarius!

Livlægen Cæsarius

Ja, min høje herre?

Kejser Julian

Ikke herre; kalde mig din ven.

Livlægen Cæsarius

Tør en kristen kalde sig så?

Kejser Julian

Jeg forstår dig. Men tro ikke dette. Hvad kan
jeg for at alle hine anklagede mænd er
kristne? Viser ikke det kun at de kristne
har forståt at tilrane sig alle indbringende

Faksimile

legg: , blad: [163]v

embeder? Men tør kejseren tillade at alle disse
vigtige embeder forvaltes slet? Du mener dog
vel ikke at det er deres tro, som –? Jeg kalder alle
guder til vidne på at jeg ikke vil man skal
fare frem imod de kristne uden lov og dom,
og heller ikke at man overhovedet skal tilføje
dem noget ondt. I, eller i al fald mange af eder
er jo dog fromme, eftersom jo også I tilbeder den
herre, der er almægtig og som hersker over hele
den synlige verden. O, min Cæsarius, er det ikke
ham, som også jeg tilbeder, kun under andre
navne?

Livlægen Cæsarius

Forund mig, nådigste herre –

Kejser Julian

For øvrigt er det min agt at vise mildhed, hvor
sådant sømmeligen kan ske. Hvad Hekebolios an-
går så må ikke hans lønlige fiender indbilde sig
at de skal kunne skade ham med deres lumpne
rænker.

Læreren Hekebolios

Min kejser! Mit skjold og mit værn!

Kejser Julian

Heller ikke vil jeg at man ubarmhjertigt skal
tage brødet fra alle ringere hoftjenere. Jeg tænker
således på hin hårskærer, som jeg jog bort. Det
fortryder mig. Manden kan blive. Han så mig
ud til at være en mand, som forstår sit hånd-
værk tilgavns. Ære være deslige mænd! Så vidt
kan jeg gå, min Cæsarius, men heller ikke videre.

Faksimile

legg: , blad: [164]r

[Forfatternote: nøjeseende]

164

Ursulus får selv bære følgerne. Jeg må handle så-
ledes at den ophøjede Themis ikke får nogen
grund til at rynke sine øjenbryn over en
dødelig, i hvis hænder hun har nedlagt et så
stort ansvar.

Livlægen Cæsarius

Efter dette har jeg ikke et ord mere at sige for de ulykke-
lige. Jeg beder kun om at måtte forlade hoffet og staden.

Kejser Julian

Det vil du?

Livlægen Cæsarius

Ja, nådigste kejser!

Kejser Julian

Du er stivnakket, ligesom din broder.

Livlægen Cæsarius

De nye ting giver mig meget at tænke på.

Kejser Julian

Jeg havde store hensigter med dig, Cæsarius. Jeg havde tænkt
at du kunde give slip på dine vildfarelser. Kan du det ikke.

Livlægen Cæsarius

Gud ved hvad jeg for en måned siden havde kunnet. Nu
kan jeg det ikke.

Kejser Julian

Et ægteskab i en af de mægtigste slægter skulde stå dig
åben. Betænker du dig ikke?

Livlægen Cæsarius

Nej, nådigste herre.

Kejser Julian

En mand, som du, kunde stige fra stilling til stil-
ling. Cæsarius, skulde det ikke være muligt at du –?

Faksimile

legg: , blad: [164]v

48.

Livlægen Cæsarius

Nej, nådigste herre.

Kejser Julian

Det er min agt at drage bort. Konstantinopel er mig imod.
I Galilæere har fordærvet det for mig i alle måder. Jeg
går til Antiochia. Der finder jeg en bedre jordbund. Du
skulde ledsage mig. Vil du det, Cæsarius?

Livlægen Cæsarius

Nådigste herre, jeg vil til østerland, men alene.

Kejser Julian

Og hvad vil du der?

Livlægen Cæsarius

Opsøge min gamle fader; hjælpe Gregor at styrke ham
til den kamp, som forestår.

Kejser Julian

Gå!

Livlægen Cæsarius

Lev vel, min kejser! (han går ud til venstre.)

Kejser Julian

Lykkelige fader, der har så ulykkelige sønner!

Læreren Hekebolios

Hvilken forvoven og højst usømmelig trods!

Kejser Julian

Mit hjerte er såret tilblods af dette og af meget andet.
Du, min Hekebolios, skal følge mig. Jorden brænder under mig
i denne stad! Jeg vil skrive til Jamblichius og til Chryssantes.
Maximus og Libanius skal møde mig der. I Antiochia,
ven, er vi Helios nærmere i hans opstandelse. O, denne
dragende længsel! (omfavner ham.) Min Hekebolios!
Visdom; lys; skønhed! –

[Forfatternote: 12/11.72.]

Faksimile

fe.)

49.

[Forfatternote: 14/12.72. –]

165

Anden handling.

(Et forværelse i kejserens palats i Antiochia.)
Stor åben indgang i baggrunden; på den venstre
væg er en dør som fører ind til kejserens væ-
relser.)

(På et ophøjet sæde i forgrunden tilhøjre sidder
kejser Julian omgiven af hoffolk og høje
embedsmænd. Talere, lærere, digtere, samt forøv-
rigt borgere og kvinder opfylder værelset. Lænet
op imod væggen, nær ved udgangen, står en mand,
klædt som kristen prest; han skjuler ansigtet
i sine hænder og synes hensunken i bøn.
Ved udgangsdøren står vagt; ligeså ved dø-
ren tilvenstre.)

Kejser Julian

(taler til de forsamlede.)

Så stor fremgang har guderne forundt
mig. – Knapt en eneste stad har jeg nærmet
mig på min rejse uden at jo Galilæere i hele
skarer har strømmet mig imøde på lande-
vejen, jamrende over deres vildfarelser og given-
de sig ind under de guddommelige magters
varetægt. – Hvad er spotternes dårlige adfærd
at regne imod dette? Er de ikke nærmest at
ligne med hunde, der i sin uvidenhed hyler
op imod måneskiven? Dog vil jeg ikke næg-
te at det har fortørnet mig at erfare at enkelte

Faksimile

legg: , blad: [165]v

blandt denne stads indbyggere har ladet hånlige
ord falde om visse bestemmelser angående den
levevis, som { <...> }Kybeles, den gode gudindes, prester
har at føre. Skulde ikke ærefrygten for så op-
højet en guddom fritage hendes tjenere for at
gøres til genstande for spot? Jeg tilråber hine
forvovne mennesker: er I barbarer, eftersom I ikke
ved, hvem Kybele er? Skal jeg være nødt til al-
vorligen at minde eder om at dengang de{n}t romer-
ske herredømme truedes så hårdt af hin pu-
niske feltherre, hvis grav jeg ikke for lang tid siden
har set i Libyssa, da var det den kumæiske Si-
bylle som gav det råd at tage Kybeles billedstøtte
ud af templet i Pessinus og føre det til { <...> }Rom?
Hvad nu presternes levemåde vedkommer, da
har nogle opholdt sig ved at det er dem forbudt
at spise rødder og alt hvad der gror langs henad
jorden, medens det tillades dem at nyde urter
og frugter, som har sin vækst i højden. O, I højst
vankundige, jeg ynker eder at I ikke fatter dette!
Kan da menneskets ånd nære sig af det, der
kryber langs jorden? Lever ikke sjælen af alt
det, som higer opad imod himlen og imod solen?
Disse ting vil jeg ikke vidtløftigere omtale idag.
Hvad mere derom er at sige, det vil I erfare
af et skrift, som jeg arbejder på i mine vågende
nætter, og som jeg håber om føje tid skal blive
forelæst p både i læresalene og på torvene.
Og hermed, mine venner, hvis ingen har

Faksimile

legg: , blad: [166]r

166

noget yderligere at foredrage –

En borger

(trænger sig frem.)

O, nådigste kejser, lad mig ikke gå uhørt!

Kejser Julian

Visst ikke, min ven! Hvem er du?

Borgeren

Jeg er kornhandleren Medon. O, herre, hvis ikke
min kærlighed til dig, du ophøjede og guddom-
melige –

Kejser Julian

Frem med din sag, mand!

Medon

Jeg har en nabo, Alites, som nu i mange år har
forfulgt mig på alle tænkelige måder. Han
handler også med korn og går mig på den
skammeligste vis i næringen.

Kejser Julian

Aha, min gode Medon, du ser dog velnæret nok
ud.

Medon

Det er heller ikke dette, allernådigste kejser. O, ved
ved de almægtige guder, hvem jeg lærer at elske
og prise højere dag for dag, – de fornærmelser,
han tilføjer mig, skulde jeg overse, men hvad jeg
umuligt kan tåle –

Kejser Julian

Han håner dog ikke guderne!

Medon

Han gør det som være er – ja, ialfald det som er

Faksimile

legg: , blad: [166]v

ligeså forvovent; han – o, jeg ved knapt om har-
men tillader mig at udsige det – han håner
dig selv, allernådigste herre!

Kejser Julian

Så? Hvilke ord har han brugt?

Medon

Han har slet ingen ord brugt; han har brugt det
som værre er –

Kejser Julian

Og hvad er værre?

Medon

En purpurfarvet kåbe –

Kejser Julian

Den bærer han? Ej, ej, det er dristigt.

Medon

Ja, du store vingefodede Merkur, når jeg tænker
på hvorledes den kåbe vilde bekommet ham
i din forgængers tid! Og dette hovmodens klæde-
bon har jeg hver dag i øjnene –

Kejser Julian

Dette klædebon, købt for penge, som kunde været dine –

Medon

O, nådigste kejser, – straf denne formastelige mand,
lad ham udjages af staden; <...> min kærlighed til
vor store ophøjede hersker tillader mig ikke at
tåle en slig uforskammet anmasselse.

Kejser Julian

Sig mig, gode Medon, hvad klædningsstykker bærer
han foruden purpurkåben.

Faksimile

legg: , blad: [167]r

167

Medon

Det ved jeg ikke, herre; jeg tænker, de vanlige; jeg har
kun lagt mærke til purpurkåben.

Kejser Julian

Altså purpurkåbe og snørte lædersåler.

Medon

Ja, herre; det ser ligeså latterligt som uforskam-
met ud.

Kejser Julian

Den ting må vi bøde på, Medon.

Medon

Ah, nådigste herre –

Kejser Julian

Imorgen tidlig kommer du hid i palatset –

Medon

Jeg skal komme ganske tidligt, nådigste
kejser –

Kejser Julian

Du melder dig hos min husmester –

Medon

Ja, ja, min allernådigste kejser!

Kejser Julian

Af ham modtager du et par purpurstøvler, stukne
med guld –

Medon

Ak, ak, min allernådigste herre og kejser –

Kejser Julian

Disse støvler bærer du hen til Alites og siger
ham at han for al ting må tage dem på hvis
han herefter skulde få isinde at vise sig

Faksimile

legg: , blad: [167]v

i purpurkappe på gaden ved lys dag –

Medon

Oh!

Kejser Julian

Og når du det har gjort, kan du sige ham at
han er en nar, hvis han tror sig hædret under
purpurkappen uden at eje purpurets magt. Gå;
og kom igen imorgen. (Medon går slukøret bort.)

En anden borger

Priset være kejserens retfærdighed! O, hvor denne nid-
ske kornpuger har fortjent at straffes således. O,
hør mig og lad din nåde –

Kejser Julian

Aha, jeg synes jeg kender dit ansigt. Var du ikke
en af dem som råbte foran min vogn da jeg drog
ind i staden?

Borgeren

Jeg var en af de ivrigste råbere, uforlignelige kejser.
Jeg er skatteopkræveren Malchus. Ak, tag dig
af mig! Jeg fører en retstrætte med et ondt og gær-
rigt menneske –

Kejser Julian

Og derom kommer du til mig? Gives her ikke
dommere –?

Malchus

Sagen er noget indviklet, høje kejser! Den drejer
sig om en mark, som jeg har givet hin onde mand
i forpagtning og som jeg for syv år siden lagde mig
til da en del af Apostel-kirkens jordegods blev

Faksimile

legg: , blad: [168]r

168

solgt –

Kejser Julian

Se, se; kirkegods altså?

Malchus

Redeligt erhvervet; men nu nægter dette men-
neske at svare mig afgift og heller ikke vil
han give ejendommen tilbage alt under på-
skud af at denne mark engang tilhørte
Apollotemplet og, som han siger, uretteligen
er bleven det frataget for mange år siden.

Kejser Julian

Hør, sig mig, Malchus, – du er visst en af Ga-
lilæerens tilhængere.

Malchus

Nådigste kejser, det er en gammel vane i
vor slægt at bekende Kristus.

Kejser Julian

Og det siger du sådan lige til, uden sky?

Malchus

Min modstander er forvovnere end jeg, her-
re! Han går ud og ind af sit hus, som før.
Han er ikke flygtet af staden da det ryg-
tedes at du vilde komme.

Kejser Julian

Flygte? Og hvorfor skulde han det, han, en
mand, som står på gudernes bedste?

Malchus

Allernådigste kejser, du har uden tvivl hørt
tale om bogføreren Thalassios?

Faksimile

legg: , blad: [168]v

Kejser Julian

Hvad! Hin Thalassios, som, for at indynde sig
hos min forgænger, mens jeg stod bagtalt og fare-
truet i Gallien, her, i Antiochia, midt på torvet
foreslog borgerne at de skulde bede kejseren
sende dem Cæsar Julians hoved.

Malchus

Herre, det er denne din dødsfiende som foruret-
ter mig.

Kejser Julian

Sandelig, Malchus, imod denne mand har både
jeg ligeså stor grund til klage som du.

Malchus

Tifold større, min nådige kejser!

Kejser Julian

Og hvad mener du? Skal vi to slå vore sager sam-
men og forklage ham på en gang?

Malchus

O, hvilken overvættes nåde! Jeg tifold lykkelige mand!

Kejser Julian

Du tifold dårlige, Thelossios går ud og ind af sit
hus som før, siger du? Han er ikke flygtet af
staden ved mit komme. Thelassios har kendt
mig bedre end du. Væk med dig, menneske!
Når jeg forklager ham for mit hoved, kan
du forklage ham for din mark.

Medon

(hændervridende)

Jeg tifold ulykkelige!

(ud i baggrunden.)

Faksimile

legg: , blad: [169]r

169

Kejser Julian

Se så, mine venner, nu kan I med mig glæde
eder over at det er lykkedes mig ikke ganske
uværdigt at begynde denne dag, der særlig er
viet til en fest for den strålende Apollo.
Thi er det ikke en visdoms-ven værdigt at over-
se de fornærmelser, der rettes imod ham selv
medens han strængt straffer den uret som til-
føjes de udødelige guder. Jeg mindes ikke om
hin lærdommens kronede dyrker, Mark Aurel,
nogensinde har været i et lignende tilfælde; men
har han været det, da bør vi håbe at han har
handlet ikke ganske uligt mig, der sætter en
ære i ydmygt at følge hans fodspor. – Lad
dette tjene eder til rettesnor for hvad I har at
iagttage for fremtiden. I palatset, på torvet, ja,
i theatret, hvis jeg ikke væmmedes ved at betræde
et sådant dårskabens sted, kan det være sømme-
ligt at I hilser mig med tilråb og en glad klap-
pen i hænderne. En sådan hyldest ved jeg er ble-
ven vel optaget både af Alexander og af Julius
Cæsar, hvilke mænd det af lykkens gudinde og-
så blev forundt at skinne fremfor andre dø-
delige. Men ser I mig træde ind i et tem-
pel, da er det en anden sag. Da vil jeg at I
skal tie eller rette eders tilråb imod guderne og
ikke imod mig hvem I ser skride frem med
nedslagne øjne og en sænket pande. Og aller-
mest håber jeg at I vil iagttage dette idag da
da jeg har at offre til en så højst overordentlig

Faksimile

legg: , blad: [169]v

og mægtig guddom, som han, hvem vi kender un-
der navn af sol-kongen og som bliver end større
hvis vi tænker os ham som den samme, hvem
visse østerlandske folkeslag kalder Mithra.
Og hermed, – hvis ellers ingen har noget at sige –

Presten ved døren

(retter sig ivejret.)

I Gud Herrens navn!

Kejser Julian

Hvo taler der?

Presten

En Guds og kejserens tjener.

Kejser Julian

Kom nærmere. Hvad vil du?

Presten

Tale til di{n}t hjerte og til din samvittighed

Kejser Julian

Hvilken røst! Hvad ser jeg! Trods skæg og klæd-
ning –! Gregor!

Presten

Ja, min høje herre!

Kejser Julian

Gregor! Gregor fra Nazianz!

Gregor fra Nazians

Ja, nådige kejser!

Kejser Julian

.
(er stegen ned, har grebet hans hænder og ser længe
på ham.)

Lidt ældet; brunere; førere. – Nej, det var kun
i det første øjeblik; nu er du den samme som da.

Faksimile

legg: , blad: [170]r

170

Gregor fra Nazianz

O, var det dog så med dig, herre!

Kejser Julian

Athen. Hin nat i buegangen. Ingen mand har
ligget mit hjerte så nær som du.

Gregor fra Nazianz

Dit hjerte? Ak, kejser, af dit hjerte har du udrevet
en større bedre ven, end mig.

Kejser Julian

Du mener Basilius?

Gregor fra Nazianz

Jeg mener en større, end Basilius.

Kejser Julian

(formørket.)

Ah, så! Det er dette, du kommer for at sige mig?
Og i denne klædning –

Gregor fra Nazianz

Du Jeg har ikke valgt denne klædning, herre.

Kejser Julian

Du ikke? Hvem da?

Gregor fra Nazianz

Han, der er større, end kejseren.

Kejser Julian

Jeg kender disse galilæiske talemåder. For vort
venskabs skyld, spring dette over.

Gregor fra Nazianz

Lad mig da begynde med at sige dig hvorledes
det er gåt til at du her ser mig viet til prest
i den kirke, som du forfølger. – –

Faksimile

legg: , blad: [170]v

60.

Du ved hvad jeg mente om de guddommelige
ting under vort glade samliv i Athen. Men
fjernt lå det dengang fra min tanke at forsage
jordens glæder. Ærelyst eller tørst efter rigdom,
det tør jeg nok sige, har aldrig fristet mig; dog
blev jeg neppe sandheden tro, hvis jeg vilde sige
at ikke mit øje og mit sind hang undrende
ved al den herlighed, som oplod sig for mig i
Grækernes gamle videnskab og kunst. Kævle-
rierne, alle hine smålige stridigheder i vor kir-
ke, bedrøvede mig dybt, men jeg tog ingen del
i dem; jeg tjente mine landsmænd i verdslige
ting; videre ikke. – –

Da kom tidender fra Konstantinopel. Modtagen
som en overmenneskelig og med sejersrygtet flyvende
foran dig var du, Galliens og Germaniens helt uden
sverdslag stegen op på Konstantins sæde. Verden
lå for dine fødder.

Da kom atter tidender. Verdens herre rusted
sig til krig imod himlens herre –

Kejser Julian

Gregor, hvad fordrister du dig –!

Gregor fra Nazianz

Legemernes herre rusted sig til krig imod sjælenes
herre. Jeg står her for dig i kødets frygt og bæven
for din magt; men jeg tør ikke lyve. Vil du
høre sandheden eller skal jeg tie?

Kejser Julian

Du skal tale, Gregor.

Faksimile

legg: , blad: [171]r

61.

171

Gregor fra Nazianz

Hvad har ikke mine trosfæller måttet lide alle-
rede i disse få måneder? Hvor mange døds-
domme er ikke bleven afsagte og fuldbyrdede på
den grusomste måde? Statsskriveren Gauden-
tius, Artemius, hin forhenværende statholder
i Egypten, begge tribunerne Romanus og Vin-
centius –

Kejser Julian

Du kender ikke disse ting. Jeg siger dig at ret-
færdighedens gudinde vilde have udgydt tårer
hvis hine forrædere havde sluppet med livet.

Gregor fra Nazians

Lad så være, min kejser, men jeg siger dig at
der er fældt en dødsdom, som retfærdighedens
gud aldrig kan tilgive dig. Ursulus! Denne
mand, som var dig en ven i farefulde dage.
Ursulus, som med fare for sit eget liv forstrak-
te dig med penge i Gallien –; Ursulus,
hvis hele brøde var hans tro og hans oprigtighed –

Kejser Julian

Ah, dette har du fra din broder Cæsarius!

Gregor fra Nazianz

Straf mig, herre; men skån min broder.

Kejser Julian

Du ved godt at du intet vover, Gregor. For øvrigt
vil jeg give dig ret i at Nevita har faret for strengt
frem –

Gregor fra Nazians

Ja, denne barbar fornægter ikke sin herkomst.

Faksimile

legg: , blad: [171]v

Kejser Julian

Han er nidkær for sit hverv, og jeg kan ikke selv
være overalt. Over Ursulus har jeg oprigtigt sørget
og jeg beklager dybt at hverken tid eller omstæn-
digheder tillod mig selv at undersøge hans sag.
Jeg havde visselig skånet ham, Gregor. Jeg har
også tænkt på at give hans arvinger tilbage hvad
han måtte have efterladt sig.

Gregor fra Nazianz

Høje kejser, du skylder mig intet regnskab for dine hand-
linger. Jeg har kun villet sige dig at alle disse
tidender slog ned som et lyn både i Cæsaræa og
i Nazianz og i de øvrige kappadociske stæder.
Hvorledes skal jeg skildre dig virkningen? Alle
stridigheder forstummede i dem under denne
fælles fare. Mange af kirkens usunde lemmer
faldt fra; men i mange ligegyldige hjerter tændtes
herrens lys i en aldrig før anet klarhed. Under alt
dette brød trængslerne ind over Guds folk. Hed-
ningerne – ja, min kejser, de, som jeg kalder
hedninger – begyndte at true, at forurette, at forfølge
os –

Kejser Julian

Gengæld, gengæld, Gregor!

Gregor fra Nazianz

Det være langt fra mig at ville forsvare alt hvad
mine troesbrødre kan have forøvet i udskejende
iver for kirkens sag. Men du, som er højt oplyst
og er alles hersker, tør ikke tåle at de levende
forfølges straffes for de dødes fejl. Dette er dog sket

Faksimile

legg: , blad: [172]r

172

i Kappadocien. De kristnes fiender, få i an-
tal, men tørstende efter vinding og brændende
af iver efter at være de nye embedsmænd til
behag, har vakt uro og bekymring hos befolk-
ningen både i stæderne og på landet. – –

Jeg tænker ikke her nærmest på de forhå-
nelser, vi har måttet lide, ej heller på de
krænkelser af vor vel erhvervede ejendoms-
ret, som vi i den senere tid idelig har væ-
ret udsatte for. Hvad der mest bekymrer
mig og alle mine alvorlige brødre, det er
den fare som dette medfører for sjælene.
Mange er ubefæstede i troen og mægter
ikke ganske at se bort fra de jordiske
goder. Den hårde medfart som nu må døjes
af enhver den, der bærer kristennavnet, har al-
lerede havt mere end et frafald til følge.
Herre, dette er et sjæleran fra Guds rige.

Kejser Julian

O, min kloge Gregor, – hvor kan du tale så?
Jeg forbauses! Skulde du ikke tvert om, som
en god Galilæer, glæde dig over at eders sam-
fund vorder disse mennesker kvit?

Gregor fra Nazianz

Nådige kejser, det er ikke min mening.
Jeg har selv været en ligegyldig i troen, og jeg hol-
der enhver sådan for en syg, der har helbredens
mulighed i sig <...> så længe han blir i kirkens
skød. Således tænkte også vor lille menighed

Faksimile

legg: , blad: [172]v

i Nazianz. Bekymringsfulde brødre og søstre
kom sammen for at rådslå om hjælp imod
tidens nød. Med dem forenede sig udsen-
dinge fra Cæsaræa og fra de andre steder.
Min fader er affældig og, som han selv med
sorg bekender, han har ikke det faste urygge-
lige sind, som i disse trængselens dage kræves
af den, der sidder på bispesædet. Da vedtog
forsamlingen at der til hans hjælp skulde
udkåres en yngre mand, som kunde holde
herrens hjord sammen. – –

Valget faldt på mig. –

Kejser Julian

Ah!

Gregor fra Nazianz

Jeg var da fraværende på en rejse. Men i mit
fravær, og uden at rådspørge mig, indviede
min fader mig til prest og sendte mig den
prestelige klædning. –

Dette budskab traf mig i Tiberina, hvor min
ungdomsven, Cæsaræeren Basilius, har sit
landhus. –

Herre, – var min dødsdom bleven mig forkyndt,
det kunde ikke have forfærdet mig mere
end dette. –

Jeg prest! Jeg vilde det og jeg vilde det ikke.
Jeg måtte det; og jeg turde det ikke. Jeg brødes
med Gud Herren, således som Jak patriarken
brødes med ham i den gamle pa{g}kts dage.

Faksimile

legg: , blad: [173]r

173

Hvad der foregik med mig i den nat, som fulgte
på, det ved jeg ikke. Men det ved jeg at før
hanen gol, talte jeg ansigt til ansigt med
den korsfæstede. Da blev jeg hans.

Kejser Julian

Dårskab; dårskab! Jeg kender disse drømme.

Gregor fra Nazianz

På hjemrejsen kom jeg gennem Cæsaræa. O, hvilken
sørgelig tilstand fandt jeg ikke her! Jeg fandt staden
fuld af flygtende landboere, som havde forladt hus
og hjem, fordi tørken i denne sommer havde
sviet sæden af og lagt alle vinberge, alle oljehaver
øde. For at undgå hungersdøden havde de tyet til
de hungrende. Der lå de, mænd, kvinder og børn,
i klynger langs husvæggend. Feber rysted dem, sul-
ten grov i deres indvolde. Hvad havde Cæsaræa
at byde dem, – denne udarmede ulykkelige stad,
som endnu kun halvt har rejst sig efter det
store jordskælv for to år siden? Og midt under
dette, under brændende hede, under hyppige jord-
stød, måtte vi se ugudelige offerfester foregå ved
dag og nat. De omstyrtede altere genopbyggedes
i al hast; offerblodet randt i strømme; gøglere
og skøger drev under sang og dans gennem stadens
gader.

Herre, – kan det undre dig om mine hårdt
prøvede brødre, i den hjemsøgelse, som over-
gik dem, troede at øjne en himlens straf
fordi de så længe havde tålt vantroen og van-

Faksimile

legg: , blad: [173]v

troens forargelige tegn iblandt sig.

Kejser Julian

Hvilke tegn sigter du til?

Gregor fra Nazianz

De ængstedes, de febersyges blev stedse højere at sta-
dens forstandere skulde aflægge for Kristus et hånd-
gribeligt vidnesbyrd ved at lade nedrive hvad
der endnu står som et mine om hedenskabets
fordums magt i staden.

Kejser Julian

Du vil da vel ikke dermed sige –!?

Gregor fra Nazians

Stadens styresmænd lod tillyse et møde, hvor og-
så jeg var tilstede. Du ved, nådigste kejser,
at alle templer er kuriens ejendom. Borgerne
kan altså lov forføje over dem efter egen fri
vilje –

Kejser Julian

Nu; nu? Og om så var?

Gregor fra Nazianz

I hint forfærdelige jordskælv, som overgik Cæsaræa
for to år siden, ødelagdes alle templer på et
nær –

Kejser Julian

Videre Ja, ja; Fortunas tempel.

Gregor fra Nazianz

På det møde, jeg taler om, vedtog menigheden
at fuldbyrde Guds straffende værk, som et vidnes-
byrd om at de vilde holde sig helt til ham og
ikke længere tåle bespo forargelsen i sin midte –

Faksimile

legg: , blad: [174]r

174

Kejser Julian

.
(hæst.)

Gregor; fordums ven; – har du dit liv kært?

Gregor fra Nazianz

Menigheden vedtog da en beslutning, som jeg ik-
ke kunde billige, men som fik næsten alle
stemmer for sig. Men da vi frygtede for at
sagen skulde komme i en forvansket skikkelse
for dine ogr øren og måske optænde dig til
vrede imod staden, så blev det bes vedtaget
at en mand skulde begive sig hid for at
lade dig vide hvad vi har besluttet og had
<...> hvad der nu vil ske.

O Ophøjede hersker, – der fandtes ingen an-
den, der var villig til at påtage sig dette hverv.
Jeg måtte da påtage mig det. Det er derfor,
herre, at jeg her i ydmyghed står for dig og
lader dig vide at vi kristne i Cæsaræa har
vedtaget at det tempel, hvori hedningerne i sin
tid dyrkede en falsk guddom under navnet
Fortuna, skal nedrives og jævnes med jorden.

Kejser Julian

Og dette må jeg fornemme med mine egne øren!
Så uhørte ting vover en enkelt mand at sige
mig!

Stemmer blandt hofmændene

O, ophøjede kejser, tål ikke dette! Straf denne for-
vovne!

Læreren Hekebolios

Han er afsindig, herre! Lad ham gå. Se, se, –

Faksimile

legg: , blad: [174]v

vanvidet gnistrer ud af hans øjne.

Kejser Julian

Ja, vel må dette kaldes vanvid. Men det er mere
end vanvid. At ville nedrive dette udmærkede
tempel, oprejst for en ligeså udmærket gudinde.
Og er det ikke netop denne gudinde, hvis gunst
jeg skylder de gerninger, hvorom selv de fjer-
neste folkeslag taler? Hvad håb om sejr og
held skulde jeg efter denne dag kunne gøre mig,
hvis jeg lod sligt ske? Gregor, jeg befaler dig
at rejse tilbage til Cæsaræa at og lade borgerne vide
at jeg forbyder dette formastelige værk.

Gregor fra Nazianz

Det er ikke gørligt, herre. Sagen er nu kommen
dertil at den er bleven os et valg imellem men-
neskefrygt og lydighed under Gud. Vi kan ikke
vige.

Kejser Julian

Da skal I vel få føle, hvor langt kejserens arm
rækker!

Gregor fra Nazianz

Kejserens arm er vældig i de jordiske ting; og
jeg, som andre, bæver under den.

Kejser Julian

Så vis det i gerning. Ah, I Galilæere, I stoler på
mit langmod; lid ikke på det; thi sandelig – –

(larm ved indgangen. Hårskæreren Eunapios
fulgt af flere borgere styrter ind.)

Hvad er dette? Eunapios, hvad er hændt dig?

Faksimile

legg: , blad: [175]r

175

Hårskæreren Eunapios

O, at mine øjne måtte være vidne til dette syn!

Kejser Julian

Hvad syn har du havt?

Hårskæreren Eunapios

Se, allernådigste kejser, jeg kommer blodig, forslåt,
og dog lykkelig over d at være den første som
påkalder din straf –

Kejser Julian

Tal, mand; – hvem har slåt dig?

Hårskæreren Eunapios

Tillad mig, herre, at bære min klage frem. –

Jeg gik i denne morgenstund for at opsøge det
lille Venus-tempel, som du nys har ladet sætte
i stand. Da jeg kom derud lød sang og fløjte-
spil mig imøde. Kvinder opførte skønne danse
i forhallen, og indenfor fandt jeg det hele rum
fyldt af en jublende skare, mens presterne, foran
altret foretog de ofringer du har påbudt.

Kejser Julian

Ja, ja; og så?

Hårskæreren Eunapios

Knapt havde jeg fåt tid til i andagt at vende
mine tanker imod denne ˹henrykkende˺ gudinde, hvem
jeg særligt ærer, – da trængte en stor skare af
unge mænd ind i templet –

Kejser Julian

Dog ikke Galilæere?

Hårskæreren Eunapios

Jo, herre, Galilæere.

Faksimile

legg: , blad: [175]v

Kejser Julian

Ah!

Hårskæreren Eunapios

Hvilket optrin fulgte så ikke på! Grædende under
voldsmændenes skældsord og stokkeslag flygtede
hine dansende piger fra forhallen ind i templet.
mishandlede os alle, og forhånede os på den skæn-
digste måde –

Kejser Julian

Vent, vent!

Hårskæreren Eunapios

O, havde denne overlast blot rammet os alene. Men
de utæmmelige gik videre. Ja, nådigste kejser, med
et ord altret er nedrevet, gudindens billedstøtte
knust i stykker, offerdyrenes indvolde kastet u-
denfor til føde for hundene –

Kejser Julian

Vent, vent, vent!

Gregor fra Nazianz

Herre, denne ene mands ord er ikke nok –

Kejser Julian

Ti! (til Eunapios.) Kendte du nogle af de forvov-
ne?

Hårskæreren Eunapios

Jeg ikke, herre; men disse borgere kendte flere
af dem.

Kejser Julian

Tag vagt med eder. Grib så mange af de skyldige,
som I kan få fat på. Kast dem i fængsel. De
fangne skal navngive de øvrige; og når jeg

Faksimile

legg: , blad: [176]r

176

har dem alle i min magt –

Gregor fra Nazianz

Hvad da, herre?

Kejser Julian

Det vil bøddelen kunne sige dig. Både du og
borgerne i Cæsaræa skal erfare, hvad I har at
vente dersom I med galilæisk stivsind holder
fast ved eders forehavende.

(Kejseren går i heftig vrede ud til venstre. Eu-
napios og de andre har imidlertid fjernet sig med
vagten. Den øvrige forsamling skilles ad.)

(Et torv i Antiochia. I forgrunden til højre
munder en gade ud på torvet; til venstre i
baggrunden ser man ind i et trangt og bug-
tet stræde.)

(En stor menneskemængde opfylder torvet. Sel-
gere råber med varer. På flere steder er borgerne
stimlet sammen i ivrigt talende klynger.)

En borger

Men, du gode himmelens Gud, hvad tid skete
denne ulykke?

En anden borger

Imorges, siger jeg; – ganske tidligt imorges.

Farveren Faustus

Gode ven, finder du det passende at kalde
dette en ulykke? Jeg kalder det en forbrydelse,

Faksimile

legg: , blad: [176]v

72.

og det, til og med, en højst fræk forbrydelse –

Den anden borger

Ja, ja, det er ganske sandt; det var højst frækt gjort.

Farveren Faustus

Tænke sig til, – på en tid da kejseren selv er i sta-
den –! Og så at vælge end dag, som denne, en dag –

En tredje borger

(kommer til.)

Hør, sig mig, kære herre, hvad er det egentlig –?

Farveren Faustus

Jeg siger, en dag, som denne, da vor ophøjede her-
sker selv vil forrette ved Apollo-festen.

Den tredje borger

Ja visst, det ved jeg; men hvorfor fængsler man disse
kristne –?

Farveren Faustus

Hvad? Fængsler man dem? Er man virkelig kom-
men dem på spor? (høje skrig høres.) Hys; hvad
er det? Ja, ved guderne, tror jeg ikke man har dem!

(En gammel kvinde med udslåt hår baner sig
vej gennem menneskemassen, omringet af kvin-
der, som søger at holde hende tilbage.)

Den gamle kvinde

Hold ikke på mig! Slip mig; slip mig! Kan
da ingen sige mig hvor kejseren er?

Farveren Faustus

Hvad vil du kejseren, gamle moder?

Den gamle kvinde

Jeg vil have min søn igen. Hjælp mig! Min søn!
Hilarion! O, tænk, de tog ham fra mig! De

Faksimile

legg: , blad: [177]r

177

73.

brød ind i huset til os, – og så tog de ham!

En borger

(til Faustus)

Hvem er den kvinde?

Farveren Faustus

Hvad{,}? Kender du ikke den gamle Publia; –
salmesyngersken?

Borgeren

Ah, ja, ja, ja!

Publia

Hilarion! Mit barn! Hvad vil de gøre med
ham? Ah, se, Faustus, – er du der? Guds lykke
at jeg traf en kristen broder –

Farveren Faustus

Hys, stille, stille; skrig ikke så; kejseren kommer.

Publia

O, den ugudelige! Gud herren hjemsøger os for hans
synders skyld. Hungersnød hærjer landene;
jorden skælver under os.

Soldater

(fra gaden tilhøjre.)

Til side; gør plads her!

Publia

O, kom, gode Faustus, – hjælp mig for vort venskabs
og vort broderskabs skyld –

Farveren Faustus

Er du gal, kvinde? Jeg kender dig ikke –

Publia

Hvad? Kender du mig ikke? Er du
ikke farveren Faustus?

Faksimile

legg: , blad: [177]v

Farveren Faustus

Gå fra mig, kvinde! Du er jo gal. Jeg kender
dig ikke; jeg har aldrig set dig. (han skynder
sig ind i trængselen.)

Soldater

(fra højre.)

Gør ryddigt der!

(Soldaterne trænger menneskemængden ind imod
husvæggende. Den gamle Publia falder om i
kvindernes arme tilvenstre. Alle stirrer for-
ventningsfuld henad gaden.)

Farveren Faustus

.
(i klyngen bag vagtposterne til højre.)

Ja, ved solens gud, kommer han ikke der, den
velsignede herre!

En soldat

Træng ikke så på der bag.

Farveren Faustus

Kan I se ham? Den mand med det hvide
bind om panden, det er kejseren.

En borger

Den mand, som er ganske hvidklædt?

Farveren Faustus

Ja, ja, netop han.

Borgeren

Men hvorfor er han hvidklædt?

Farveren Faustus

Rimeligvis for hedens skyld; eller nej, bi lidt, jeg
tænker at det er som offerprest at han –

Faksimile

legg: , blad: [178]r

178

En anden borger

Vil han da offre selv?

Farveren Faustus

Ja, kejser Julian gør alting selv.

En tredje borger

Han ser ikke så vældig ud som kejser Konstan-
tius.

Farveren Faustus

Det synes jeg dog. Han er ikke så høj som den
forrige kejser; men så er hans arme længere
end hins. Og så har han et blik, – o, I, ven-
ner –! Ja nu kan I ikke se det; han slår
øjet ærbart ned under gangen. Ja, ærbar er han;
det må I tro. Kvinder ser han ikke til. Jeg
tør sværge på at siden hans hustrus død har
han ikke ret mange gange – –; jeg skal
sige eder, han skriver hele natten. Derfor
er også hans fingre ofte sorte som en far-
vers; ja, ligesom mine. Jeg er også far-
ver. I må tro, jeg kender kejseren bedre end
de fleste. Jeg <...> er barnefødt her i staden;
men jeg har levet ni år i Konstantinopel
indtil nu for ganske nyligt –

En borger

Skulde der være noget i det rygte at kejseren
tænker at bo her stadigt?

Farveren Faustus

Jeg kender kejserens hårskærer, og han siger
det. Gid nu bare ikke disse skammelige optøjer
måtte opirre ham imod staden –

Faksimile

legg: , blad: [178]v

En borger

Ak, ak, det skulde være harmeligt!

En anden borger

Blev kejseren her, så faldt der lidt af til os alle.

Farveren Faustus

Det havde også jeg stolet på. Men nu får vi gøre
vort bedste, venner; når kejseren kommer forbi
vil vi opløfte glade tilråb både til ham og til
Apollon.

En borger

(til en anden.)

Hvad er det egentlig for en Apollon, som folk taler
så meget om?

{E}Den anden borger

Ej, det er jo presten i Korinth, – han, som vandede
hvad den hellige Paulus havde plantet.

Den første borger

Ja så; ja, nu synes jeg jeg mindes det.

Farveren Faustus

Ej, ej, ej; det er ikke den Apollon; det er en gan-
ske anden. Det er solkongen; den store lyrespillende
Apollo.

Den anden borger

Ah så, den Apollo! Er han bedre?

Farveren Faustus

Ja, det skulde jeg mene. – Se, se, der kommer
han. O, den højst velsignede herre!

(Kejser Julian, klædt som pontifex maximus,
kommer omgiven af offerprester og tempeltjenere.
Hoffolk og lærde, hvoriblandt læreren Hekebolios,

Faksimile

legg: , blad: [179]r

179

har sluttet sig til toget, ligeså borgerfolk; foran
kejseren går fløjtespillere og harpeslagere. Solda-
ter og stadstjenere med lange stokke gør ryddigt
foran og på[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] siderne.)

Stemmer

(i menneskemængden på torvet.)

Priset være kejseren! Lovet være Julian, helten og den
lykkebringende!

Farveren Faustus

Hilset være Julian og solkongen! Leve Apollo!

Borgerne

(i forgrunden til højre.)

Kejser, kejser, bliv længe iblandt os!

Kejser Julian

Borgere af Antiochia! Ikke ved jeg i hast at næv-
ne den ting, som skulde kunne fryde mine san-
ser mere end disse eders opmuntrende tilråb.
Og vel kan mit hjerte tiltrænge denne vederkvægelse.

Det var med nedslagenhed i sindet at jeg tiltrådte
denne vandring, der skulde være en glædens og opløf-
telsens gang. Ja, jeg vil ikke lægge skjul på det,
jeg var imorges ikke langt fra at bringes ud af den
åndens ligevægt, som det for en visdomselsker er
sømmeligst at bevare under alle tilskikkelser.

Men skulde nogen nænne at gå irette med mig
herfor? Jeg giver enhver at betænke, hvilke for-
masteligheder man andetsteds pønser på og
her allerede har sat i værk.

Den gamle Publia

Herre, herre!

Faksimile

legg: , blad: [179]v

Farveren Faustus

O, fromme og retsindige kejser, straf disse forvovne.

Publia

Herre, giv mig Hilarion igen!

Farveren Faustus

Alle gode borgere anråber dig om din yndest for staden.

Kejser Julian

Søg at vinde gudernes yndest, da har I visselig min.
Og er det ikke billigt at Antiochia heri går foran?
Er det ikke som om solgudens øje med særligt vel-
behag hvilede på denne stad? Forhør eder hos
vidt berejste mænd og I skal erfare i hvilken sør-
gelig grad det andetsteds er lykkedes vildfarelsen
at lægge vore hellige steder øde. Hvad står tilbage?
En levning hist og her; og intet af det bedste.

Men hos eder, I borgere af Antiochia!
O, mine øjne fyldtes med glædestårer da jeg før-
ste gang så denne uforlignelige helligdom,
Apollons eget hus, som man neppe skulde kun-
ne tænke sig opført af menneskehænder.
Står ikke den <...> herliges billede derinde, som før, i
ukrænket skønhed? Ikke en kant er afhakket eller
smuldret på hans alter. Ikke en revne er at se
i de ranke bærende støtter.

O, når jeg betænker dette, – når jeg føler bin-
det om min pande, når jeg ser nedad denne
klædning, der er mig dyrebarere end purpur-
kåben, da fornemmer jeg gudens nærhed i en
hellig isnen.

Se, se, lyset sittrer om os i herlighed!

Faksimile

legg: , blad: [180]r

180

Føl, føl, luften er svanger med friske kranses
duft!

Skønne jord, lysets og livets hjem, glædens hjem,
og lykkens og skønhedens hjem, – hvad du var, skal
du vorde! – I solkongens favn! Mithra, Mithra!

Fremad på vor sejersgang!

(Toget sætter sig atter, under mængdens bifaldsråb, i
bevægelse, men de forreste stanser ved indgangen
til det andet stræ trange stræde, hvorigennem
et andet tog kommer ned imod torvet.)

Kejser Julian

Hvad hindrer os?

Læreren Hekebolios

Nådigste herre, der er noget på færde oppe i
gaden.

Sang

(langt borte.)

Saligt at lide, saligt at dødes.

Saligt bag trængslernes dal at opstå.

Farveren Faustus

Galilæerne, herre! Man har dem.

Publia

Hilarion!

Farveren Faustus

Man har dem! Jeg hører lænkerne –

Kejser Julian

Forbi dem –!

Hårskæreren Eunapios

.
(ilsomt gennem mængden.)

Det er lykkedes over al måde, herre!

Faksimile

legg: , blad: [180]v

Kejser Julian

Hvem er de, disse skamløse?

Hårskæreren Eunapios

Nogle af dem er borgere, men de fleste er flygtende
landmænd fra Kappadocien.

Kejser Julian

Jeg vil ikke se dem{;}. Fremad, har jeg befalet.

Fangernes sang

(nærmere)

Saligt, med henfarne blodvidner mådes.

Saligt, martyriets krans at få.

Kejser Julian

De afsindige. Ikke så nær til mig! Vagt, vagt!

(Begge tog er imidlertid stødt sammen i træng-
selen. Apollotoget nødes til at gøre holdt, medens toget
med fangerne, mænd i lænker, omgivne at soldater
og ledsaget af en stor menneskemængde, skrider forbi.)

Publia

Mit barn! Hilarion!

Hilarion

Glæd dig, min moder!

Kejser Julian

I arme forvildede. Når jeg hører vanvidet således
tale ud af eder, da tvivler jeg på at jeg har
ret til at straffe eder.

En stemme

(blandt fangerne)

Tilside; tag ikke tornekronen fra os.

Kejser Julian

{ <...> }Nat og rædsel, – hvilken røst er det!

Faksimile

legg: , blad: [181]r

181

En af vagten

Herre, det var denne, som talte. (han støder frem
en af fangerne, en ung mand, der holder en halv-
voksen yngling ved hånden.)

Kejser Julian

(med et skrig.)

Agathon!

Fangen

(tier.)

Kejser Julian

Agathon, Agathon! Svar mig, er du ikke Agathon?

Fangen

Jo.

Kejser Julian

Du imellem disse! Tal til mig!

Agathon

{D}Jeg kender dig ikke.

Kejser Julian

Du kender mig ikke? Du ved ikke hvem jeg
er?

Agathon

Jeg ved du er jordens herre. Derfor kender jeg dig
ikke.

Kejser Julian

Og barnet –? Ja, ja, det er jo din lille broder. –
Denne mand må være uskyldig –

Hårskæreren Eunapios

Herre, denne mand er just lederen af det hele.
Han har selv tilståt det.

Faksimile

legg: , blad: [181]v

Kejser Julian

Så sælsomt kan da hunger og sygdom og ulykke for-
vilde et menneskes sind –! Sig blot med et ord at
I angrer, og der skal intet ondt tilføjes eder.

Publia

Sig det ikke, Hilarion!

Agaton

Vær stærk, kære broder!

Publia

Gå, gå til det som venter dig, min eneste!

Kejser Julian

Hør og betænk jer, I andre –

Agaton

Vælg mellem Kristus og kejseren.

Fangerne

Lovet være herren i det høje!

Kejser Julian

Forfærdelig er Galilæerens magt. Dette må knækkes.
Forbi dem, de vedersty{k}ggelige. De skygger for glæden.
De mørkner dagen med sin rugende dødslængsel.
Fløjtespillere, mænd, kvinder, – stem i! Sang, sang,
til pris for liv og lys og lykke.

Apollotoget

(synger.)

Dejligt at køles af rosernes krans,

dejligt at vugges i soldagens glans.

Fangetoget

Saligt at sænkes i blodfyldte grave,

saligt at afdø mod himmelens have!

Faksimile

legg: , blad: [182]r

182

Apollotoget

Dejligt at ånde i virakens flod.

Fangetoget

Saligt at kvæles i osende blod.

Apollotoget

Nydelsens fyldte flømmende skåler,

rigt du, Apollon, din dyrker tilmåler.

Fangetoget

Fræsende brandsår og flækkede ben

heles af {e}En!

Apollotoget

Dejligt at juble i solhåbs-gløden!

Fangetoget

Saligt at våndes i bloddåbs-døden!

(Begge tog har under sangen passeret hinanden.
Mængden på torvet ser til i dump stilhed.)

(Den hellige lund omkring Apollons tempel. For-
hallen, båren af søjler, og hvortil en bred trap-
pe fører op, p ses mellem træerne i baggrun-
den til venstre.)

(En mængde mennesker løber forskrækkede og un-
der høje klageråb omkring i lunden. Langt borte
høres musiken fra festtoget.)

Kvinder

Forbarmelse! Nu skalv jorden igen!

Faksimile

legg: , blad: [182]v

84.

En borger

(flygtende.)

Hvilken rædsel! Tordenslag under fødderne –

En anden

Var det virkelig så? Var det jorden, som skalv?

En kvinde

Følte I det ikke? Træet der svajed så det suste
i løvkronen –

Mange stemmer

Hør, hør, hør!

Nogle

Det var vogne inde på brostenene.

Andre

Det er trommer. Hør musiken – kejseren kommer!

(Apollon-toget ses kommende fra højre side gen-
nem lun{g}den og opstiller sig under fløjtespil i
en halvkreds foran templet.)

Kejser Julian

.
(vendt imod templet, med oprakte hænder.)

Jeg modtager varslet! – –

Så nær har jeg aldrig følt mig i forbund med de
udødelige guder. –

Buesvingeren er iblandt os. Jorden drønner un-
der hans hæl, således som den drønnede fordum
da han i vrede tramped den trojanske strand-
bred. –

Men det er ikke imod os at han retter det
rynkede bryn. Det er imod hine ulykkelige, som
hader ham og hans solskinnende rige.

Faksimile

legg: , blad: [183]r

183

85.

Ja, så visst som lykkens eller ulykkens fylde
giver den rette målestok for gudernes yndest i-
mod de dødelige, så visst åbenbarer sig her for-
skellen imellem os og hine.

Hvor er Galilæerne nu? – Nogle under bødde-
lens hænder, andre flygtende i de trange stræder,
grå af rædsel, med udspilte øjne, et skrig mellem
de halvåbne tænder, og med håret rejsende sig i
skræk eller afrevet i fortvivlelse.

Og hvor er vi? Her, i Dafnes friske lund,
hvor dryaders duftende ånde køler vore tindin-
ger; her, foran den herliges herlige tempel, om-
bølget af lyrers og af fløjters klang; her, i lys, i
lykke, i tryghed, og med guden selv åbenbaret iblandt
os.

Hvor er Galilæernes gud? Hvor er jøden, hin kors-
fæstede tømmermands-søn? Lad ham åbenbare sig.
Han vogter sig nok!

Og derfor sømmer det os vel at fylde helligdom-
men. Der vil jeg med egne hænder forrette den
tjeneste, som så langt fra tykkes mig ringe og
upassende, at jeg tvert om sætter den over
enhver anden.

(Han går i spidsen for toget gennem folkemæng-
den hen imod templet.)

En stemme

(i trængselen.)

Stands, ugudelige!

Kejser Julian

En Galilæer iblandt os.

Faksimile

legg: , blad: [183]v

Den samme stemme

Ikke videre, gudsfornægter!

Kejser Julian

Hvo er den <...> mand, som taler?

Andre stemmer i hoben

En Galilæer-prest. – En blind olding. Her står han.

Atter andre

Væk, væk med den skamløse!

(En gammel blind mand, i prestelig klædning, og
støttet at to, li <...> geledes presteligt klædte, yngre mænd
stødes frem og kommer til at stå nedenfor tempel-
trappen og foran kejseren.)

Kejser Julian

Ah, hvad må jeg se! Sig mig, gamle mand, er ik-
ke du biskop Maris af Kalkedon?

Den gamle mand

Jo, jeg er denne vor kirkes uværdigste tjener.

Kejser Julian

Den uværdigste kalder du dig; og jeg tror ikke at
du har så ganske uret. Hvis jeg ikke fejler har
du været en af dem som ivrigst har sat splid mellem
Galilæerne indbyrdes.

Biskop Maris

Jeg har gjort det, som tynger mig dybere ned i
anger. Da du tog herredømmet, og dit sindelag ryg-
tedes, da omspændtes mit sind at en usigelig angst.
Alderdomssvækket og blind, som jeg var, gav jeg
ikke den tanke rum at sætte mig op imod
jordens mægtige herre. Ja, Gud være mig nådig,
jeg forlod den hjord, jeg var sat til at skærme,

Faksimile

legg: , blad: [184]r

184

drog mig forsagt ud af alt det som truende samlede
sig om Herrens menighed og søgte ly her i Sy-
rien på min landgård –

Kejser Julian

Se, se, yderst sælsomt. Og du, denne forsagte
mand, som før har skattet kejserens yndest så
højt, du træder nu frem for mig, som du nys
har gjort, og kaster mig et forhånelsens tilråb
lige i ansigtet!

Biskop Maris

Nu frygter jeg dig ikke længere; thi nu har
Kristus helt og holdent mit hjerte. I kirkens
trængselstid gik dens lys og herlighed op for mig.
Alt det blod du udgyder, al den vold og uret, som
du udøver, skriger imod himlen, slår med væl-
de tilbage, runger for mit døve øre og viser
mig i min blindheds nat, hvad vej jeg har { g }at gå.

Kejser Julian

Drag hjem, gamle mand –

Biskop Maris

Ikke før du har lovet at afstå fra denne din djævel-
ske fremfærd. Hvad tænker du på? Vil jordens her-
re styrte himlens herre? Vil støvet rejse sig imod
ånden. Ser du da ikke at vredens dag er over
os for dine synders skyld? Kilderne udtørres
ligesom øjne, der har grædt sig læns. Skyerne,
der skulde lade frugtbarhedens manna over
os, drager vore hoveder forbi og udgyder sig
ikke. Den jord, som har været forbandet si-
den dagenes morgen, den skælver og bæver un-

Faksimile

legg: , blad: [184]v

der kejserens blodskyld.

Kejser Julian

Hvad gunst venter du af din gud for denne
overvættes nidkærhed, tåbelige olding? Håber
du på at Galilæeren, lig fordum, skal gøre et
underværk og skænke dig dit syn igen.

Biskop Maris

Jeg har det syn, jeg ønsker; og jeg takker Herren
at han slukte mit legemlige øje så jeg forskå-
nes for at se den mand, der går i en gru-
fuldere nat end jeg.

Kejser Julian

Plads for mig!

Biskop Maris

Hvorhen?

Kejser Julian

I solkongens hus!

Biskop Maris

Du går ikke. Jeg forbyder dig det i den enestes
navn!

Kejser Julian

Vanvittige olding! Væk med ham!

Biskop Maris

Ja, læg hånd på mig. Men hvo der vover
det, hans hånd skal visne. Vredens gud skal
åbenbare sig i sin vælde –

Kejseren Julian

Din gud er ingen vældig gud. Jeg skal vise
dig at kejseren er stærkere end han –

Faksimile

legg: , blad: [185]r

185

Biskop Maris

Fortabt! – Så lyser jeg da forbandelsen over dig
du kirkens frafaldne søn!

Læreren Hekebolios

Herre og kejser, lad ikke dette ske!

Biskop Maris

Forbandet være du, Julianus Apostata! Forban-
det være du, kejser Julian! Gud Herren har
udspyttet dig af sin mund! Forbandet være
dine øjne og dine hænder! Forbandet være
dit hoved og al din gerning! –

Ve, ve, ve over <...> apostaten! Ve, ve, ve over –

(Et hult rullende drøn fornemmes. Templets tag
og søjler vakler og synes at styrte sammen under
et tordnende brag medens hele bygningen ind-
hylles i en støvsky. Mængden udstøder et for-
færdelsens skrig; mange flygter, andre falder
til jorden. Et øjeblik åndeløs stilhed. Lidt efter
lidt synker støvskyen og man ser Apollons
tempel i ruiner.)

Biskop Maris

.
(hvis begge ledsagere er flygtede, står alene og siger
dæmpet:)

Gud talte.

Kejser Julian

.
(bleg og med dæmpet røst.)

Apollon talte. – Hans tempel var besmittet, derfor
knuste han det.

Biskop Maris

Og jeg siger dig, det var den Herre, som lagde Je-

Faksimile

legg: , blad: [185]v

rusalens tempel i grus.

Kejser Julian

Hvis så er, da skal Galilæerens kirker stænges,
og hans prester skal under svøbeslag <...> piskes til
at rejse dette tempel igen.

Biskop Maris

Prøv, afmægtige. Hvo mægtede at rejse Jerusa-
lems tempel da Golgatas fyrste havde lyst for-
styrrelsen over det?

Kejser Julian

Jeg skal mægte det. Kejseren skal mægte det.
Eders gud skal gøres til løgner. Sten på sten skal
jeg opbygge hint Jerusalems tempel, i pragt og
herlighed, som det var i Salomos dage.

Biskop Maris

Ikke sten skal det lykkes dig at føje til sten; thi
det er forbandet af Herren.

Kejser Julian

Vent, vent; du skal få se, ifald du kunde se, –
du, som står der forladt og hjælpløs, famlende
ud i natten uden at vide hvorhen du skal flyt-
te din fod.

Biskop Maris

For mig lyser det lyn, som engang skal slå dig
og dine.

(B han famler sig ud. Kejser Julian står tilbage
omringet af en liden bleg og skrækslagen skare.)

[Forfatternote: 29/12.72. –]

Faksimile

[Forfatternote: 3/1.73. –]

186

Tredje handling.

(I Antiokia. En åben søjlegang med billed-
støtter og vandspring.)

(En stor skare af hoffolk, lærere og talere, blandt dem
livlægen Oribases og taleren Herakleos, er for-
samlede i buegangen. De fleste af dem er
klædte i forrevne kapper og med filtret hår
og skæg.)

Læreren Herakleos

Dette levnet holder jeg ikke længe ud! Stå op
med solen, gå i koldt bad, løbe og fægte sig
træt bagefter –

Livlægen Oribases

Det er dog alt tilhobe ret sundt.

Læreren Herakleos

Er det også sundt at æde polyper og rå fisk.

En hofmand

Er det sundt at skulle sluge kødet i store stykker,
ganske blodigt, som det kommer fra slagteren?

Læreren Herakleos

Kød har jeg ikke set meget af i den sidste uge.
Det meste går til ofringerne. Jeg tror at inden
føje tid vil man kunne sige om de højst
ærværdige guder at de er de eneste kødædere
i Antiokia.

Livlægen Oribases

Du er endnu den gamle spottefugl, o Herakleos!

Faksimile

legg: , blad: [186]v

Læreren Herakleos

Ej, hvad tænker du, ven! Det være langt fra mig
at spotte kejserens vise forordninger. Velsignet være
kejser Julian{?}! Træder han ikke i de udødeliges fod-
spor? Thi, sig mig, synes der ikke at være indtrådt
en viss sparsomhed også i det guddommelige hus-
hold?

En hofmand

Ha, ha, ha; du har ikke så ganske uret.

Læreren Herakleos

Se blot til Kybele, denne fordum så overflødige gud-
inde, hvis billede kejseren nylig har genfundet i en
aske{ <...> }grube –

En anden hofmand

Det var i en møgdynge –

Læreren He{k}rakleos

Vel troligt; Kybele har jo med det frugtbargørende
at skaffe. Men se blot til denne gudinde, siger
jeg, – til trods for de hundrede bryster flyder hun
hverken af mælk eller honning.

(En kreds af leende tilhørere har samlet sig
om ham. Mens han taler er kejser Julian
kommen frem oppe på trappetrinene i buegan-
gen uden at bemærkes af dem, der står nedenfor.
Han bærer en pjaltet kappe, sammenbunden
med et reb; hår og skæg er uredt, fingrene til-
smudsede af blæk; i bægge hænder, under ar-
mene og indstukne i bæltet holder han store
bunker pergamentruller. Han standser og lyt-
ter til Herakleos med alle tegn på forbittrelse.)

Faksimile

legg: , blad: [187]r

187

Læreren Herakleos

.
(vedblivende.)

Ja, det lader virkelig til at denne verdens amme
er bleven gold. Man skulde tro hun var kommen
ud over den alder, hvori kvinderne –

En hofmand

(som har fåt øje på kejseren.)

Fy, fy, Herakleos, – skam dig dog!

Kejser Julian

(giver hofmanden et vink at han skal tie.)

Læreren Herakleos

.
(fortsætter.)

Så lad hende fare. Men går det ikke ligeså
med Ceres? Lægger hun ikke for dagen en højst
sørgelig – jeg kunde næsten kalde det kejserlig –
gærrighed? Ja, tro mig, havde vi lidt mere
samkvem med det høje Olymp nuomstunder,
vilde vi få lignende ting at høre. Jeg tør
sværge på at både nektar og ambrosia til-
måles så knapt som vel muligt. O Zeus,
hvor må du ikke være bleven slunken! O, du
skalkagtige Bakkus, hvor meget er vel nu
tilovers af dine lænders fylde? O, du lystne,
let-rødmende Venus, o, du alle ægtemænd nærgå-
ende Mars –!

Kejser Julian

.
(i fuld vrede.)

O, du højst uforskammede Herakleos! O, du
lumpne galdespyende giftmund –

Faksimile

legg: , blad: [187]v

Læreren Herakleos

Ah, min nådige kejser!

Kejser Julian

O, du frække forhåner af alle ophøjede ting!
Så det skulde altså times mig, – det, at måtte høre
din kvækkende tunge i den samme stund jeg
træder fra min bogsal ud i den friske morgen-
luft!

(nærmere.)

Ved du hvad jeg her holder under min ven-
stre arm? Nej, det ved du ikke. Det er et strids<...>
skrift imod dig, du bespottelige og gækkelige
Herakleos!

Læreren Herakleos

Hvad, min kejser, – imod mig?

Kejser Julian

Ja, et stridsskrift imod dig. Et stridsskrift, som
jeg i denne nat har forfattet i vrede. Eller
måtte jeg kanske ikke optændes til vrede over
din højst usømmelige opførsel igår? Hvad
var det du tillod dig i læresalen i mit og mange
andre alvorlige mænds påhør? Måtte vi ikke
flere timer i rad døje hine skammelige fabler
om guderne, som du gav til bedste. Hvor turde
du komme frem med slige opdigtelser? Var det
ikke løgn alt tilhobe fra først til sidst?

Læreren Herakleos

Ak, min kejser, hvis du kalder det at lyve, så
har både Ovid og Lukian løjet.

Faksimile

legg: , blad: [188]r

188

Kejser Julian

Hvad andet? O, jeg kan ikke udsige hvilken
harme der betog mig, da jeg fornam hvor din
ublu tale bar hen. «Menneske, lad intet over-
raske dig», således fristedes jeg til, med komedie-
skriveren at udbryde da jeg hørte dig lig en
ragget bondekøter fremgø – ikke taknemmelig-
hedsråb men nogle urimelige ammestue-fortællin-
ger, der til og med var yderst tåbeligt affattede.
Thi dine vers var slette, Herakleos; – jeg har
vist det her i skriftet. –

Ja, hvilken lyst følte jeg ikke til at rejse
mig fra mit sæde og gå bort da jeg så dig frem-
føre både Dionysos og hin store udødelige, efter
hvem du er opkaldt, ligesom på et theater.
Men når jeg betvang mig og blev siddende, så
kan jeg forsikkre dig det skete mindre af
hensyn til digteren end til skuespillerne – om
jeg tør kalde dem så. Dog skete det mest af hen-
syn til mig selv. Thi måtte jeg ikke nære frygt
for at det skulde se ud som om jeg flygtede lig
en opskræmt due? Se, derfor lod jeg mig ikke
mærke med noget men foreholdt mig i stil-
hed hint vers af Homer:

«Bær det, mit hjerte, en stakket stund; tungere ting har du
udholdt.

Tål, som før, at en galen hund håner de { <...> }evige guder!»

Ja, vi får vel døje dette og mere. Tiden er
ikke bedre end som så. Vis mig den lykkelige, hvem
det ˹blev forundt˺ er lykkets at bevare sine øjne og ører ubesmit-

Faksimile

legg: , blad: [188]v

96.

tede i denne jernalder!

Livlægen Oribases

Jeg beder dig, min høje herre, at du ikke forivrer
dig. Lad det være dig en trøst at vi alle hørte med
uvilje på denne mands tåbeligheder.

Kejser Julian

Det er sletikke sandt! Jeg mærkede på de flestes an-
sigter noget ganske andet end uvilje hver gang
denne skamløse gøgler fremplaprede sine utér-
ligheder og derhos så sig om i kredsen med et
fedt smil, som om han havde gjort noget der var
at rose sig af.

Læreren Herakleos

Ak, min kejser, jeg er højst ulykkelig –

Kejser Julian

Ja, det må du vel være; thi det er i sandhed
ikke småting dette. Eller har kanske ikke
fortællingerne om guderne en stor hensigt og et
stort mål <...> ? Er ikke disse fortællinger blevne til
i det øjemed at føre menneskeånden, ad en både
behagelig og let vej, opad til de løndomsfulde
boliger, hvor den højeste gud hersker, – og derved
gøre sjælene dygtige til at forenes med ham?
Hvad ellers? Er det ikke af denne grund at de gam<...>
le digtere opfandt deslige fortællinger, og er det ikke
derfor at både Platon og andre gentog dem eller vel
endog forøgede deres tal? Jeg siger eder at uden-
for dette øjemærke er hine fortællinger kun til
nytte for børn og barbarer, – ja knapt nok det.

Faksimile

legg: , blad: [189]r

189

97.

Men var det da børn og barbarer, du havde for
dig igår? Hvorfra henter du den dristighed at
tale til mig som om jeg var et barn? Mener
du at du er bleven en vismand og har fåt ret
til vismandens frisprog fordi du har iført
dig en forreven kappe og taget tiggerstaven i hånd.

En hofmand

O, hvor sandt sagt, min kejser! Nej, nej, der hører
visselig mere til.

Kejser Julian

Så? Gør der virkelig? Og hvad da? Kanske det
at lade håret gro og aldrig at rense sine negle?
O, du hykleriske Kytron! Men jeg kender eder alle
tilhobe. Her i skriftet har jeg givet eder et navn; –
nu skal I få høre –

(han blader i pergamenterne. I det samme kom-
mer taleren Libanius, rigt klædt og med en hov-
modig mine, ind fra højre side.)

Livlægen {L}Oribases

Ah, hvilket held at du kom, højt-hædrede Liba-
nius!

Kejser Julian

.
(fremdeles bladende.)

Hvor står det dog –?

Taleren Libanius

.
(til Oribases.)

Hvad held mener du, ven?

Livlægen Oribases

Kejseren er i stor vrede. Dit komme vil formil-
de ham.

Faksimile

legg: , blad: [189]v

Kejser Julian

Ah, se her har jeg det –; hvad vil det menneske?

Livlægen Oribases

Herre, det er –

Kejser Julian

Godt, godt, godt! Nu skal I få høre om jeg kender
eder eller ikke. Der gives iblandt de y ulykkelige
Galilæere et antal rasende, som kalder sig bodfær-
dige. Disse kaster vrag på alt jordisk gods, men
kræver dog store gaver af alle de tåbelige, der
hylder dem lig hellige og næsten tilbedelsesværdige.
Se, disse folk ligner I, på det nær at jeg intet skæn<...>
ker eder. Thi jeg er ikke så tåbelig som hine.
Ja, ja, hvis jeg ikke var fast i det stykke, så vil-
de I snart overløbe hoffet med eders uforskam-
methed. Eller gør I det ikke allerede? Er der
ikke mange blandt eder, som vilde komme igen,
selv om jeg jog dem bort? O, mine kære venner,
hvad skal dette føre til? Er I visdomsvenner?
Er I efterfølgere af Diogenes, hvis klædning og
lader I har taget på? I sandhed, man ser eder
ikke nær så ofte i læresalene som hos min
skatmester. O, hvor er dog ikke visdommen
bleven en jammerlig og foragtelig ting for eders
skyld! O, I hyklere og højst uvidende talere!
O, I – – men hvad vil dog den fede mand
hist henne?

Livlægen Oribases

Herre, det er stadsforstanderen –

Faksimile

legg: , blad: [190]r

190

Kejser Julian

Stadsforstanderen får vente. De sager, her hand-
les om går foran alle ringere ting. Eller hvad?
Denne mand har en så utålmodig mine. Er det
da så vigtigt –?

Taleren Libanius

Ingenlunde, herre; jeg kan komme igen en an-
den dag. (vil gå.)

Livlægen Oribases

Herre, kender du ikke { <...> }denne udmærkede mand
igen? Det er jo veltalenhedslæreren Libanius –

Kejser Julian

Hvad? Libanius? Umuligt. Libanius, – den ufor-
lignelige Libanius skulde være her? Hvor er det tæn-
keligt?

Taleren Libanius

Herre, jeg tænkte du vidste at borgerne i Antiokia
havde valgt mig til formand for stadsforstanderne.

Kejser Julian

Sikkerlig vidste jeg det. Men da jeg holdt mit ind-
tog i staden og forstanderne kom mig imøde for
at hilse mig med en tale, da så jeg mig forgæves
om efter Libanius. Libanius var ikke iblandt
dem.

Taleren Libanius

Kejseren havde ikke ytret noget ønske om at høre
Libanius tale ved den lejlighed.

Kejseren Julian

Taleren Libanius burde vide hvad kejseren ønsker
i så måde.

Faksimile

legg: , blad: [190]v

Taleren Libanius

Libanius vidste ikke hvad tid og adskillelse kun-
de have virket. Libanius fandt det derfor søm-
meligst at stille sig blandt mængden. Der stod
han på et visselig ikke ubemærkeligt sted; men
det behagede ikke kejseren at lade sine øjne
falde på ham.

Kejser Julian

Jeg trode dog at du dagen efter modtog mit brev?

Taleren Libanius

Priskos bragte mig det.

Kejser Julian

Og ikke desmindre holdt du dig borte –

Taleren Libanius

Hovedpine og vigtige sysler –

Kejser Julian

Ak, Libanius, fordum gjorde du dig ikke så
kostbar.

Taleren Libanius

Jeg kommer når man indbyder mig. Skulde
jeg være påtrængende? Skulde jeg gå den af kejseren
højt hædrede Maximus i vejen?

Kejser Julian

Maximus viser sig aldrig ved hoffet.

Taleren Libanius

Rimeligt nok. Maximus holder selv hof. Kejse-
ren har jo indrømmet ham et helt palats.

Kejser Julian

O, min Libanius, har jeg ikke indrømmet dig mit
hjerte? Hvor kan du da misunde Maximus hans

Faksimile

legg: , blad: [191]r

191

palats?

Taleren Libanius

Jeg misunder ingen. Jeg misunder ikke engang mi-
ne medbrødre, Themisteos og Mamertinus, skønt
du har vist dem så store prøver på din yn-
dest. Ej heller misunder jeg Hekebolios, hvis ejen-
domme du har forøget med så anselige
gaver. Ja, jeg er endog glad ved at jeg er den
eneste, hvem du intet har skænket. Thi jeg
fatter vel grunden til denne undtagelse. Du har
villet at dit kejserriges stæder skal have over-
flod på alt, og fornemmelig på veltalenhed,
vel vidende at dette er den udmærklse, som skiller
os fra barbarerne. Nu har du frygtet for at jeg,
ligesom <...> visse andre, skulde blive lunken i
min kunst hvis du skænkte mig rigdom.
Kejseren har derfor foretrukket at lade sin
ungdoms-lærer forblive fattig på det at han
kunde knyttes desto fastere til sin håndtering.
Det er på denne vis jeg udtyder en adfærd, som
har forundret nogle, hvis navne jeg helst for-
tier. Det er for statens hæders og vels skyld at
du ikke har givet mig noget. Du vil at jeg
skal mangle rigdom for at jeg kan have
overflod på veltalenhed.

Kejser Julian

Og jeg, min Libanius, har også fattet grunden
til at min ungdomslærer har ladet mig blive
her i Antiokia i flere måneder uden at

Faksimile

legg: , blad: [191]v

fremstille sig. Libanius har rimeligvis ment at
de tjenester som hans fordums lærling kan have
ydet guderne og staten eller videnskaben ikke
var store nok til med rette at fortjene lovprisning
af den mand, der kaldes veltalenheds-lærernes
konge. Libanius har sagtens ment at ringere
talere egnede sig bedst for så middelmådige
ting. End videre har vel Libanius undladt alt
dette af omsorg for mit sinds ligevægt. Ja, du har
visselig frygtet for at se kejseren beruset af over-
mod, ravende, lig den der med alt i tørstighed
har drukket med altfor stort begær af en løvkran-
set vinskål, dersom du ødslede på ham noget af
den kunst, som alle {g}Grækere beundrer hos dig, og
i visse måder hævede ham til gudernes højde ved
at udgyde for ham et så kostbart offer.

Taleren Libanius

Ak, min kejser, ifald jeg kunde tro at min tale
rummede en sådan magt –!

Kejser Julian

Og det skulde du ikke kunne tro, du uforligne-
lige ven? O, gå fra mig. Jeg er vred på dig
Libanius! Men det er elskerens vrede imod den
han elsker.

Taleren Libanius

Er det virkelig så? O, min kronede broder, lad
mig da sige dig at siden din hidkomst er in-
gen dag gåt til ende uden at jeg har forbandet
den standhaftighed som ikke tillod mig

Faksimile

legg: , blad: [192]r

192

at gøre det første skridt. Mine venner lod ik-
ke uden et visst skin af ret give tilkende at
du skulde have foretaget denne lange rejse
nærmest for at se mig og høre mig tale.
Men Julian selv lod ikke høre fra sig. Hvad
skulde jeg så gøre? Skulde jeg smigre den
kejser, hvem jeg elskede som menneske?

Kejser Julian

(omfavner og kysser ham.)

Min Libanius!

Taleren Libanius

(kysser Julian igen.)

Min ven og broder!

Livlægen Oribases

Hvor hædrende for begge!

Hofmænd

Hvor skønt! Hvor ophøjet!

Kejser Julian

O, Libanius, du slemme ven, – hvor kunde du
bære over dit hjerte at forholde mig dette glæ-
delige øjeblik i så lang en tid? I de uger og
måneder jeg ventede på dig var mit åsyn ind-
hyllet i et skytisk mørke.

Taleren Libanius

Ak, du var dog bedre stillet end jeg; thi du hav-
de dog nogen, med hvem du kunde tale om
din fraværende ven.

Kejser Julian

Sig ikke så. Jeg havde kun de stakkels for-
elskedes trøst, den nemlig, bedrøvet at gentage

Faksimile

legg: , blad: [192]v

dit navn og udråbe: Libanius, Libanius!

Taleren Libanius

Ah, mens du talte så til den tomme luft,
talte jeg til mit kammers fire vægge. De fle-
ste af døgnets timer tilbragte jeg i sengen og ud-
malede mig hvem der nu var hos dig, – snart
denne, snart hin. Fordum var det anderledes,
sagde jeg til mig selv, da var det mig som hav-
de Julians øre.

Kejser Julian

Og imidlertid lod du mig sygne hen af længsel.
Se på mig. Er jeg ikke bleven et århundrede
ældre?

Taleren Libanius

O, er da ikke jeg undergåt en lige så stor foran-
dring? Du kendte mig jo ikke igen.

Kejser Julian

Dette møde har for os begge været et bad, hvoraf
vi opstiger helbredede.

(de omfavnes og kysses igen.)

Og nu, min inderlig kære, nu siger du mig, hvad
der idag har drevet dig hid; thi jeg kan ikke tviv-
le på at du kommer i et særligt ærinde.

Taleren Libanius

Min længsel fraregnet er det så. Gid en anden
var udsendt i mit sted! Men den hædersplads,
hvortil borgernes tillid har kaldt mig, gør mig
det til pligt at bære at det ene som det andet.

Kejser Julian

Tal, min Libanius, og sig hvori jeg kan tjene dig.

Faksimile

legg: , blad: [193]r

193

Taleren Libanius

Lad mig da begynde med at sige dig at denne
stads indvånere er nedsunkne i sorg fordi
du har taget din nåde fra dem.

Kejser Julian

Hm.

Taleren Libanius

Og denne sorg har været parret med angst og uro
siden Alexandros, den nye stadtholder tiltrådte
sidt embede.

Kejser Julian

Aha; så!

Taleren Libanius

Denne ophøjelse af en sådan mand kom os
visselig uventet. Alexandros har hidtil kun for-
valtet ringe embeder, og det på en måde som ikke
kunde forhverve ham borgernes agt eller kærlighed.

Kejser Julian

Jeg ved det godt, Libanius!

Taleren Libanius

Alexandros er voldsom i al sin færd, og retfærdig-
heden gælder ikke stort i hans øjne –

Kejser Julian

Jeg ved det; jeg ved det altsammen. Alexandros
er en rå mand, uden sæder og uden veltalen-
hed. Alexandros har ingenlunde fortjent
en så stor ophøjelse. Men du kan sige Antio-
kias borgere at de har fortjent Alexandros.
Ja, de havde, om muligt, fortjent en endnu
værre hersker, de gærrige og ulærvillige mennesker.

Faksimile

legg: , blad: [193]v

Taleren Libanius

Det er altså, hvad vi frygtede. Det er en straf –

Kejser Julian

Hør mig, Libanius! Hvorledes kom jeg hid? Med
fortrøstning til denne stads indbyggere. Antiokia,
som solkongen særlig har kåret til sit sæde, skulde
hjælpe mig til at gøre god igen al den uret og utak-
nemmelighed, som så længe har været øvet imod
de udødelige. Men hvorledes har I mødt mig?
Nogle med trods; andre med lunkenhed.
Hvad må jeg ikke opleve her. Driver ikke hin
Kappadocier, Gregor fra Nazianz, endnu om-
kring i staden og ophidser de uvidende Gali-
læere med sine forvovne taler. Er der ikke op-
ståt en digter iblandt dem, en viss Apollinaris,
som øger deres vildfarelser lige til afsind med
sine vilde sange?

Og hvad må jeg ikke erfare andet steds fra?
Har man ikke i Cæsaræa gjort alvor af sin tru-
sel? Brudt Fortunas tempel ned? O, skam og
skændsel{?}! Hvor var gudernes dyrkere imens?
Mon de forhindrede det? Nej, de lod det roligt
ske, Libanius, skønt de burde have ofret livet
for at forsvare helligdommen.

Men vent, vent! Galilæerne skal bøde med
˹sit blod˺ livet , og hele staden skal gå op i ildsluer så
snart jeg får tiden nogenlunde til min rå-
dighed.

Taleren Libanius

Herre og ven, – hvis du vilde tillade mig –

Faksimile

legg: , blad: [194]r

194

Kejser Julian

Tillad mig først. Ja, sig selv om jeg bør tåle dette.
Sig, om min nidkærhed kan bære over med deslige
forhånelser imod de ophøjede der stiller sig skær-
mende bag mig og over mig? Men hvad skal
jeg gribe til? Har jeg ikke i lange nætter skre-
vet imod disse usalige vildfarelser, – skrevet,
Libanius, således at mine øjne er blevne røde
og mine fingre sorte af blæk? Og hvad me-
ner du det har frugtet? Spot har jeg fåt til
tak, ikke alene af de vildfarende, men endog
af dem, der siger at de deler mine meninger.
Ja, og som topmål på alle disse harmeligheder
må jeg idag opleve at se dig her som tals-
mand, for nogle borgere, der fører klage over
Alexandros, om hvem det dog må siges at han
gør sit bedste for at holde Galilæerne i tømme.

Taleren Libanius

O, min ophøjede ven, – at han det gør, er netop vor
grund til klage.

Kejser Julian

Hvad må jeg høre af dig!

Taleren Libanius

Det er ikke med min gode vilje at jeg går sta-
dens ærinde. I forsamlingen lagde jeg borgerne
på hjerte at til dette hverv måtte de vælge
byens mest udmærkede taler, derved givende
tilkende at jeg ikke ønskede at kåres. Til
trods for dette fingerpeg faldt valget dog på

Faksimile

legg: , blad: [194]v

108.

mig, som visselig ikke –

Kejser Julian

Godt, godt, godt! Men ˹at˺ jeg af din mund mund,
o Libanis, må høre –!

Taleren Libanius

Jeg beder min kronede broder betænke at jeg ta-
ler i stadens navn. Hvad mig selv angår, da
skatter jeg de udødelige guder så højt, som
nogen. Hvad vilde veltalenhedens kunst være uden
de fortællinger, som digterne i de fremfarne tider
efterlod os? Er ikke disse fortællinger at ligne ved
e{n}t kosteligt bergværk, hvoraf en dannet taler kan
˹smede˺ sig både våben og prydelser, når han forstår
at nytte metallet med skønsomhed? Ja, hvor
vilde ikke visdommens regler falde flade og u-
smagelige når de skulde udtrykkes uden hjælp af
billeder og lignelser, hentede fra det overjordisk<...>

Men sig, o ven, kan du håbe at finde denne
synsmåde hos hoben, besynderligen i en tidsal-
der som vor? Jeg forsikrer dig, i Antiokia står
det i al fald ikke så vel til. Borgerne her, både
Galilæerne og de bedre oplyste, har i de senere
år levet med hinanden uden at agte synderlig
på deslige ting. Der gives knapt nogen husstand
i staden, hvor der ikke hersker forskellige me-
ninger om det guddommelige. Men dette har,
indtil for kort tid siden, ikke forstyrret det gode
forhold.

Nu er det blevet anderledes. Man er begyndt
at drøfte lære imod lære. Der er kommen splid

Faksimile

legg: , blad: [195]r

195

109.

imellem de nærmeste slægtninge. Ja, nylig har en bor-
ger, hvis navn jeg nødig vil nævne, gjort sin
søn arveløs fordi han sagde sig løs fra Gali-
læernes samfund. Handel og vandel lider
under alt dette, dobbelt føleligt nu da dyrtid hersker
og hungersnød står for døren.

Kejser Julian

Nok, nok, mere end nok, Libanius! I taler om
dyrtid. Men sig mig om overdådigheden nogen-
sinde har blomstret mere end nu. Står skue-
pladsen nogen dag tom når det rygtes at en ny
løve er kommen fra Afrika? Da der i forrige
uge var tale om at udvise af staden alle dagdrivere
og lediggængere, krævede så ikke borgerne med hø-
je råb at der skulde gøres en undtagelse med fæg-
terne og danserinderne; thi dem mente man
ikke at kunne være foruden!

Ak, vel må guderne slå hånden af eder i vre-
de over eders dårlighed. Der er visdomslærere
nok i denne stad; men hvor er visdommen?
Hvorfor træder så få i mit fodspor? Hvorfor blir
man stående ved Sokrates? Hvorfor går man ikke
et lidet stykke videre og følger Diogenes eller, om
jeg så tør sige, mig, da vi dog fører eder til
lykken. Thi er ikke lykken formålet for al
visdomslære? Og hvad er lykken andet end
det at være i overensstemmelse med sig selv.
Kræver ørnen guldfjære? Ønsker løven sig klør
af sølv? Eller eftertragter <...> granattræet at bære

Faksimile

legg: , blad: [195]v

frugter af funklende stene? Jeg siger eder at intet
menneske har ret til at nyde forinden han har
vist sig hærdet nok til at bære nydelsens savn.
Jeg han tør end ikke berøre nydelsen med sin fin-
gerspids før han er i stand til at træde den under
fødder. –

Ah, sandelig, der er langt frem. Men jeg vil lægge
al min kraft på dette. For disse tings skyld vil
jeg opgive andre, som også er vigtige. Perserkon-
gen, ængstet ved min nærmelse, har gjort mig freds-
tilbud; dem tænker jeg at gå ind på for at få
frie hænder til at oplyse og forbedre eder, I ulær-
villige. Hvad det øvrige angår, da blir det som
det er. Alexandros skal I beholde. Se til at kom-
me ud af det med ham.

Dog, min Libanius, vil jeg ikke det skal he-
de at jeg har ladet dig gå i unåde –

Taleren Libanius

Ah, min kejser –

Kejser Julian

Du talte med en viss bitterhed om at jeg havde skæn-
ket Themisteos og Mamertinus meget. Men fratog
jeg dem ikke også noget? Fratog jeg dem ikke min
daglige omgang? Dig agter jeg at skænke noget me-
re end hine –

Taleren Libanius

Ak, hvad siger du, min ophøjede broder!

Kejser Julian

Jeg agter ikke at skænke dig guld eller sølv. Så tå-
belig var jeg kun i den første tid indtil jeg så hvor-

Faksimile

legg: , blad: [196]r

196

ledes man stimlede sammen om mig lig tør-
stige høstfolk om en kilde, alle puffende og stø-
dende hinanden, alle fremrækkende den hule
hånd for at få den fyldt først og få den fyldt
højest til randen. Jeg er bleven klogere siden.
Navnlig tror jeg det må siges at visdommens gud-
inde ikke har unddraget mig sin bistand ved de
handlinger, jeg har foretaget til denne stads
bedste.

Taleren Libanius

Visselig, visselig.

Kejser Julian

Derfor overdrager jeg dig, o min Libanius, at
forfatte en lovtale over mig.

Taleren Libanius

Ah, hvilken hæder –!

Kejser Julian

Du skal affatte den med særligt øjemærke på
de ting, hvorfor Antiokias borgere skylder mig
taknemmelighed. Jeg håber du vil affatte den
således at den blir både taleren og genstanden
værdig. Dette ˹hverv˺, min Libanius, er min gave
til dig. Jeg ved ikke noget bedre at skænke
en mand som dig.

Taleren Libanius

O, min kronede ven, hvilken overvættes nåde!

Kejser Julian

Og nu vil vi gå til fægtesalen. Derpå, mine
venner vandrer vi gennem gaderne for
at give disse opblæste indfødte et gavnligt for-

Faksimile

legg: , blad: [196]v

billede på tarvelighed i klædedragt og nøjsomhed
i sæder.

Livlægen Oribases

Gennem gaderne, herre? Ak, i denne middags-
hede –

En hofmand

O, herre, hav mig undskyldt, men jeg føler mig
højst upasselig –

Læreren Herakleos

Jeg også, nådigste herre! Hele denne morgenstund
har jeg kæmpet med en kvalme i maven –

Kejser Julian

Så tag et brækmiddel ind, og se til at kaste
eders uvidenhed op med det samme. –

O Diogenes, – hvilke efterfølgere har du ikke!
De skammer sig ved at bære din kappe på åben
gade.

(han går i vrede bort gennem søjlegangen.)

(En ringe gade i udkanten af staden. I husræk-
ken til venstre ligger en liden kirke.)

(En stor mængde veklagende kristne er forsamlede.
Kvinder med børn på[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] armene udstøder høje jam-
merråb. Gregor fra Nazianz går gennem ga-
den.)

Kvinder

(løber til og holder ham fast ved hans klædning.)

Ak, Gregor, Gregor, – tal til os! Trøst os i denne

Faksimile

legg: , blad: [197]r

197

vånde.

Gregor fra Nazianz

Kun en kan trøste her. Hold fast ved ham.
Hold eder tæt ind til herren og hyrden.

En kvinde

O, ved du det, du Guds mand, – kejseren har befalet
at alle vore hellige skrifter skal opbrændes?

Gregor fra Nazianz

Jeg har hørt det; men jeg kan ikke tro på slig dår-
skab.

Salmedigteren Apollinaris

Det er sandhed. Alexandros, den nye stadthol-
der, har udskikket soldater, som gennemsøger vo-
re brødres huse. Selv kvinder og børn piskes til-
blods, hvis de står i mistanke for at holde noget
skjult.

Læreren Kyrillos

Kejserens bud gælder ikke Antiokia alene, –
ikke Syrien alene; det gælder riget og den hele
jord. Hver skreven tøddel, som hander om Kri-
stus, skal udslettes af tilværelsen og af de tro-
endes minde.

Salmedigteren Apollinaris

O, I mødre, græd over eder selv og over eders børn! –

Den tid vil komme, da I skal kives med dem,
I nu bærer på eders arme, om hvad der rettelig
stod i det tabte guds-ord. Den tid vil komme,
da eders børnebørn skal spotte over eder og ikke
vide hvo og hvad Kristus var.

Den tid vil komme, da det skal være udslettet

Faksimile

legg: , blad: [197]v

af hjerterne at verdens frelser engang led og døde.

Den sidste troende skal gå blind i sin grav,
og fra den stu{d}nd skal Golgata være udslettet
af jorden, ligervis som det sted, hvor Edens have
lå. –

Ve, ve over den nye Pilatus! Han nøjes ikke,
som hin, med at myr døde frelserens legeme.
Han myrder ordet og læren!

Kvinderne

(afriver sit hår og sønderflænger sine klæder.)

Ve, ve, ve!

Gregor fra Nazianz

Og jeg siger eder, vær trøstige. Gud dør ikke. Det er
ikke fra Julian at faren kommer. Faren har været
der, længe før ham, i vore hjerters svaghed og
splidagtighed.

Læreren Kyrillos

O, Gregor, hvor tør du kræve at vi skal blive stand-
haftige midt under disse rædsler? Brødre og
søstre, – ved I hvad der er hændt i Arethusa?
De vantroende har l mishandlet Markos, den
gamle biskop, slæbt ham efter håret gennem ga-
derne, kastet ham i kloakerne, trukket ham
besudlet og blødende op igen, oversmurt ham
med honning og hejset ham op i et træ, udsat
for stik af hvepser og giftfluer.

Gregor fra Nazianz

Og har da ikke {g}Guds kraft just herligt åbenba-
ret sig i Markos? Hvad var Markos tilforn?
En mand af tvivlsom tro. Ja, da urolighederne

Faksimile

legg: , blad: [198]r

198

brød ud i Aretusa, flygtede han endog af sta-
den. Men se, – neppe havde han i sit skjul
erfaret at de rasende mæn mennesker hævnede
biskoppens flugt på skyldløse brødre, førend
han frivilligt vendte tilbage. Og hvorledes bar
han ikke de pinsler, som forfærdede hans bødler
selv, således at de for at kunne trække sig med
ære et slags ære tilbage tilbød at slippe ham
imod at betale en yderst ringe sum? Var
h ikke hans svar: nej, og nej, og atter nej?Han
Gud Herren var hos ham. Han hverken døde
eller gav efter. I tr Hans ansigt viste hverken
forfærdelse eller utålmodighed. I træet, hvor
han hang, priste han sig lykkelig fordi han
var løftet nogle trin nærmere imod him-
len, mens de andre, som han sagde, krav-
lede om på den flade jord.

Læreren Kyrillos

Der må være sket et under med denne standhaf-
tige olding. Havde du, ligesom jeg, hørt skri-
gene fra fængslet den dag i sommer, da
Hilarion og de andre pintes –! De ligned
ingen andre skrig, – ufrivilligt, brølende, blanden-
de sig med hvislende lyd, hver gang det jer-
net, hvidglødende, grov sig ind i det flåede
kød.

Salmedigteren Apollinaris

O, Kyrillos, glemmer du sangen, som løste skri-
gene af. Sang ikke Hilarion i døden? Sang

Faksimile

legg: , blad: [198]v

ikke hin heltemodige kapp{d}adociske dreng ind-
til han udgav sin ånd mellem pinernes hænder?
Sang ikke Agaton, denne dreng broder, indtil
en afmagt betog ham og han vågned op i van-
vid?

Sandelig siger jeg eder, så længe sangen runger over
vor nød, så længe skal ikke satan sejre!

Gregor fra Nazianz

Vær trøstige. Elsk hverandre og lid for hverandre
således som Æmilian i Doristora led for sine brød-
re, for hvis skyld han lod sig hudflette og kaste le-
vende i smelteovnen.

Se, se, har ikke Herrens hævnende hånd all allerede
knyttet sig imod de ugudelige. Eller har I ikke
fornummet budskabet fra Heliopolis under Liba-
non?

Salmedigteren Apollinaris

Jeg ved det. Midt under Venus-festens brød hed
uterligheder brød hedningerne ind i de hellige
søstres hus, krænkede kvinderne, myrdede dem
under pinsler, som ikke kan udsiges –

Kvinderne

Ve, ve!

Salmedigteren Apollinaris

– ja, der var nogle af de elendige, som åbnede
et af blodvidnernes legemer, rev indvoldene ud
og åd leveren rå!

Kvinderne

Ve, ve, ve!

Faksimile

legg: , blad: [199]r

199

Gregor fra Nazianz

Vredens Gud krydrede måltidet. Hvorledes er det
bekommet dem? Rejs til Heliopolis, og I kan få
se hine mænd med forrådnelsens gift i alle årer,
med øjnene og tænderne udfaldne, røvede mælets
og forstandens brug. Rædsel har slåt staden. Man-
ge hedninger har omvendt sig siden hin nat.

Derfor frygter jeg heller ikke dette uheld-
svangre dyr, som har rejst sig imod kirken;
jeg frygter ikke denne helvedes lejesvend, som
pønser på at fuldføre arvefiendens værk.
Lad ham falde over os med ild, med sværd,
med vilde dyr på skuepladsen! Ja, skulde
hans vanvid end drive ham videre, end sket
er til denne dag, – hvad gør så det til sagen?
Imod alt dette er der en lægedom og en vej til
sejr!

Kvinderne

Kristus, Kristus!

Andre stemmer

Der er han! Der kommer han!

Nogle

Hvem?

Andre

Kejseren! Morderen. Gudsfienden!

Gregor fra Nazianz

Stille! Lad ham drage forbi i taushed.

(En afdeling af de kejserlige hustropper kommer
gennem gaden. Derefter følger kejser Julian ledsa-
get af visdomslærere og omringet af vagt. En anden

Faksimile

legg: , blad: [199]v

afdeling palats-soldater slutter toget.)

En kvinde

.
(sagte.)

Se, se, han har hyllet sig i pjalter, som en betler.
Han må være fra sig selv. Gud har allerede slåt ham.

En anden kvinde

Gem eders børn ved brystet. Lad ikke deres øjne
se rædselen.

Kejser Julian

Ej, ej; er ikke dette alt tilhobe Galilæere? Hvad
gør I her i solskinnet, på åben gade, I mørkets yngel?

Gregor fra Nazianz

Du har stængt vore kirker. Derfor står vi udenfor
og priser Herren vor Gud.

Kejser Julian

Se, det er dig, Gregor? Ja, du driver jo endnu om
her. Men vogt dig; – længe tåler jeg det ikke.

Gregor fra Nazianz

Jeg søger ikke bloddøden, – ja jeg ønsker den ikke
engang; men tilskikkes den mig, så sætter jeg
min ære i at dø for Kristus.

Kejser Julian

Eders talemåder trætter mig. Jeg vil ikke se eder
her. Hvorfor holder I jer ikke i eders stinkende
huler? Gå hjem, siger jeg!

En kvinde

O kejser, hvor er vore hjem?

En anden kvinde

Hvor er vore huse? Hedningerne har plyndret
dem og jaget os ud.

Faksimile

legg: , blad: [200]r

200

Stemmer i hoben

Dine soldater har taget vor ejendom fra os.

Andre stemmer

O kejser, kejser, hvorfor har du taget vor ejen-
dom?

Kejser Julian

Det spørger I om? Jeg skal sige jer det, I uviden-
de mennesker. Har man taget eders ejendom fra
eder, så er det sket af omsorg for eders sjæles
vel. Har ikke Galilæeren sagt at I ikke skal
eje sølv eller guld? Har ikke eders mester lovet
eder at I engang skal opfare til himmels? Bur-
de I da ikke takke mig fordi jeg gør eder
farten så let som muligt?

En visdomslærer

O, uforligneligt sagt!

Salmedigteren Apollinaris

Herre, du har frataget os det, som er mere end
sølv og guld. Du har frataget os {g}Guds eget ord.
Du har frataget os vore hellige skrifter.

Kejser Julian

Jeg kender dig nok, du huløjede salmesanger.
Du er jo Apollinaris? Og jeg mener, at om jeg
tager eders urimelige bøger fra eder, så vil
du snart være mand for at digte noget ligeså
urimeligt ihob. Men jeg siger dig at du er en us-
sel bogskriver og versemager! Ved Apollon, ingen
ret Græker vilde tage dine vers i sin mund.
Det skrift, du nylig har sendt mig, og som du
har været fræk nok til at kalde «Sandheden»,

Faksimile

legg: , blad: [200]v

120.

det kan jeg lade dig vide at jeg har læst, forståt
og fordømt.

Salmedigteren Apollinaris

Det er muligt at du har læst det; men du har
ikke forståt det; thi havde du forståt, så
havde du ikke fordømt.

Kejser Julian

Ha-ha! Det modskrift, jeg har i arbejde, skal vise
at jeg har forståt. Men hvad angår hine bøger,
hvis tab I nu hyler og jamrer over, så kan jeg sige
jer at I om føje tid skal komme til at agte dem
ringere, såsom det vil vise sig at hin Jesus af
Nazaret, har været en løgner og bedrager.

Kvinderne

Ve os, ve os!

Læreren Kyrillos

Kejser, – hvad sagde du der?

Kejser Julian

Har ikke den korsfæstede Jøde forkyndt at Jeru-
salems tempel skal ligge i grus til dagenes ende?

Læreren Kyrillos

Så vil ske!

Kejser Julian

O I dårer! I denne stund står to tusend arbejdere
i Jerusalem og rejser templet i al dets herlighed.
Vent, vent, I stivnakkede tvivlere, I skal erfare
hvem der er mægtigst, kejseren eller Galilæeren.

Læreren Kyrillos

Herre, det skal du til din rædsel selv erfare.
Jeg taug indtil du bespottede den hellige selv; – men

Faksimile

legg: , blad: [201]r

201

121.

nu vil jeg sige dig at ikke et fnug mægter du i-
mod den korsfæstede!

Kejser Julian

(tvinger sig.)

Hvo er du, og hvad heder du?

Læreren Kyrillos

.
(nærmere.)

Det skal du høre. Først og fremst heder jeg en
kristen, og det er et såre hæderfuldt navn; thi
det skal ingensinde udslettes af jorden.

Dernæst bærer jeg også navnet Kyrillos, og un-
der det navn er jeg kendt mellem brødre og
søstre.

Men bevarer jeg det første navn uplettet, da
høster jeg et evigt liv til løn.

Kejser Julian

Du tager fejl, Kyrillos! Du ved jeg kender no-
get til de løndomsfulde ting i eders lære.
Tro mig, – han, du sætter din lid til, er ikke
en sådan, som du forestiller dig. Han er selv
død, og virkelig død, på den tid da Pontius
Pilatus var statholder i Jødeland.

Læreren Kyrillos

Jeg tager ikke fejl. Det er dig selv, kejser, der
fejler i dette. Det er dig, som har givet afkald
på Kristus i det øjeblik han skænkte dig
herredømmet over jorden.

Derfor forkynder jeg dig i hans navn at
han snart vil fratage dig både herredøm-
met og livet, og da skal du for sent erkende,

Faksimile

legg: , blad: [201]v

hvor stærk han er, han, som du i din blindhed
foragter.

Ja, ligesom du har forglemt hans velger-
ninger, således skal han ikke give sin kær-
lighed råderum, idet han rejser sig for at straf-
fe dig!

Du har omstyrtet hans altere, – han skal
nedstyrte dig af dit kejsersæde. Du har fundet
din glæde i at træde hans lov under fødder, den
samme lov, som du selv engang forkyndte for
de troende. På samme vis skal Herren træ-
de dig under sin hæl. Dit legeme skal vejres
bort i de vilde vinde og din sjæl skal fare
did ned, hvor der er større pinsler, end dem,
du kan udtænke for mig og mine!

(Kvinderne flokker sig under gråd og veklage
om Kyrillos.)

Kejser Julian

Jeg vilde gerne skånet dig, Kyrillos! Guderne
er mit vidne at jeg ikke hader dig for din
tros skyld. Men du har forhånet min kejser-
lige magt og myndighed, og det må jeg straf-
fe.

(til anføreren for vagten.)

Frommentius, før denne mand i fængsel og lad
ham give så mange svøbeslag som nødvendigt
for at få ham til at udsige at kejseren og ik-
ke Galilæeren har al magt på jorden.

Gregor fra Nazianz

Vær stærk, min broder Kyrillos!

Faksimile

legg: , blad: [202]r

202

Læreren Kyrillos

(med oprakte hænder.)

Jeg salige, som får lide til herrens ære!

(Soldaterne griber ham og slæber ham ud.)

Kvinderne

(i gråd og klage.)

Ve os! Ve, ve over fornægteren!

Kejser Julian

Driv dem fra hinanden, disse rasende! Lad
dem udjages af staden, som oprørere. Jeg tåler
ikke længer denne trods og vederstyggelighed!

(Vagten driver den jamrende mængde ind i
sidegaderne. Kun kejseren og hans følge bliver
tilbage. Da bemærker man, liggende foran kir-
kedøren og hidtil skjult, en mand i sønder-
revne klæder og med aske strøet på sit hoved.)

En soldat

(støder til ham med lanseskaftet.)

Op, op; pak dig!

Manden

(ser op.)

Træd under fødder dette sløve salt, som er vraget
af Herrens hånd!

Kejser Julian

O evige guder, – Hekebolios –!

Hofmændene

Ah, i sandhed, – Hekebolios!

Læreren Hekebolios

Jeg heder ikke så mere! Jeg er navnløs. Jeg
har svigtet den dåb, som gav mig navn!

Faksimile

legg: , blad: [202]v

Kejser Julian

Rejs dig, ven! Dit sind er sygt.

Læreren Hekebolios

Judas's broder er pæstbefængt. Vig fra mig –

Kejser Julian

O, du vankelmodige mand –

Læreren Hekebolios

Vig fra mig, frister! Tag dine tredive sølv-
penge igen! Står det ikke skrevet: du skal for-
lade hustru og børn for Herrens skyld? Og jeg –?
For hustrus og børns skyld har jeg forrådt
Herren min Gud. Ve, ve, ve!

(han kaster sig igen ned på sit ansigt.)

Kejser Julian

Slig vanvids ild tænder disse skrifter over jor-
den. – –

Og jeg skulde ikke brænde dem?

Vent! Inden år et år er omme, skal Jøde-
templet stå rejst igen på Zions berg, lyse med
sit guldtags pragt over landene og vidne: løg-
ner, løgner, løgner!

(han går ilsomt derfra, fulgt af visdoms-vennerne.)

Faksimile

legg: , blad: [203]r

203

(Landevej udenfor staden. Til venstre ved vej-
kanten står Kybeles billedstøtte mellem af-
hugne træstubber. Et stykke derfra er et van-
spring med en stenkumme. Det er henimod
solnedgang.)

(På et trin ved fodstykket af gudindens billede
sidder en gammel prest med en tildækket
kurv på skødet. Omkring stenkummen en
flok mænd og kvinder, der henter vand.
Kommende og gående ses fra og til på vejen.
Fra venstre kommer farveren Faustus, slet klædt,
med et stort knippe pilebark på ryggen. Han
møder hårskæreren Eunapios, der kommer
fra staden.)

Farveren Faustus

Ej, se, – min ven Eunapios i fuld hofklædning.

Hårskæreren Eunapios

Tvi dig, at du spotter en fattig mand.

Farveren Faustus

Kalder du det spot? Jeg mente det var den hø-
jeste ære.

Hårskæreren Eunapios

Du må så sige. Det er bleven en ære nu at gå
i pjalter, besynderligen hvis de har ligget brav
længe i en rendesten.

Farveren Faustus

Hvorledes tror du alt dette vil ende?

Faksimile

legg: , blad: [203]v

Hårskæreren Eunapios

Det bryr jeg mig ikke om at tænke på. Jeg ved hvor-
ledes det er endt med mig, og det er nok.

Farveren Farveren

Er du ikke længere i kejserens tjeneste?

Hårskæreren Eunapios

Hvad skulde kejser Julian med en hårskærer?
Lar han sit hår klippe? Eller lar han skæget
studse, tror du? Han kæmmer det ikke engang.
Men hvorledes går det med dig? Du ser heller ikke
videre lykkelig ud.

Farveren Faustus

Ak, Eunapios, purpurfarvernes tid er forbi.

Hårskæreren Eunapios

Ja rigtig; nu farves kun kristen-rygge. Men hvad
er det du slæber på?

Farveren Faustus

Et knippe pilebark. Jeg skal farve narrekapper
til visdomsvennerne.

(En deling soldater kommer ind og tiller sig op
ved Kybeles støtte.)

Farveren Faustus

(til en af mændene ved vandspringet.)

Hvad betyder dette?

Manden

Stenbilledet skal fodres igen.

Farveren Faustus

Vil kejseren ofre her iaften?

En anden mand

Ofrer han ikke både morgen og aften, – snart hist

Faksimile

legg: , blad: [204]r

204

snart her?

En kvinde

Det er en ulykke for fattigfolk at den nye kejser
holder så meget af guderne.

En anden kvinde

Ej, Dione, sig dog ikke så. Skal vi ikke allesam-
men holde af guderne?

˹Den˺ En første kvinde

Jo, det kan være; men det var nu en ulykke al-
ligevel.

En af mændene

(peger ud til højre.)

Vil I se, – der kommer han.

En anden mand

Ja, rigtig. Han har slagter-kniven i beltet.

(Kejser Julian kommer i presteklædning og med
offerkniv. Flere visdomslærere, tempelprester, tje-
nere og vagt omgiver ham. Efter dem følger en
skare mennesker dels spottende dels forbittrede.)

En af de kommende

Der borte står gudinden. Nu skal I få se løjer.

En ældre mand

Kalder du det løjer? Hvor mange sultne mun-
de kunde ikke spildes mættes med det som her
går til spilde?

Kejser Julian

.
(går henimod støtten.)

O, dette syn! Det fylder mit hjerte med henryk-
kelse, og mine øjne med vemods-tårer.

Ja, tilvisse må jeg græde når jeg tænker

Faksimile

legg: , blad: [204]v

på at denne ærefrygtbydende gudindes billede, om-
styrtet af ufromme og forvovne hænder, i så
lang en tid har henligget ligesom i en for{ <...> }glemmel-
sens søvn, – og det til og med på et sted, som jeg
væmmes ved at beskrive.

(undertrykt latter blandt de nysgærrige.)

Kejser Julian

.
(vender sig barskt.)

Men jeg føler ikke mindre henrykkelse når jeg
betænker at det var mig, hvem det blev forundt
at udfri den guddommelige moder af en så u-
værdig tilstand.

Og skulde jeg ikke henrykkes ved denne tanke?
Man siger om mig at jeg har vundet nogle slag
imod barbarerne og priser mig herfor. Hvad
mig angår så sætter jeg større pris på hvad jeg
udretter til gudernes bedste; thi dem skylder
vi alle vore evner og al vor omtanke.

(til dem ved kilden.)

For resten er det mig kært at der dog gives nogle
i denne halsstarrige stad, som ikke viser sig døve
for mine opfordringer, men indfinder sig, således
som sømmelig fromhed tilsiger, – og jeg tvivler
ikke på at I har bragt ˹anstændige˺ gode offergaver med.

(går hen til den gamle prest.)

Hvad ser jeg der! En eneste olding. Hvor er dine tem-
pelbrødre?

Den gamle prest

Herre, der er ingen af dem ilive uden jeg.

Faksimile

legg: , blad: [205]r

205

Kejser Julian

Uddød. Landevejen lagt i upassende nærhed
forbi helligdommen. Den ærværdige lund
nedhugget. – –

Gamle mand, – hvor er offergaverne?

Den gamle prest

.
(peger på kurven.)

Her herre!

Kejser Julian

Godt, godt. Men det øvrige?

Den gamle prest

Dette er alt.

(åbner kurven.)

Kejser Julian

En gås! Så denne gås er alt?

Den gamle prest

Ja, herre!

Kejser Julian

Og hvem var den fromme mand, der betænkte
os med en så rundhåndet gave?

Den gamle prest

Jeg selv har bragt den med. O herre, vredes ikke;
jeg havde ikke flere end den ene.

(latter og mumlen blandt de forsamlede.)

Dæmpede stemmer

Det er nok. En gås er mere end nok.

Kejser Julian

O Antiokia, – du sætter min tålmodighed
på en hård prøve!

En mand i flokken

Først brød, siden offergaver!

Faksimile

legg: , blad: [205]v

Farveren Faustus

(puffer ham i siden)

Godt sagt; godt sagt!

En anden mand

Giv borgerne at spise; guderne får hjælpe sig som de
kan.

En tredje mand

Vi havde det bedre her under Chi og Kappa!

Kejser Julian

Ej, I frække skrålere? I med eders Chi og Kap-
pa. I tror kanske ikke jeg ved hvem I mener
med Chi og Kappa? Ho-ho, jeg ved det godt. Det
er jo blevet et gængs ord iblandt jeg. I mener
Kristus og Konstantius. Men jeg hines herre-
dømme er forbi, og jeg skal vel hitte på midler
til at bøje den trods og den utaknemmelighed, som
I viser både imod guderne og imod mig. I op-
holder eder over at jeg yder guderne de skyldige
ofre. I spotter med at jeg ifører mig en tarvelig
klædning og lader mit skæg gro uklippet. Ja,
dette skæg er eder ret en torn i øjet. I kalder
det, uden al ærbødighed, et bukke-skæg. Men jeg
siger eder, I dårer, at det er et vismands-skæg.
Ja, jeg skammer mig ikke ved at ˹lade˺ sige eder ˹vide˺ at
dette skæg huser utøj, ligervis som skogen
huser vildt, – og dog bærer jeg dette mit forhå-
nede skæg med større ære end I eders glatra-
gede hager.

Hårskæreren Eunapios

Dårligt talt! Højst urimeligt!

Faksimile

legg: , blad: [206]r

206

Kejser Julian

Men tror I jeg lader disse spotterier gå hen
uden at svare? Nej, nej, I skal få andet at vi-
de. Vent kun; I skal høre fra mig snarere
end I tænker. Jeg udarbejder i denne tid
et skrift, som heder «Skæg-haderen». Og ved
I hvem dette skrift er rettet imod? Det er ret-
tet imod eder, I Antiokias borgere, ja, eder,
hvem jeg i skriftet kalder «de uvidende hun-
de». Der skal I få mine grunde både for det
ene og for det andet, der tykkes eder sælsomt i
min adfærd.

Høvedsmanden Fromentinus

.
(kommer fra højre.)

Høje kejser, jeg har et glædeligt budskab at bringe.
Kyrillos er allerede falden til føje –

Kejser Julian

Ah, det tænkte jeg nok.

Høvedsmanden Fromentinus

Tyfon gjorde også sine sager fortræffeligt. Fan-
gen blev bunden nøgen ved håndledene under
taget, således at hans tåspidser netop rørte
jorden. Derpå piskede Tyfon ham bagfra sa
med en svøbe af okse-sener bagfra, således at
slagene traf rundt om brystet.

Kejser Julian

O, de lastefulde, som tvinger os til at bruge
slige midler!

Høvedsmanden Fromentinus

For ikke at røve ham livet måtte vi til slut løs-

Faksimile

legg: , blad: [206]v

132.

lade den hårdnakkede mand. Da var han en
stund ganske stille og syntes at betænke sig. Men
pludselig begærte han dog at fremstilles for kejseren.

Kejser Julian

Dette er mig såre kært. Og du bringer ham hid?

Høvedsmanden Fromentinus

Ja, herre, – der kommer de med ham.

(En deling soldater fører læreren Kyrillos ind fra
højre.)

Kejser Julian

Ah, min gode Kyrillos, – du er ikke fuldt så
kæphøj som sidst, ser jeg.

Læreren Kyrillos

Har du kanske i et dyrs eller en fugls indvold <...>
udfundet hvad jeg har at sige dig?

Kejser Julian

Nu, jeg tænker at jeg, uden varsler, tør tro du er
kommen til fornuft, at du afstår fra dine
vildfarelser om Galilæerens magt, og at du
nu erkender både kejseren og vore guder for at væ-
re større end han.

Læreren Kyrillos

Bild dig ikke sligt ind. Dine guder er magtes-
løse; og holder du fast ved disse stenbilleder,
som hverken kan se eller høre, så vil du snart
være ligeså magtesløs som de.

Kejser Julian

Kyrillos, – er dette hvad du har at sige?

Læreren Kyrillos

Nej; jeg kommer for at takke dig. Før skalv

Faksimile

legg: , blad: [207]r

207

133.

jeg for dig og dine pinsler. Men i kvalens stund
vandt jeg åndens sejr over det forkrænkelige. Ja,
kejser, da dine lejesvende tænkte jeg hang i vån-
de under fængsels-taget, – da lå jeg, salig som et
barn, i min frelsers arme; og da dine bødler
˹tyktes˺ mente at de flængte strimler af mit legeme,
da strøg Herren med sin lindrende hånd over
sårene, tog tornekronen bort og påsatte mig
livsens krone.

Derfor takker jeg dig. Thi intet menneske
har vist mig en så stor velgerning, som du.

Og på det du ikke skal tro jeg frygter dig
herefter, så se – (han slår sin kappe tilside,
sønderriver sine sår og kaster stykker for
kejserens fødder.) se, se, – mæt dig med mit
blod, som du tørster efter! – Men om mig skal
du vide at jeg mætter mig af Jesus Kristus.

(skrig af forfærdelse høres blandt mængden.)

Flere stemmer

Dette fører ulykke over os alle!

Kejser Julian

(som er vegen tilbage.)

Hold denne vanvittige at han ikke forgriber
sig på os!

(Soldaterne omringer Kyrillos. Samtidigt høres
sang af kvinder udenfor på landevejen til
højre.)

Kejser Julian

Se hist, Fromentinus{!}, – hvad er det for et sæl-
somt optog –?

Faksimile

legg: , blad: [207]v

Høvedsmanden Fromentinus

Nådigste kejser, det er salmesyngerskerne –

Kejser Julian

Ah, hint forbund af rasende kvinder –

Høvedsmanden Fromentinus

Statholderen Alexandros har frataget dem nogle
skrifter, som de regner for hellige. Nu udvandre<...>
de af staden for at græde på martyr-gravene.

Kejser Julian

(med knyttede hænder.)

Trods, trods – både fra kvinder og mænd.

(Den gamle Publia og en stor skare kvinder kom-
mer ind fra højre.)

Den gamle Publia

(synger.)

Deres guder er marmor og sølv og guld.

De skal smuldre i muld.

Kvindernes kor

I muld; i muld!

Publia

De myrded vore brødre, de myrded vore sønner.

Stig, sangens duer, med hævnens bønner!

Kvindernes kor

Hævnens bønner!

Publia

(får øje på kejseren.)

Der står han! Ve over den ugudelige, som har
brændt Herrens ord! Tror du at du kan opbrænde
Herrens ord? Jeg skal sige dig, hvor ordet bræn-
der. (hun griber en kniv fra en af presterne

Faksimile

legg: , blad: [208]r

208

sønderskærer sit bryst og flænger i såret.) Her
brænder ordet. Brænd du vore boget bøger. Ordet
skal brænde i menneskers hjerter indtil den
yderste dag. (hun kaster kniven fra sig.)

Kvinderne

(synger under stigende vildhed.)

Lad legemer myrdes, lad skrifter forgå, –

ordet skal stå. –

Ordet skal stå!

(De tager Publia imellem sig og går videre.)

Folk ved brønden

Ve os; Galilæernes gud er den stærkeste!

Andre stemmer

Hvad mægter mægter alle vore guder imod denne
ene!

Atter andre

Ingen ofring! Ingen dyrkelse! Det vil opirre
den forfærdelige imod os.

Kejser Julian

O, I dårer! I frygter for at opirre en, som længst
er død, – en falsk forkynder; – ja, I skal selv
få se. Han er en løgner, siger jeg. Vent, vent; –
hver dag kan jeg vente budskab fra Jerusalem –

Hærføreren Jovian

(i støvede klæder kommer med nogle ledsagere
f ilsomt fra højre.)

Nådigste kejser, tilgiv at din tjener søger dig
her.

Kejser Julian

(med et glædesskrig.)

Faksimile

legg: , blad: [208]v

Jovian! O glade budskab –!

Hærføreren Jovian

Jeg kommer lige fra Jødeland. I palatset hørte
jeg du var her ude –

Kejser Julian

O I prisværdige {G}guder, – så skal dog ikke den syn-
kende sol gå ned over løgnen. Hvor vidt er
vi? Tal, min Jovian!

Hærføreren Jovian

Herre, skal jeg fortælle alt?

Kejser Julian

Alt, alt, – fra først til sidst!

Hærføreren Jovian

Jeg kom til Jerusalem med soldater og de to tu-
send arbejdere. Vi gik straks i værk med at
rydde grunden. Vældige rester af mure stod
endnu igen. De faldt for vore hakker og bræk-
stænger, let, som om en usynlig magt hjalp
os at udslette dem.

Kejser Julian

Ser I; ser I vel!

Hærføreren Jovian

Medens dette stod på blev umådelige kalkdyn-
ger slæbt sammen til den nye bygning. Da
opstod ganske uventet en hvirvlende storm,
som spredte kalken lig en sky ud over d den
ganske egn.

Kejser Julian

Videre; videre!

Faksimile

legg: , blad: [209]r

209

Hærføreren Jovian

Samme nat rysted jorden gentagne gange.

Stemmer

{J}Hører I? Jorden rysted.

Kejser Julian

Videre, siger jeg!

Hærføreren Jovian

Vi lod dog ikke vort mod nedslå af dette sæl-
somme tilfælde. Men da vi var trængt dybere
ned i grunden, og havde fåt åbnet[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] de under-
jordiske hvælvinger og ˹stenbryderne˺ arbejderne gik ind
i dem for at ar arbejde ved fakkelskin –

Kejser Julian

Jovian, – hvad så?

Hærføreren Jovian

Herre, da brød en en forfærdelig, en uhyre ild-
strøm ud af hulerne. Et tordnende drøn
rysted den hele stad. Hvælvingerne sønder-
sprængtes; hundreder af arbejdere dræbtes
dernede og de få som redded sig, flygtede
med sønderrevne lemmer.

Hviskende stemmer

Galilæernes gud!

Kejser Julian

Kan jeg tro alt dette! Så du det?

Hærføreren Jovian

Jeg var selv tilstede. Vi begyndte påny. Herre,
i overvær af tusender, forfærdede, knælende
jublende, bedende, gentog det samme under
sig tre gange.

Faksimile

legg: , blad: [209]v

Kejser Julian

(bleg og rystende.)

Og så –? Med et ord, – hvad har kejseren udret-
tet i Jerusalem?

Hærføreren Jovian

Kejseren har fuldbyrdet Galilæerens spådom.

Kejser Julian

Fuldbyrdet – –

Hærføreren Jovian

Ved dig blev det ord til fuld sandhed: ikke sten
på sten skal lades tilbage.

Mange stemmer

Galilæeren har sejret over kejseren! Galilæeren er
større end Julian!

Kejser Julian

(til den gamle prest.)

Du kan gå hjem, gamle mand. Og tag din gås
med dig. Vi vil ikke foretage nogen ofring i aften.

Jeg hørte nogle her sige at Galilæeren har
sejret. Det kunde synes så; men jeg siger eder,
det er en vildfarelse. I uvidende; I foragtelige
dosmere, – I kan tro mig: det skal ikke vare
længe før bladet har vendt sig. Jeg skal –, jeg
skal –! Ja bi kun. Jeg forbereder mig allerede
på et skrift imod Galilæeren. Det skal være
i syv kapitler; og når hans tilhængere får
det at læse; – og når derhos «Skæghaderen» {–!}–
Tag mig under armen, Fromentinus! Denne mod-
stand har trættet mig – –. Giv Kyrillos fri. –

(han går med sit følge ud til højre.)

Faksimile

legg: , blad: [210]r

210

Mængden ved brønden

(råber efter ham under hånlatter.)

Der går offer-slagteren! – Der går den
raggede bjørn! – Der går abekatten med
de lange arme!

(Måneskins-nat. På Apollon-templets ruiner.)

(Kejser Julian og mystikeren Maximus, begge
i lange klæder, kommer frem mellem de om-
styrtede søjler i baggrunden.)

Mystikeren Maximus

Hvor hen, min broder?

Kejser Julian

Hvor der er ensomst.

Mystikeren Maximus

Men her –? Imellem ruiner –?

Kejser Julian

Er ikke den hele verden en ruin?

Mystikeren Maximus

Du har dog vist at du kan genoprejse det sunk-
ne.

Kejser Julian

Spottefugl. – I Athen så jeg en skoflikker, som
havde indrettet sig et lidet rum i Teseus-tem-
plet. I Rom, hører jeg, er et hjørne af den

Faksimile

legg: , blad: [210]v

juliske basilika er gjort brugelig til bøffelstald.
Kalder du også det at genoprejse.

M{ax}ystikeren Maximus

Hvorfor ikke? Sker ikke alle ting stykkevis?
Hvad er helheden andet end den fulde sum
af samtlige stykker?

Kejser Julian

Dårlig visdom. (peger på den omstyrtede Apol-
lons-støtte.) Se dette næseløse hoved. Se denne
sønderknuste albue, – disse splintrede lænder.
Er alle disse hæsligheders sum den hele fulde
guddommelige fordums skønhed?

Mystikeren Maximus

Hvoraf ved du at hin fordums skønhed var
skøn, i og for sig, undtagen i beskuerens fore-
stilling?

Kejser Julian

Ak, Maximus, der er netop kernen. Hvad
er i og for sig? Jeg ved intet at nævne efter
denne stund. (sparker til torsoen) Har du no-
gen tid været mægtigere i dig selv?

Sælsomt, Maximus, at der kan ligge styrke
i vildfarelsen. Se til Galilæerne. Og se til mig
fordum da jeg holdt det for muligt at gen-
oprejse den faldne skønheds-verden.

Mystikeren Maximus

Ven, – hvis vildfarelsen er dig en fornødenhed,
så gå tilbage til Galilæerne. De vil tage
imod dig med åbne arme.

Faksimile

legg: , blad: [211]r

211

Kejser Julian

Du ved godt at dette er ugørligt. Kejser og
Galilæer! Hvorledes forene det modsigende?

Ja, denne Jesus Kristus er den største op-
rører, som nogen tid har levet. Hvad var
Brutus, – hvad var Kassius imod ham?
De myrded kun den ene Julius Cæsar; men
han myrder Cæsar og Augustus overhove-
det. Eller er der at tænke på forligelighed
mellem de to? Er der rum for de to til-
hobe på jorden? Og han lever på jorden,
Maximus, – han lever, siger jeg, til trods
sin død; han lever i menneskenes opsætsige
sind; han lever i deres trods og hån imod
al synlig magt – – –

«Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud
hvad {g}Guds er!» – Aldrig har menneskemund
udtalt et underfundigere ord end dette.
Hvad ligger der bag ved? Hvad og hvor me-
get tilkommer kejseren? Dette Galilæer-ord
er som en kølle, der slår kronen af kejserens
hoved.

Mystikeren Maximus

Da vidste dog den store Konstantin at kom-
me til rette med Galilæeren, – og din for-
gænger ligeså.

Kejser Julian

Ja, den, der kunde være nøjsom, lig hine.
Men kalder du at styre jordens rige? Kon-
stantin udvided sit herredømmes grænser.

Faksimile

legg: , blad: [211]v

Men drog han ikke grænserne snevert sammen
om sin ånd og om sin vilje. I stiller den
mand for højt, når I kalder ham den store.
Min forgænger vil jeg ikke engang tale om.
Han var mere slave end kejser, og jeg kan
ikke blive stående ved navnet.

Nej, nej, der er ikke at tænke på et for-
lig i disse ting. Og dog – at skulle give efter!
O, Maxamus, ovenpå disse nederlag kan jeg
ikke vedblive at være kejser – og jeg kan ik-
ke heller give afkald på at være det.

Maximus, du, som kan tyde varsler,
hvis gådefulde mening er dulgt for alle an-
dre, du, som kan læse i de evige stjerners
bog, – kan du sige mig udgangen på denne
strid?

Mystikeren Maximus

Ja, min broder, jeg kan sige dig udgangen.

Kejser Julian

Det kan du! Så sig den da! Hvem skal sejre,
kejseren eller Galilæeren?

Mystikeren Maximus

Både kejseren og Galilæeren skal gå under.

Kejser Julian

Gå under –? Begge –?

Mystikeren Maximus

Begge. Om i vore tider, eller om tusender
af år, det ved jeg ikke. Men ˹ske˺ hvem skal
det når den rette kommer.

Faksimile

legg: , blad: [212]r

212

Kejser Julian

Og hvem er den rette?

Mystikeren Maximus

Han, som skal opsluge både kejseren og Gali-
læeren.

Kejser Julian

Du løser gåden med en end mørkere gåde.

Mystikeren Maximus

Hør mig sandheds-ven og broder. Jeg siger
de skal begge gå under – men ikke forgå.

Går ikke barnet under i ynglingen, og
ynglingen igen i manden? Men hver-
ken barnet eller ynglingen forgår.

O, du min mest elskede lærling, – har du glemt
vore samtaler i Efesos om de tre riger?

Kejser Julian

Ah, Maximus, der ligger år imellem. Tal.

Mystikeren Maximus

Du ved jeg har ald{ ig }rig billiget hvad du, som
kejser har foretaget dig. Du har villet skabe
ynglingen om til barn igen. Stoffets rige er
opslugt af åndens rige. Men åndens rige er
ikke det afsluttende, lige så lidt som ynglin-
gen er det. Du har villet hindre ynglingens
vækst, hindre ham fra at vorde mand –
o dåre, som har draget sværdet imod det vor-
dende, imod det tredje rige, hvor den tve-
sidige skal herske –

Kejser Julian

Og denne –?

Faksimile

legg: , blad: [212]v

144.

Mystikeren Maximus

Jødefolket har et navn for ham. De kalder
ham Messias; og de venter på ham.

Kejser Julian

Mes

(langt og tankefuldt.)

Messias? Hverken kejser eller forløser?

Mystikeren Maximus

Begge i en og en i begge.

Kejser Julian

Kejser-gud. Gudekejser. Kejser i åndens rige,
og gud i stoffets.

Mystikeren Maximus

Det er det tredje rige, Julian!

Kejser Julian

Ja, Maximus, det er det tredje rige.

Mystikeren Maximus

I det rige er oprørerens ord vorden sandhed.

Kejser Julian

«Giv kejseren hvad kejserens er, og {g}Gud hvad Guds
er». Ja, ja, da er kejseren vorden Gud og Gud
kejseren. – Ah, drømme, drømme! Hvo bry-
der Galilæerens magt.

Mystikeren Maximus

Hvori ligger Galilæerens magt?

Kejser Julian

Jeg har forgæves grublet derover.

Mystikeren Maximus

Der står skrevet et steds: Du skal ikke have
fremmede guder for mig.»

Faksimile

legg: , blad: [213]r

145.

213

Kejser Julian

Ja, ja, ja!

Mystikeren Maximus

Seeren fra Nazaret forkyndte ikke denne
eller hin gud; han sagde: Gud er jeg. Jeg
er Gud.

Kejser Julian

Ja, dette udenfor –; derfor er kejseren mag-
tesløs. – –

Det tredje rige? Messias? {J}Ikke Jøde-
folkets, men ånds-rigets og verdensrigets
Messias –?

Mystikeren Maximus

Gude-kejseren. Kejser-guden.

Kejser Julian

Maximus, – hvorledes vorder han?

Mystikeren Maximus

Han fødes ud af den sig selv villende.

Kejser Julian

Min elskede lærer, – jeg må forlade dig.

M.Maximus Maximus

Hvor vil du hen?

Kejser Julian

Til staden. Perser-kongen har gjort mig freds-
tilbud, som jeg i overilelse indgik på. Mi-
ne sendebud er alt undervejs. De skal
indhentes og kaldes tilbage.

M{aximus}ystikeren Maximus

Du vil åbne krigen imod kong Sapores påny?

Faksimile

legg: , blad: [213]v

Kejser Julian

Jeg vil, hvad Kyros drømte om og hvad Alex-
ander prøved. Jeg vil eje verden. –

Godnat, min Maximus!

(han vinker med hånden til afsked og går
hurtigt bort. Maximus ser tankefuld ef-
ter ham.)

Salmesyngerskernes kor

(langt borte på martyr-gravene.)

Menneske-guder af sølv og guld, –

I skal smuldre i muld!

[Forfatternote: 16/1.73. –]

Faksimile

[Forfatternote: 18/2.73. –]

214

Fjerde handling.

(Ved kejser-rigets østlige grænse. Vildt
berglandskab. En dyb dalkløft skiller
den høje forgrund fra de bagenfor lig-
gende fjelde.)

(Kejser Julian, i krigskæder, står tæt ude
ved en bergknat og ser ned i dybet. Lidt fra
ham, til venstre, står hærføreren Nevita,
krigsøversten Jovian og flere anførere.
Til højre, ved et råt opbygget stenalter ligger
Numa og to andre toskanske spåmænd,
beskæftigede med at tage varsler af et offer-
dyrs indvolde. Længere mod forgrunden
sidder mystikeren Maximus på en sten
omringet af flere visdomslærere. Perseren, fyrst
Hormisdas, ses blandt hærførerne. Fra og til
drager mindre afdelinger af let bevæbnede
over højden fra venstre til højre.)

Kejser Julian

(peger nedad.)

Se, se, – legionerne bugter sig som en pant-
sret slange gennem kløften.

Hærføreren Nevita

De, lige under os, i fåreskinds-vamser, er Sky-
terne.

Faksimile

legg: , blad: [214]v

Kejser Julian

Hvilke skærende hyl –!

Hærføreren Nevita

Det er Skyternes vanlige sang, herre.

Kejser Julian

Mere hyl end sang.

Hærføreren Nevita

Nu kommer Armenierne. Arsakes fører dem selv.

Kejser Julian

De romerske legioner må allerede være ude
på sletterne. Alle omboende folkeslag kommer
og underkaster sig. På Tigris ligger tolv hundre-
de skibe, ladede med allehånde fornødenheder.
Skibene skal slå en bro som jeg vil gå over med
hæren. Derefter rykker vi frem langs den anden
bred og flåden følger os. – –

Sig mig, Hormisdas, hvad tro har du til
disse forholdsregler.

Fyrst Hormisdas

Uovervindelige herfører, jeg ved at det skal for-
undes mig under din beskyttelse igen at be-
træde mit fædreland.

Kejser Julian

Hvilken lettende følelse at være ude af disse
trangbrystige borgeres samkvem. Med hvil-
ken skræk i øjne og miner løb de ikke rundt
om min vogn da jeg forlod staden. «Kom
snart tilbage, og vær os da nådigere, end nu»,
skreg de. Jeg vender aldrig tilbage til Antio-

Faksimile

legg: , blad: [215]r

215

kia. Jeg vil ikke se den stad mere.
Når jeg har sejret lægger jeg vejen over Thar-
ses. –

Numa, hvilke varsler for vort tog læ-
ser du denne morgenstund?

Spåmanden Numa

Varslet fraråder dig i dette år at overskride
dit riges grænser.

Kejser Julian

Hm. Hvorledes tyder du dette varsel, Maximus?

Mystikeren Maximus

Jeg tyder det således, at varslet tilråder dig
at underlægge dig alt det land du drager
igennem; da overskrider du jo ikke dit ri-
ges grænser.

Kejser Julian

Således er det. Vi må give nøje agt på des-
lige underfulde tegn; thi der ligger som
oftest en dobbelt mening i de{t}m. Ja, det synes
stundom som om hemmelighedsfulde magter
satte en glæde i at føre menneskene vild
under deres store foretagender. Var der ik-
ke også nogle som vilde udtyde det til vor ska-
de at søjlegangen i { h }Hierapolis styrted sam-
men, just som vi drog gennem staden, og
begrov et halvt hundrede soldater? Men
jeg siger at dette forkynder et dobbelt held.
Thi først varsler det at Perser-riget skal styr-
te sammen og dernæst bebuder det os de
ulykkelige Galilæeres undergang. Thi hine

Faksimile

legg: , blad: [215]v

soldater, som dræbtes, – hvem var de vel? Det
var galilæiske strafsoldater, der kun højst
ugerne gik i krigen og derfor af skæbnen
tildeltes et på engang så brat og uhæderligt
endeligt.

Krigsøversten Jovian

Nådigste kejser, hist kommer en høvedsmand
fra fortropperne.

Høvedsmanden Ammian

(kommer fra højre.)

Herre, du har befalet mig at melde om noget sæl-
somt skulde hænde ved udrykningen.

Kejser Julian

Nu ja! Er noget sådant hændt imorges?

Høvedsmanden Ammian

Ja, herre, et dobbelt varsel.

Kejser Julian

Ej, Ammian, – fortæl dog!

Høvedsmanden Ammian

Først, herre, tildrog det sig, da vi var kommen et
stykke forbi landsbyen Zaita, at en løve af
uhyre legemsstørelse brød ud af tykningen
og gik løs på vore soldater, der dræbte den med
mange pileskud.

Kejser Julian

Ah!

Visdomslærerne

Hvilket lykkeligt varsel!

Fyrst Hormisdas

Kong Sapores kalder sig landenes løve.

Faksimile

legg: , blad: [216]r

216

Spåmanden Numa

Vend om; vend om, kejser Julian!

Mystikeren Maximus

Gå modigt frem, du sejers-{kårne }kårne!

Kejser Julian

Vende om efter dette? Som løven hist foran
Zaita, således skal landenes løve falde for
vore pile. Eller har jeg ikke e{n}t tidligere
vidnesbyrd at støtte mig til når jeg ud-
tyder dette til vor fordel? Behøver jeg at min-
de så oplyste mænd om at da kejser Maxi-
mian ˹sejrede over˺ drog imod perser-kongen Narseus,
da blev ligeledes en løve og derhos et vældigt
vildsvin nedlagt foran de romerske rækker?

Men nu det andet –. Jeg syntes du talte om
to tegn.

Høvedsmanden Ammian

Det andet er mere tvivlsomt, herre! Din strids-
hest Babylonios blev, som du havde befalet,
fuldt opsadlet, ført frem for at vente dig
ved nedstigningen hinsides berget. Men
se, i det samme dreves en afdeling af de
galilæiske strafsoldater forbi. Tungt be-
læssede, som de var, og ikke synderlig villige,
var det nødvendigt at bruge piskeslag imod
dem. Ikke desto mindre oprakte de sine
arme ligesom i glæde, og istemte en høj
sang til ære for deres guddom. Over denne
pludselige larm blev Babylonios sky, stejled

Faksimile

legg: , blad: [216]v

i skræk, faldt bagover og idet den vælted sig
på jorden overstænktes og tilsøledes det guld-
smykkede ridetøj af vejens smuds.

Spåmanden Numa

Kejser Julian, – vend om, vend om!

Kejser Julian

Dette har Galilæerne gjort af ondskab, og dog har
de derved imod sin vilje bragt tilveje et var-
sel, som jeg hilser med høj glæde.

Ja, ligesom den Babylonios faldt, således
skal også Babylon falde, berøvet sine smykkers
pragt og herlighed.

Visdomslærere

Hvilken visdom i udlægningen. Således er
det! Således, og ikke anderledes!

Kejser Julian

Hæren skal vedblive at rykke frem. Dog vil
jeg denne aften, for en end større sikkerheds
skyld anstille ofringer og se hvad tegnene
måtte bekræfte.

Men hvad angår jer, I etruskiske gøglere,
som jeg med stor bekostning har ladet kom-
me hid, da skal I vide at jeg ikke længer
tåler jer i lejren, hvor I kun bidrager til
at gøre soldaterne modfaldne. Jeg siger,
I forstår intet af det vanskelige håndværk,
som I har påtaget eder. Hvilken frækhed!
Hvilket overmål af forvovenhed! – Bort med
dem! Jeg vil ikke se dem tiere.

(Soldater driver spåmændene ud til venstre.)

Faksimile

legg: , blad: [217]r

217

Kejser Julian

Babylonios faldt. Løven lå under for mine
soldater. – Dog ved vi ikke derfor hvilken
usynlig hjælp vi tør stole på. Guderne,
hvis væsen langt fra ikke er tilstrækkeligt
udforsket, synes stundom, hvis jeg så tør si-
ge at slumre eller overhovedet kun lidt at gri-
be ind i de menneskelige ting. Vi, mine
kære venner, befinder os i en sådan tid.
Ja, vi har endog været vidne til at de har
undladt at støtte velmente bestræbelser, sigtende
til deres egen tarv og ære.

Vi tør ikke dømme videre herom. Det
kunde tænkes at de udødelige, som styrer
og opholder verden, til visse tider nedlægger
sin magt i menneskelige hænder, – hvorved
guderne visselig ikke i nogen måde forringes,
thi det skyldes dog dem at en så særligt benådet,
ifald han findes, har kunnet fremstå på
jorden.

Visdomslæreren Priskos

O uforlignelige kejser, giver ikke dine egne
gerninger vidnesbyrd om dette?

Kejser Julian

Jeg ved ikke, o Priskos, om jeg tør værdsæt-
te mine gerninger så højt. At Galilæerne
tillægger Jøden Jesus fra Nazaret en sådan
udvælgelse, vil jeg ikke tale om; thi dis-
se mennesker tager fejl; hvilket jeg udfør-

Faksimile

legg: , blad: [217]v

ligt skal vise i mit skrift imod dem. Men
jeg vil nævne Prometheus i gamle dage, hvilken
fortrinlige helt skaffede menneskene endog
større goder end de udødelige syntes at unde
dem, hvorfor han også måtte lide meget, bå-
de smerte og hånlig medfart, indtil han
endelig optoges i gudernes samkvem, det han
i grunden den hele tid havde tilhørt.

Og kan ikke det samme siges både om
Herakles og om Akilleus og endeligen om
Makedonieren Alexander, med hvis gerninger
nogle har sammenlignet hvad dels hvad jeg har
udført i Gallien og dels og fornemmelig hvad
jeg har for øje på dette tog!

Hærføreren Nevita

Min kejser, – bagtroppen er nu lige under os; –
det var kanske på tiden –

Kejser Julian

Straks, Nevita. Dog vil jeg først meddele eder
en sælsom drøm, som jeg havde denne nat.

Jeg drømte at jeg så for mine øjne et
barn som efterstræbtes af en rig mand, der
ejede talløse hjorder, men som ringeagtede
gudernes dyrkelse.

Denne onde mand udryddede barnets samt-
lige slægtninge. Men over barnet selv ynkedes
Zeus, og han holdt sin hånd over det.

Derpå så jeg dette barn vokse op til yng-
ling under Minervas og Apollons varetægt.

End videre drømte jeg at ynglingen faldt

Faksimile

legg: , blad: [218]r

218

i søvn på en sten under åben himmel.

Da steg Merkur ned på marken i en
ung mands skikkelse og sagde: kom, jeg vil
vise dig den vej, som fører til den øverste
guds bolig. – Så ledte han ynglingen til foden
af et såre højt berg. Der forlod han ham.

Da brød ynglingen ud i gråd og klage
og råbte med høj røst på Zeus. – Se, da steg
Minerva og sol-kongen, som hersker over
jorden, ned i hans nærhed, løftede ham op
til fjeldets tinde, pegte ud for ham og viste
ham hele hans slægts arv.

Men denne arv var jordens kreds fra
hav til hav, og udenfor havet.

Da forkyndte de ynglingen at alt dette
skulde tilhøre ham. – Og tre formaninger gav
de ham derhos: han skulde ikke sove, som
hans slægtninge havde gjort; han skulde
ikke lytte til hykleres råd og endelig skulde
han ære som guder dem, der ligner guderne.
Glem ikke, sagde de idet de forlod ham, at
du har en udødelig sjæl og at denne din
sjæl er af guddommeligt udspring. Og
følger du vore råd, skal du se vor fader
og vorde en gud ligesom vi.

Visdomslæreren Priskos

Hvad er tegn og varsler at agte imod dette!

Visdomslæreren Kytron

Jeg tror ikke det er for meget sagt, om jeg forventer

Faksimile

legg: , blad: [218]v

156.

at skæbne-gudinderne betænker sig to gange ifald
deres rådslagninger ikke skulde stemme med
dine.

Kejser Julian

Vi tør ikke med sikkerhed bygge på en sådan
undtagelse. Men visselig vedbliver jeg at finde
denne drøm påfaldende, skønt min broder Max<...>
imus ved sin taushed, imod al billig forventning
hverken synes at finde behag i drømmen eller
i den iklædning, jeg har givet den.

Dette får vi imidlertid at bære. (han tager
et pergament frem.) Se her, Jovian; her har
jeg tidligt denne morgenstund på mit leje op-
tegnet, hvad jeg drømte. Tag dette, og lad det
i talrige afskrifter oplæse for de forskellige de-
le af hæren. Jeg holder det for vigtigt, på et så
voveligt tog, at soldaterne, midt under alle fa-
rer og besværligheder, med tryghed lægger sin skæb-
ne i førerens hænder, agtende ham for ufejlbar
i de ting, som afgør krigens udfald.

Krigsøversten Jovian

Jeg beder dig, min kejser, at fritage mig for
dette.

Kejser Julian

Hvad vil du dermed sige?

Krigsøversten Jovian

At jeg ikke tør låne min hånd til noget, som
er sandheden imod. – O, hør mig, min op-
højede kejser og herre! Gives der en eneste

Faksimile

legg: , blad: [219]r

219

157.

blandt dine soldater, som tvivler på at han
er sikker i dine hænder? Har du ikke på
Galliens grænser, trods fiendtlig overmagt og
vanskeligheder af forskellig slags, tilkæmpet
dig større sejervindinger, end nogen anden
hærfører i vore dage kan rose sig af.

Kejser Julian

Ej, se, se hvilke nyheder!

Krigsøversten Jovian

Alle ved at lykken i vidunderligt mål har fulgt
dig til denne dag. I lærdom står du over alle
andre dødelige, og i veltalenhedens skønne
kunst bærer du prisen imellem de ypperste –

Kejser Julian

Og så –? Til trods for dette –?

Krigsøversten Jovian

Til trods for dette, min kejser, er du kun
et menneske. Men idet du meddeler hæren
hin drøm, vil du u{ b }dbrede den mening at
du er en gud, – og deri tør jeg ikke gøre mig
til din hjælper.

Kejser Julian

Hvad siger I, mine venner, til denne tale?

Visdomslæreren Kytron

Den er visselig lige så dristig som den vidner
om ukyndighed.

Kejser Julian

Det synes som om du, o sandhedskærlige Jovi-
an, forglemmer at hin kejser Antonin, med
tilnavnet den fromme, i et særligt tempel

Faksimile

legg: , blad: [219]v

på Roms forum har været dyrket som en udøde-
lig gud. Ja, ikke han alene, men også hans
hustru Faustina, og mange kejsere efter den
tid.

Krigsøversten Jovian

Jeg ved det, herre; – men vore forfædre var det ik-
ke givet at vandre i sandhedens lys.

Kejser Julian

(med et langt blik på ham.)

Ah, Jovian! – –

Sig mig, – igår aftes, da jeg tog varsler for
den kommende nat, da trådte du til og brag-
te mig et budskab, just som jeg med renselses-
vand skylled blodet af mine hænder.

Krigsøversten Jovian

Ja, min kejser.

Kejser Julian

Ilfærdig, som jeg var, kom jeg til at stænke nog-
le vanddråber på din kappe. Da trådte du
hvast et skridt tilbage og rysted vandet af, som
om kappen var bleven besudlet.

Krigsøversten Jovian

Min kejser, – det undgik dig altså ikke?

Kejser Julian

Var det din tanke at det skulde undgåt mig?

Krigsøversten Jovian

Ja, herre; thi det var en sag imellem mig og
den eneste sande Gud.

Kejser Julian

Galilæer!

Faksimile

legg: , blad: [220]r

220

Krigsøversten Jovian

Herre, du selv skikked mig til Jerusalem og jeg
var vidne til alt, hvad der gik for sig. Meget
har jeg grublet siden den tid; jeg har læst i de
kristnes skrifter, har talt med mange af dem
og er kommen efter at i denne lære ligger
den guddommelige sandhed.

Kejser Julian

Er det muligt! Er dette virkelig muligt?
Således griber altså hint smitsomme van-
vid om sig! Mine nærmeste omgivelser, – mi-
ne egne krigsførere falder fra mig –

Krigsøversten Jovian

Stil mig forrest imod dine fiender, herre,
og du skal se at jeg gladelig giver kejse-
ren hvad kejserens er.

Kejser Julian

Hvor meget –?

Krigsøversten Jovian

Liv og blod.

Kejser Julian

Detter er ikke nok. Den, som skal herske,
må kunne herske over viljerne, over men-
neskenes sind. I dette er det at hin Jesus
af Nazaret står mig imod og gør mig mag-
ten stridig. –

Bild dig ikke ind at jeg vil straffe dig,
Jovian! Dem, du tilhører, higer efter sligt
som efter en lykke. Og så kalder man eder
blodvidner bagefter. Eller hvad? Har man

Faksimile

legg: , blad: [220]v

ikke således ophøjet dem, jeg var nødt til at
revse for deres genstridigheds skyld?

Gå til fortroppen! Jeg vil nødig se dig tiere.
O, dette bedrag imod mig, som I tilhyller med
talemåder om en dobbelt pligt og et dobbelt ri-
ge! Dette skal vorde anderledes. Der gives an-
dre konger end Perser-kongen, som skal få føle
min fod på sin nakke. – –

Til fortroppen, Jovian!

Krigsøversten Jovian

Jeg skal gøre min skyldighed, herre!

(han går ud til højre.)

Kejser Julian

Vi vil ikke at denne morgenstund, der er oprun-
den under så mange lykke-forkyndende varsler,
skal formørkes for os. Vi vil tage dette, og andet
mere, med et jævnt sind. Min drøm skal dog
kundgøres for hæren. Du, Kytron, og Priskos og
I andre venner vil sørge for at det sker {m}på
en værdig måde.

Visdomslærerne

Med glæde, med usigelig glæde, herre!

(de modtager pergamentet og går ud til højre.)

Kejser Julian

Jeg beder dig, o Hormisdas, ikke at tvivle på
min magt, om det end kunde synes som om
stridige viljer råded her. Gå; og du ligeså,
Nevita; jeg kommer efter når hæren er sam-
let ude på sletterne.

(Alle, undtagen kejseren og Maximus går

Faksimile

legg: , blad: [221]r

221

ud til højre.)

Mystikeren Maximus

(efter en stund, rejser sig fra stenen, hvor han har sid-
det og går hen til kejseren.)

Min syge broder!

Kejser Julian

Mere såret end syg. Hjorten, som træffes af en skyt-
tes pil, søger ind i tykningen, hvor ikke dyrene
kan se den. Det var mig utåleligt at vise mig
længere på Antiokias gader. Nu synes jeg ik-
ke jeg kan vise mig for hæren.

Mystikeren Maximus

Ingen ser dig, ven; thi de famler i blindhed.
Men du skal vorde en læge for deres øjne, og
da skal de se dig i din herlighed.

Kejser Julian

.
(stirrer ned i dybet.)

Hvor dybt under os. Hvor svindende små bugter
de sig ikke frem mellem krat og torner langs med
den stenede strøm.

Da vi stod foran denne snevring, da stævned
førerne, alle som en, lige ind i det trange.
Det var en times vej at korte, en smule møje
at spare – på vandringen imod døden.

Og flokkene fulgte dem så villigt. Ingen tan-
ke på at lægge vejen ovenom. Ingen længsel
efter den fri luftning heroppe, som vider bry-
stet ud og gør åndedraget rummeligt. Der
går de, og går og går, og ser ikke at de har
trang himmel over sig og ved ikke at der

Faksimile

legg: , blad: [221]v

gives højder, hvor den er større. – Er det ikke,
Maximus, som om menneskene leved for at
komme til at dø? Galilæerens ånd er i dette.
Er det sandt, som der siges, at hans fader skabte
verden, da foragter sønnen faderens værk. Og
just for dette formastelige vanvid er det at han pri-
ses så højt!

Hvad var dog ikke Sokrates imod ham! El-
sked ikke Sokrates nydelsen og lykken og skøn-
heden? Og dog forsaged han. – Men hvilket bund<...>
løst svælg imellem dette – på den ene side ikke
at begære, og på den anden side at begære og
dog forsage.

O, denne tabte visdoms skat vilde jeg bringe
menneskene tilbage. Lig Dionysos fordum, kom
jeg dem glad og ung imøde, med løv om panden,
med druers fylde i mine arme. Men de viser
min gave fra sig, og jeg hånes og hades og be-
spottes af venner og af fiender.

Mystikeren Maximus

Hvorfor? Jeg skal sige dig hvorfor. –

I nærheden af en viss stad, hvor jeg engang leved,
var der et vinberg, vidt berømt for sine druer,
og når borgerne i staden ønskede ret søde frugter
på sit bord, da skikkede de sine tjenere ud til
hint vinberg og lod hente d{e}ruer der.

Mange år efter kom jeg til den samme stad,
men da vidste ingen længer besked om de fordum
så højt priste druer. Da søgte jeg vingårdsman-
den op og spurgte ham: sig mig, o ven, er dine

Faksimile

legg: , blad: [222]r

222

vinstokke uddøde, såsom ingen mere kender
dine druer? Nej, svarte vingårdsmanden, – men
du ved at unge vinstokke yder gode druer men
ringe vin; gamle vinstokke derimod dårlige
druer men god vin. Derfor, o fremmede,
tilføjede han, glæder jeg endnu mine medbor-
geres hjerter med dette vinbergs overflod, kun
i en anden skikkelse, som vin, og ikke
som druer.

Kejser Julian

.
(tankefuld.)

Ja, ja, ja!

Mystikeren Maximus

Det er dette, som du ikke har taget i agt. Ver-
dens vinstok er bleven gammel, og dog mener
du, lig fordum, at kunne byde druerne rå til
dem, der tørster efter den nye vin.

Kejser Julian

Ak, min Maximus, hvem tørster? Nævn
mig en eneste, udenfor vort broderskab, som
føler et åndeligt behov. – Ulykkelig er jeg at
jeg fødtes i en slig jernalder.

Mystikeren Maximus

Last ikke tiden. Havde tiden været større,
så var du bleven mindre. Verdens-sjælen
er som en rig mand, der har utallige søn-
ner. Deler han sin rigdom lige imellem
alle sønnerne, da blir de alle velhavende
men ingen af dem rig. Gør han dem deri-

Faksimile

legg: , blad: [222]v

mod alle arveløse på en nær, og skænker al sin
rigdom til denne ene, da står denne ene som
en rig mand i en kreds af fattige.

Kejser Julian

Ingen lignelse passer mindre end denne. – El-
ler står jeg således? Findes det net ikke netop
delt på mange hænder, det, som verdens hersker
skulde besidde i højere mål end alle andre,
ja, jeg tør vel sige – som han alene skulde be-
sidde! O, hvor er ikke magten delt! Har ik-
ke Libanius veltalenhedens magt i så rigt
et mål at man kalder ham talernes konge?
Har ikke du, min Maximus, den gådefulde
visdoms magt? Har ikke hin rasende Apol-
linaris i Antiokia sangens og henrykkelsens
magt i en fylde, som jeg nok kunde mis-
unde ham? Og nu Kappadocieren Gregor!
Har ikke han viljens ubændige magt i sligt over-
mål at mangfoldige har fåt den skik at kalde
ham den store? Ja, hvad end sælsommere er,
det samme tilnavn gives Gregors ven, Basilius,
manden med det bløde sind og det pigeagtige
øje. Og dog træder han ikke frem i verden.
Her lever han, denne Basilius, just i denne
fjerne egn, iført en eneboers klædning, i sam-
kvem alene med søsteren Makrina og an-
dre kvinder, der kaldes fromme og hellige. Hvor-
ledes virker ikke både han og søsteren gen-
nem de breve, som stundom udgår fra
dem? – Men værst af dem alle er dog den kors-

Faksimile

legg: , blad: [223]r

[Forfatternote: Alt, selv forsagelsen og tilbagetrukketheden vorder magt imod min magt.]

223

fæstede Jøde.

Mystikeren Maximus

Så bryd med al denne spredte myndighed!
Men tro ikke du kan knuse oprørerne, hvis
du kommer over dem som en feldtherre, ud-
sendt af en hersker, som de ikke kender.
I eget navn må du komme, Julian!
Kom Jesus af Nazaret som udsending fra
en anden? Sagde han sig ikke at være
den, som udsendte ham? Sandelig, i dig er
tidens fuldbyrdelse, og du ser det ikke. Peger
ikke alle tegn og varsler med en usvigelig
finger lige hen på dig? Skal jeg minde
dig om din moders drøm –?

Kejser Julian

Hun drømte at hun fødte Akilleus.

Mystikeren Maximus

Skal jeg minde dig om at lykken har båret dig,
ligesom på stærke vinger, gennem et bevæget og fa-
refuldt liv? Hvem er du, herre? Er du den
genkomne Alexander, dengang ufærdig, nu
rustet til at fuldbyrde værket?

Kejser Julian

Maximus!

Mystikeren Maximus

Der er en, som altid, med visse mellemrum,
kommer igen i menneskeslægtens liv. Han
er ligesom en rytter, der på ridebanen skal
tæmme en vild hest. Hver gang kaster hesten
ham af. En stund, så er rytteren i sadlen

Faksimile

legg: , blad: [223]v

igen, altid sikrere, altid mere øvet; men af må-
te han i sine skiftende skikkelser hver gang
indtil denne dag. Af måtte han som den guds-
oprundne mand i Edens lund. Af måtte han
som verdensrigets grundlægger; – af må han, som
gudsrigets fyrste –. Hvo ved hvor mange gange
han har været iblandt os uden at nogen kend-
te ham?

Ved du, Julian, om du ikke er den, du for-
følger?

Kejser Julian

.
(ser frem for sig.)

O, bundløse gåde –!

Mystikeren Maximus

Skal jeg minde dig om hin gamle spådom,
som nu er sat i omløb igen? Det er bleven
forkyndt at så mange år, som året har dage,
så mange år skal Galilæerens rige stå ved
magt. Om to år bliver det tre hundrede og fem
og sexti år siden at denne mand fødtes i
Betlehem.

Kejser Julian

Tror du på denne spådom?

Mystikeren Maximus

Jeg tror på den kommende.

Mystikeren Maximus

Kejser Julian

Altid gåder!

Mystikeren Maximus

Jeg tror på den fri nødvendighed.

Faksimile

legg: , blad: [224]r

224

Kejser Julian

End gådefuldere.

Mystikeren Maximus

Se, Julian, – da Kaos væltede sig i det tomme
forfærdelige øde og Jehova var alene, – den dag,
da han, efter de gamle jødiske skrifter, slog
ud med sin hånd og delte mellem lys og
mørke, mellem hav og land – den dag stod
den store skabende gud på sin magts tin-
de. –

Men med menneskene opstod viljer på jor-
den. M {en}Og mennesker og dyr og træer og urter
skabte sine lige efter evige love; og efter evige
love går alle stjerner i himmelrummet. –

Har Jehova angret? Alle folkeslags gam-
le sagn ved at fortælle om en angrende ska-
ber. –

Vedligeholdelsens lov har han lagt i skabnin-
gen. For sent at angre! Det skabte vil vedli-
geholde sig – og så vedligeholdes det. – –

Men ensidighedens to riger fører krig med
hinanden. – Hvor er han, – hvor er han, fredskon-
gen, han som skal forlige dem?

Kejser Julian

To år? – Ingen lunefuld magt bagved, som kan
krydse mine hensigter –. To år? I to år
kan jeg lægge jorden under mit herredømme.

Mystikeren Maximus

Du talte, min Julian; – hvad sagde du?

Faksimile

legg: , blad: [224]v

168.

Kejser Julian

Jeg er ung, stærk og sund. Det er min vilje
at leve længe.

(han går ud til højre. Maximus følger
ham.)

(Et bakket skoglandskab med et vandløb mel-
lem træerne. Oppe på højden et lidet landhus.
Det e{n}r henimod solnedgang.)

(Hærafdelinger drager forbi nedenunder bak-
kerne fra venstre til højre.) Basilius fra
Cæsaræa og hans søster Makrina, begge
i eneboerklæder, står nede ved vejkanten og
rækker vand og frugter til de udmattede
soldater.)

Makrina

O, Basilius, se, – den ene blegere og mere udtæret end
den anden!

Basilius fra Cæsaræa

Og at vide at der er så utallig mange kristne brø<...>
dre iblandt dem –! Ve over kejser Julian! Dette
er grusommere udtænkt end alle pinebænkens
kvaler. Imod hvem er det at han fører si-
ne hærskarer? Mindre imod Perser-kongen
end imod Kristus.

Makrina

Tror du han har den hensigt?

Faksimile

legg: , blad: [225]r

169.

225

Basilius fra Cæsaræa

Ja, Makrina, det går mere og mere op for
mig at det er os, slaget skal ramme. Alle
de nederlag, han har lidt, al den modstand,
han har mødt, alle de ydmygelser og skuffel-
ser, han har måttet døje for sin ugudelige
færd, det tænker han alt sammen at dække
over med glemsel ved et sejrrigt krigstog.
Og det vil lykkes ham. En stor sejr vil udslette
alt hint. Menneskene er ikke anderledes; de
ser retten i lykken, og under magten bøjer de
fleste sig.

Makrina

(peger ud til venstre.)

Nye skarer! Utællelige, uden ophør –

(En afdeling soldater kommer forbi; en ung
mand i rækken falder af udmattelse om på
vejen.)

En underfører

(slår ham med sin kæp.)

Op med dig, du lade hund!

Makrina

.
(iler til.)

O, slå ham ikke!

Soldaten

Lad dem slå; – jeg lider så gerne.

Høvedsmanden Ammian

(kommer.)

Atter ophold! – Nå, det er ham. Kan han vir-
kelig ikke mere?

Faksimile

legg: , blad: [225]v

Underføreren

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, herre. Han fal-
der hvert øjeblik.

Makrina

O, vær tålmodig! – Hvem er denne ulykkelige? –
Se her; sug saften af disse frugter. – Hvem er
han, herre?

Høvedsmanden Ammian

En Kappadocier, – en af de vildfarende, som
var med at skænde Venus-templet i Antiokia.

Makrina

O, en af hine blodvidner –!

Høvedsmanden Ammian

Prøv at rejse dig, Agaton! – Jeg ynkes over dette
menneske. De revsed ham voldsommere, end
han kunde tåle. Han har ikke været ved
sin forstand siden.

Agaton

(rejser sig.)

Jeg kan godt tåle det. Og jeg er fuldt ved
min forstand, herre! Slå, slå, slå! Jeg lider
så gerne.

H{ ærfø }øvedsmanden Ammian

Fremad; her er ikke tid at spilde spilde.

Underføreren

Fremad; fremad!

Agaton

Babylonios faldt; – snart skal den babyloniske
horkarl falde. Zaitas løve blev fældet. Fældes
skal verdens kronede løve!

Faksimile

legg: , blad: [226]r

226

(Soldaterne drives ud til højre.)

Høvedsmanden Ammian

.
(til Basilius og Makrina.)

I sælsomme mennesker; – I farer vild og øver dog
det gode. Tak, at I har kvæget de udmattede; og
gid kejserens tarv tillod at jeg turde handle
så mildt imod eders brødre, som jeg gerne
vilde.

(han går ud til højre.)

Basilius fra Cæsaræa

Gud være med dig, du ædle hedning!

Makrina

Hvem mon denne mand var?

Basilius fra Cæsaræa

Jeg kendte ham ikke. (peger ud til venstre)
O, se, se; der er han selv!

Makrina

Kejseren? Er det kejseren?

Basilius fra Cæsaræa

Ja, det er ham.

(Kejser Julian med vagt og følge kommer
fra venstre.)

Kejser Julian

Ej, – hvad træt? Skulde en hests fald bringe
mig til at standse? Eller skulde det være min-
dr sømmeligt at gå tilfods end at bestige
et ringere dyr? Træt! Min stamfader har
at det bør sig en kejser at dø stående; – jeg
siger at det bør sig en kejser, i hans hele
liv – ikke blot i dødsstunden – at vise en

Faksimile

legg: , blad: [226]v

efterfølgelsesværdig udholdenhed; jeg siger – –
Ah, ved himlens store lys, ser jeg ikke der
for mine øjne Cæsaræeren Basilius –!

Basilius fra Cæsaræa

.
(bøjer sig dybt.)

Din ringe tjener, o mægtigste herre!

Kejser Julian

Ja, det skal jeg tro! Du tjener mig i sandhed
godt, Basilius! –

Så dette er altså det landhus, der er kommet
i så stort ry ved de breve, som udgår herfra.
Man taler trindt i alle lande mere om dette
hus, end man taler om læresalene, skønt jeg
hverken har skyet flid eller møje for at bringe
dem på fode igen. –

Ikke sandt; denne kvinde er sikkerlig din
søster, Makrina?

Basilius fra Cæsaræa

Så er det, herre!

Kejser Julian

Du er en skøn kvinde, og ung endnu. Og dog
har du, som jeg hører, givet afkald på livet.

Makrina

Herre, jeg har givet afkald på livet for at kom-
me til ret at leve.

Kejser Julian

Ak, jeg kender såre godt eders vildfarelser. I
sukker efter det, som ligger hinsides og hvorom I
intet med visshed ved. I spæger eders kød, I un-
dertrykker alle menneskelige lyster. Og dog siger

Faksimile

legg: , blad: [227]r

227

jeg eder at dette kan være en forfængelighed, så
godt som enhver anden.

Basilius fra Cæsaræa

Tro ikke, herre, at jeg er blind for den fare som ligger
i forsagelsen. Jeg ved vel at min ven, Gregor, har
ret når han skriver at man kan være eneboer med
hjertet lige så godt som med legemet. Og jeg ved
også at denne grove klædning lidet båder min
sjæl ifald jeg regner mig det til fortjeneste
at bære den.

Men således føler jeg de{ <...> }t ikke. Dette tilba-
getrukne liv fylder mig med en usigelig
lykke. Det er alt. Hine vilde brydninger, som
verden oplever i denne tid, træder mig ikke
for øje i sin uskønhed. Her føler jeg mit
legeme opløftet i bønnen, og min sjæl renset
ved en tarvelig levemåde.

Kejser Julian

O, min nøjsomme Basilius, jeg tror dog du ef-
tertragter noget mere. Hvis man har sagt
sandt, så har din søster her forsamlet om
sig en del unge kvinder, hvilke hun oplærer
efter sit forbillede. Og du selv har jo, ligesom
din galilæiske mester, kåret dig tolv lærlin-
ge –. Hvad er din agt med dem?

Basilius fra Cæsaræa

At sende dem ud til alle lande for at styr-
ke vore brødre i striden.

Kejser Julian

Ja så! Udrustet med alle de våb veltalen-

Faksimile

legg: , blad: [227]v

hedens våben sender du din hær imod mig.
Og hvor har du denne veltalenhed, denne skøn-
ne græske kunst fra? Du har den fra vore
læresale. Og med hvilken ret besidder du
den? Du har listet dig som en spejder ind
i vor lejr for at udforske hvor vi sikkrest kan
rammes. Og nu nytter du denne kundskab
til vor største skade!

Ved du vel, Basilius, at jeg ikke er til-
sinds at tåle denne usømmelighed længere?
Jeg vil slå eder dette våben ud af hænderne.
Hold eder til Mathæus og Lukas og andre slige
ubehøvlede bogskrivere. Men I skal ikke her-
efter få lov til at fortolke vore gamle digtere
og heller ikke vore gamle visdomslærere; thi
jeg agter det ˹ubilligt˺ usømmeligt at I suger kundskab
og fordel af disse kilder, på hvis sandhed
I ingen tro har. Ligervis skal det forbydes
alle galilæiske lærlinge at komme i vore
læresale; thi hvad vil de vel der? Frastjæle
os vor kunst for at bruge den imod os selv.

Basilius fra Cæsaræa

Herre, jeg har allerede før hørt dette sælsomme
forsæt omtale. Og jeg må give Gregor medhold
når han skriver at du ikke har nogen ude-
lukkende ret til den græske lærdom, ej heller
til den græske talekunst. Jeg må give ham medhold
når han siger at du jo bruger bogstavskriften, som
dog er opfunden hos Ægypterne, og at du ifører dig

Faksimile

legg: , blad: [228]r

228

dig purpuret, skønt det først kom i brug hos
folkene i Tyros.

Ja, herre, – mere end det. Du underka-
ster dig lande og gør dig til hersker over
folkeslag, hvis sprog du ikke forstår og hvis
sæder du ikke kender. Og det har du ret
til. Men den samme ret, du har i den syn-
lige verden, den samme ret har han, som
du kalder Galilæeren, i den usynlige –

Kejser Julian

Nok om dette! Jeg vil ikke oftere høre sligt.
I taler som om der gaves to verdensherskere,
og med den indvending prøver I at standse
mig på alle mine veje. O, I latterlige! I
stiller en død imod en levende. Men I skal
ret snart få vide hvorledes det hænger sammen.
Det skrift imod eder, som jeg længe har ar-
bejdet på, det må I ikke tro at jeg har
lagt tilside under krigens sysler. Tror I kan-
ske at jeg tilbringer mine nætter med at
sove? Ah, I forregner eder! Af «Skæg-haderen»
høsted jeg kun spot, – og det selv hos dem, som
kunde havt besynderlig gavn af at lægge sig
visse sandheder på hjerte. Men det skal
ingenlunde afskrække mig. Eller skulde
det sømme sig for en rustet mand ˹med kæp i hånden˺ at vige til-
bage for en flok gøende hunde? – Hvorfor
smilte du, kvinde? Hvad var det du lo af?

Makrina

Hvorfor, o herre, ivrer du så stærkt imod en,

Faksimile

legg: , blad: [228]v

som du kalder død?

Kejser Julian

Ah, jeg skønner! Du vil dermed sige at han
lever.

Makrina

Jeg vil dermed sige at du, o mægtige herre,
i dit hjerte føler at han visselig lever.

Kejser Julian

Jeg? Hvad nu! Jeg skulde føle –?

Makrina

Lever han ikke i dit had og i vor kærlighed?

Kejser Julian

Jeg kender eders vredne talemåder. {J}I Galilæere
siger ét og mener dermed et andet. Og sligt
kalder I for talekunst! O, I middelmådige ån-
der! Hvilken dårskab! Jeg skulde føle at den
korsfæstede Jøde lever? – O, hvilken sunken
tid, der kan lade sig nøje med sligt. Men
menneskene er ikke bedre nutildags. Galskab
regnes for visdom. Hvorledes har ikke jeg
i usigelig mange nætter arbejdet for at fin-
de tingenes grund? Men hvor er de, som
villigt følger mig efter? Mange priser min
tale; men få eller ingen lader sig overtyde.

Dog, sandelig, enden er ikke endnu. Der
skal komme noget over eder som en overras-
kelse. I skal fornemme hvor alt det spredte
stræber hen, for at ene sig i ét. I skal for-
nemme at alt det, som I nu foragter, det har
herligheden i sig, – og det kors, som I hænger

Faksimile

legg: , blad: [229]r

229

fortrøstning på, det vil jeg tømre om til en
stige for ham, som I ikke kender.

Makrina

Og jeg siger dig, kejser, at du ikke er andet
end en svøbe i Guds hånd, – en svøbe, som
må slå os for vore synders skyld. Ve os, at
dette skulde komme! Ve os, at vi splidag-
tigt og kerlighedsløst veg af fra den rette
vej!

Der var ingen konge mere i Israel. Der-
for slog Herren dig med vanvid, at du
skulde tugte os.

Hvilken ånd har han ikke formørket, for
at den skulde rase imod os! Hvilket blomstren-
de træ har han ikke kvistet af til ris for
vore skyldtyngede skuldre.

Varsler ˹mante˺ kaldte dig, og du agted dem ikke.
Røster kaldte dig, og du hørte dem ikke.
Hænder skrev sin ildskrift på væggen for
dig; og du strøg skriften ud uden at tyde den.

Kejser Julian

Basilius, – gid jeg før havde kendt denne
kvinde.

Basilius fra Cæsaræa

Kom, Makrina!

Makrina

Ve mig, at jeg fik se disse gnistrende øjne.
Engel og slange, enet til et. Den frafaldnes læng-
sel og fristerens list på en gang. O, hvor
har vore brødre og søstre kunnet bære sejers-

Faksimile

legg: , blad: [229]v

håbet højt i denne mands nærhed? I ham
er en større. Ser du det ikke, Basilius, – i ham
vil Gud Herren slå os til døden.

Kejser Julian

Du har sagt det!

Makrina

Ikke jeg.

Kejser Julian

Første vundne sjæl!

Makrina

Vig fra mig!

Basilius fra Cæsaræa

Kom, kom!

Kejser Julian

Bliv her! – Soldater, slå vagt om dem. – Det
er min vilje at I skal følge hæren, – både
I og eders lærlinge, ynglinge og kvinder.

Basilius fra Cæsaræa

Herre, det kan du ikke ville.

Kejser Julian

Det er ikke klogt at efterlade fæstninger i ryg-
gen. Se, jeg slår ud med min hånd og dæm-
per denne brændende pileregn, som I har ud-
gydt fra hint lille landhus.

Basilius fra Cæsaræa

Nej, nej, herre, – denne voldsgerning –

Makrina

Ak, Basilius, her eller hist – alt er ude!

Kejser Julian

Står der ikke skrevet at I skal give kejseren

Faksimile

legg: , blad: [230]r

230

hvad kejserens er? Jeg bruger alle hænder
på dette tog. I kan pleje mine syge og så-
rede. Derved tjener I {g}Galilæeren tillige; og
holder I dette endnu for en pligt, så råder
jeg eder at nytte tiden. Han har ikke ˹længe˺ igen.

(Nogle soldater har omringet Basilius og Makrina;
andre iler gennem tykningen op mod huset.)

Makrina

Synkende sol over hjemmet; synkende håb og
synkende verdens lys! O, Basilius, at vi skal
opleve at se natten.

Basilius fra Cæsaræa

Lyset er.

Kejser Julian

Lyset vorder. ˹Ryggen mod aftenrøden, Galilæere!˺ [HIS: Innføyningstegn mangler. Tilføyelsen er plassert i overensstemmelse med førstetrykket.] Mod øst, mod øst, hvor Helios
drømmer. Sandelig, jeg siger eder, I skal se
jordens sol-konge.

(Han går ud til højre; alle følger ham.)

(Hinsides floderne. En vid slette med den
kejserlige teltlejr. Småkrat i baggrunden døl-
ger flodens krumninger. Skibsmasterne rager
op over krattet i en lang uoverskuelig række.
Aften.)

(Soldater af alle slags er ifærd med at slå
lejr på sletten. Allehånde forråd bringes fra
skibene. Vagtilde langt borte.) Hærføreren Ne-
vita, krigsøversten Jovian og flere høvdinge

Faksimile

legg: , blad: [230]v

180.

kommer fra skibene.)

Hærføreren Nevita

Se nu om ikke kejseren valgte det rette. Her
står vi uden sværdslag på fiendens grund;
ingen har gjort os overgangen over floden
stridig; ikke så meget som en eneste persisk
rytter er at øjne.

Krigsøversten Jovian

Nej, herre, ad denne vej har fienden visselig
ikke ventet os.

Hærføreren Nevita

Du siger dette som om du endnu holdt fast ved
at valget af denne vej var uklogt.

Krigsøversten Jovian

Ja, herre, det er fremdeles min mening at vi
skulde valgt en nordligere retning. Der kunde
vi støttet vor venstre fløj til Armenien, som
er os venligt sindet og hentet fornødent under-
hold fra dette rige landskab. Men her? En
øde slette, næsten en ørk – ah, kejseren kommer,
jeg vil gå. Han er mig ikke nådig i denne tid.

(Han går ud til højre. I de{ <...> }t samme kommer
kejser Julian fra venstre med sit følge. Livlægen
Oribases, visdomslæreren Priskos og flere, som har
ståt noget tilbage, går ham imøde.)

Kejser Julian

Således ser vi kejser-riget vokse. Hvert skridt,
jeg træder imod øst, flytter rigets grænse. (han
stamper i jorden) Denne jord er min! Jeg
er i riget, ikke udenfor. – Nu, Priskos –?

Faksimile

legg: , blad: [231]r

181.

231

Visdomslæreren Priskos

Uforlignelige herre, dit bud er udført. Hvad
du så underfuldt drømte, har vi ladet
oplæse for alle hærens afdelinger.

Kejser Julian

Vel, vel. Og hvad virkning havde det på
soldaterne?

Visdomslæreren Kytron

Nogle priste dig med høj røst og kaldte
dig den guddommelige; andre derimod –

Visdomslæreren Priskos

Det var Galilæere, o Kytron.

Visdomslæreren Kytron

Ja, ja, de fleste var Galilæere, og disse slog
sig for sit bryst og udstødte høje klageråb.

Kejser Julian

Jeg vil ikke blive stående ved dette. De
brystbilleder af mig, som jeg har ladet for-
færdige for at opstille dem i de under-
stæder, jeg kommer til at undertvinge, de
skal oprejses trindt om i lejren, ved alle
borde, hvor skatmesterne uddeler soldaternes
lønning. Lamper skal tændes ved siden af
billederne, et fyrfad med vellugtende røgelse
skal brænde foran, og hver soldat skal,
idet han går frem og modtager sin løn,
kaste nogle røgelsekorn på ilden.

Livlægen Oribases

Min nådigste kejser, tilgiv mig, men –
er det rådeligt?

Faksimile

legg: , blad: [231]v

Kejser Julian

Hvorfor ikke rådeligt? Jeg forbauses over min
Oribases.

Visdomslæreren Priskos

Ak, herre, du må vel forbauses. Skulde det ikke
være rådeligt at –!

Visdomslæreren Kytron

Skulde ikke en Julian vove, hvad mindre gud-
dommelige mænd har vovet.

Kejser Julian

Jeg finder også at det voveligste vilde være
at lægge dølgsmål på de gådefulde magters
rådslagninger. Er det kommet så vidt at de
guddommelige nedlægger sin magt i jordiske
hænder, – hvilket vi af mange tegn tør slutte
at være tilfældet –, så vilde det i sandhed være
højst utaknemmeligt at fordølge sådant.
Det er under så farefulde forholde, som disse,
ingenlunde ligegyldigt ˹om˺ at soldaterne yder sin dyr-
kelse til den urette, da de dog skulde påkal-
de en helt anden.

Jeg siger dig, Oribases, og jeg siger eder andre, –
om der ellers findes nogen her, som således vil
afstikke grænser for den kejserlige magt, – at
just dette er den virkelige ugudelighed, og at
jeg derfor nødes til at ivre derimod.

Har ikke allerede Platon forkyndt den
sandhed at kun en gud kan herske over
menneskene? Hvad mente han med dette
udsagn? Svar mig på det, – hvad mente han?

Faksimile

legg: , blad: [232]r

232

Langt være det fra mig at ville påstå at Pla-
ton – denne forøvrigt uforlignelige vismand –
dermed, ligesom i en spådom, skulde have sig-
tet til noget enkelt menneske, end ikke det
ypperste. Men jeg tænker vi alle har været
vidne til de forstyrrelser, som flyder af at
den højeste magt ligesom kløves og deles på
flere hænder. – –

Nok om dette. Jeg har allerede påbudt at
de kejserlige billeder skal rejses i lejren –.
Ah, hvad søger du så ilsomt, Euterios?

(Husmesteren Euterios, ledsaget af en mand
i rejseklædning, kommer fra venstre.)

Husmesteren Euterios

Ophøjede kejser, denne Antiokier er udsendt
af statholderen Alexandros og bringer dig et
brev, som han siger er vigtigt.

Kejser Julian

Ah, lad dog se! Lys hid.

(en fakkel bringes. Kejseren åbner brevet og
læser.)

Kejser Julian

Kan dette være muligt –! Lys bedre! Ja,
det står der –; og her –; hvad nu? – Dette
går i sandhed over alt, hvad jeg kunde
tænkt mig!

Hærføreren Nevita

Slemme nyheder fra vesterlandene, herre?

Kejser Julian

Nevita, sig mig, hvor lang tid bruger vi for

Faksimile

legg: , blad: [232]v

at nå frem til Ktesifon?

Hærføreren Nevita

Det kan umuligt gøres på kortere tid end
treti dage.

Kejser Julian

Det må gøres på kortere tid! Treti dage!
En hel måned! Og imens vi kryber frem
her, skulde jeg lade disse rasende –

Hærføreren Nevita

Du ved selv, herre, vi må for skibenes skyld
følge flodens store krumning. Strømmen er
grund og stenet. Jeg holder det for ugørligt
at nå hurtigere frem.

Kejser Julian

Treti dage! Og så skal hovedstaden indtages;
Perser-hæren skal slåes på flugt; freden skal
sluttes. Hvor lang tid vil ikke alt dette
kræve. Og dog var der nogle iblandt eder,
som dårligen foreslog mig at gøre en end læn-
gere omvej! Ha-ha, man pønser på min under-
gang!

Hærføreren Nevita

Herre, vær tryg; toget skal fremmes af al magt.

Kejser Julian

[Forfatternote: De frygiske egner ]

Det gøres vel nødigt. Kan I tænke jer, hvad
Alexandros melder? Galilæernes vanvid over-
stiger alle grænser siden min afrejse. Og det
øges dag for dag; de ved at min sejr vil være
deres undergang, og med hin skamløse Gregor
som fører står de, lig en fiendtlig hær, i ryggen

Faksimile

legg: , blad: [233]r

233

på mig – ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i øvre marg ovenfor teksten.]
I de frygiske egne forberedes hemmelige ting, som ingen
ret kan få rede på.˺

Hærføreren Nevita

Hvad vil det sige, herre? Hvad tager de sig for?

Kejser Julian

Hvad de tager sig for? Beder, prædiker,
synger, forkynder verdens undergang.
O, var det endda ikke andet; – men de river
vore tilhængere med sig og drager dem ind
i sit oprørske forbund. I Cæsaræa har me-
nigheden kåret dommeren Eusebius til biskop,
Eusebius, en udøbt mand, – og denne forvil-
dede har modtaget en slig kaldelse, som til
og med er ugyldig efter deres egne kirkelove.

Dog, dette er langt fra det værste. Værre,
værre, tifold værre er det at Atanasios er
kommen tilbage til Alexandria –

{ <...> }Hærføreren Nevita

Atanasios?

Visdomslæreren Priskos

Hin gådefulde biskop, som forsvandt for sex
år siden!

Kejser Julian

Et kirkemøde forjog ham for hans usømmelige
ivers skyld. Galilæerne var føjelige under
min formand.

Ja, vil I tænke jer, – nu er denne rasende
mand kommen tilbage til Alexandria.
Hans indtog var lig en konges; landevejen
var belagt med tæpper og grønne grene.
Og hvad skete derefter? Hvad tror I vel?

Faksimile

legg: , blad: [233]v

Samme nat brød et oprør ud blandt Galilæerne.
Georgios, deres retmæssige biskop, denne retsin-
dige og velvillige mand, hvem de beskyldte for
lunkenhed i troen, er bleven myrdet, levende
sønderrevet i stadens gader –

Hærføreren Nevita

Men, herre, hvor kunde det komme så vidt?
Hvor var dog stadsforstanderen Artemios?

Kejser Julian

Du må vel spørge, hvor Artemios var. Jeg skal
sige dig det. Artemios er gåt over til Galilæerne.
Artemios er selv med væbnet hånd trængt ind i
Serapeion, hint verdens herligste tempel, har
sønderslået billedstøtterne, har plyndret alterne
og bo ødelagt hine umådelige bogskatte, som vi
just i denne vildfarende og vankundige tid hav-
de så højlig brug for og som jeg vilde begræde,
lig en af døden bortrykket ven, dersom min
harme tillod mig at udgyde tårer.

Visdomslæreren Kytron

Sandelig, dette går over al forestilling.

Kejser Julian

Og ikke at kunne nå disse elendige for at tugte
dem! At måtte være vidne til at dette uvæsen gri-
ber videre og videre om sig –! Treti dage, si-
ger du! Hvi nøler man? Hvi slår man lejr?
Hvi sover man? Ved ikke mine hærførere
hvad her står på spil? Vi må holde råd-
slagning; når jeg tænker på hvad den ma-
kedoniske Alexander udretted i treti dage –

Faksimile

legg: , blad: [234]r

234

(Krigsøversten Jovian ledsaget af en persisk kriger
kommer fra højre.)

Krigsøversten Jovian

Vredes ikke, herre, at jeg træder dig for øjne,
men denne fremmede –

Kejser Julian

En persisk kriger –

Perseren

(på knæ.)

Ingen kriger, du mægtige –

Krigsøversten Jovian

Han kom jagende til hest over sletten, og meldte
sig ved forposterne –

Kejser Julian

Så er dine landsmænd i nærheden –?

Perseren

Nej, nej.

Kejser Julian

Men hvor kommer du så fra.

Perseren

Se disse arme, du jordens hersker, – blodige af
rustne lænkeringe. Føl denne ryg, – sår i sår.
Jeg kommer fra pinebænken, herre!

Kejser Julian

Ah, – og du er flygtet fra kong Sapores?

Perseren

Ja, du uovervindelige. Jeg stod højt i nåde
hos kong Sapores indtil jeg dristede mig til
dristede mig til at forudsige ham at denne
krig vilde volde hans undergang. Ved du,

Faksimile

legg: , blad: [234]v

herre, hvorledes han har lønnet mig? Min
hustru gav han til pris for sine bueskytter fra
bergene; mine børn lod han sælge som slaver;
alle mine ejendomme lod han sine tjenere
dele imellem sig; mig selv lod han pine
i ni dage. Derpå bød han mig ride ud
og dø som et dyr på sletterne.

Kejser Julian

Og hvad vil du mig?

Perseren

Hvad jeg vil dig efter denne medfart? Jeg
vil hjælpe dig at ødelægge Sapores.

Kejser Julian

Ah, du pinte mand – kunde, hvad kan du hjælpe?

Perseren

Jeg kan fæste vinger ved dine soldaters ankler.

Kejser Julian

Hvad vil du sige med det? Rejs dig, og sig
mig, hvad du mener?

Perseren

(rejser sig.)

Der var ingen hos os som tænkte at du vilde vælge
denne vej –

Kejser Julian

Det ved jeg.

Perseren

Nu er det ikke nogen hemmelighed længer.

Kejser Julian

Du lyver, mand! Dine landsmænd ved in-
tet om d<...> mine hensigter.

Faksimile

legg: , blad: [235]r

235

Perseren

Herre, du, hvis visdom er mere end menneske-
lig, du ved godt at mine landsmænd nu ken-
der dine hensigter. Du er gåt over floderne
på dine skibe; disse skibe, tretten hundrede i
tallet, og ladede med hærens fornødenheder,
skal følge floden ˹opover˺, og hæren skal rykke frem
jævnsides med skibene.

Kejser Julian

Utroligt!

Perseren

Når skibene er komne Ktesifon så nær som
muligt, hvilket vil sige to dagsrejser fra
staden, da vil du gå løs på denne, omringe
den og tvinge kong Sapores til at overgive
sig..

Kejser Julian

Hvem har forrådt dette –?

Perseren

Dette forehavende står nu ikke længer til at
udføre. Mine landsmænd har i al hast
bygget stendæmninger i flodsengen, og på
dem vil dine skibe strande.

Kejser Julian

Menneske, ved du, hvad det koster dig,
ifald du ikke taler sandhed.

Perseren

Mit legeme er i din vold, du mægtige. Taler
jeg ikke sandhed, så står det til dig at la-
de mig brænde levende.

Faksimile

legg: , blad: [235]v

Kejser Julian

Floden lukket! Vi vil bruge uger for at gøre
den farbar igen.

Hærføreren Nevita

Hvis det kan gøres, herre! Slige redskaber fattes –

Kejser Julian

Og dette skulde møde mig nu, nu, da det gælder
at sejre med al hastighed.

Perseren

Du verdens hersker, jeg har sagt dig at jeg kan
skænke din hær vinger.

Kejser Julian

Tal; ved du nogen kortere vej?

Perseren

Hvis du lover mig, efter sejren, at skaffe mig min
ranede ejendom tilbage, så kan jeg –

Kejser Julian

Jeg lover dig alt; blot tal – tal!

Perseren

Lægger du vejen tvers over sletterne, så kan du
på fire dage udenfor Ktesifons mure.

Kejser Julian

Glemmer du bergrækken hinsides sletterne.

Perseren

Herre, har du aldrig hørt tale om hin sælsomme
snevring mellem bergene –?

Kejser Julian

Jo, jo, en kløft. Er det sandt at, en slig findes?

Perseren

Jeg red der igennem for to dage siden.

Faksimile

legg: , blad: [236]r

236

Kejser Julian

Nevita! –

Hærføreren Nevita

I sandhed, herre, hvis så er –

Kejser Julian

Underfulde hjælp i nøden –

Perseren

Men vil du frem ad hin vej, herre, så er
ingen tid at spilde. Hin Den persiske hær,
som var udsendt for at møde dig i det nord-
lige, er kaldt tilbage for at stænge bergkløf-
terne –

Kejser Julian

Ved du det med visshed?

Perseren

Nøler du, vil du selv erfare det.

Kejser Julian

Hvor mange dage bruger dine landsmænd
for at nå did hen?

Perseren

Fire dage, herre?.

Kejser Julian

Nevita, vi må være der om tre dage.

˹Hærf˺ Pers Nevita

(til Perseren)

Er det gørligt?

Perseren

Ja, store kriger, hvis I tager denne nat til
hjælp.

Faksimile

legg: , blad: [236]v

192.

Kejser Julian

Lejren skal brydes af. Ingen søvn; ingen hvi-
le nu. Inden fire dage må jeg stå for Ktesifon.
– Hvad tænker du på[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.]? Ah, jeg ved det –

Hærføreren Nevita

Flåden, herre!

Kejser Julian

Ja, ja, ja, flåden.

Hærføreren Nevita

Kommer Perser-hæren en dag senere til kløfterne
end vi, så vil den, om den end ikke kan gøre
dig anden skade, vende sig vestover imod di-
ne skibe –

Kejser Julian

– gøre et umådeligt bytte til at forlænge kri-
gen med –

Hærføreren Nevita

Efterlader du tyve tusend mand ved skibene,
så vil de være sikrede –

Kejser Julian

Hvor er så den stridsmagt, hvormed jeg skulde
sejre? Splittet, delt –. Nej, nej, der kunde gives
et tredje middel –

Hærføreren Nevita

.
(viger tilbage.)

Min store kejser –!

Kejser Julian

Et tredje, siger jeg! Hvi nøler du? Hvi ud-
taler du det ikke?

Faksimile

legg: , blad: [237]r

193.

237

Perseren

I Ktesifon er overflødigt forråd af alle slags.
Har du staden inde, så ligger hele det rige
landskab åbent for dig –

Kejser Julian

Og staden må falde i få dage. Vi kommer
uventet over dem –

Perseren

Brænd skibene, herre!

Hærføreren Nevita

Ah!

Kejser Julian

Er ikke disse skibe som en lænke om vor fod?
Vi har forråd for fire fulde dage i lejren.
Det er godt at soldaterne ikke tynges for me-
get. Hvad gagner disse skibe til? Vi har
ingen floder mere at sætte d over –

Hærføreren Nevita

Herre, hvis det virkelig er din vilje –

Kejser Julian

Min vilje, – min vilje? O, i en aften som den-
ne – hvorfor kommer ikke et lyn og slår
ned og –

Mystikeren Maximus

(kommer ilsomt fra venstre.)

Du solens udkårne søn, – hør, hør!

Kejser Julian

Ikke nu, min Maximus!

Mystikeren Maximus

Intet er vigtigere, end dette. Du må høre mig.

Faksimile

legg: , blad: [237]v

Kejser Julian

I lykkens og visdommens navn, så tal, min broder?

Mystikeren Maximus

Du ved jeg har forsket og gransket, både i skrifter og
gennem varsler, for at komme efter udfaldet af
dette krigstog.

Kejser Julian

Jeg ved at du har intet kunnet forudsige mig.

Mystikeren Maximus

Varslerne talte og skrifterne samstemte med dem,
men svaret, som altid kom igen, var så sælsomt,
at jeg måtte tro jeg havde forregnet mig –

Kejser Julian

Men nu –?

Mystikeren Maximus

Da vi drog ud fra Antiokia skrev jeg til Rom
for at rådføre mig med de sibyllinske bøger –

Kejser Julian

Ja, ja –

Mystikeren Maximus

I denne time er svaret kommet. En brevdrager fra
Antiokia har bragt det –

Kejser Julian

Ah, Maximus, – og det lyder –?

Mystikeren Maximus

Det lyder, som alt, hvad varsler og skrifter har
sagt mig, og nu tør jeg tyde det. – Glæd dig, min
broder, – du er usårlig i denne kamp.

Kejser Julian

Udsagnet, – udsagnet?

Faksimile

legg: , blad: [238]r

238

Mystikeren Maximus

De sibyllinske bøger siger: «Julian skal vogte
sig for de frygiske egne».

Kejser Julian

.
(viger tilbage.)

De frygiske –! Ah, Maximus –!

Mystikeren Maximus

Hvi blev du bleg, min broder?

Kejser Julian

Sig mig, min dyrebare lærer, hvorledes tyder
du dette svar.

Mystikeren Maximus

Er mere end én udtydning tænkelig? De
frygiske egne? Hvad har du i Frygien at
gøre? I Frygien? Et landskab, som ligger
langt bag dig, og hvor du aldrig har nødig
at sætte din fod. Ingen fare truer dig, det er
meningen –

Kejser Julian

Dette gåde-svar har en dobbelt mening. In-
gen fare truer mig i kampen, men fra
hint fjerne landskab –. Nevita; Nevita!

Hærføreren Nevita

Herre –?

Kejser Julian

I Frygien altså? Det er engang bleven
forudsagt, at Galilæeren skal komme igen – –

Brænd skibene, Nevita!

Hærføreren Nevita

Herre, er det din faste vilje –?

Faksimile

legg: , blad: [238]v

Kejser Julian

Brænd dem! Nøl ikke. Der truer os lønlige
farer bagved. Inden otte dage må jeg have
en stor sejr at melde hjem. (til en af høveds-
mændene.) Giv nøje agt på denne fremmede.
Kvæg ham med spise og drikke; og lad ham
hvile godt ud.

Krigsøversten Jovian

Min kejser, jeg bønfalder dig, – byg ikke for
sikkert på dette menneskes udsagn.

Kejser Julian

Aha! Du tykkes rystet, min galilæiske rådgi-
ver! Gå, Nevita, – og brænd skibene.

(Nevita bøjer sig og går ud til venstre. Høveds-
manden fører Perseren bort til den anden
side.)

Kejser Julian

Forrædere i min egen lejr! Vent, vent; – jeg skal
vel komme tilbunds i disse underfundigheder.

Hæren skal bryde op! Gå, Jovian, og sørg
for at fortroppen rykker ud inden en time.
Perseren kender vejen. Gå!

Krigsøversten Jovian

Som du byder, min høje kejser!

(han går ud til højre.)

Mystikeren Maximus

Du brænder flåden? Sikkerlig har du store
ting i sinde –

Kejser Julian

Jeg gad vide om den makedoniske Alexander

Faksimile

legg: , blad: [239]r

239

havde vovet dette?

{K}Mystikeren Maximus

Vidste Alexander hvor faren lured?

Kejser Julian

Sandt, sandt; – jeg ved det. Alle lønlige
magter er i forbund med mig. Varslerne
udfolder sin hemmelighedsfulde kundskab
til fromme for mit rige.

Siges det ikke om Galilæeren at ånderne kom
og tjente ham? – Hvem tjener ånderne nu?

Hvad vilde Galilæeren sige ifald han var
usynlig tilstede iblandt os?

Mystikeren Maximus

Han vilde sige: det tredje rige er nær.

Kejser Julian

Det tredje rige er kommet, Maximus! Jeg føler
at verdens Messias er levende i mig. Ån-
den er vorden stof, og stoffet ånd. Alt skabt
ligger indenfor min vilje og min vælde.

Se, se, – hist fyger de første gnister ivejret.
Luerne slikker i tougværket. Tænd, tænd!

Mystikeren Maximus

Vinden aner din vilje. Den vokser og tjener dig.

Kejser Julian

Vord storm! Mere vestlig! Jeg vil det!

Høvedsmanden Fromentinus

(kommer fra højre.)

Herre, tillade at jeg varer dig ad. Der er en fa-
refuld uro i lejren.

Faksimile

legg: , blad: [239]v

Kejser Julian

Jeg tåler ingen uro mere. Hæren skal rykke frem.

Høvedsmanden Fromentinus

Ja, herre, men de genstridige Galilæere –

Kejser Julian

Galilæerne? Hvad de?

Høvedsmanden ˹Fromentinus˺ Julian

Da skatmestrene nylig skulde uddele lønning
til soldaterne, havde de opstillet dit høje bille-
de foran lønningsbordene –

Kejser Julian

Således skal altid ske herefter –

Høvedsmanden Fromentinus

Det pålagdes soldaterne, alt som de gik frem, at
kaste noget røgelse i fyrfadene –

Kejser Julian

Nu ja, ja?

Høvedsmanden Fromentinus

Nogle af de galilæiske soldater gjorde det uden
at tænke vidre derved; men andre vægred
sig –

Kejser Julian

Hvad! De vægred sig?

Høvedsmanden Fromentinus

I førstningen, herre; men da skatmestrene fo-
restilled dem at det var en gammel skik,
som igen skulde indføres, og som ikke havde
noget med det guddommelige at skaffe –

Kejser Julian

Aha; hvad så?

Faksimile

legg: , blad: [240]r

240

Høvedsmanden Fromentinus

– så faldt de til føje, og gjorde som man
bød dem.

Kejser Julian

Ser I vel; – de faldt til føje!

Høvedsmanden Fromentinus

Men siden, herre, smilte stalbrødrene ad dem,
og stikled og sagde at nu gjorde de bedst i
at udslette korsets og fiskens tegn, som de b
plejer at indriste på armene; thi nu havde
de dyrket den guddommelige kejser.

Kejser Julian

Nu? Og Galilæerne?

Høvedsmanden Fromentinus

De brød ud i høje klager –; hør, hør, her-
re –; det er umuligt at tale dem til rette.

(vilde skrig høres udenfor.)

Kejser Julian

Disse rasende! Opsætsighed til det sidste.
De ved ikke at deres mesters magt er brudt.

(Kristne soldater løber frem på sletten. Nog-
le slår sig for brystet, andre sønderriver sine
klæder, alt under gråd og råb.)

En soldat

Kristus døde for mig og jeg sveg ham!

En anden soldat

O, du straffende herre, slå mig; jeg har dyrket
fremmede guder!

Soldaten Agaton

Djævlen på kejsertronen har dræbt min

Faksimile

legg: , blad: [240]v

sjæl! Ve, ve, ve!

Andre soldater

Vi vil ikke tjene afguden.

Atter andre

Gudsfornægteren er ikke vor hersker. Vi vil
hjem! Hjem!

Kejser Julian

Fromentinus, grib disse afsindige! Hug dem
ned!

(Fromentinus og flere vil styrte ind på de
kristne soldater. I det samme udbreder sig
et s{k}tærkt lysende skin; luer slår ivejret fra
skibene.)

Førere

soldater

(skrækslagne.)

Flåden brænder!

Kejser Julian

Ja, flåden brænder. Og mere end flåden brænder.
På dette bål brænder den korsfæstede Galilæer
til aske; og den jordiske kejser brænder med
Galilæeren. Men op af asken, stiger, lig hin
vidunderlige fugl, den jordens gud og åndens
kejser i én, i én, i én!

Flere stemmer

Vanvid har slåt ham –!

Hærføreren Nevita

.
(kommer fra venstre.)

Det er fuldbragt.

Krigsøversten Jovian

(ilsomt fra højre.)

Faksimile

legg: , blad: [241]r

241

Sluk, sluk, sluk!

Kejser Julian

Brænd, brænd!

Høvedsmanden Ammian

(fra højre.)

Herre, du er forrådt. Hin persiske overlø-
ber var en bedrager –

Kejser Julian

Du lyver, mand! Hvor er han?

Høvedsmanden Am̅ian

Flygtet? ˹!˺

Hærføreren Nevita

Flygtet?

Høvedsmanden Am̅ian

Da han kom til teltet, hvor hans hest stod
i en indhægning, kastet han sig som en
pil op på hesten og jog ind over sletterne.

Kejser Julian

Sluk branden, Nevita!

Hærføreren Nevita

Umuligt, min kejser!

Kejser Julian

Sluk, sluk! Det skal være muligt!

Fyrst Hormisdas

(fra højre.)

Forbandelse over mine landsmænd! O, herre,
at du kunde lytte til denne rænkefulde!

Mange soldater

Flåden brænder! Skilte fra hjemmet! Dø-
den foran os!

Faksimile

legg: , blad: [241]v

Soldaten Agaton

Du jordens gud, – byd stormen tie; byd luer-
ne dø!

Krigsøversten Jovian

Stormen vokser. Ilden er som et væltende hav –

Mystikeren Maximus

Vogt dig for de frygiske egne.

Kejser Julian

Lad flåden brænde! – Inden ˹syv˺ fire dage skal
I plyndre Ktesifon.

[Forfatternote: 3/2.73. –]

Faksimile

[Forfatternote: 6/3.73. –]

242

Femte handling.

(En øde stenet slette, uden træer og græs. Til
højre kejserens telt. Eftermiddag.)

(Udmattede soldater ligger i klynger
inde på sletten. Fra og til drager hæraf-
delinger forbi fra venstre til højre. U-
denfor teltet står Priskos, Kytron og flere vis-
domslærere i spænding og uro. Livvagtsføreren
Anatolos med soldater foran teltåbningen.)

Visdomslæreren Kytron

Er det ikke ufatteligt at dette krigsråd kan
vare så længe?

Visdomslæreren Priskos

Ja, i sandhed, man skulde mene, der var
kun to ting at vælge imellem: at rykke
frem eller rykke tilbage.

Visdomslæreren Kytron

Ja, dette er ikke til at blive klog på. Sig mig,
gode Anatolos, hvorfor, i gudernes navn,
rykker vi ikke frem?

Livvagtsføreren Anatolos

Ser I ikke den dirrende luft nede i himmel-
brynet både i nord, øst og syd?

Visdomslæreren Kytron

Jo vel; jo vel; – det er heden –

Faksimile

legg: , blad: [242]v

204.

Livvagtsføreren Anatolos

Det er sletten, som brænder.

Visdomslæreren Priskos

Hvad siger du! Brænder sletten?

Visdomslæreren Kytron

Spøg dog ikke så uhyggeligt, gode Anatolos. Sig
os – hvad er det?

Livvagtsføreren Anatolos

Stepp Sletten brænder, siger jeg. Hist ude, hvor
ørken hører op, har Perserne tændt ild i græs-
set. Vi kan ikke komme nogen vej før jord-
bunden er afkølet.

Visdomslæreren Kytron

O, er ikke dette forfærdeligt? Hvilke barbarer! At
grib{ <...> }e til deslige midler –!

Visdomslæreren Priskos

Men så er der jo intet valg. Uden levnets-
midler; uden vand –; hvorfor går vi ikke
tilbage?

Livvagtsføreren Anatolos

Med Tigris og Eufrat i ryggen?

Visdomslæreren Kytron

Og flåden brændt! Hvorledes føres dog denne
krig! O, at dog ikke kejseren tænker mere på
sine venner! Hvorledes skal jeg komme
hjem igen?

Livvagtsføreren Anatolos

Du, som vi andre, ven!

Visdomslæreren Kytron

Som I andre! Som I andre? Ja, det er en god

Faksimile

legg: , blad: [243]r

243

205.

tale. Med eder er det en anden sag. I er krigs-
mænd. Det er eders kald at udholde visse
besværligheder, som jeg slet ikke er vant til.
Jeg er ikke fulgt med kejseren for at døje
så meget ondt. Her pines vi { <...> }af myg og gift-
fluer, – se, hvorledes mine hænder ser ud.

Visdomslæreren Priskos

Tilvisse er vi ikke kommen her for dette. Vi
påtog os at følge hæren for at affatte lovta-
ler over de sejre, som kejseren agtede at
vinde. Hvor er der blevet af disse sejre. Vi
har ødelagt nogle byer af det usleste slags.
Man har fremvist i lejren nogle fanger, som
fortropperne skulde have taget. Jeg ved rigtig-
nok ikke i hvilke slag det skulde være sket.
Og jeg syntes også at hine fanger så ligere
ud til at være opsnappede hyrder og bøn-
der –

Visdomslæreren Kytron

Og så at man kunde brænde flåden. Sagde
jeg ikke straks at dette vilde blive en kilde
til ulykker?

Livvagtsføreren Anatolos

Det hørte jeg dog ikke.

Visdomslæreren Kytron

Hvad? Sagde jeg det ikke? Hørte ikke du,
o Priskos, at jeg sagde det?

Visdomslæreren Priskos

Jeg ved sandelig ikke, ven; men jeg ved at
jeg selv til ingen nytte ivrede imod dette

Faksimile

legg: , blad: [243]v

ulyksalige foretagende. Ja, jeg kan sige jeg har
været imod det hele krigsto{ <...> }g på denne årstid.
Hvor har dog kejseren havt sine øjne. Er det
den samme helt, der fordum fægtede så
overmåde heldigt ved Rhinstrømmen? Skulde
man ikke tro at han var slagen med blind-
hed eller med åndelig sygdom?

Livvagtsføreren Anatolos

Hys, hys, – hvad tale er det?

Visdomslæreren Kytron

Ja, det er visst nok lidet sømmeligt sagt. Men
jeg kan heller ikke nægte at jeg sporer en sørge-
lig mangel på klogskab i flere af hans sene-
re handlinger. Hvor overilet at stille sit billede
op i lejren, som om han var en gud. Hvor u-
klogt, så åbenbart at håne hin sælsomme pro-
fet fra Nazaret, hvilken dog må siges at råde
over en særdeles magt, der ellers kanske kunde
kommet os alle til gode i disse farefulde
omstændigheder. – Ah, der kommer {n}Nevita
selv. Nu får vi høre –

(Hærføreren ˹Nevita˺ kommer ud fra teltet. I åbningen ven-
der han sig og gør et tegn indad. Straks efter
kommer livlægen Oribases ud.)

Hærføreren Nevita

(drager lægen til side.)

Sig mig ærligt, Oribases, – er der noget ivejen med
kejserens sind?

Livlægen Oribases

Hvor falder du på det, herre?

Faksimile

legg: , blad: [244]r

244

Hærføreren Nevita

Hvorledes skal jeg ellers tyde hans adfærd?

Livlægen Oribases

O, min elskede kejser!

Hærføreren Nevita

Oribases, du må ikke dølge noget for mig!

Visdomslæreren Kytron

O, tapre hærfører, hvis det ikke er påtrængende –

Hærføreren Nevita

Siden, siden!

L{ ægen }ivlægen Oribases

Vær rolig, herre! Der skal ikke ske nogen ulyk-
ke, Eutherios og jeg har lovet hverandre at
holde øje med ham.

Hærføreren Nevita

Ah, du vil da vel ikke dermed sige at –!

Livlægen Oribases

Sidste nat var han nær ved at forkorte sit liv.
– O, tal ikke til nogen om det.

Hærføreren Nevita

Slip ham ikke af syne.

Visdomslæreren Priskos

Det vilde være os en stor trøst at erfare, hvad
krigsrådet –

Hærføreren Nevita

Tilgiv; jeg har vigtige ting at skøtte –

(han går ud bag teltet. Krigsøversten Jovian
kommer i det samme ud fra åbningen.)

Krigsøversten Jovian

(indad.)

Faksimile

legg: , blad: [244]v

Skal ske, min nådige kejser!

Visdomslæreren Kytron

Ah, højst fortræffelige Jovian, – nu, er tilbagetoget
besluttet?

Krigsøversten Jovian

Jeg vil ikke råde nogen at kalde det et til-
bagetog.

(han går ud bag teltet.)

Visdomslæreren Kytron

O, disse krigsmænd, – en visdomselskers sindsro gæl-
der intet for dem. Ah!

(Kejser Julian kommer ud af teltet. Han er bleg
og indfalden. Sammen med kejseren kommer
husmesteren Eutherios, mystikeren Maximus
og flere krigsøverster, hvilke sidste straks går
bort til forskellige sider.)

Kejser Julian

(til de udenfor stående.)

Glæd jer nu, mine venner. Nu vil snart alt
blive godt.

Visdomslæreren Kytron

Ak, velsignede herre, du har fundet en udvej?

Kejser Julian

Vi har udveje nok, Kytron; det gælder kun at
finde den bedste. Nu vil vi ændre noget ved
hærens fremrykning –

Visdomslæreren Priskos

O, priset være din klogskab!

Kejser Julian

Dette tog imod øst, – det leder ikke til noget.

Faksimile

legg: , blad: [245]r

245

Visdomslæreren Kytron

Nej, nej, det er visst!

Kejser Julian

Nu går vi mod nord, Kytron!

Visdomslæreren Kytron

Hvad, herre, – imod nord?

Visdomslæreren Priskos

Altså ikke vestover?

Kejser Julian

Ikke vestover. Langt fra ikke vestover. Det
vilde have sin vanskelighed for flodernes
skyld. Og Ktesifon må vi lade ligge til
senere. Uden skibene kan vi ikke tænke
på at tage staden. – Det var Galilæerne,
som var skyld i dette med skibsbranden;
jeg har mærket et og andet. – –

Hvo tør kalde det et tilbagetog at jeg går
nordover? Hvad ved I om mine hen-
sigter? – Perser-hæren står et steds i det nord-
lige; det er vi nu temmelig visse på.
Har jeg først slåt Sapores –; det skal gøres
af i et slag –; i Persernes lejr vil vi finde
umådelige forråd – –

Når jeg fører Perser-kongen som fange
gennem Antiokia og de andre stæder,
så vil jeg dog se på om ikke borgerne
falder til fode.

Kristne soldater

(kommer under sang fra venstre.)

Øksen ligger ved træets rod;

Faksimile

legg: , blad: [245]v

verdens ceder skal fældes.

På Golgata skyder af Herrens blod

et livstræ, som aldrig ældes.

(ud til højre.)

Kejser Julian

Galilæerne synger altid. Sange om død og sår
og smerte. Disse kvinder, jeg tog med som sy-
geplejersker, de har gjort os mere skade end
gagn. De har lært soldaterne sælsomme sange,
hvilke jeg ikke før har hørt.

Dog vil jeg ikke herefter straffe nogen.
Det leder kun til des større forvildelse. Ved du,
Priskos, hvad der hændte med hine opsætsige
som nys nægtede at vise de kejserlige billeder
den skyldige ærefrygt?

Visdomslæreren Priskos

Nys, herre?

Kejser Julian

Da jeg, for at indjage ligesindede en gavnlig
skræk, lod hine mennesker føre til retter-
stedet, så trådte den ældste frem og forlangte
under høje glædesråb at dø først. Ser du,
Priskos, – da jeg igår erfor dette –

Visdomslæreren Priskos

Igår? O, herre, du fejler. Dette er sket for fyrti
dage siden.

Kejser Julian

Så længe? Ja, ja, ja. Israeliterne måtte vandre
fyrti år i ørken. Alle de gamle måtte uddø.
Der måtte ˹vokse˺ komme { en }op en ny slægt; men den –

Faksimile

legg: , blad: [246]r

246

mærk jer det – den slap ind i det land,
som var dem lovet.

Husmesteren Eutherios

Det er langt på dagen, herre! Vil du ikke tænke
på måltidet?

Kejser Julian

Ikke endnu, min Eutherios! Kødets spæ-
gelse tør være til gagn for alle mennesker.

Ja, jeg siger eder, vi må lægge vind
på at vorde en ny slægt. Jeg kan ikke
gøre noget med jer, således, som I nu
er. Vil I ud af ørken, så må I vandre i et
rent levnet. Se til Galilæerne. Vi kunde lære
visse ting af de mennesker. Der gives in-
gen fattige og hjælpeløse iblandt dem; de lever
som brødre og søstre indbyrdes, – og mest nu
da deres trods har tvunget mig til at tug-
te dem. Disse Galilæere, skal I vide, har
noget i hjertet som jeg vil I skal lægge
vind på. I kalder eder efterfølgere af
Sokrates, af Platon, af Diogenes. Er der
nogen af eder, som vilde gå glad i døden
for Platons skyld? I gjorde det sandelig ik-
ke! Jeg kender jer, I kalkede grave. Gå
fra mine øjne; – jeg kan ikke bruge
jer!

(Visdomslærerne går nedslagne bort; de øvrige
fjerner sig også under bekymret hvisken; kun
Oribases og Eutherios blir tilbage hos kejseren.)

Faksimile

legg: , blad: [246]v

Kejser Julian

Hvor sælsomt! Hvor er det ikke i sin dybe-
ste gru{d}nd ufatteligt! Oribases, – kan du for-
klare mig denne gåde?

Livlægen Oribases

Min kejser, hvilken gåde mener du?

Kejser Julian

Med tolv ringe mænd, fiskere, uvidende
mennesker, grundlagde han dette.

Livlægen Oribases

O, herre, disse tanker afkræfter dig.

Kejser Julian

Og hvem er det, som har holdt det sammen
til denne dag? Kvinder for største delen.

Livlægen Oribases

Ja, ja, herre, men nu vil snart en lykkelig ven-
ding af krigstoget –

Kejser Julian

Meget sandt, Oribases; så snart lykken har vendt
sig, så vil alt vorde godt. Tømmermands-søn-
nens rige falder inden føje tid; det ved vi nok.
Så mange år, som året har dage, – så længe skal
han herske, og nu har vi jo –

Husmesteren Eutherios

Min elskede herre, – vilde ikke et bad gøre dig
godt –?

Kejser Julian

Mener du det? – Du kan gå, Eutherios!
Gå, gå[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.]! Jeg har noget at tale med Oriba-
ses.

Faksimile

legg: , blad: [247]r

247

(Husmesteren Eutherios går ud bag teltet.
Kejseren drager Oribases over til den an-
den side.)

Kejser Julian

Har Eutherios fortalt dig noget denne morgen?

Livlægen Oribases

Nej, herre!

Kejser Julian

Har han ikke fortalt dig om noget fra
inat?

Livlægen Oribases

Nej, min kejser, – slet intet. Oribases er meget
taus.

Kejser Julian

Skulde han fortælle dig noget, så må du ik-
ke tro det. Det er ingenlunde gåt således
til, som han siger. Det er ham, som står
mig efter livet.

Livlægen Oribases

Han, – din gamle tro tjener!

Kejser Julian

Jeg vil holde øje med ham.

Livlægen Oribases

Det vil jeg også.

Kejser Julian

Vi vil begge to holde øje med ham.

Livlægen Oribases

Herre, jeg tror du har nydt ringe søvn inat.

Kejser Julian

Ja.

Faksimile

legg: , blad: [247]v

Livlægen Oribases

(vil tale, men besinder sig.)

Kejser Julian

Ved du hvoraf det kom at jeg ikke fik sove?

Livlægen Oribases

Nej, herre!

Kejser Julian

Sejerherren fra den mulviske bro var hos mig.

Livlægen Oribases

Den store Konstantin!

Kejser Julian

Ja{;}. I de sidste nætter har jeg ikke havt ro
for denne skygge. Han kommer lidt efter
midnat og går ikke bort før henimod mor-
genstunden.

Livlægen Oribases

Herre, det er fuldmånen. Den har altid øvet en
sælsom virkning på dit sind.

Kejser Julian

Efter de gamles mening plejer deslige syner – –.
Hvor blir dog Maximus af? Men hines me-
ning er ingenlunde at bygge på. Vi ser jo, de
har faret vild i så mangt og meget. Selv hvad
de fortæller om guderne tør vi ikke ubetinget
tro. Ikke heller om skyggerne og de magter
for øvrigt, som råder for menneskenes velfærd.
Hvad ved vi om disse magter? Vi ved intet,
Oribases, – fraregnet deres lunefuldhed og u-
bestandighed, for hvilke egenskaber vi har
temmelig sikre vidnesbyrd. – –

Faksimile

legg: , blad: [248]r

248

Jeg skulde ønske Maximus vilde komme. –

Her? Det er jo ikke herfra at faren skul-
de komme. Det skulde være i de frygiske
egne –

Livlægen Oribases

Hvilke egne, herre, – og hvilken fare?

Kejser Julian

O, intet, intet.

Hærføreren Nevita

(kommer fra sletten til højre.)

Nu, min kejser, er hæren sat i gang –

Kejser Julian

Nordover?

Hærføreren Nevita

(forbauset.)

Forstår sig, herre!

Kejser Julian

Ja, vi skulde dog ventet til Maximus –

Hærføreren Nevita

Hvad skal det sige, min kejser? Her er intet at
vente efter. Vi står uden levnetsmidler; spredte
fiendtlige rytterhobe viser sig både i øst og
i syd.

Kejser Julian

Ja, ja, vi må frem, – nordover. Nu kommer
Maximus straks. Jeg har ladet de etruskiske
spåmænd kalde. De skal endnu engang
forsøge –. Nogle Magere har jeg også fåt
fat på; de er vel forfarne i de kaldæi-
ske hemmeligheder. Vore egne prester

Faksimile

legg: , blad: [248]v

216.

tager varsler på ni forskellige steder –

Hærføreren Nevita

Herre, hvorledes varslerne end falder ud, så
siger jeg dig, vi må frem. Soldaterne er ikke
længer at stole på; de skønner godt, vor
eneste redning er at nå de armeniske berge.

Kejser Julian

Did vil vi, Nevita, – hvorledes så varslerne
falder ud. Men det er dog en stor tryghed
at vide at man handler ligesom efter samråd
med hine uudgrundelige magter, der, når
de vil, kan gribe så overordentlig dybt ind
i et menneskes skæbne.

Hærføreren Nevita

.
(går fra ham.)

Anatolos, tag kejserens telt ned.

Kejser Julian

Alle varsler har i disse firti dage været
ulykespående; og det viser just at man tør
sætte lid til dem; thi i al denne tid er vor
sag kun lidet fremmet. Men ser ˹Du˺ I vel, min
ven Oribases, nu da jeg har et nyt foretagende
for øje –. Ah, Maximus!

Mystikeren Maximus

Hæren er alt undervejs, herre; stig tilhest!

Kejser Julian

Varslene; varslene?

Mystikeren Maximus

Ej, hvad – varslerne! Spørg ikke om varslerne!

Faksimile

legg: , blad: [249]r

217.

249

Kejser Julian

Tal! Jeg vil vide hvad de har svaret.

Mystikeren Maximus

Alle varsler tier.

Kejser Julian

De tier?

Mystikeren Maximus

Jeg var hos presterne. Offerdyrenes indvolde
gav intet tegn. Jeg var hos de etruskiske
gøglere; fuglenes flugt og skrig sagde dem
intet. Hos Magerne var jeg også; deres skrif-
ter havde intet svar at give. Og jeg selv –

Kejser Julian

Du selv, min Maximus?

Mystikeren Maximus

Nu kan jeg sige dig det. Jeg har i denne
nat gransket stjernernes stilling. De for-
kyndte mig intet, Julian!

Kejser Julian

Intet. – Taushed, taushed. Alene! Ingen bro
mere imellem mig og ånderne. –

Hvor er du nu, du hvide sejlskinnende flå-
de, som kom og gik i dagglans og som bar
bud mellem mig og himlen? –

Flåden er brændt. Også denne flåde er
brændt. – O, alle mine skinnende skibe!

Eller hvad, Maximus, – hvad tror du
om dette?

Mystikeren Maximus

Jeg tror på dig.

Faksimile

legg: , blad: [249]v

Kejser Julian

Ja, ja, – gør det!

Mystikeren Maximus

Verdensviljen har lagt sin magt i dine hæn-
der; derfor tier den.

Kejser Julian

Således vil vi tyde det. Og vi får handle der-
efter, – skønt vi helst kunde ønsket at –.
Denne taushed –; at stå så helt alene –

Livvagtsføreren Anatolos

,
(der imidlertid har ladet teltet nedtage.)

Min kejser, nu må du stige til hest; jeg tør
ikke længere lade dig tilbage her.

Kejser Julian

Ja, nu vil jeg stige tilhest. Hvor har I min
gode Babylonios? Se så, med sværdet i
hånden –. Kom, I dyrebare venner!

(Alle går ud til højre.)

(Sumpig skogegn. Et mørkt stillestående vand
mellem træerne. Vagtblus langt borte. Måne-
skinsnat med drivende skyer.)

(Nogle soldater på p vagt i forgrunden.)

Makrina

kvinderne

.
(synger udenfor til venstre.)

Ve os! Ve!

Slægten er lagt

Faksimile

legg: , blad: [250]r

250

under vredens magt.

Vi skal døden se!

En af soldaterne

(lyttende.)

Hys! Hører I? Der borte synger de galilæiske
kvinder.

En anden soldat

De synger som ugler og natteravne.

En tredje soldat

Da vilde jeg dog gerne være hos dem. Det er
tryggere hos Galilæerne end hos os. Galilæernes
gud er stærkere end vore.

Den første soldat

Kejseren har fortørnet guderne; det er sagen. Hvor
kunde han falde på at sætte sig i gudernes
sted.

Den anden soldat

Kejseren er dog en stor kriger.

Den første soldat

Ja, det kan gerne me være; men der skal me-
re til. Derfor går det også som det går.

Den t anden soldat

Tror du det er hele Perser-hæren, vi har for os?

De{t}n første soldat

Det er fortropperne ialfald. Ingen ved det så
nøje.

Den tredje soldat

Jeg skulde ønske jeg var over hos Galilæerne.

Den fø anden soldat

Vil du også falde fra?

Faksimile

legg: , blad: [250]v

Den tredje soldat

Der falder jo så mange fra. { <...> }I de sidste dage har –

Den første soldat

(råber ud i mørket.)

Stå, stå! Hvem kommer der?

En røst

Venner fra forposterne!

(Nogle soldater kommer frem mellem træerne
med Agaton imellem sig.)

Den anden soldat

Ho-ho! En som har villet løbe bort.

En af de kommende

Nej, han er gåt fra sans og samling –

Agaton

Jeg er ikke fra sans og samling! O, for {g}Guds store
barmhjertigheds skyld, – slip mig løs!

Soldaten fra forposterne

Han siger, han vil dræbe et dyr med syv ho-
veder.

Agaton

Ja, ja, ja, det vil jeg. O, slip mig dog løs!
Ser I dette spyd? Ved I hvad det er for et spyd?
Med dette spyd vil jeg dræbe dyret med de syv
hoveder og så får jeg min sjæl igen. Kristus
har selv lovet mig det! Han var hos mig i
nat.

De{t}n første soldat

Det er hunger og træthed, som har gjort ham
forstyrret.

Faksimile

legg: , blad: [251]r

251

En af de kommende

Til lejren med ham. Der kan han sove ud –

Agaton

Slip mig! O, I skulde vide hvad dette er for
et spyd!

(Soldaterne fører ham bort i forgrunden til
højre.)

Den ˹ anden ˺tredje soldat

Hvad kunde han mene med det dyr?

Den første soldat

Det er galilæiske hemmeligheder. De har
så meget sådant imellem sig.

(Husmesteren Eutherios og livlægen Oribases
kommer hurtigt oppe fra højre.)

Husmesteren Eutherios

Ser du ham ikke?

Livlægen Oribases

Nej. – Ah, soldater! – Sig mig, gode venner,
gik nogen her forbi?

Den første soldat

Ja, en deling spydkastere.

Livlægen Oribases

Godt, godt! Men ingen andre? Ingen af de
høje herrer; ingen af hærførerne?

Soldaterne

Nej, ingen.

Livlægen Oribases

Altså ikke her! – O, Eutherios, hvor kunde
du –?

Faksimile

legg: , blad: [251]v

Husmesteren Eutherios

Ja, hvad kunde jeg –? Hvad kunde jeg –? Mine
gamle øjne havde ikke lukket sig i tre næt-
ter –

Livlægen Oribases

I må hjælpe os at søge. Spred jer mellem
træerne! Finder I nogen af de fornemme
herrer, så meld det ved vagtilden der borte.

Soldaten

Skal ske, herre!

(De går alle ud ad forskellige veje til venstre)
Lidt efter kommer kejser Julian tilsyne
bag et træ til højre. Han lytter, ser sig om og
vinker tilbage.)

Kejser Julian

Hys! Kom frem, Maximus! De så os ikke.

Mystikeren Maximus

.
(fra samme side.)

Oribases var den ene af dem.

Kejser Julian

Ja, ja; både han og Eutherius holder øje
med mig. De bilder sig nok ind at –. Har
ingen af dem sagt dig noget?

Mystikeren Maximus

Nej, min Julian! Men hvorfor vækker du
mig? Og hvad vil du her ude i den mør-
ke nat?

Kejser Julian

Jeg vil være ene med dig for sidste gang,
min elskede lærer!

Faksimile

legg: , blad: [252]r

252

Mystikeren Maximus

Ikke for sidste gang, Julian! O, jeg besvær-
ger dig, – tænk ikke for på sørgelige ting.
Perserhæren står lige over for dig. Imorgen
vil det komme til et slag. Du vil sejre –

Kejser Julian

Jeg – sejre? – Du ved ikke hvem der var hos
mig for en time siden.

Mystikeren Maximus

Hvem var hos dig?

Kejser Julian

Jeg var falden i søvn på mit leje i teltet.
Da j blev jeg vækket ved at et stærkt rødligt
skin ligesom skar igennem mine lukkede
øjenlåg. Jeg så ivejret og blev var en skikkel-
se, som stod i teltet. Den havde over issen
et langt klæde, som faldt ned til siderne
så ansigtet var frit.

Mystikeren Maximus

Kende du denne skikkelse?

Kejser Julian

Det var det samme ansigt jeg havde set i
så i lyset, hin nat i Efesos for mange
år siden, – hin nat, da vi holdt sympo-
sion med de to andre.

M{agikeren}ystikeren Maximus

Rigets ånd.

Kejser Julian

Siden har den vist sig for mig en gang
i Gallien – ved en lejlighed, som jeg ikke

Faksimile

legg: , blad: [252]v

vil tænke på –

Mystikeren Maximus

N<...> Talte den?

Kejser Julian

Nej. Det lod som den vilde tale; men den talte
ikke. N Den så stod ubebevægelig og så på
mig. Dens ansigt var blegt og fordrejet. Med
et slog den med begge arme klædet sammen
om hovedet, tilhyllede sit ansigt og gik ud
tvers gennem teltvæggen.

Mystikeren Maximus

Det afgørende står for døren.

Kejser Julian

Ja, det står visselig for døren.

Mystikeren Maximus

Ikke forsagt, Julian! Den villende sejrer.

Kejser Julian

Og hvad vinder den sejrende? Er det umagen værd
d at sejre? Hvad har den makedoniske Alex-
ander, hvad har Julius Cæsar vundet? Mæng-
den taler om deres ry med kold undren, me-
dens den anden, Galilæeren, tømmermands-
sønnen sidder som en kærlighedens konge
i varme troende menneskehjerter.

Hvor er han nu? – Er han virksom andet-
steds efter den tid, da hint gik for sig på
{g}Golgata?

Jeg drømte nys om ham. Jeg drømte at jeg
havde lagt jorden under mig. Jeg bød at Ga-
lilæerens minde skulde være udslettet; og så

Faksimile

legg: , blad: [253]r

253

var det udslettet. Da kom ånderne og tjen-
te mig, og bandt vinger til mine skul-
dre og jeg svinged mig ud i det ende-
løse rum til jeg fæsted min fod på en
anden jord.

Det var en anden jord end min. Dens
runding var større, den havde et andet
lysskær og flere måneskiver drejed sig
om den.

Da så jeg ned på min egen jord, den-
ne jord, som jeg havde gjort Galilæer-løs,
og jeg fandt at alt, hvad jeg havde gjort
var såre godt.

Men se, min Maximus, da kom et tog
forbi mig langt borte fra. Der var krigs-
mænd i spidsen og grædende kvinder fulgte
toget. Men se, midt i den langsomt skridende
skare gik Galilæeren lys levende og bar
et kors på ryggen. Da råbte jeg til ham
og sagde: hvorhen, Galilæer? Men han
vendte hovedet imod mig, smilte, nik-
ked langsomt og sagde: til hovedpande-
stedet!

Hvor er han nu? Om hint i Jerusalem
kun var en landsby-gerning, øvet ligesom
under en gennemrejse, i en ledig stund?
Om han går og går, og lider og dør og
sejrer om igen fra den ene verden til
den anden – –?

O, om jeg kunde lægge verden øde! Gives

Faksimile

legg: , blad: [253]v

der ingen gift, ingen fortærende ild, som kunde
lægge det skabte øde som det var på hin dag
da den ensomme ånd svæved over vandene?

Mystikeren Maximus

Jeg hører larm fra vagtposterne. Kom, Ju-
lian –

Kejser Julian

At tænke sig at der skal følge århundrede
på århundrede, og at der i dem alle skal leve
mennesker, vidende om at det var mig som
bukked under og ham som sejred!

Jeg vil ikke bukke under! Jeg er ung; jeg er
usårlig; – det tredje rige er nær –! (med
et højt skrig) Der står han!

Mystikeren Maximus

Hvem? Hvor?

Kejser Julian

Ser du ham? Hist mellem træstammerne, – i kro-
ne og purpurkåbe[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] –

Mystikeren Maximus

Det er månen, som spiller i vandet. Kom,
kom, min Julian!

Kejser Julian

Vig for mig! Du er død. Dit rige er ude. –
Vig, tømmermandssøn –! Ah, hvad gør
du der –?

Husmesteren Eutherios

.
(fra venstre.)

Alle guder være prisede! – Oribases, hid, hid!

Faksimile

legg: , blad: [254]r

254

Kejser Julian

Hvor blev han af?

Livlægen Oribases

(fra venstre.)

Er han der?

Husmesteren Eutherios

Ja. O, min højt elskede kejser!

Kejser Julian

Hvem var det som sagde at han tømrer
kejserens kiste?

Livlægen Oribases

Hvad mener du, herre?

Kejser Julian

Hvem talte, spørger <...> jeg? Hvem var det
som sagde, han tømrer kejserens kiste?

Livlægen Oribases

Følg med til teltet, jeg besværger dig!

Mystikeren Maximus

Krigsråb! Perserne overfalder os –

Husmesteren Eutherios

Forposterne er alt i fuld kamp.

Livlægen Oribases

Fienden er i lejren! Ah, herre, du er vå-
benløs –

Kejser Julian

Jeg vil ofre til guderne.

Mystikeren Maximus

Hvilke guder, du dåre? Hvor er de; og hvad
er de?

Faksimile

legg: , blad: [254]v

228.

Kejser Julian

Jeg vil ofre til denne eller hin. ˹Jeg vil ofre til mange.˺ En eller an-
den må dog høre mig. Jeg vil anråbe noget
udenfor mig og over mig –

Livlægen Oribases

Her er ikke et øjeblik at spilde.

Kejser Julian

Ah, så I den brændende fakkel på himlen?
Den tænd{es}tes og sluktes i samme stund. Et
bud fra ånderne –! ˹Et skinnende skib mellem himmel og jord.˺ Mit skjold; mit sverd!

(han iler ud til højre. Oribases og Eutherios
følger ham.)

Mystikeren Maximus

(råber.)

Kejser, kejser, – kæmp ikke i denne nat!

(ud til højre.)

(Åben slette med en landsby ba langt borte.
Daggry og tåget luft.)

(Slagtummel. Skrig og våbenlarm langt borte.
I forgrunden romerske spydbærere i kamp med
persiske bueskytter. Disse drives efterhånden ud
til venstre.)

Høvedsmanden Ammian

Ret så! Ind på dem; stik dem ned; giv dem
ikke tid til at skyde!

Hærføreren Nevita

(med følge fra højre.)

Faksimile

legg: , blad: [255]r

229.

255

Godt kæmpet, Ammian!

Høvedsmanden Ammian

O, herre, hvorfor kommer ikke rytterne til
hjælp?

Hærføreren Nevita

Det er umuligt. Perserne har elefanter foran
i rækken. Den blotte lugt gør hestene sky.
Stik, stik! Nedenfra, venner; – under bryst-
pladerne!

Visdomslæreren Kytron

(i natklæder, belæsset med bøger og papirer fra
højre.)

O, at jeg skulde komme ˹midt˺ ind i disse rædsler!

Hærføreren Nevita

Har du set kejseren, ven?

Visdomslæreren Kytron

Ja, men han ændser mig ikke. O, jeg beder
ydmygst om en afdeling krigsknægte, som kan
beskytte mig.

Hærføreren Nevita

De viger; – skjoldbærerne skal rykke frem.

Visdomslæreren Kytron

Du hører mig ikke, herre! Det er højst vigtige
skrifter, jeg har at tage vare på.

Hærføreren Nevita

Perserne har fåt forstærkning på højre hånd.
De trænger frem igen –

Visdoms{ <...> }læreren Kytron

Trænger de frem? O, denne blodige mord-
lyst –! En pil! Hvor uvorrent de skyder;

Faksimile

legg: , blad: [255]v

ingen agt for liv og lemmer!

(han flygter ud i forgrunden til venstre.)

Hærføreren Nevita

Kampen står; det går hverken frem eller til-
bage. (til høvedsmanden Fromentinus, som kom-
mer med en ny skare fra højre.) Fromentinus,
har du set kejseren?

Høvedsmanden Fromentinus

Ja, herre, han kæmper i spidsen for de hvid-
klædte ryttere.

Hærføreren Nevita

Ikke såret?

Høvedsmanden Fromentinus

Han synes usårlig. Pile og kastespyd bøjer af
hvor han viser sig –

Høvedsmanden Ammian

Til hjælp; vi kan ikke holde det længer!

Hærføreren Nevita

Frem, min kække Fromentinus!

Høvedsmanden Fromentinus

Tæt sammen og ind på dem, Grækere!

(han iler Ammian til hjælp; kampen trækker
sig noget tilbage.)

Livvagtsføreren Anatolos

(med nogle folk fra højre.)

Er ikke kejseren her?

Hærføreren Nevita

Kejseren! Skal ikke du svare for kejseren?

Livvagtsføreren Anatolos

Hans hest blev skudt under ham – der opstod en

Faksimile

legg: , blad: [256]r

256

umådelig trængsel; det var umuligt at kom-
me frem til ham –

Hærføreren Nevita

Ah, tror du han er kommen til skade?

Livvagtsføreren Anatolos

Nej, jeg tror det ikke. Det blev råbt at han
var uskadt, men –

Flere stemmer

Der er han! Der er han!

(Kejser Julian, uden hjelm og rustning,
kun med sværd og skjold, ledsaget af kej-
serlige hustropper, kommer fra højre.)

Kejser Julian

Godt, at jeg fandt dig, Nevita!

Hærføreren Nevita

Ah, herre, – uden våbenklædning; hvor uforsig-
tig –

Kejser Julian

Hvad der skal ske, det sker. Gå, tag anfør-
selen –; hesten blev skudt under mig og –

Hærføreren Nevita

Min kejser, så er du dog kommen til skade?

Kejser Julian

Nej; kun et stød i hovedet; lidt svimmel.
Gå, gå – der trænger så mange forunder-
lige skarer midt ind imellem os.

Hærføreren Nevita

Anatolos, du indestår for kejseren.

Livvagtsføreren Anatolos

Vær rolig, herre!

Faksimile

legg: , blad: [256]v

(Nevita går med sine ledsagere ud til højre;
kejser Julian, livvagtsføreren Anatolos og nogle
af hustropperne blir tilbage. Kampen i baggrun-
den fjerner sig mer og mer.)

Kejser Julian

Hvor mange af vore tror du der er faldne,
Anatolos?

Livvagtsføreren Anatolos

Det er visst intet ringe antal, herre; men jeg er
sikker på der er faldne flere af Perserne.

Kejser Julian

Ja, ja; men der er dog faldne mange, både
Grækere og Romere. Tror du ikke?

Livvagtsføreren Anatolos

Min kejser, du er visselig ikke vel. Dit ansigt
er ganske blegt –

Kejser Julian

Ser du disse, som ligger der, – nogle på ryggen, an-
dre forover med udstrakte arme? – De er dog
vel alle døde?

Livvagtsføreren Anatolos

Ja herre, det er ikke at tvivle på.

Kejser Julian

De er døde, ja! De ved altså intet, hverken om
nederlaget i Jerusalem eller de andre neder-
lag –. Tror du ikke, Anatolos, at der vil falde
mange flere i dette slag?

Livvagtsføreren Anatolos

Herre, vi vil håbe det blodigste arbejd er over.

Faksimile

legg: , blad: [257]r

257

Kejser Julian

Der vil falde mange, mange flere, siger jeg.
Men det forslår ikke. Hvad hjælper det at
mange falder? Det kommer dog til efterslæg-
ten – –

Sig mig, Anatolos, hvorledes tror du at
kejser Kaligula tænkte sig hint sværd –?

Livvagtsføreren Anatolos

Hvilket sværd, herre?

Kejser Julian

Du ved, at han ønskte sig et sværd, hvormed
han i et eneste hugg kunde –

Livvagtsføreren Antatolos

Hør, herre! Nu er jeg sikker på at fienden vi-
ger.

Kejser Julian

Hvad er det for sang i luften?

Livvagtsføreren Anatolos

Herre, tillad at jeg henter Oribases; – eller
endnu bedre –; kom, kom – du er syg!

Kejser Julian

Det er sang i luften. Kan du ikke høre det?

Livvagtsføreren Anatolos

Hvis så er, så er det Galilæerne –

Kejser Julian

Ja, visst er det Galilæerne. Hahaha – de kæm-
per med og ser ikke hvem der står på
den anden side. – O, I dårer tilhobe! Hvor
er Nevita? Hvorfor kæmper han imod
Perserne? Ser han { <...> }ikke at Perserne ikke

Faksimile

legg: , blad: [257]v

er de farligste? – I forråder mig alle.

Livvagtsføreren Anatolos

(sagte til en soldat.)

Skynd dig til lejren; hent kejserens livlæge!

(soldaten går ud til højre.)

Kejser Julian

Hvilken myldrende skarer! Tror du de har
fåt øje på os, Anatolos?

Liv{ <...> } vagtsføreren Anatolos

Hvem, herre? Hvor?

Kejser Julian

Ser du dem ikke, der, højt oppe og langt borte!
Du lyver!

Livvagtsføreren Anatolos

. Du ser dem godt!

Livvagtsføreren Anatolos

Ved de evige guder, det er kun morgenskyerne;
det er dagen som bryder frem.

Kejser Julian

Det er Galilæerens hærskarer, siger jeg dig. Se,
de i de rødbræmmede klæder, det er dem som
led bloddøden. Syngende kvinder omringer dem
og spinder buestrenge af sit lange afrevne hår;
børn er i følge med dem og tvinder stenslynger
af sine udrevne tarme. – Brændende fakler –!
Hvor tusendfoldige, hvor talløse! De stævner
lige hid – De ser mig, de ser mig!

Livvagtsføreren Anatolos

Det er Perserne, herre! Vore rækker viger –

Kejser Julian

De skal ikke vige. I skal ikke! Stå fast, Grækere!
Stå, stå, Romere! Idag skal vi frigøre verden!

Faksimile

legg: , blad: [258]r

258

(Kampen har imidlertid trukket sig fremover
igen. Kejser Julian styrter sig med hævet
sværd ind i den vildeste slagtummel. Al-
mindelig forvirring.)

Livvagtsføreren Anatolos

(råber ud til højre.)

Til hjælp! Kejseren er i den yderste fare!

Kejser Julian

(i trængselen.)

Jeg ser ham; jeg ser ham! Altid viger ham.
Mit sværd er for kort – ˹ [HIS: Tilføyelsen er skrevet i høyre marg.]
Et længere sværd! Hvem har et læn-
gere sværd at låne mig?˺

Soldater fra højre

For Med Kristus for kejseren.

Soldaten Agaton

(blandt de kommende.)

Med Kristus for Kristus!

(han kaster sit spyd; det træffer kejseren i
halsen.)

Kejser Julian

Ah! (han griber i spydet for at drage det
ud, men sønderskærer derved sin hånd,
udstøder et højt skrig og falder.)

Agaton

(råber i trængselen.)

Romer-landsen fra Golgata!

(han styrter sig ind i kampen; man ser at
han nedhugges.)

Mange stemmer

Kejseren er falden!

Faksimile

legg: , blad: [258]v

Livvagtsføreren Anatolos

Kejseren er såret! Værg ham, værg ham i gu-
dernes navn!

Kejser Julian

Du har sejret, Galilæer!

Mange stemmer

Kejseren er falden!

Livvagtsføreren Anatolos

Kejseren er såret! Værg ham; værg ham i gu-
dernes navn!

(Han kaster sig med fortvivlelse imod de frem-
trængende Persere; kejseren bæres ud til høj-
re; i det samme kommer krigsøversten Jovi-
an med nye skarer fra samme side.)

Krigsøversten Jovian

Frem, frem, troende Brødre; – giv kejseren
hvad kejserens er –

Soldater

Han er falden! Kejseren er falden!

Krigsøversten Jovian

Falden! O, hævnens vældige Gud! Frem, frem;
Herren vil at hans folk skal leve! Jeg ser
himlen åben! Jeg ser englene med flammen-
de sværd –

Soldater

Kristus er iblandt os!

Ammians skarer

Galilæernes gud er iblandt os! – Tæt om ham!
Han er den stærkeste!

Faksimile

legg: , blad: [259]r

259

(Vild slagtummel. Krigsøversten Jovian
trænger ind i de fiendtlige rækker. Solop-
gang. Perserne flygter til alle sider.)

(Kejserens telt med tildækket indgang
i baggrunden. Lys dag.)

(Kejser Julian ligger bevidstløs på sit leje;
hans skulder og højre hånd er forbund-
ne. Tæt ved ham står livlægen Oribases og
Makrina. Længere tilbage husmesteren
Eutherios, Basilius fra Cæsaræa og visdoms-
læreren Priskos. Ved foden af sengen står My-
stikeren Maximus.)

Makrina

Han bløder igen. Jeg må lægge bindet fastere.

Livlægen Oribases

Tak ske dig, du milde kvinde; dine varlige
hænder kom os vel tilpas.

Mystikeren Maximus

Lever han virkelig endnu?

Livlægen Oribases

Visst lever han.

Mystikeren Maximus

Men han ånder jo ikke.

Livlægen Oribases

Han ånder dog.

(Høvedsmanden Ammian kommer sagte ind

Faksimile

legg: , blad: [259]v

og blir stående ved forhænget.)

Visdomslæreren Priskos

Ak, gode høvedsmand, hvorledes står sagerne
derude?

Høvedsmanden Ammian

Bedre end her. Er han allerede –?

Visdomslæreren Priskos

Nej, nej, endnu ikke. Men er det visst at vi
har drevet Perserne tilbage.

Høvedsmanden Ammian

Ja, fuldstændigt. Det var krigsøversten Jovian, som
slog dem på flugt. Nys kom tre af kong Sapo-
res's rå{g}dgivere til lejren for at bede om vå-
benstilstand –

Visdomslæreren Priskos

Og tror du Nevita går ind på det?

Høvedsmanden Ammian

Nevita har overgivet anførselen til Jovian.
Alle flokker sig om Jovian. Alle ser i ham
den eneste redningsmand –

Hø Livlægen Oribases

Tal sagte; han rører sig.

Høvedsmanden Ammian

Rører sig, – vågner til samling, kan hænde?
O, om han skulde få opleve dette!

Husmesteren Eutherios

Hvilket, Ammian?

Høvedsmanden Ammian

Både soldater og førere rådslår om valget
af den nye kejser.

Faksimile

legg: , blad: [260]r

260

Visdomslæreren Priskos

Hvad siger du?

Husmesteren Eutherios

O, hvilken skamløs utålmodighed!

Makrina

Han vå

Høvedsmanden Ammian

Hærens farlige stilling undskylder det til-
dels; – og dog –

Makrina

Han vågner –. Han slår øjnene op –

Kejser Julian

(ligger en stund stille og ser mildt på de om-
stående.)

Livlægen Oribases

Herre, kender du mig?

Kejser Julian

Ja, fuldkommen, min Oribases.

Livlægen Oribases

Lig blot stille –

Kejser Julian

Ligge stille? Hvad minder du mig om?
Jeg må op –!

Livlægen Oribases

Umuligt, herre; jeg besværger dig –

Kejser Julian

Jeg må op, siger jeg. Hvor kan jeg ligge
stille nu? Jeg må slå Sapores fuldstæn-
digt.

Husmesteren Eutherios

Sapores er slåt, herre! Han har skikket

Faksimile

legg: , blad: [260]v

240.

sendebud til lejren for at bede om våbenstil-
stand.

Kejser Julian

Har han virkelig? Dette er mig såre kært.
Ham sejred jeg dog altså over. –

Men ingen våbenstilstand. Jeg vil slå
ham helt til jorden. – Ah, hvor har jeg mit
skjold? Skulde jeg have mistet skjoldet.

Høvedsmanden Ammian

Nej, min kejser, – her er både dit skjold og dit
sværd.

Kejser Julian

Det er mig i sandhed såre kært. Mit gode skjo<...>
jeg vilde nødig vide det i barbarernes hænder.
Giv mig det på armen –

Makrina

O, herre, det er dig for tungt nu.

Kejser Julian

Ah, du? Du har ret, fromme Makrina; det er
lidt for tungt. – Læg det foran mig så jeg
kan se det. – Hvad? Er det dig, Ammian?
Holder du vagt hos mig? Hvor er Anatolos?

Høvedsmanden Ammian

Herre, han er nu salig.

Kejser Julian

Falden! Den trofaste Anatolos falden for mig. –
Salig, siger du? Hm! – –

En ven mindre. Ak, min Maximus –! Jeg
vil ikke modtage Perser-kongens sendebud idag.
De tænker kun på at spilde tiden for mig.

Faksimile

legg: , blad: [261]r

261

241.

Men jeg går ikke ind på noget forlig. – Jeg vil
forfølge sejren med det yderste eftertryk. Hæren
skal gå fremad –

Livlægen Oribases

Det er da ugørligt, herre! Tænk på dit sår.

Kejser Julian

Mit sår vil snart være lægt. Ikke sandt, Ori-
bases, – lover du mig ikke –?

Livlægen Oribases

For al ting ro, herre!

Kejser Julian

Hvilken højst uheldig hændelse! Og det just
nu, da så mange vigtige sager strømmer
ind på mig. Jeg kan ikke lægge disse
ting i Nevitas hænder; j jeg har ikke så
megen tillid, hverken til ham eller til de
andre. Alt dette må jeg selv –; jeg føler
mig virkelig noget afmægtig. Sig mig, Am-
mian, hvad hed dog hint uhelssvangre
sted –?

Høvedsmanden Ammian

Hvilket sted, min nådige kejser?

Kejser Julian

Hint sted, hvor det persiske kastespyd traf mig.

Høvedsmanden Ammian

Det kaldes efter landsbyen Frygia –

Mystikeren Maximus

Ah!

Kejser Julian

Hvad kaldes –? Hvad sagde du egnen hed?

Faksimile

legg: , blad: [261]v

Høvedsmanden Ammian

Herre, den heder, efter landsbyen dernede,
den frygiske egn.

Kejser Julian

Ah, Maximus, Maximus!

Mystikeren Maximus

Bedragen!

(han tildækker sit ansigt ved fo og synker
sammen ved foden af sengen.)

Livlægen Oribases

Min kejser, hvad volder dig denne angst?

Kejser Julian

Intet; intet. –

Frygia? Ja så? – Nevita og de andre
får dog tage sagerne i sine hænder. Gå, og
sig dem –

Høvedsmanden Ammian

Herre, de har nok allerede på dine vegne –

Kejser Julian

Har de? Ja, ja, så er det godt. – – Verdens-
viljen har ligget i baghold efter mig fra
fødselen af, Maximus!

Makrina

Dit sår bryder op, herre!

Kejser Julian

O, Oribases, hvorfor vilde du dølge det for mig?

Livlægen Oribases

Hvad skulde jeg ville dølge, min kejser?

Kejser Julian

Jeg må gå bort. Hvi har du ikke sagt mig det før?

Faksimile

legg: , blad: [262]r

262

Livlægen Oribases

O, min kejser!

Basilius fra Cæsaræa

Julian, Julian!

(han kaster sig grædende ned ved sengen.)

Kejser Julian

Basilius, – ven, broder, – vi to har levet skøn-
ne dage sammen. – –

I skal ikke græde, fordi jeg går fra eder i
så ung en alder. Det er ikke stedse et tegn
på skæbnemagternes mishag at de rykket et
menneske bort i hans ˹tidlige˺ unge år. Hvad er
vel det, at dø? Er det andet end at betale sin
gæld til det evigt vekslende støvets rige?
Ingen klager! Elsker vi ikke alle visdommen?
Og lærer ikke visdommen os at den højeste
lyksalighed er bunden til sjælens liv og ik-
ke til legemets? For så vidt har Galilæer-
ne ret, endskønt –; dog, derom vil vi ik-
ke tale. Havde livets og dødens magter
forundt mig at få et visst skrift færdigt,
så tror jeg nok at det skulde lykkets
mig at –

Livlægen Oribases

O, min kejser, matter det dig ikke at tale
så længe?

Kejser Julian

Nej, nej, nej. Jeg føler mig såre let og fri.

Basilius fra Cæsaræa

Julian, elskede broder, – har du intet at kal-

Faksimile

legg: , blad: [262]v

de tilbage?

Kejser Julian

Jeg ved i sandhed ikke hvad det skulde være.

Basilius fra Cæsaræa

Angrer du intet, Julian?

Kejser Julian

Jeg har intet at angre. Den magt, som omstæn-
dighederne lagde i min hånd, og som er en ud-
stråling af det guddommelige, den ved jeg
med mig selv at jeg har brugt efter bedste
evne. Jeg har aldrig villet forurette nogen.
Dette krigstog havde gode og gyldige grunde
for sig; og dersom enkelte skulde mene at jeg
ikke har fyldestgjort alle forventninger,
så bør de billig betænke at der er en hemme-
lighedsfuld magt udenfor os og at denne
i væsentlig grad råder for udfaldet af de
menneskelige foretagender.

Makrina

(sagte til Oribases.)

O, hør, hør, han drager ånden så tungt.

Livlægen Oribases

Stemmen svigter ham snart.

Kejser Julian

Eutherios, du skal skifte mine ejendele mel-
lem dem, som stod mig nærmest. Jeg efterla-
der ikke ikke meget; thi jeg har altid holdt
for at en ret visdomselsker – –

Hvad er det? Går solen allerede ned?

Faksimile

legg: , blad: [263]r

263

Livlægen Oribases

Visst ikke, min kejser, det er endnu lys dag.

Kejser Julian

Sælsomt. Jeg synes det blev så mørkt for
mine øjne. – –

Ja, visdommen, – visdommen. Hold fast ved
visdommen, gode Priskos. Men kom stedse
i hug er der er noget uudgrundeligt uden-
for, som – –

Er Maximus gåt bort?

Mystikeren Maximus

Nej, min broder.

Kejser Julian

Mit svælg brænder? Kunde I ikke læske mig?

Makrina

En drik vand, herre!

(holder en skal til hans læber.)

Livlægen Oribases

.
(bøjet over ham.)

Hans sår bløder indvendigt.

Kejser Julian

Græd ikke; jeg stiger til stjernerne. – –

Skønne templer. Billeder. Men så langt
borte.

Makrina

Hvad taler han om?

Livlægen Oribases

Jeg ved ikke; jeg tror ikke han er ved sin
samling.

Faksimile

legg: , blad: [263]v

Kejser Julian

.
(med lukkede øjne.)

Alexander fik holde sit indtog – i Babylon.
– Jeg vil også – –. Skønne løvkranste ynglinge;
dansende piger –; men så langt borte.

Skønne jord –; skønne jordliv –!

(han slår øjnene vidt op.)

O, sol, sol, – hvi bedrog du mig!

(synker sammen.)

Livlægen Oribases

.
(efter en stilhed.)

Det var døden.

Flere

Død? Død?

Livlægen Oribases

Ja, nu er han død.

(Makrina og Basilius knæler i bøn. Eu-
therios tilhyller sit hoved. Fjern larm uden-
for.)

Råb

(fra lejren.)

Leve kejser Jovian!

Livlægen Oribases

O, hørte i dette råb?

Høvedsmanden Ammian

Krigsøversten Jovian er udråbt til kejser.

Mystikeren Maximus

(ler.)

Galilæeren Jovian! Ja, ja, ja!

Faksimile

legg: , blad: [264]r

264

Livlægen Oribases

Skændige hastværk! Endnu før de vidste at –

Visdomslæreren Priskos

Jovian, denne sejrrige helt, som har frelst os
alle! Jovian er visselig en lovtale værd. – Jeg
vil dog ikke håbe at hin snedige Kytron
allerede –

(går skyndsomt ud.)

Basilius fra Cæsaræa

Glemt, før din hånd er bleven kold. Og for
denne skrøbelige herlighed solgte du din
udødelige sjæl.

Mystikeren Maximus

.
(rejser sig.)

Verdensviljen skal stå til regnskab for Ju-
lians sjæl.

Makrina

Bespot ikke; skønt du visselig har elsket
denne døde –

Mystikeren Maximus

(nærmere ved liget.)

Elsket og forlokket ham! Nej, ikke jeg.

Forlokket, som Kain. Forlokket, som
Judas. Eders gud er en ødsel gud, Ga-
lilæere! Han bruger mange sjæle. –

Var du heller ikke denne gang den rette,
du nødvendighedens slagtoffer? –

Hvad er det værd at leve? Alt er spil
og leg. – At ville er at måtte ville.

O, min elskede, – alle tegn bedrog mig, alle

Faksimile

legg: , blad: [264]v

varsler talte med to tunger, så jeg i dig skim-
ted forsoneren mellem de to riger.

Det tredje rige skal komme. Menneskeån-
den skal tage sin arv igen, – og da skal der
tændes røgoffer for dig og for dine to gæster
i symposiet.

(han går.)

Makrina

(bleg.)

Fatted du hedningens tale?

Basilius fra Cæsaræa

Nej, – men stort og strålende går det op for
mig at her ligger et herligt sønderbrudt
Herrens redskab.

Makrina

Ja, i sandhed, et alt for dyrt redskab!

Basilius fra Cæsaræa

Kristus, Kristus, – hvor var dit folk, at det ikke
så dit åbenbare råd. Kejser Julian var os et
tugtens ris, ikke til død men til oprejsning.

Makrina

O, broder lad os ikke tænke denne afgrund
tilbunds!

(hun bøjer sig over liget og tildækker dets ansigt.)

Vildfarende menneskesjæl, – måtte du fare vild,
da skal det visselig regnes dig til gode på hin
store dag, når den vældige kommer i skyen
for at sige dommen over de levende døde
og over de døde levende! – –

[Forfatternote: 13/2.73. –]

Faksimile

legg: , blad: [265]r

265

[HIS: Teksten er skrevet på nedre halvdel av siden.]

Makrina

Udvælgelsens hemmelighed er forfærdelig!

Basil

Står[HIS: «å» mangler diakritisk tegn.] der ikke skrevet: der støbes kar til vanære og kar til forherligelse?

Faksimile

266

Faksimile

252

Forklaringer

Tegnforklaring inn her

Henrik Ibsens skrifter

Forklaringer

Sponsor:

Samarbeidspartnere: